Bekendtgørelse om visse flytninger af registrerede heste uden ledsagelse af dyresundhedscertifikat
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 1367 af 20/11/2025 I medfør af § 37, § 66 a, stk. 2 og § 67, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for registrerede heste, der flyttes til og fra Danmark uden dyresundhedscertifikat i overensstemmelse med undtagelsen i artikel 69 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/688 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for sa vidt angår dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg.
Definitioner
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Registreret hest: Et registreret dyr af hestefamilien som defineret i artikel 3, nr. 25, i forordning (EU) 2020/688.
- Dyr af hestefamilien: Som defineret i artikel 3, nr. 14, i forordning (EU) 2020/688.
- DOCOM: Et kommercielt dokument til flytning af registrerede heste, der udfærdiges i DOCOM-modulet i EU-Kommissionens elektroniske database TRACES, og som indeholder de oplysninger, der er anført i artikel 151, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«).
- Hestearrangementer: Udstillinger, sportsbegivenheder, kulturelle arrangementer og lignende arrangementer.
- Kategori D-sygdomme: Sygdomme omfattet af dyresundhedslovens artikel 9, stk. 1, litra d), og som dyr af hestefamilien er listeopførte for, jf. bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 af 3. december 2018 om anvendelse af visse sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler på kategorier af listeopførte sygdomme og om fastlæggelse af en liste over arter og grupper af arter, der udgør en betydelig risiko for spredning af disse listeopførte sygdomme.
- Oprindelsesvirksomhed: Den virksomhed hvor en registreret hest sædvanligvis holdes ifølge registreringen i den kompetente myndigheds elektroniske database.
Registrerede heste, der flyttes til hestearrangementer i Danmark og tilbage til oprindelsesmedlemsstaten
§ 3. Som en undtagelse fra artikel 143, stk. 1, i dyresundhedsloven, kan registrerede heste flyttes til Danmark uden ledsagelse af et dyresundhedscertifikat med henblik på dyrets deltagelse i et hestearrangement, under forudsætning af at følgende betingelser er opfyldt:
- Den registrerede hest flyttes fra en medlemsstat opført i bilag 1, del 1, hvor der i de seneste 36 måneder ikke har været nogen bekræftede tilfælde af kategori-D sygdomme hos dyr af hestefamilien, med undtagelse af infektion med equin arteritis-virus og kontagiøs equin metritis.
- Den registrerede hest flyttes under iagttagelse af de dyresundhedsmæssige krav i artikel 124-127 i dyresundhedsloven og artikel 22 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/688.
- Den registrerede hest ledsages af et DOCOM, der er udfærdiget og underskrevet af operatøren på oprindelsesvirksomheden i den i nr. 1 nævnte medlemsstat forud for flytningen til hestearrangementet i Danmark.
- Den registrerede hest flyttes tilbage til oprindelsesvirksomheden beliggende i den i nr. 1 nævnte medlemsstat senest ti dage efter afsendelse derfra.
Registrerede heste, der flyttes til hestearrangementer i andre medlemsstater og tilbage til Danmark
§ 4. Som en undtagelse fra artikel 143, stk. 1, i dyresundhedsloven, kan registrerede heste flyttes til en anden medlemsstat og tilbage til Danmark, efter dyrets deltagelse ved et hestearrangement i den anden medlemsstat, under forudsætning af at følgende betingelser er opfyldt:
- Den registrerede hest flyttes fra en medlemsstat opført i bilag 1, del 2, hvor der i de seneste 36 måneder ikke har været nogen bekræftede tilfælde af kategori-D sygdomme hos dyr af hestefamilien, med undtagelse af infektion med equin arteritis-virus og kontagiøs equin metritis.
- Den registrerede hest flyttes under iagttagelse af de dyresundhedsmæssige krav i artikel 124-127 i dyresundhedsloven og artikel 22 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/688.
- Den registrerede hest ledsages af et DOCOM, der er udfærdiget og underskrevet af operatøren på oprindelsesvirksomheden i Danmark forud for flytningen til hestearrangementet, der blev afholdt i den i nr. 1 nævnte medlemsstat.
- Den registrerede hest flyttes tilbage til oprindelsesvirksomheden i Danmark senest ti dage efter afsendelse derfra.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 930 af 15. juli 2024 om visse flytninger af registrerede heste uden ledsagelse af dyresundhedscertifikat ophæves.
Fødevarestyrelsen /P.D.V. \n Charlotte Vilstrup Castle / Signe Hove Jacobsen/
Bilag 1 Liste over medlemsstater, der er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. §§ 3 og 4
Del 1 Finland Norge Sverige Estland Del 2 Finland Norge Sverige Estland
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. november 2025