TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om produktionsafgift på frugt og gartneriprodukter

DanmarkBekendtgørelse2025

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1377 af 26/11/2025 I medfør af § 6, stk. 1 og 4, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2 og 3, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020, og efter indstilling fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukters bestyrelse fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Der skal betales en produktionsafgift af al frugt og alle gartneriprodukter, der er produceret i Danmark, og som er omfattet af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Stk. 2. Importerede produkter, som ikke indgår i en produktion i Danmark, anses ikke for producerede i Danmark, jf. stk. 1. Stk. 3. Produktionsafgiften udgør en grundafgift på 1000 kr. samt en omsætningsafgift. Omsætningsafgiften er som følger:

  1. 1,60 ‰ af afgiftsgrundlaget for potteplanter, blomsterløg og -knolde (tørløg, tørknolde og løgblomster).
  2. 1,60 ‰ af afgiftsgrundlaget for afskårne blomster og snitgrønt.
  3. 1,50 ‰ af afgiftsgrundlaget for grøntsager dyrket på friland herunder udplantningsplanter.
  4. 1,50 ‰ af afgiftsgrundlaget for grøntsager dyrket i væksthus herunder udplantningsplanter.
  5. 0,19 ‰ af afgiftsgrundlaget for dyrkede svampe.
  6. 4,50 ‰ af afgiftsgrundlaget for planteskoleplanter.
  7. 5,00 ‰ af afgiftsgrundlaget for kernefrugt.
  8. 4,65 ‰ af afgiftsgrundlaget for stenfrugt.
  9. 2,30 ‰ af afgiftsgrundlaget for busk- og bærfrugt. Stk. 4. Produktionsafgiften omfatter ikke
  10. juletræer (uden rod),
  11. grangrene,
  12. fyrregrene, mos, lav, græs o.lign. til buketter og pynt,
  13. birkegrene,
  14. pilegrene,
  15. tørrede, farvede, blegede og imprægnerede blade, samt
  16. grene og andre plantedele under toldposition 06.04.
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Produktionsafgiften påhviler følgende virksomheder:

  1. Afgifterne jf. § 1, stk. 3, nr. 1-5 og 7-9, påhviler den virksomhed, der producerer disse produkter.
  2. Afgiften jf. § 1, stk. 3, nr. 6, påhviler den virksomhed, der producerer eller afsætter disse produkter. Stk. 2. Videreforarbejdning af egne produkter, der er nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, 4, 5, 7, 8 og 9, er omfattet af den afgiftspligt, der påhviler virksomhederne, jf. stk. 1, nr. 1.
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Afgiftsgrundlaget jf. § 1, stk. 3 er virksomhedens omsætning ekskl. merværdiafgift i foregående kalender- eller regnskabsår jf. dog stk. 2. Omsætningen opgøres for hver afgiftspligtig varegruppe. Stk. 2. Følgende udgifter ekskl. merværdiafgift kan fradrages i afgiftsgrundlaget:

  1. Udgifter til indkøbte planter for produkterne jf. § 1, stk. 3, nr. 2-5.
  2. Udgifter til indkøbte planteskoleplanter for produkterne jf. § 1, stk. 3, nr. 6.
  3. Udgifter til emballage og tilkøbt transport til grossist for produkterne jf. § 1, stk. 3, nr. 7, hvis virksomheden selv pakker kernefrugten.
momsfradragregnskab
§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Afgiftspligtige virksomheder skal hvert år senest den 30. april indsende en opgørelse over afgiftsgrundlaget i foregående kalender- eller regnskabsår til Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Stk. 2. Opgørelsen skal afgives på et oplysningsskema, som kan rekvireres ved kontakt til Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter og er tilgængelig på Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukters hjemmeside. Stk. 3. Hvis der ved ophør af afgiftspligtig produktion ikke sker afmelding af den pågældende aktivitet i CVR, bortfalder kravet om udarbejdelse af den i stk. 1, nævnte opgørelse efter udgangen af det andet kalender- eller regnskabsår efter ophøret. Stk. 4. Ved ophør af produktion jf. § 1, stk. 3, nr. 3, bortfalder kravet om udarbejdelse af den i stk. 1, nævnte opgørelse efter udgangen af det tredje kalender- eller regnskabsår efter ophøret.

momsregnskab
§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Hvis virksomhedens afgiftsgrundlag er under 10.000.000 kr., skal virksomheden afgive en erklæring om, at de oplysninger, som er afgivet på oplysningsskemaet, jf. § 4, stk. 1 og 2, er korrekte. Stk. 2. Hvis virksomhedens afgiftsgrundlag er på 10.000.000 kr. eller derover, skal virksomheden indhente enten en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor eller en attestation fra en uafhængig økonomi- og regnskabssagkyndig konsulent om opgørelsens overensstemmelse med virksomhedens registreringer og bogholderi. Stk. 3. Den uafhængige, godkendte revisor skal erklære sig om den i § 4, stk. 1, nævnte opgørelse. Erklæringen skal være i overensstemmelse med International Standard on Related Services (ISRS) 4400 DK og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Revisoren skal indsende erklæringen i et skema, som kan rekvireres ved kontakt til Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter og er tilgængeligt på Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukters hjemmeside. Stk. 4. Den uafhængige økonomi- og regnskabssagkyndige konsulent skal ved attestationen af den i § 4, stk. 1, nævnte opgørelse bekræfte, at de på oplysningsskemaet anførte beløb er i overensstemmelse med virksomhedens registreringer og bogholderi og er korrekt kategoriseret på skemaet. Den uafhængige økonomi- og regnskabssagkyndige konsulent skal indsende attestationen i et skema, som kan rekvireres ved kontakt til Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter og er tilgængelig på Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukters hjemmeside.

regnskab
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. På baggrund af opgørelsen jf. § 4, stk. 1, opkræver Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter produktionsafgiften hos virksomheden pr. faktura. Virksomheden kan betale produktionsafgiften i to rater jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis det samlede afgiftsbeløb er på 10.000 kr. eller derunder, betales hele afgiftsbeløbet samlet.

§ 7

§ 7. Hvis det fremgår af opgørelsen jf. § 4, stk. 1, at det samlede afgiftsgrundlag er på 50.000 kr. eller derunder, opkræves produktionsafgiften ikke.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter udtager årligt et antal opgørelser, jf. § 4, stk. 1, til stikprøvekontrol. Stikprøvekontrollen udtages af opgørelser under 10.000.000 kr., jf. § 5, stk. 1, og af opgørelser attesteret af uafhængige økonomi- og regnskabssagkyndige, jf. § 5, stk. 4. Stk. 2. Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter kan pålægge virksomheden, hvis opgørelse er udtaget til stikprøve, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation i form af regnskabsmateriale, bilag, korrespondance mv. til brug for fondens vurdering af opgørelsens korrekthed.

regnskab
§ 9

§ 9. Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 1, en årlig rente regnet fra forfaldsdagen i overensstemmelse med rentelovens § 5. Den tillagte rente kan mindst udgøre 50 kr.

§ 10

§ 10. Der er udpantningsret for forfaldne beløb efter § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder for de i § 8 nævnte rentebeløb.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i landbrugsstøtteloven straffes med bøde den, der:

  1. Undlader at betale produktionsafgift i henhold til § 1, stk. 1 og § 2.
  2. Undlader at indsende opgørelse i henhold til § 4, stk. 1.
  3. Undlader at afgive eller indhente erklæring eller attestation i henhold til § 5, stk. 1 og 2.
  4. Undlader at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation i henhold til § 8, stk. 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
selskab
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Ved de i § 11, stk. 1, oplistede forhold skal Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter minimum rette én henvendelse til den, der kan straffes med bøde, om at berigtige forholdet inden for en af fonden fastsat frist. Henvendelsen skal ske inden for rimelig tid. Stk. 2. Hvis forholdet ikke berigtiges efter stk. 1, kan fonden overdrage sagen til politiet. Forud for overdragelsen skal fonden tilkendegive overfor modtageren af henvendelsen, at sagen overdrages til politiet, hvis forholdet ikke berigtiges inden for en af fonden fastsat frist.

§ 13

§ 13. Betales skyldige afgifter ikke rettidigt, skal Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter overdrage inddrivelsen af det skyldige beløb med tillæg af renter til Gældsstyrelsen. Forinden skal fonden skriftligt underrette den afgiftspligtige om overdragelse af sagen til Gældsstyrelsen.

moms
§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1286 af 28. november 2024 om produktionsafgift på frugt og gartneriprodukter ophæves. Stk. 3. For afgifter, der opkræves på baggrund af indberetning for produktionsåret 2025, finder bekendtgørelse nr. 1286 af 28. november 2024 om produktionsafgift på frugt og gartneriprodukter fortsat anvendelse.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen /Kenneth Vang Joensen / Lin Graff/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
27. november 2025
Bekendtgørelse om produktionsafgift på frugt og gartneriprodukter | TheLawyer.sh