Bekendtgørelse om gasdistributionsselskabers reguleringsregnskaber
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
BEK nr 1406 af 27/11/2025 I medfør af § 37 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 3. november 2025, fastsættes:
Anvendelsesområde
(Stk. 2)
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på gasdistributionsselskabers aflæggelse af reguleringsregnskab til Forsyningstilsynet. Stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
- Reguleringsåret: Kalenderåret.
- Kostpris: Det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet.
Regnskabsoplysninger mv.
(Stk. 2)
§ 3. Gasdistributionsselskaber skal udarbejde, lade revidere og aflægge årlige reguleringsregnskaber for selskabets bevillingspligtige aktiviteter til Forsyningstilsynet. Stk. 2. Reguleringsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven, medmindre andet er fastsat i lov om gasforsyning. Herudover skal reguleringsregnskabet indeholde oplysninger, redegørelse og dokumentation som nævnt i § 4.
(Stk. 2)
§ 4. Reguleringsregnskabet skal indeholde regnskabsoplysninger om følgende:
- Indtægter, jf. § 2, nr. 11, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber, herunder andre indtægter, jf. § 2, nr. 4, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber.
- Driftsomkostninger, jf. § 2, nr. 7, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber, herunder a) omkostninger til tab på debitorer, indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse og andre driftsomkostninger, og b) omkostninger omfattet af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om gasforsyning.
- Den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af gasdistributionsselskabets aktiver til brug for selskabets aktiviteter, som er idriftsat økonomisk.
- Afskrivninger af aktiver til gasdistributionsselskabets aktiviteter, som er økonomisk idriftsat.
- Fysisk gasnettab.
- Leveret gas.
- Antal afregningsmålere.
- Antal stationer.
- Eventuelle færre omkostninger som følge af opgaver som gasdistributionsselskabet er pålagt i henhold til § 30 a, stk. 2, og § 44, stk. 1, i lov om gasforsyning, jf. § 11, stk. 2, og stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber.
- Eventuelle færre omkostninger som følge af opgaver som gasdistributionsselskabet er pålagt i henhold til lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer, jf. § 11, stk. 2, og stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber.
- Eventuelle færre omkostninger til tab af gasdistributionssystemer, jf. § 11, stk. 2, og stk. 3, nr. 3, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber.
- Eventuelle færre omkostninger som følge af udvidelse, formindskelse eller ændring af gasdistributionsselskabets distributionssystem, som er lagt til grund ved fastsættelse af indtægtsrammen, herunder ændringer som følge af fusion eller spaltning, jf. § 12 i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber.
- Eventuelle færre omkostninger som følge af bortfald af krav i medfør af lov om gasforsyning og anden lovgivning eller regler i medfør heraf, der er lagt til grund for beregning af gasdistributionsselskabets indtægtsramme, jf. § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber. Stk. 2. Reguleringsregnskabet skal indeholde redegørelse for ændringer af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis i forhold til seneste udmeldte regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis. Endvidere skal gasdistributionsselskabet redegøre for, hvilke regnskabsposter der er påvirket af ændringen. Stk.3 . Reguleringsregnskabet skal indeholde dokumentation for gasdistributionsselskabets eventuelle ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 11-13 og om forhøjelse af omkostningsrammen og justering af det samlede forrentningsgrundlag efter § 20, stk. 1-3, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber.
Aflæggelse af reguleringsregnskab
(Stk. 4)
§ 5. Gasdistributionsselskabets reviderede reguleringsregnskab skal være kommet frem til Forsyningstilsynet senest den 30. april i året efter reguleringsåret. Stk. 2. Reguleringsregnskabet skal aflægges digitalt til Forsyningstilsynet. Stk. 3. Gasdistributionsselskabets tegningsberettigede i henhold til § 135 i selskabsloven skal afgive en ledelsespåtegning på reguleringsregnskabet ved anvendelse af blanket, jf. bilag 1. Blanketten skal ledsage gasdistributionsselskabets reguleringsregnskab. Stk. 4. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskabet på Forsyningstilsynets hjemmeside.
Revision
(Stk. 3)
§ 6. Gasdistributionsselskabet skal lade reguleringsregnskabet revidere af en godkendt revisor. Stk. 2. Revisionen skal gennemføres i overensstemmelse med revisionsinstruksen i bilag 2. Stk. 3. Revisor skal afgive en revisionserklæring ved anvendelse af revisionsinstruksen, jf. bilag 2. Revisionserklæringen skal ledsage gasdistributionsselskabets reguleringsregnskab.
Korrektion
(Stk. 6)
§ 7. Gasdistributionsselskabet kan skriftligt ansøge Forsyningstilsynet om at få korrigeret regnskabsoplysningerne i et aflagt reguleringsregnskab, jf. § 4, stk. 1. Forsyningstilsynet kan alene korrigere for ansøgte korrektioner til regnskabsoplysninger, såfremt korrektionen
- er væsentlig, jf. stk. 2,
- gennemføres ved aflæggelse af et nyt reguleringsregnskab, hvor korrektionen er ledelsespåtegnet, jf. § 5, stk. 3, og revisorpåtegnet uden forbehold,
- er indsendt til Forsyningstilsynet senest tre år efter fristen for gasdistributionsselskabets aflæggelse af det reguleringsregnskab, der korrigeres,
- har betydning for fastsættelsen af indtægtsrammen i det reguleringsår, som reguleringsregnskabet angår, eller har betydning for fastsættelsen af indtægtsrammen i næste reguleringsperiode, og
- angår enten fejlagtige oplysninger eller berigtiger ulovlige forhold. Stk. 2. En korrektion, jf. stk. 1, er væsentlig, hvis denne vil medføre en ændring af en regnskabsoplysning i et aflagt reguleringsregnskab på 10 pct. i det reguleringsår, korrektionen vedrører, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Gasdistributionsselskabet skal uden ugrundet ophold underrette Forsyningstilsynet om fejlagtige oplysninger eller ulovligheder i aflagte reguleringsregnskaber, som påvirker gasdistributionsselskabets differencesaldo, hvor en korrektion af den fejlagtige oplysning eller ulovlighed vil være i kundens favør. Stk. 4. Forsyningstilsynet kan af egen drift korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger eller ulovlige forhold i gasdistributionsselskabets aflagte reguleringsregnskab, såfremt korrektionen er i kundernes favør. Stk. 5. Korrektioner skal være i overensstemmelse med stk. 1-3 for at kunne danne grundlag for en ændring af afgørelser truffet i henhold til § 3 i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber. Stk. 6. Gasdistributionsselskabet må ikke korrigere den beløbsmæssige effekt af fejl eller ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis ved, at gasdistributionsselskabet indregner den beløbsmæssige effekt direkte på egenkapitalen primo ved aflæggelse af et senere reguleringsregnskab (primokorrektion).
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 3)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1443 af 9. november 2022 om gasdistributionsselskabernes reguleringsregnskaber ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for reguleringsregnskaber for reguleringsårene 2024 og tidligere år. For disse reguleringsår finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Forsyningstilsynet /Carsten Smidt / Jens Hauch/
Bilag 1 Ledelsespåtegning
Ledelsespåtegning om aflæggelse af gasdistributionsselskabetsreguleringsregnskab Til gasdistributionsselskabets revisionsselskab og Forsyningstilsynet Gasdistributionsselskabet [indsæt] tegningsberettigede ledelse har behandlet, godkendt og underskrevet gasdistributionsselskabets reguleringsregnskab for regnskabsåret: [indsæt], som gasdistributionsselskabet har indberettet digitalt til Forsyningstilsynet. Den tegningsberettigede ledelse bekræfter efter bedste overbevisning:
- At ledelsen er bekendt med ansvaret for, at reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er udarbejdet i overensstemmelse med lov om gasforsyning og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber samt bekendtgørelse om gasdistributionsselskabers reguleringsregnskaber.
- At reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven, medmindre andet er fastsat i lov om gasforsyning eller regler udstedt i medfør af loven.
- At indberetningen af reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er retvisende og ikke indeholder væsentlige fejl og mangler.
- At gasdistributionsselskabet: [indsæt] til dags dato har stillet alt regnskabsmateriale og underliggende dokumentation til rådighed for gasdistributionsselskabets revisor.
- At reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er__/ikke er__ udarbejdet i overensstemmelse med Forsyningstilsynets vejledning om gasdistributionsselskabets aflæggelse af reguleringsregnskab. Såfremt udarbejdelsen af reguleringsregnskabet afviger fra Forsyningstilsynets vejledninger, gør ledelsen særskilt opmærksom på dette i ledelsesberetningen med angivelse af, hvorledes indberetningen metode- og resultatmæssigt afviger fra den i vejledningen beskrevne metode. Den
Den tegningsberettigede ledelse
Bilag 2 Revisionsinstruks
Indhold Revisionsinstruks
- Indledning 1.1. Formålet med revisionsinstruksen 1.2. Krav til revisor
- Indberetning af reguleringsregnskab
- Generelle handlinger vedrørende indberetningen 3.1. Afstemning af regnskabsmateriale 3.2. Nettoficering af regnskabsoplysninger 3.3. Regnskabsmæssig adskillelse 3.4. Ændring af regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis
- Specifikke handlinger vedrørende indberetningen 4.1. Regnskabsoplysninger i reguleringsregnskabet 4.1.1. Indtægter 4.1.2. Driftsomkostninger 4.1.3. Aktiver 4.1.4. Afskrivninger 4.1.5. Leveret gas 4.1.6. Aktivitetsniveau 4.1.7. Justeringer
- INDLEDNING Gastributionsselskaber skal udarbejde, lade revidere og aflægge årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet i henhold til regler, som Forsyningstilsynet har fastsat efter § 37 a, stk. 7, i lov om gasforsyning.
(Stk. 3)
På baggrund af gasdistributionsselskabets aflagte regnskabsoplysninger træffer Forsyningstilsynet afgørelse om gasdistributionsselskabets årlige indtægtsramme, jf. § 4 i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gastributionsselskaber (herefter indtægtsrammebekendtgørelsen). 1.1. FORMÅLET MED REVISIONSINSTRUKSEN Denne revisionsinstruks vedrører gasdistributionsselskabets indberetning af reguleringsregnskab. Revisor skal udtrykke en konklusion om, hvorvidt:
- Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med gasforsyningsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder indtægtsrammebekendtgørelsen og bekendtgørelse om gasdistributionsselskabers reguleringsregnskaber (herefter regnskabsbekendtgørelsen). - Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven, medmindre andet er fastsat gasforsyningsloven eller regler udstedt i medfør af loven. - Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Forsyningstilsynets vejledning om gasdistributionsselskabers reguleringsregnskaber. Revisor skal i sin vurdering af, hvorvidt regnskabsoplysningerne indeholder væsentlige fejl eller mangler anvende samme metode ved anlæggelse af væsentlighedsniveauet, som er anvendt ved revision af den eksterne årsrapport. I forbindelse med revisors digitale indberetning til Forsyningstilsynet skal revisor oplyse hvilket væsentlighedsniveau, der er anvendt ved revisionen af reguleringsregnskabet. Eventuelle forbehold til regnskabet samt eventuelle fremhævede forhold skal fremgå af revisorerklæringen, jf. §§ 18-19 i bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæring. Revisor skal afgive revisorerklæringen med høj grad af sikkerhed. Revisor skal tilrette sin revision efter gældende lovgivning og i henhold til internationale standarder for revision samt yderligere krav efter dansk lovgivning. Desuden skal revisor foruden egen tilrettelagte revision udføre samtlige handlinger i revisionsinstruksen og erklære sig ud fra denne. 1.2. KRAV TIL REVISOR Forsyningstilsynet stiller krav om, at det er en godkendt revisor, der erklærer sig om det af gasdistributionsselskabet aflagte reguleringsregnskab, jf. § 5, stk. 1, i regnskabsbekendtgørelsen.
- INDBERETNING AF REGULERINGSREGNSKAB Revisor skal påse, at gasdistributionsselskabets reguleringsregnskab indeholder følgende dokumenter, jf. § 4, stk. 1, i regnskabsbekendtgørelsen:
- Gasdistributionsselskabets oplysninger i medfør af § 4, stk. 1, i regnskabsbekendtgørelsen, med tilhørende noter, herunder forklarende noter med afstemning mellem reguleringsregnskabet og gasdistributionsselskabets årsrapport. - Redegørelser i medfør af § 4, stk. 2, i regnskabsbekendtgørelsen. - Dokumentation i medfør af § 4, stk. 3, i regnskabsbekendtgørelsen. - En ledelsesberetning, der opfylder § 99, stk. 1, nr. 2-6, i årsregnskabsloven. Ledelsesberetningen skal endvidere indeholde oplysning om anvendt regnskabspraksis og redegørelser for eventuel ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis, herunder hvilke regnskabsoplysninger der er påvirket af ændringen. - En ledelsespåtegning jf. § 5, stk. 3, i regnskabsbekendtgørelsen. - En revisorerklæring, jf. § 6, stk. 3, i regnskabsbekendtgørelsen.
(Stk. 3)
Såfremt revisor identificerer fejl eller mangler i forbindelse med gasdistributionsselskabets indberetning til Forsyningstilsynet, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis gasdistributionsselskabet har udeladt at aflægge hele eller dele af reguleringsregnskabet. 3. GENERELLE HANDLINGER VEDRØRENDE INDBERETNINGEN Dette afsnit vedrører revisors handling ved gennemgangen af indberetningen uanset konkret påset regnskabsoplysning. 3.1. AFSTEMNING AF REGNSKABSMATERIALE Revisor skal påse, at de indberettede regnskabsoplysninger er afstemt med bogføring og årsregnskabet/årsrapporten. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med afstemning af oplysningerne til årsregnskabet/årsrapporten, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. 3.2. NETTOFICERING AF REGNSKABSOPLYSNINGER Revisor skal stikprøvevis påse, at gasdistributionsselskabet i de aflagte regnskabsoplysninger ikke har indregnet nettoposter i regnskabsposter, medmindre det fremgår af indtægtsrammebekendtgørelsen eller regnskabsbekendtgørelsen, at regnskabsposterne skal aflægges som nettoposter. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med virksomhedens indberetning, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis gasdistributionsselskabet har indregnet nettoposter. 3.3. REGNSKABSMÆSSIG ADSKILLELSE Revisor skal påse, at de aflagte regnskabsoplysninger i alle henseender kan henføres til driften af selskabets aktiviteter vedrørende gasdistribution. Ved organisering i en multiforsyningsvirksomhed/et koncernforbundet selskab skal revisor særligt påse gasdistributionsselskabets sandsynliggørelse af, at fordeling af overhead/fællesomkostninger, f.eks. administrationsomkostninger, er foretaget efter anerkendte metoder for fordeling af omkostninger mellem koncernforbundne enheder. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med den regnskabsmæssige adskillelse, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis gasdistributionsselskabets administrative forretningsgange medfører risiko for sammenblanding af regnskabsoplysninger, herunder også risiko for sammenblanding af omkostninger og indtægter vedrørende den øvrige drift. 3.4. ÆNDRING AF REGNSKABSMÆSSIGE SKØN ELLER REGNSKABSPRAKSIS Revisor skal påse gasdistributionsselskabets redegørelse for ændring af enten regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis. Såfremt revisor konstaterer, at gasdistributionsselskabets oplysninger om ændrede regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis ikke er korrekt eller mangler, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. 3.5. KORREKTIONER Gasdistributionsselskabet kan skriftligt ansøge Forsyningstilsynet om at korrigere regnskabsoplysningerne i selskabets aflagte reguleringsregnskab, jf. § 7, stk. 1, i regnskabsbekendtgørelsen. Forsyningstilsynet bemærker, at regnskabsbekendtgørelsens regler afviger fra årsregnskabslovens regler om korrektion, således at der ikke kan gennemføres primokorrektioner. Korrektioner kan alene gennemføres efter regnskabsbekendtgørelsens regler, jf. § 7, stk. 1-6, i regnskabsbekendtgørelsen.
(Stk. 3)
Revisor skal ved bilagskontrol påse korrektionen. Såfremt korrektionen berigtiges af revisor, skal revisor påtegne et nyt, revideret reguleringsregnskab, hvor korrektionen er revisorpåtegnet uden forbehold. 4. SPECIFIKKE HANDLINGER VEDRØRENDE INDBERETNINGEN Bekendtgørelse om gasdistributionsselskabers reguleringsregnskaber omhandler gasdistributionsselskabers indberetning af reguleringsregnskab. Det er et krav, at gasdistributionsselskabet i reguleringsregnskabet fordeler indirekte produktionsomkostninger efter gældende årsregnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C. Det bemærkes, at såfremt gasdistributionsselskabets faktiske regnskabsklasse er lavere end C, er det ikke et krav, at gasdistributionsselskabet i øvrigt følger regnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C, men det er et krav, at indirekte produktionsomkostninger indregnes i forbindelse med anlægsinvesteringer uanset gasdistributionsselskabets faktiske tilhørende regnskabsklasse. 4.1. REGNSKABSOPLYSNINGER I REGULERINGSREGNSKABET Afsnit 4.1.1 til 4.1.7 vedrører gasdistributionsselskabers indberetning af reguleringsregnskab. 4.1.1. INDTÆGTER Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 1, i regnskabsbekendtgørelsen, at gasdistributionsselskabet skal aflægge oplysning om indtægter, herunder andre indtægter. Revisor skal påse, at gasdistributionsselskabet ved aflæggelse af reguleringsregnskabet har indberettet indtægter og andre indtægter i overensstemmelse med § 2, nr. 4 og nr. 11, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Indtægter og andre indtægter er for eksempel følgende:
- Gastarif. - Abonnement. - Tilslutningsbidrag. - Indtægter fra den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end det bevillingshavende gasdistributionsselskab, f.eks. gebyrindtægter. - Andre indtægter (skal også aflægges som en særskilt regnskabsoplysning i reguleringsregnskabet jf. nedenstående). - Indtægter fra opkrævning af differencer i gasdistributionsselskabets favør fra tidligere år. - Gevinster ved salg af anlægsaktiver. - Øvrige indtægter som ikke fremgår af oplistningen bør også tjekkes stikprøvevis. Revisor skal stikprøvevis påse, at følgende beløb ikke indregnes i de af gasdistributionsselskabet aflagte driftsmæssige indtægter:
- Indtægter, som gasdistributionsselskabet oppebærer fra anlægsinvesteringer betalt af tredjemand. - Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger til anlæg betalt af tredjemand, jf. § 21, stk. 5, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Andre indtægter er indtægter, som gasdistributionsselskabet opnår ved andre aktiviteter end den bevillingspligtige, men hvor omkostningen er båret af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Revisor skal påse, at beløbet, for så vidt angår andre indtægter, stemmer overens med beløbet for andre indtægter, som gasdistributionsselskabet har indregnet i de samlede indtægter. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med gasdistributionsselskabets indberetning af indtægter, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet indtægter, der ikke er indregningsberettigede efter deres art, eller resultatet af en eventuel fordeling af indtægter er direkte urimelig, det vil sige, hvis indtægterne ikke direkte vedrører gasdistributionsselskabet og ikke tilhører denne.
(Stk. 3)
4.1.2. DRIFTSOMKOSTNINGER Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 2, i regnskabsbekendtgørelsen, at gasdistributionsselskabet skal aflægge oplysning om driftsomkostninger, heraf omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse og andre driftsomkostninger, omkostninger omfattet af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om gasforsyning og omkostninger/finansieringsomkostninger til tab på debitorer. Revisor skal stikprøvevis påse, at gasdistributionsselskabet ved indberetning af driftsomkostninger har fulgt årsregnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C for så vidt angår konteringen af indirekte produktionsomkostninger. Revisor skal endvidere påse, at de af gasdistributionsselskabet indberettede samlede driftsomkostninger kan anses som driftsomkostninger efter deres art, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i indtægtsrammebekendtgørelsen, der opregner de omkostninger, gasdistributionsselskabet kan og ikke kan indregne som driftsomkostninger. Specifikt skal revisor påse, at gasdistributionsselskabet har indregnet følgende regnskabsoplysninger i de indberettede driftsomkostninger:
- Omkostninger til vedligeholdelse. - Omkostninger til tjenesteydelser. - Omkostninger til administration. - Omkostninger til lønninger. - Omkostninger til indkøb af gas. - Driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder eller Energinet. - Omkostninger til tab på debitorer. - Tab ved salg af anlægsaktiver. - Tab ved kassation af anlægsaktiver. - Omkostninger til anlæg betalt af tredjemand. - Omkostning til demontering af eksisterende anlæg, som ikke allerede er tillagt aktivets kostpris, og som ikke indgår i beregningen af en forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 12-13 i indtægtsrammebekendtgørelsen. - Forsikringsindtægter skal regnskabsføres som negative driftsomkostninger, jf. § 21, stk. 5, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger, herunder omkostninger til gasdistributionsgastab, modregnes i driftsomkostningerne, jf. § 21, stk. 5, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Specifikt skal revisor stikprøvevis påse, at de indberettede driftsomkostninger ikke indeholder følgende regnskabsoplysninger:
- Afskrivninger. - Omkostninger til demontering af eksisterende anlæg, som indgår i beregningen af projekter, der medfører en forhøjelse efter §§ 12-13 i indtægtsrammebekendtgørelsen. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med gasdistributionsselskabets indberetning af driftsomkostninger, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet omkostninger, der ikke er indregningsberettigede efter deres art, eller resultatet af en eventuel fordeling af omkostninger er direkte urimeligt (det vil sige, hvis omkostninger ikke direkte vedrører gasdistributionsselskabet og ikke er afholdt af denne). 4.1.3. AKTIVER Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 3, i regnskabsbekendtgørelsen, at gasdistributionsselskabet skal indberette oplysninger om den bogførte værdi ultimo reguleringsår.
(Stk. 3)
Revisor skal stikprøvevis påse, at gasdistributionsselskabet har opgjort værdien af den bogførte værdi af gasaktiver idriftsat økonomisk, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med gasdistributionsselskabets indberetning af værdien af aktiverne, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet værdier, der ikke er indregningsberettigede efter deres art. 4.1.4. AFSKRIVNINGER For så vidt angår afskrivninger af gasdistributionsselskabets aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet, skal revisor stikprøvevis påse, at afskrivningerne udelukkende baserer sig på aktiver, der er indregningsberettigede jf. bilag 1 i indtægtsrammebekendtgørelsen. Revisor skal endvidere stikprøvevis påse, at de standardlevetider, som gasdistributionsselskabet har anvendt ved opgørelse af afskrivninger på aktiver, er i overensstemmelse med bilag 1 i indtægtsrammebekendtgørelsen. Såfremt gasdistributionsselskabet tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber, forøger aktivets nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, skal revisor stikprøvevis påse, at disse forbedringsudgifter afskrives med lige store årlige beløb over aktivets restlevetid efter forbedringen, jf. § 20, stk. 3, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med virksomhedens opgørelse af afskrivninger, skal revisor tage forbehold i erklæringen. 4.1.5. LEVERET GAS Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 6, i regnskabsbekendtgørelsen, at gasdistributionsselskabet skal aflægge oplysninger om leveret gas. Revisor skal påse, at den af gasdistributionsselskabet indberettede leverede mængde gas er opgjort som i m 3 leveret af gasdistributionsselskabet til slutbruger eller anden aftager. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med gasdistributionsselskabets indberettede leverede mængde, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. 4.1.6. AKTIVITETSNIVEAU Gasmålere: Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 7, i regnskabsbekendtgørelsen, at gasdistributionsselskabet skal aflægge oplysninger om gasmålere. Revisor skal påse, at gasdistributionsselskabet har indberettet antal gasmålere opgjort ultimo året. Gasdistributionsselskabet skal overfor revisor sandsynliggøre det indberettede antal gasmålere. Revisor skal i forlængelse heraf kontrollere gasdistributionsselskabets sandsynliggørelse af antal gasmålere og eventuel sammenholde dette med årets modtagne tilslutningsbidrag. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med gasdistributionsselskabets indberetning til Forsyningstilsynet, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der ikke er foretaget afstemning af de indberettede oplysninger for så vidt angår antal gasmålere. Stationer: Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 8, i regnskabsbekendtgørelsen, at gasdistributionsselskabet skal aflægge oplysninger om stationer.
(Stk. 3)
Revisor skal påse, at gasdistributionsselskabet har indberettet antal stationer opgjort ultimo året. Gasdistributionsselskabet skal overfor revisor sandsynliggøre det indberettede antal stationer. Revisor skal i forlængelse heraf kontrollere gasdistributionsselskabets sandsynliggørelse af antal stationer. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med gasdistributionsselskabets indberetning til Forsyningstilsynet, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der ikke er foretaget afstemning af de indberettede oplysninger for så vidt angår antal stationer. 4.1.7. JUSTERINGER Forhøjelser: Det fremgår af § 4, stk. 3, i regnskabsbekendtgørelsen, at gasdistributionsselskabet skal indsende dokumentation for gasdistributionsselskabets eventuelle ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammen. Revisor skal stikprøvevis ved bilagskontrol påse, at den af gasdistributionsselskabet indberettede dokumentation for ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsen er korrekt og vedrører den af gasdistributionsselskabet indberettede ansøgning eller anmodning. Hvis revisor observerer, at gasdistributionsselskabets indberettede dokumentation for ansøgningen om forhøjelser ikke er korrekt, eller hvis gasdistributionsselskabet har indregnet endnu ikke afgjorte ansøgninger i reguleringsregnskabet, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen. Nedsættelser: Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 9-13, i regnskabsbekendtgørelsen, at gasdistributionsselskabet skal aflægge oplysninger om færre omkostninger med henblik på nedsættelse af gasdistributionsselskabets indtægtsramme. Revisor skal påse, om gasdistributionsselskabet har haft ændringer i medfør af følgende bestemmelser i indtægtsrammebekendtgørelsen, der fører til nedsættelse af omkostningsrammen og det samlede forretningsgrundlag:
- § 11, stk. 3, nr. 1-3 - § 12, stk. 1 - § 13, stk. 1 Revisor skal påse gasdistributionsselskabets sandsynliggørelse af reduktionen i gasdistributionsselskabets omkostninger. Såfremt revisor identificerer fejl eller mangler i forbindelse med gasdistributionsselskabets indberetning for så vidt angår nedsættelser, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen.
Bilag 3 Revisorerklæring
Uafhængig revisors erklæring Uafhængig revisors erklæring [Gasdistributionsselskabets navn]’ aflæggelse af reguleringsregnskab Til [gasdistributionsselskabet navn] og Forsyningstilsynet [Registreret revisor/Statsautoriseret revisor] har fået til opgave at undersøge, hvorvidt reguleringsregnskabet for regnskabsåret [indsæt årstal] for [gasdistributionsselskabets navn], CVR-nr. [gasdistributionsselskabet CVR-nr.], er udarbejdet i overensstemmelse med lov om gasforsyning (herefter gasforsyningsloven) og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsrammer for gas (herefter indtægtsrammebekendtgørelsen), bekendtgørelse om gasdistributionsselskabets reguleringsregnskaber (herefter regnskabsbekendtgørelsen).
(Stk. 3)
Vores erklæring omfatter reguleringsregnskabets [indsæt hvilke dele af reguleringsregnskabet]. Vores konklusion i erklæringen udtrykkes med høj grad af sikkerhed. Vores erklæring er udelukkende udarbejdet til brug for [gasdistributionsselskabets navn] og Forsyningstilsynet og kan ikke anvendes til andet formål. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for, at reguleringsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med gasforsyningsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder indtægtsrammebekendtgørelsen og reguleringsregnskabsbekendtgørelsen. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde reguleringsregnskabet uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er på grundlag af vores undersøgelser at udtrykke en konklusion om, hvorvidt reguleringsregnskabets [indsæt hvilke dele af reguleringsregnskabet] er udarbejdet i overensstemmelse med gasforsyningsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder indtægtsrammebekendtgørelsen, reguleringsregnskabsbekendtgørelsen. Vi har udført vores undersøgelser i overensstemmelse med ISAE 3000, Andre erklæringer med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger samt yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for vores konklusion. Vi har herudover udført vores revision i overensstemmelse med Forsyningstilsynets revisionsinstruks, jf. bilag 2 til regnskabsbekendtgørelsen. Vi er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering. Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd. Som led i vores undersøgelser har vi kontrolleret, at [indsæt hvilke dele af reguleringsregnskabet] i reguleringsregnskabet for [gasdistributionsselskabets navn], overholder gasforsyningsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder indtægtsrammebekendtgørelsen og reguleringsregnskabsbekendtgørelsen. Konklusion Det er vores opfattelse, at [indsæt hvilke dele af reguleringsregnskabet] i reguleringsregnskabet for [indsæt årstal] i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med gasforsyningsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder indtægtsrammebekendtgørelsen og regnskabsbekendtgørelsen. [By- revisors kontorsted], den dd/mm -åååå [Gasdistributionsselskabets revisionsfirma] CVR-nr. [revisionsfirmaets CVR-nr.] [Registreret revisor/Statsautoriseret revisor]
(Stk. 3)
Revisor
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. november 2025