TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til jernbaneloven

DanmarkBekendtgørelse2025

Transportministeriet

BEK nr 1362 af 24/11/2025 I medfør af § 40, stk. 7, § 49, stk. 3, og § 53, stk. 4, i jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 693 af 18. juni 2025 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Efter jernbanelovens § 49, stk. 3, reguleres den i bestemmelsen nævnte beløbsgrænse for erstatning hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Stk. 2. Efter § 4, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og virksomheder, som er certificeret i henhold til jernbanelovens § 11, reguleres de i § 4, stk. 2 og stk. 3, i bekendtgørelsen nævnte beløbsgrænser hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1 million. Stk. 3. Tilpasningsprocenten for finansåret 2026 udgør 2,8, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1056 af 28. august 2025 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2026. Tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint, jf. stk. 1 og 2, udgør 4,8.

§ 2

§ 2. Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. januar 2026 – 31. december 2026, udgør det i jernbanelovens § 49, stk. 3, nævnte beløb 21.100 kr. (håndbagage).

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. For perioden 1. januar 2026 – 31. december 2026 skal forsikringsbeløbet, som angivet i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, og virksomheder som er certificeret i henhold til jernbanelovens § 11, som minimum udgøre 482 mio. kr. i årlig dækning (personskade, tab af forsørger og tingskade). Stk. 2. For perioden 1. januar 2026 – 31. december 2026 skal forsikringsbeløbet, som angivet i § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og virksomheder, som er certificeret i henhold til jernbanelovens § 11, som minimum udgøre 87 mio. kr. i årlig dækning (jernbanehistoriske og turistmæssige formål). Stk. 3. For perioden 1. januar 2026 – 31. december 2026 skal forsikringsbeløbet, som angivet i § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og virksomheder, som er certificeret i henhold til jernbanelovens § 11, som minimum udgøre 17 mio. kr. i årlig dækning (veteranbane og veteransporveje – nominel sporvidde fra 1000 mm til og med 1435 mm samt smalspor – nominel sporvidde fra 500 mm til og med 1000 mm).

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1164 af 22. november 2019 om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til jernbaneloven ophæves.

Trafikstyrelsen /Nanna Møller / Laura Meyer Harrison/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
26. november 2025