TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet

DanmarkBekendtgørelse2025

Miljø- og Ligestillingsministeriet

BEK nr 1465 af 28/11/2025 I medfør af § 46 a, stk. 1 og 2, § 67, § 79 b, stk. 1, nr. 13, § 80, stk. 1 og 2, § 89 b, og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, som ændret ved lov nr. 1683 af 30. december 2024, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om indberetning af data om affald i Affaldsdatasystemet. Stk. 2. Affaldsdatasystemet indeholder oplysninger om affald og stiller oplysninger om affald til rådighed.

§ 2

§ 2. Bekendtgørelsens regler finder anvendelse på virksomheder, der har ansvar for indsamling og behandling, herunder forbehandling, af affald, hvor dette ansvar er reguleret i miljøbeskyttelsesloven eller regler fastsat i medfør heraf.

Definitioner

§ 3

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Affald: Som defineret i bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen).
  2. Affaldsbehandlingsanlæg: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  3. Affaldsfraktion: Som opregnet i tabellen i bilag 2.
  4. Affaldsproducent: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  5. Affaldstransportforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel af affald (affaldstransportforordningen).
  6. Affaldstransportør: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret.
  7. Anden endelig materialenyttiggørelse: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  8. Behandling: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  9. Biogasanlæg: Som defineret i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2025/2026 (gødskningsbekendtgørelsen).
  10. Bortskaffelse: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  11. Bundfald: Som defineret i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning.
  12. CVR-nummer: Det entydige identifikationsnummer, som en juridisk enhed tildeles efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven).
  13. Eksport: Som defineret i affaldstransportforordningen.
  14. Emballageaffald: Som defineret i bekendtgørelse om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald, der indsamles med emballageaffald (emballagebekendtgørelsen).
  15. Erhvervsaffald: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  16. Farligt affald: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  17. Fast husdyrgødning: Som defineret i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning.
  18. Flydende husdyrgødning: Som defineret i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning.
  19. Forbehandling: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  20. Forberedelse med henblik på genbrug: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  21. Forbrændingsegnet affald: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  22. Forhandler: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret.
  23. Genanvendelse: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  24. Husdyrgødning: Følgende typer af gødning i enhver anden form end aske: a) Fast husdyrgødning. b) Flydende husdyrgødning. c) Mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr. d) Bundfald. e) Blandinger, som nævnt under a-d.
  25. Husholdningsaffald: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  26. Husholdningslignende affald: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  27. Håndtering: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  28. Import: Som defineret i affaldstransportforordningen.
  29. Indberetter: En virksomhed, som skal foretage indberetning til Affaldsdatasystemet ifølge denne bekendtgørelse.
  30. Indsamling: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  31. Indsamlingsordning: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  32. Indsamlingsvirksomhed: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret.
  33. Madaffald: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
  34. Mægler: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret.
  35. Nyttiggørelse: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.
§ 3
  1. Overførsel: Som defineret i affaldstransportforordningen.
  2. P-nummer: Som defineret i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven).
  3. Returmodtager: Som defineret i bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer (pantbekendtgørelsen).
  4. Spildevand: Som defineret i bekendtgørelse om spildevandsplanen og spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen).
  5. Transit: Som defineret i affaldstransportforordningen.
  6. Virksomhed: Som defineret i affaldsbekendtgørelsen.

Affaldsdatasystemet

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Miljøstyrelsen er ansvarlig for at føre et register over data om affald (Affaldsdatasystemet). Stk. 2. Affaldsdatasystemets opgaver varetages af Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen efter de bestemmelser, som er fastsat i denne bekendtgørelse.

Indberetning af affaldsdata

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. En virksomhed skal indberette til Affaldsdatasystemet, jf. dog § 8, når virksomheden

  1. er forpligtet til at være registreret som indsamlingsvirksomhed i Affaldsregistret, jf. bekendtgørelse om Affaldsregistret, og indsamler erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse og forbrændingsegnet erhvervsaffald, jf. bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og –aktører m.v.,
  2. som producent, kollektivordning eller importør af affald, jf. regler om udvidet producentansvar efter lov om miljøbeskyttelse, foranstalter tilbagetagning samt håndtering af affaldet,
  3. behandler affald, som virksomheden selv har produceret (f.eks. genanvendelse af en sorteret mængde affald efter indledende forbehandling på samme virksomhed eller forbrænding af affald som virksomheden selv har produceret),
  4. modtager affald, som er overført til Danmark, jf. affaldstransportforordningen (import eller anden grænseoverskridende overførsel), og som virksomheden har ansvar for behandlingen af,
  5. som affaldsproducent, nye affaldsproducent eller indsamler lader affald, som virksomheden har ansvar for, overføre fra Danmark, jf. affaldstransportforordningen (eksport eller anden grænseoverskridende overførsel),
  6. er et biogasanlæg, der modtager affald med henblik på biogasfremstilling,
  7. flytter affald fra et affaldsbehandlingsanlæg til et andet affaldsbehandlingsanlæg inden for samme CVR-nummer, og hvor der sker en behandling af affaldet på det affaldsbehandlingsanlæg, der modtager affaldet, eller
  8. i øvrigt modtager eller tager ansvar for behandling af affald med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse. Stk. 2. Indberetteren kan give fuldmagt til en anden virksomhed til at foretage indberetninger på indberetterens vegne. Fuldmagten skal afgives digitalt via MitID Erhvervs hjemmeside. Selv om der er givet fuldmagt til at indberette, påhviler ansvaret for at indberette rettidigt og i henhold til §§ 6 og 7, den virksomhed, som skal indberette efter stk. 1. Stk. 3. Hvis en virksomhed har indberetningspligt efter stk. 1, men ikke kan skaffe sig kendskab til oplysninger, der skal indberettes til Affaldsdatasystemet kan Miljøstyrelsen påbyde den virksomhed, der er i besiddelse af oplysningerne om at udlevere oplysningerne til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen fastsætter en frist for udlevering af oplysningerne.
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Indberetning til Affaldsdatasystemet skal ske årligt, senest den 1. februar for det foregående kalenderår. Stk. 2. Indberetning kan ske løbende eller i totale mængder for et kalenderår. Stk. 3. Indberetteren kan rette i data for foregående kalenderår, som virksomheden har indberettet til Affaldsdatasystemet, indtil indberetningsfristen den 1. februar.

§ 7

(Stk. 6)

§ 7. Hver indberetning til Affaldsdatasystemet skal fortages i overensstemmelse med bilag 1 og 2. Stk. 2. Indberetning af affaldsmængder angives i ton. Vægten af affaldsmængder kan måles, beregnes eller opgøres på baggrund af et rimeligt skøn over mængderne. Stk. 3. Indberetningerne skal foretages digitalt via ads.mst.dk (Affaldsdatasystemet). Stk. 4. Miljøstyrelsen kan gøre generelle eller konkrete undtagelser fra bekendtgørelsen for at gennemføre forsøgsordninger. Stk. 5. Miljøstyrelsen kan give adgang til frivilligt at indberette flere data og datatyper end de, som er indberetningspligtige efter denne bekendtgørelse. Stk. 6. Miljøstyrelsen kan gøre generelle undtagelser fra bekendtgørelsens anvendelsesområde, hvis styrelsen vurderer, at en nærmere bestemt indberetningspligt ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsens formål. Miljøstyrelsen orienterer miljøministeren om sådanne beslutninger og oplyser om undtagne områder på mst.dk.

Undtagelser fra indberetningspligten til Affaldsdatasystemet

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Følgende skal ikke indberettes til Affaldsdatasystemet:

  1. Affald, som en genbrugsplads modtager fra husholdninger eller erhverv, jf. dog stk. 2.
  2. Pantbelagt emballage, som en returmodtager modtager ifølge pantbekendtgørelsen.
  3. Affald, som virksomheder modtager fra en affaldsproducent gennem en etableret tilbagetagningsordning ifølge affaldsbekendtgørelsen.
  4. Batteriaffald, affald af elektronisk og elektrisk udstyr eller emballageaffald som distributører, kommunale indsamlingsordninger eller kommunale opsamlingssteder tager tilbage ifølge bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om batterier og udtjente batterier (batteribekendtgørelsen), bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af sådant udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen) eller bekendtgørelse om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald, der indsamles med emballageaffald (emballagebekendtgørelsen).
  5. Spildevand, der håndteres i henhold til spildevandsbekendtgørelsen, med mindre affaldsbehandlingsanlægget er forpligtet til at have en miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
  6. Udtjente motorkøretøjer, som en virksomhed modtager med henblik på særskilt behandling ifølge bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse (bilskrotbekendtgørelsen).
  7. Affaldsbehandlede motorkøretøjer, som en virksomhed modtager med henblik på udtagning af yderligere materialer og komponenter til genbrug ifølge bilskrotbekendtgørelsen.
  8. Affald, som en virksomhed modtager med henblik på anvendelse til jordbrugsformål ifølge bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
  9. Spildevandsslam, der er bestemt til jordbrugsformål eller forbehandling inden jordbrugsformål, som en virksomhed modtager eller behandler.
  10. Husdyrgødning, der er bestemt til jordbrugsformål eller forbehandling inden jordbrugsformål, som en virksomhed modtager eller behandler.
  11. Plantebeskyttelsesmidler, som en virksomhed nyttiggør ifølge bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler (vaskepladsbekendtgørelsen).
  12. Afbrænding af virksomhedens eget forbrændingsegnede haveaffald, parkaffald og haveaffaldslignende affald på lokaliteten, hvor affaldet er frembragt, jf. affaldsbekendtgørelsen.
  13. Komprimering af affald i et køretøj under transport. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, skal slutbehandling af affald på opsamlingsstedet, f.eks. kompostering af haveaffald på genbrugspladsen eller forberedelse af affald med henblik på genbrug, indberettes til Affaldsdatasystemet i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Særligt om indberetning af affaldsdata om affaldsproducenten

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Data om affaldsproducenten indberettes i Affaldsdatasystemet i overensstemmelse med bilag 1, afsnit 2. Stk. 2. Indberetningen kan foretages efter vægt eller som en rimelig skønsmæssig fordeling af affaldet på de enkelte affaldsproducenter.

§ 10

(Stk. 5)

§ 10. Kommunen indberettes som affaldsproducent for husholdningsaffald og husholdningslignende erhvervsaffald, som er indsamlet i en kommunal indsamlingsordning. Stk. 2. Kommunen indberettes herudover som affaldsproducent, når affaldet er modtaget

  1. fra indsamlingskuber og indsamling i det offentlige rum,
  2. som pantbelagt emballage, der er modtaget fra en returmodtager ifølge pantbekendtgørelsen,
  3. fra en virksomhed, der har modtaget affaldet gennem en etableret tilbagetagningsordning ifølge affaldsbekendtgørelsen eller
  4. som batteriaffald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra en privatperson ifølge batteribekendtgørelsen eller elektronikaffaldsbekendtgørelsen, Stk. 3. Når en virksomhed indsamler eller modtager affald fra en kommunal genbrugsplads indberettes genbrugspladsens p-nummer som affaldsproducent. Stk. 4. Når en virksomhed modtager affald fra en borger efter anvisning af kommunen, indberettes den kommune som affaldsproducent, hvor borgeren er tilmeldt folkeregistret. Stk. 5. Når der ikke kan identificeres en affaldsproducent indberettes kommunen, hvor affaldet er fundet, som affaldsproducent.

Adgang til data i Affaldsdatasystemet

§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Affaldsproducerende virksomheder har adgang til affaldsdata, der er indberettet om virksomheden. Den affaldsproducerende virksomhed kan frem til den 1. marts kvalitetssikre egne affaldsdata, der er indberettet om virksomheden for det foregående kalenderår. Stk. 2. Affaldsproducenten kan inden den 1. marts give indberetteren meddelelse om eventuelle fejl i indberetningen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har fra den 2. februar til den 30. marts adgang til at rette i affaldsdata for foregående kalenderår for virksomheder i kommunen. Når kommunalbestyrelsen foretager rettelser i en indberetning, bliver indberetteren og Miljøstyrelsen orienteret herom via Affaldsdatasystemet. Hvis kommuner har indgået samarbejde med hinanden om affaldshåndtering, kan Miljøstyrelsens give kommunerne adgang til at rette affaldsdata for virksomheder i de samarbejdende kommuner. Stk. 4. Miljøstyrelsen har adgang til og kan oprette, slette og rette i alle data indberettet til Affaldsdatasystemet. Hvis Miljøstyrelsen opretter nye indberetninger, sletter indberetninger eller foretager rettelser i en eksisterende indberetning, skal Miljøstyrelsen orientere indberetteren.

Særlige regler for farligt affald

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Virksomheder, som modtager farligt affald (indberetteren), skal indberette supplerende data til Affaldsdatasystemet. Stk. 2. En indberetning af farligt affald skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag 1 og 2. Stk. 3. Indberetningen skal herudover indeholde oplysninger om affaldstransportører, forhandlere og mæglere af det farligt affald.

§ 13

§ 13. Efter indberetteren har foretaget indberetning for et kalenderår, jf. § 5, fremsender Miljøstyrelsen indberetningen til affaldsproducenten, affaldstransportører, forhandlere og mæglere, der inden 1. marts i kalenderåret efter indberetningsåret skal give Miljøstyrelsen meddelelse om eventuelle fejl i indberetningen.

§ 14

§ 14. Affaldstransportører, som transporterer farligt affald, skal føre register over transporteret mængde og type af farligt affald (EAK-kode), affaldsproducenten og afleveringssted. Registerets oplysninger og dokumentation for disse oplysninger skal opbevares i mindst 12 måneder.

§ 15

§ 15. Virksomheder, som formidler nyttiggørelse eller bortskaffelse af leverancer af farligt affald på andres vegne fra affaldsproducent til modtager (mæglere), og virksomheder, som optræder som hovedmand ved køb og efterfølgende salg af farligt affald (forhandlere), uden at tage ansvar for affaldets videre håndtering, og derfor ikke har indberetningspligt efter denne bekendtgørelse, skal føre register over formidling og køb og salg. Registerets oplysninger og dokumentation for disse oplysninger skal opbevares i 3 år.

Tilsyn

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på anmodning meddele Miljøstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for, at styrelsen kan føre tilsyn jf. stk. 1.

§ 17

§ 17. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med udførelse af affaldstilsyn efter bekendtgørelse om affaldstilsyn adgang til i Affaldsdatasystemet at se følgende data om indberettere, der er hjemmehørende i andre kommuner:

  1. Virksomhedsnavn.
  2. Adresse.
  3. CVR-nummer.
  4. P-nummer.
  5. Affaldsfraktioner.
  6. Affaldsmængde.

Administrative bestemmelser

§ 18

§ 18. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Straf

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

  1. undlader at udlevere oplysninger til Miljøstyrelsen inden den fastsatte frist, jf. § 5, stk. 3,
  2. undlader at indberette i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse senest ved fristens udløb, jf. § 6, stk. 1,
  3. undlader at indberette supplerende data til Affaldsdatasystemet, jf. § 12, stk. 1, herunder oplysninger om affaldstransportøren, forhandlere eller mæglere af det farlige affald, jf. § 12, stk. 3,
  4. undlader at føre register over transporteret mængde og type af farligt affald (EAK-kode), affaldsproducenten og afleveringssted, herunder opbevarer dokumentation for disse oplysninger i mindst 12 måneder, jf. § 14, eller
  5. undlader at føre register over formidling og køb og salg, herunder opbevarer dokumentation for disse oplysninger i 3 år, jf. § 15. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

selskab
§ 20

(Stk. 4)

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2078 af 10. november 2021 om Affaldsdatasystemet ophæves. Stk. 3. For indberetninger, som vedrører kalenderåret 2025, finder bekendtgørelse nr. 2078 af 10. november 2021 anvendelse. Stk. 4. For indberetninger, som vedrører kalenderåret 2025, finder indberetningsfristen i § 6, stk. 1, anvendelse.

Miljø- og Ligestillingsministeriet /Magnus Heunicke / Nina Espegård Hassel/

Bilag 1 Indberetning af data

Afsnit 1 Data om indberetteren Ved indberetning af affaldsdata skal indberetteren oplyse hvilket p-nummer indberetteren agerer fra. Hvis virksomheden tager ansvar for håndtering eller behandling af affald, men ikke fysisk placerer det på egne lokaliteter, skal indberetningen foretages som om affaldet blev indsamlet til det p-nummer, som tager ansvaret for håndtering eller behandling af affaldet, jf. § 5. Indberetteren skal endvidere oplyse om en af følgende indberetningsroller:

  1. Modtager, jf. § 5, stk. 1, nr. 2-3 og 6-8
  2. Import, jf. § 5, stk. 1, nr. 4
  3. Eksport, jf. § 5, stk. 1, nr. 5
  4. Bygherre, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, 3 og 7-8
  5. Eksport-Producent, jf. § 5, stk. 1, nr. 5
  6. Indsamler, jf. § 5, stk. 1, nr. 1 og 8
  7. IndsamlerOgModtager, jf. § 5, stk. 1, nr. 1-3 og 6-8 Virksomheder, der indsamler affald i en kommunal ordning eller som registreret indsamlingsvirksomhed indsamler erhvervsaffald, benytter rolle 6 (Indsamler), medmindre rolle 4 (Bygherre) er anvendelig. Virksomheder, der tager ansvar for håndtering og behandling af affald (herunder registrerede indsamlingsvirksomheder), og virksomheder, der modtager affald til behandling eller behandler eget affald, benytter rolle 1 (Modtager) eller 7 (IndsamlerOgModtager), medmindre rolle 4 (Bygherre) er anvendelig. Hvis affaldet har været indsamlet i lastvogne m.v., og muligvis har været komprimeret eller på anden måde forbehandlet i enheden, skal indberetningen foretages som om affaldet blev indsamlet til eller behandlet på det p-nummer, som tager ansvaret for affaldet, jf. § 5. I stedet for rolle 1 (Modtager) eller 7 (IndsamlerOgModtager) anvendes rolle 4 (Bygherre), når indberetteren benytter det modtagne affaldsmateriale i et bygge- og anlægsarbejde, som indberetteren er bygherre for. Se endvidere bilag 1, afsnit 4, om indberetning af bygge- og anlægsaffald. Når en virksomhed modtager affald, som er importeret eller overført til Danmark på virksomheden, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, benyttes rolle 2 (Import). Når en virksomhed lader affald, som virksomheden har ansvar for, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, eksportere eller overføre fra Danmark, benyttes rolle 3 (Eksport). Når en virksomhed modtager eller tager ansvar for behandling af affald og lader det samme affald eksportere eller overføre fra Danmark, kan virksomheden som valgfrit alternativ til en indberetning i rolle 1 (Modtager) og en samtidig indberetning i rolle 3 (Eksport) i stedet benytte rolle 5 (Eksport-Producent). Rolle 5 indeholder derved indberetning af affaldet både i relation til indberetning af modtagelsen, jf. rolle 1, og den nødvendige indberetning af eksporten eller overførslen, jf. rolle 3.
§ 20

(Stk. 4)

Hvis en virksomhed har fået fuldmagt til at indberette på indberetterens vegne, jf. § 5, stk. 2, skal virksomheden benytte den rolle, som fuldmagtsgiver skulle benytte. Affald, som ved passage gennem Danmark alene er i transit, skal ikke indberettes til Affaldsdatasystemet. Affald, som importeres eller overføres til Danmark, skal indberettes til Affaldsdatasystemet, når affaldet overdrages til en dansk virksomhed, uanset at overførslen til Danmark alene sker til midlertidigt oplag (R13 eller D15). Det er således affaldstransportforordningens definitioner af en ’behandling i Danmark’ kontra ’transit gennem Danmark’ som er afgørende for, om affaldet skal indberettes til Affaldsdatasystemet. Afsnit 2 Data om affaldsproducenten Hvis indberetningsrollen er 1 (Modtager), 2 (Import), 4 (Bygherre), 5 (Eksport-Producent), 6 (Indsamler) eller 7 (IndsamlerOgModtager) skal indberetter oplyse data om affaldsproducenten, i overensstemmelse med nedenstående. Hvis indberetningsrollen er 3 (Eksport), angives indberetter som affaldsproducent. Hvis indberetningsrollen er 1 (Modtager), 4 (Bygherre), 5 (Eksport-Producent), 6 (Indsamler) eller (IndsamlerOgModtager) indberettes følgende: Data om affaldsproducenten Affaldsproducenten identificeres som virksomhed eller kommune. Affaldsproducenttypen ’virksomhed’ kan være med eller uden p-nummer, afhængig af om affaldsproducenten har et p-nummer på den pågældende adresse. Bemærk, at affaldsproducenten i nogle tilfælde kan være den samme som indberetteren. Det kan eksempelvis være, når virksomheden behandler affald, som virksomheden selv har produceret. Det gælder også tilfælde, hvor affaldet er produceret af en anden virksomhed og leveret til den indberettende virksomhed, som har forbehandlet affaldet og efterfølgende behandlet affaldet igen. Hvis affaldsproducentens affald indsamles på en anden adresse end affaldsproducentens p-nummer indberettes:

  1. Affaldsproducenten uden p-nummer
  2. Affaldsproducentens CVR-nummer
  3. Den fysiske adresse, hvor affaldet er indsamlet Der kan indberettes følgende affaldsproducenttype: a) Offentlig eller privat virksomhed med p-nummer b) Offentlig eller privat virksomhed uden p-nummer c) Kommune På baggrund af den indberettede affaldsproducenttype, skal indberetteren oplyse stamdata om affaldsproducenten efter følgende fremgangsmåde: a) Hvis affaldsproducenten er producenttypen ’Offentlig eller privat virksomhed med p-nummer’, indberettes følgende stamdata om affaldsproducenten: Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Indtast P-nummer ProducentPnummer b) Hvis affaldsproducenten er producenttypen ’Offentlig eller privat virksomhed uden p-nummer’, indberettes følgende stamdata om affaldsproducenten: Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Indtast CVR-nummer ProducentCVRnummer Indtast virksomhedsnavn Producentvirksomhedsnavn Gadenavn, Husnummer, Postnummer, By Vejnavn Husnummer Postnummer By c ) Hvis affaldsproducenten er producenttypen ’Kommune’, indberettes følgende stamdata om affaldsproducenten:
§ 20

(Stk. 4)

Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Kommunekode Kommunekode Kommunekoden kan indberettes med 4 cifre eller (valgfrit) med alene de 3 højrestillede cifre. Særligt om affald modtaget fra havne, skibe, platforme og vindmøller m.v. Affald modtaget fra en havns modtagefaciliteter og havnens drift Affald, som indberetteren har indsamlet eller modtaget fra en havn, og som stammer fra havnens modtagefaciliteter og havnens drift, indberettes med havnens p-nummer som affaldsproducent. Affald modtaget fra skibe, platforme, vindmøller m.v. Affald, som indberetteren har indsamlet eller modtaget direkte fra skibe, platforme eller vindmøller indberettes med den virksomhed, som driver skibet, platformen eller vindmøllen m.v. som affaldsproducent. Hvis indberetningsrollen er 2 (Import), indberettes følgende: Stamdata om affaldsproducenten (anmeldenummer, adresselinje 2 og postnummer skal kun oplyses, hvis de findes): Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Landekode Landekode Anmelde nr. Anmelde nr. Navn på virksomhed Virksomhedsnavn Adresselinje 1 Adresse1 Adresselinje 2 Adresse2 Postnummer Postnummer By By E-mail E-mail Afsnit 3 Data om modtageren Hvis indberetningsrollen er rolle 6 (Indsamler): Indberettes modtageren som den virksomhed, som modtager affaldet. Modtagertypen ’virksomhed’ kan indberettes med typen med p-nummer eller geografisk placering. a) Hvis modtageren er indberetter med typen med p-nummer, indberettes følgende stamdata om modtageren: Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Indtast P-nummer ModtagerPnummer b) Hvis modtageren indberettes med typen geografisk placering, indberettes følgende stamdata om modtageren: Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Indtast CVR-nummer ModtagerCVRnummer Indtast Breddegrad Breddegrad Indtast Længdegrad Længdegrad Data om udenlandske modtagere af affald Hvis indberetningsrollen er rolle 3 (Eksport) eller 5 (Eksport-Producent): Indberettes modtageren som den virksomhed i udlandet, som modtager affaldet ved import eller anden grænseoverskridende overførsel. Indberetteren skal indberette følgende stamdata om modtageren (anmeldenummer, adresselinje 2 og postnummer skal kun oplyses, hvis de findes): Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Landekode Landekode Anmelde nr. Anmelde nr. Navn på virksomhed eller modtageanlæg Virksomhedsnavn Adresselinje 1 Adresse1 Adresselinje 2 Adresse2 Postnummer Postnummer By By Benyttes indberetningsrolle 1 (Modtager), 2 (Import), 4 (Bygherre) eller 7 (IndsamlerOgModtager), skal indberetteren ikke oplyse data om modtageren, da indberetteren selv er modtager af affaldet. Afsnit 4 Data om affaldet Indberetteren skal oplyse følgende om affaldets sammensætning:

  1. Mængde i ton og en angivelse af, om vægten er målt, beregnet eller skønnet. Hvis vægten er beregnet ved hjælp af fordelingsnøgle, noteres ”fordelingsnøgle”. Hvis vægten er skønnet, beskrives forudsætningerne for skønnet.
  2. EAK-kode (kode fra det Europæiske Affaldskatalog jf. affaldsbekendtgørelsen, med 6 cifre).
skat
§ 20

(Stk. 4)

  1. Affaldsfraktion med E- eller H-kode, jf. bilag 2. Indberetteren oplyser data om affaldsfraktionen ved at vælge en H-kode, hvis affaldet er frembragt af husholdninger, jf. affaldsbekendtgørelsen. I øvrige tilfælde vælges en E-kode. Husholdninger defineres som helårs- og fritidsboliger samt beboelse i institutioner. Ved en husholdning forstås ikke boliger og beboelsesrum, der er beregnet til tidsbegrænset ophold som en del af en erhvervsvirksomhed eller offentlig serviceydelse. Hvis affaldet stammer fra f.eks. en omlasteplads, hvor husholdnings- og erhvervsaffald er blevet blandet sammen, skal data indberettes med en E-kode. Hvis flere affaldstyper er blandet sammen, f.eks. når affald er indsamlet eller modtaget fra en kombineret indsamlingsordning, jf. affaldsbekendtgørelsen, skal der vælges de fraktionskoder, som affaldet består af. Hvis mængden af hver enkelt affaldsfraktion i den kombinerede ordning ikke måles ved vejning af affaldet, skal mængden beregnes eller estimeres ved en fordelingsnøgle. Særligt for indberetning af overført, importeret eller eksporteret affald inden og uden for EU Hvis indberetningsrollen er 2 (Import), 3 (Eksport) eller 5 (Eksport-Producent), skal indberetteren supplerende oplyse en baselkode eller OECD-kode (materialespecifikt affaldskodesæt i affaldstransportforordningens bilag III, IIIA, IIIB og IV). For så vidt angår en del af koderne i affaldstransportforordningens bilag IIIA anvendes en kode med foranstillet BA. Hvis affaldet på de relevante transportdokumenter er beskrevet med mere end én EAK-kode, indberettes affaldet med den EAK-kode, som bedst beskriver affaldet samlet set. Indberetteren skal oplyse andelen (i procent) af det importerede, eksporterede eller overførte affald der slutbehandles ved forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse, anden endelig materialenyttiggørelse, forbrænding og/eller deponi. Særligt for indberetning af bygge- og anlægsaffald Ved indberetningsrolle 4 (Bygherre), skal indberetteren supplerende oplyse følgende om affaldets geografiske placering (modtagerkommune): Indberetningen tilføjes en kommunekode: Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Kommune Kommune Indberetning af affaldets geografiske placering med p-nummer Hvis det bygge- og anlægsarbejde, hvor affaldet anvendes, er placeret på indberetterens eget p-nummer, oplyses kommunekode 100. Hvis det bygge- og anlægsarbejde, hvor affaldet anvendes, er placeret et sted, som ikke er indberetterens p-nummer (f.eks. på en adresse uden p-nummer eller på et sted der ikke har en adresse, som f.eks. terrænregulering eller en støjvold), oplyses kommunekoden for den kommune, hvori bygge- og anlægsarbejdet er placeret. Hvis et anlægsarbejde, som ikke er på indberetterens p-nummer, strækker sig over mere end én kommune, foretages et tilsvarende antal indberetninger, med skønsmæssig fordeling af affaldsmængderne mellem kommunerne. Særligt for indberetning af slam fra virksomheder Hvis affaldsfraktionen er E37 Slam, jf. bilag 2, skal indberetteren supplerende oplyse følgende om slammets tørstofprocent. Ved tørstofprocent forstås den tørre andel (i procent) af slammet eksklusiv væske:
§ 20

(Stk. 4)

Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Tørstofprocent Tørstofprocent Afsnit 5 Data om behandlingen Indberetteren skal oplyse, hvilken behandling affaldet er indsamlet til eller modtaget med henblik på (behandlingen skal oplyses også i tilfælde, hvor indberetteren ikke selv foretager sådan behandling, men alene indsamler eller forbehandler forud for den oplyste behandling):

  1. Genanvendelse (herunder forbehandling): Denne behandling angives, når affaldet bliver eller forventes at blive omforarbejdet til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller opfyldningsoperationer. Uanset, at definitionen af genanvendelse i affaldsbekendtgørelsen ikke omfatter biogasfremstilling, indberettes fremstilling af biogas dog som genanvendelse, hvis rester fra biogasproduktionen efterfølgende nyttiggøres ved udbringning på landbrugsjord eller andet genanvendeligt output.
  2. Forbrænding (herunder forbehandling): Denne behandling angives, når affaldet forbrændes eller forventes at blive forbrændt.
  3. Deponering (herunder forbehandling): Denne behandling angives, når affaldet deponeres eller forventes at blive deponeret.
  4. Forberedelse med henblik på genbrug (herunder forbehandling): Denne behandling angives, når affald bliver eller forventes at blive forberedt med henblik på genbrug. Det er en nyttiggørelsesoperation i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de igen kan anvendes til samme formål, som de var udformet til.
  5. Anden endelig materialenyttiggørelse (herunder forbehandling): Denne behandling angives, når affaldet bliver eller forventes at blive anvendt til en form for endelig materialenyttiggørelse, som ikke er nævnt andet sted på denne liste. Behandlingen angives, når affaldet nyttiggøres til et nyt formål, hvor materialet benyttes i stedet for nye materialer, men uden at det indgår i fremstillingen af nye produkter eller forberedes med henblik på genbrug. Desuden skal indberetteren, der laver den endelige reelle behandling i form af, at affaldet forberedes med henblik på genbrug, genanvendes, anden endelig materialenyttiggøres, forbrændes eller deponeres, afkrydse, at der foretages en slutbehandling. Biogasanlæg, der behandler affald som efterfølgende endeligt nyttiggøres ved udbringning på landbrugsjord, skal desuden afkrydse slutbehandling. Afsnit 6 Data om form og metode Indberetteren skal oplyse de former og metoder for nyttiggørelse og bortskaffelse, som affaldet modtages med henblik på, ved at angive R-kode eller D-kode, jf. affaldsbekendtgørelsens bilag 4 og 5. Ved valget mellem R- og D-kode tages udgangspunkt i, om behandlingen hos indberetteren er en nyttiggørelse, ’(R)ecovery’, eller bortskaffelse, ’(D)isposal’. Hvis indberetningsrollen er 1 (Modtager), 2 (Import), 4 (Bygherre), 6 (Indsamler) eller 7 (IndsamlerOgModtager) angives den R-/D-kode, som beskriver form/metode hos indberetteren.
§ 20

(Stk. 4)

Hvis indberetningsrollen er 3 (Eksport) eller 5 (Eksport-Producent), angives den R-/D-kode, som beskriver form/metode hos den udenlandske modtager. R-koder - nyttiggørelse Koderne R1 – R11 er afsluttende behandlinger og anvendes, når affaldet i det væsentligste når frem til affaldsfasens ophør ved en fuldstændig nyttiggørelse, herunder ved forbrænding, eller at affaldet på anden måde er endeligt nyttiggjort, som tilfældet er ved behandlingskodevalget ’anden endelig materialenyttiggørelse’. Koderne R12 – R13 er midlertidige behandlinger og anvendes, når affaldet håndteres med henblik på en senere endelig nyttiggørelse. Indsamling af affald, som alene sker i en form for mobil enhed, som f.eks. en lastvogn, eller som alene angår overtagelsen af ansvaret for affaldet uden at indberetter selv håndterer affaldet fysisk, indberettes i alle tilfælde som oplag/R13. Håndtering af affaldet, som har som formål at lette den videre transport og nyttiggørelse, indberettes som forbehandling/R12. D-koder - bortskaffelse Koderne D1 – D7 og D10 – D12 er afsluttende behandlinger og kendetegnede ved, at affaldet har nået sin slutdestination. Koderne D8 – D9 og D13 – D15 er midlertidige behandlinger, som er kendetegnede ved, at behandlingen er foretaget med henblik på yderligere behandling og efterfølgende bortskaffelse.

Bilag 2 Data om affaldsfraktion

Indberetteren oplyser data om affaldsfraktion, jf. bilag 1 afsnit 4. H-affald: E-affald: Fraktionsnavn: Papir og pap H09 E09 Emballagepapir H10 E10 Emballagepap H05 E05 Papir (ekskl. emballagepapir) H06 E06 Pap (ekskl. emballagepap) Glas H11 E11 Emballageglas H07 E07 Glas (ekskl. emballageglas) Metal og jern H12 E12 Emballagemetal H19 E19 Jern og metal (ekskl. emballagemetal) Plast H14 E14 PVC H13 E13 Emballageplast H08 E08 Plast (ekskl. PVC og emballageplast) Biologisk affald H02 E02 Madaffald H17 E17 Haveaffald H38 E38 Øvrigt biologisk affald K ompositmaterialer H18 E18 Mad- og drikkekartoner H27 E27 Polstrede møbler og stort indbo, hvor ingen anden kode er mere præcis H55 E55 Øvrige kompositmaterialer Batterier og akkumulatorer H48 E48 Bærbare batterier H52 E52 Batterier til lette transportmidler (LMT) H51 E51 Startbatterier H49 E49 Industribatterier H53 E53 Elkøretøjsbatterier WEEE H40 E40 Lyskilder H41 E41 Fotovoltaiske paneler H42 E42 Stort udstyr (WEEE) H43 E43 Udstyr til temperaturudveksling (WEEE) H44 E44 Småt udstyr (WEEE) H45 E45 Skærme, monitorer og udstyr med skærme H46 E46 Småt it- og teleudstyr Træ H16 E16 Imprægneret træ H30 E30 Emballagetræ H15 E15 Træ (ekskl. imprægneret træ og emballagetræ) Jord H20 E20 Uforurenet jord a H56 E56 Lettere forurenet jord b H21 E21 Forurenet jord c Koderne for uforurenet jord omfatter jord, der må flyttes uden anmeldepligt, som ikke er analyseret, og som ikke er tilført forurening, og jord, der er kategoriseret i kategori 1, jf. bilag 3, tabel 3, i bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Koderne for lettere forurenet jord omfatter jord der, jf. bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord, defineres som lettere forurenet jord, samt jord der er omfattet af kategori 2, jf. bilag 3, tabel 3, i bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Koderne for forurenet jord omfatter jord, som ikke er omfattet af kategori 1 og 2, jf. bilag 3, tabel 3, i bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, samt lettere forurenet jord omfatter jord der, jf. bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord, og i øvrigt jord, som er forurenet. Andet bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald er ikke begrænset til nedenstående fraktionskoder. Indberetning skal foretages med den fraktionskode, der bedst beskriver materialet, f.eks. plast (H/E08), glas (H/E07), imprægneret træ (H/E16) m.v. H25 E25 Natursten, sand og grus H34 E34 Asfalt H57 E57 Glasuld H58 E58 Stenuld H59 E59 Beton H28 E28 Almindeligt gips (ekskl. fibergips) H60 E60 Fibergips (ekskl. almindeligt gips) H61 E61 Sanitet, klinker og glaseret tegl H62 E62 Uglaseret tegl (mursten og tagsten) H63 E63 Asbest og asbestholdigt affald H24 E24 Øvrigt bygge- og anlægsaffald

§ 20

(Stk. 4)

Typisk farligt affald Farligt affald er ikke begrænset til nedenstående fraktionskoder. Indberetning skal foretages med den fraktionskode, der bedst beskriver materialet, f.eks. plast (H/E08), glas (H/E07), imprægneret træ (H/E16), asbest og asbestholdigt affald (H/E63) m.v. H54 E54 Olieaffald (syntetisk og mineralsk) H65 E65 Kemikalieaffald H66 E66 Medicinsk affald H67 E67 Klinisk risikoaffald Andet affald H31 E31 Dæk H39 E39 Tekstil H37 E37 Slam d H64 E64 Spildevand - E35 Restprodukter fra forbrænding H01 E01 Restaffald H03 E03 Rest efter sortering (ekskl. øvrigt bygge- anlægsaffald) H29 E29 Øvrigt affald, hvor ingen anden kode er mere præcis d) Jf. bilag 1, afsnit 4, skal indberetteren supplerende oplyse tørstofprocenten, når fraktionskoden for slam E/H37 benyttes.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
3. december 2025
Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet | TheLawyer.sh