Brugerbetalingsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
BEK nr 1466 af 28/11/2025
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Anvendelsesområde
§ 1
Den, der er ansvarlig for offentlig eller privat virksomhed, anlæg eller indretning m.v. eller husdyrbrug m.v., omfattet af § 2, skal dække de kommunale og statslige myndigheders omkostninger (brugerbetaling) i forbindelse med
- behandling af ansøgning om godkendelse og andre opgaver efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse,
- behandling af ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., efter tidligere gældende regler i kapitel 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og opgaver efter kapitel 4 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,
- behandling af ansøgning om tilladelse efter § 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., hvor der i tilladelsen er fastsat vilkår, jf. § 27, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som sikrer reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som følge af en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år,
- behandling af anmeldelse efter bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller,
- behandling af anmeldelse efter bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg,
- miljøtilsyn efter kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse, og
- miljøtilsyn efter kapitel 5 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
De i stk. 1 nævnte opgaver er nærmere afgrænset i bilag 2.
Opkræves der gebyr for opgaven efter andre regler, opkræves der ikke brugerbetaling efter denne bekendtgørelse.
§ 2
Bekendtgørelsen omfatter følgende:
- Virksomheder, anlæg eller indretninger m.v., der er omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, jf. dog stk. 2.
- Husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt efter §§ 16 a eller 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller tilladt eller godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
- Bestående husdyrbrug, der er omfattet af en miljøgodkendelse efter § 33 eller påbud efter § 41, jf. § 41 a og § 41 b i lov om miljøbeskyttelse, og som revurderes efter kapitel 4 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
- Erhvervsmæssigt dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 2 eller 3.
- Virksomheder m.v., der er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder.
- Vindmøller, vindmølleparker og vindmøllegrupper, der er omfattet af bekendtgørelse om støj fra vindmøller, med undtagelse af vindmøller under 25 kilowatt.
- Virksomheder omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller.
- Anlæg omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg.
- Virksomheder m.v., der er optaget på bilag 1 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2.
Skydebaner, motorsportsbaner, knallertbaner, flyvepladser og ferskvandsdambrug til udklækning af fiskeyngel er ikke omfattet af bekendtgørelsen, hvis de i overvejende grad anvendes til ikke-erhvervsmæssige fritids- og idrætsaktiviteter. Aflæggelse af jagtprøver, jf. bekendtgørelse om jagttegn, og undervisning i tilknytning hertil på skydebaner m.v. betragtes ikke som erhvervsmæssig anvendelse, og er ikke omfattet af bekendtgørelsen.
Godkendelses- og tilsynsmyndigheden for de i § 1 nævnte opgaver afgør, hvorvidt en virksomhed, et anlæg eller en indretning m.v. eller husdyrbrug m.v., som nævnt i stk. 1, er omfattet af bekendtgørelsen.
Myndighedernes opkrævning af brugerbetaling
§ 3
Godkendelses- og tilsynsmyndigheden opkræver brugerbetaling til dækning af sine omkostninger i forbindelse med de i § 1 nævnte opgaver, der udføres for de i § 2, stk. 1, nævnte virksomheder, anlæg eller indretninger m.v. eller husdyrbrug m.v., jf. dog §§ 7 og 9.
Beregning af brugerbetaling
§ 4
Brugerbetalingen efter § 3 beregnes på grundlag af den timetakst, der er fastsat efter § 5, og tidsforbrug på fakturérbare opgaver fastsat efter stk. 2 og § 6, jf. dog §§ 7-8.
Tidsforbrug på fakturérbare opgaver er nærmere afgrænset i bilag 3.
Fastsættelse og offentliggørelse af timetakst
§ 5
Godkendelses- og tilsynsmyndigheden fastsætter en samlet timetakst til dækning af alle godkendelses- og tilsynsmyndighedens egne omkostninger i forbindelse med brugerbetalingsbelagte opgaver, jf. §1. Timetaksten skal gælde for et kalenderår.
Godkendelses- og tilsynsmyndigheden skal offentliggøre den til enhver tid gældende timetakst på sin hjemmeside.
Godkendelses- og tilsynsmyndigheden skal endvidere hvert år senest den 1. april oplyse timetaksten for opgaver omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6 og 7, der er udført på virksomheder, anlæg, indretninger, husdyrbrug m.v., jf. § 2, stk. 1, for det foregående kalenderår til Miljøstyrelsen via Digital Miljøadministration.
Opgørelse af tidsforbrug
§ 6
Tidsforbruget, jf. § 4, opgøres pr. dag til nærmeste halve time. Tidsforbrug på under 15 minutter på en dag registreres ikke.
Regningen opdeles efter specifikationskravene i bilag 4
Fremmede tjenesteydelser
§ 7
Ved godkendelses- og tilsynsmyndighedens brug af fremmede tjenesteydelser til udførelsen af opgaver efter § 1, opkræves brugerbetaling svarende til godkendelses- og tilsynsmyndighedens omkostninger hertil, dog maksimalt med en timetakst svarende til timetaksten fastsat efter § 5, jf. dog § 7, stk. 2 og stk. 3.
Ved godkendelses- og tilsynsmyndighedens brug af fremmede tjenesteydelser til udførelsen af opgaver efter § 1, som består i prøveudtagning, analyser, målinger eller lignende, opkræves brugerbetaling svarende til regningsbeløbet for tjenesteydelsen.
Ved Miljøstyrelsens brug af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til udførelsen af opgaver efter § 1, kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fakturere Miljøstyrelsen for udførte opgaver efter reglerne i denne bekendtgørelse. Miljøstyrelsen opkræver herefter brugerbetaling, jf. § 3, svarende til regningsbeløbet.
Særligt vedr. brugerbetaling for visse opgaver på husdyrbrug m.v.
§ 8
Brugerbetalingen fastsættes til 80 pct. af det samlede beløb for
- godkendelsesarbejde efter § 16 a i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,
- tilladelsesarbejde efter § 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., hvor der i tilladelsen er fastsat vilkår, jf. § 27, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som sikrer reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som følge af en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år, eller
- godkendelsesarbejde efter de tidligere gældende regler i § 11 eller § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Forfaldsdato for betaling m.v.
§ 9
Godkendelses- og tilsynsmyndigheden opkræver hvert år efter 1. november brugerbetaling fra de virksomheder og husdyrbrug m.v., hvor godkendelses- og tilsynsmyndigheden har udført brugerbetalingspligtige opgaver, jf. § 1, i perioden fra 1. november i det foregående år til 31. oktober i det indeværende år, medmindre brugerbetalingen allerede er opkrævet, jf. stk. 2.
Godkendelses- og tilsynsmyndigheden kan opkræve særskilt brugerbetaling for behandling af en godkendelses- eller tilladelsesansøgning eller behandling af anmeldelse efter bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller eller bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, når behandlingen er afsluttet.
Godkendelses- og tilsynsmyndigheden fastsætter forfaldsdatoen for brugerbetalingen, jf. stk. 1 og 2.
Dispensation
§ 10
Der kan ikke dispenseres fra reglerne i denne bekendtgørelse.
Klage
§ 11
Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Ikrafttræden
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026 og finder anvendelse på brugerbetaling for arbejde udført fra denne dato.
Bekendtgørelse nr. 1519 af 29. juni 2021 om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse med hensyn til brugerbetaling for arbejde udført før den 1. januar 2026.
Der kan ikke opkræves brugerbetaling for arbejde med behandling af ansøgninger om godkendelse indsendt i medfør af bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992 om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra bestående listevirksomheder.
Timetaksten for 2026 efter bekendtgørelsens § 5 skal fastsættes og offentliggøres af godkendelses- og tilsynsmyndighederne senest den 1. marts 2026.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
/Magnus Heunicke / Nina Espegård Hassel/
Bilag 1 Liste over virksomheder m.v., der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 9
A. Forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal
A 51. Guld- og sølvsmedjer. Kunststøberier.
A 52. Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget er mindre end 10.000 normal m3 pr. time. Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er mindre end 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af listepunkt 6.7 på bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
A 53. Maskinfabrikker, maskinværksteder og andre virksomheder, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på mellem 100 og 1.000 m2.
A 54. Elektrotekniske virksomheder. A 55. Metallisering af plastgenstande.
A 56. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og/eller plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) er mindre end eller lig med 5 m3. Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.
A 57. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 5 tons pr. dag.
A 58. Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 50 kg pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 1 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer.
B. Forarbejdning af mineralske råstoffer
B 51. Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en årlig produktion på mindre end 20.000 tons.
B 52. Mørtelværker, grusværker eller stenknuserier, som ikke er placeret ved indvindingsstedet.
B 53. Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, f.eks. tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør, samt molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mellem 200 kg og 75 tons pr. døgn, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mindre end 4 m3 eller en sættekapacitet på mindre end 300 kg pr. m3.
B 54. Anlæg for udvinding eller oparbejdning af salte fra undergrunden.
B 55. Virksomheder for fremstilling af gasbeton, slaggebeton eller kalksandsten. Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer med en produktion på 10 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis eller mindre.
B 56. Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer med en produktion på mere end 10 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.
B 57. Kalkværker og kridtværker, hvor der ikke anvendes ovne til produktionen.
B 58. Fremstilling af kalk i ovne med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 10 tons pr. dag.
B 59. Molerværker, såvel med som uden brænding med en produktionskapacitet større end 75 tons pr. dag, og hvis ovne da med ovnkapacitet på mere end 4 m3.
C. Oplagring og fremstilling på basis af mineralolie, mineralolieprodukter og naturgas
C 51. Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på mindre end 10 tons i timen. Anlæg til kold forarbejdning af rene stenmaterialer.
C 52. Gasværker og koksværker. C 53. Formbrændselsfabrikker.
D. Fremstilling, aftapning og oplag af kemiske stoffer og produkter. Fotografisk virksomhed
D 51. Ikke-godkendelsespligtige anlæg for fremstilling af organiske eller uorganiske produkter, mellem- produkter eller kemiske stoffer og oplag af disse.
D 52. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller farvestof- fer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindre end 3.000 tons pr. år.
D 53. Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på mindre end 5.000 tons pr. år.
D 54. Virksomheder, der fremstiller farver, lak eller lim, med en produktionskapacitet på mindre end
3.000 tons pr. år.
D 55. Fotografisk industri og fotografiske laboratorier for fremkaldelse af mere end 1.000 m2 film pr. år.
D 56. Virksomheder, der aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler, biocider, kemikalier eller produkter.
D 57. Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarme- ring af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mindre end eller lig med 100 kg pr. dag. Virksom- hed for belægning med plast.
D 59. Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mindre end eller lig med 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mindre end eller lig med 5 tons pr. dag.
D 60. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindst 3.000 tons pr. år.
D 61. Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 5.000 tons pr. år.
D 62. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra virksomheder der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
D 63. Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer af polyurethan, dog undtaget fremstilling ved brug af toluen-di-isocyanat (TDI).
D 64. Virksomheder, der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer af polyurethan ved brug af toluen-di-isocyanat (TDI), og hvor produktion er mindre end eller lig med 100 kg produkt pr. dag.
E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer, foderstofproduktion og trykkerier
E 51. Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindre end 6 kg pr. time.
E 52. Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindre end 50.000 m3 fast masse pr. år af nåletræ eller mindre end 10.000 m3 fast masse pr. år af løvtræ eller med en samlet kapacitet for produktion af mindre end 50.000 m3 fast masse af nåle- og løvtræ pr. år. Møbelfabrikker og maskinsnedkerier. Bygningssnedkerier med et nettoproduktionsareal på mere end 200 m2.
E 53. Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mellem 100 og 1.000 tons pr. år. E 54. Margarinefabrikker.
E 55. Virksomhed for behandling eller forarbejdning af korn og frø. Virksomhed for foderstofproduktion med en kapacitet på mindre end 6 tons i timen.
E 56. Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 20 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
E 57. Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 50 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
E 58. Papirvarefabrikker og kartonnagefabrikker. E 59. Væverier, spinderier og trikotagefabrikker.
E 60. Renserier og erhvervsmæssigt drevne vaskerier.
E 61. Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
E 62. Anlæg til vask eller rensning af mere end 1.000 tons grøntsager pr. år. E 63. Eddikefabrikker og sennepsfabrikker.
E 64. Virksomheder, der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er mindre end eller lig med 6 kg pr. time.
E 65. Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering), farvning eller anden form for tekstil vådbehandling af fibre eller tekstilstoffer med en produktion på 1 ton pr. dag eller mindre, i gennemsnit på årsbasis.
E 66. Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 20 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
E 67. Papirfabrikker og papfabrikker med en produktionskapacitet på mere end 10 tons pr. dag men mindre end 20 tons pr. dag. Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.
E 68. Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr. time, bortset fra virksomheder, der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
E 69. Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på 100 tons pr. dag eller derunder.
E 70. Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage.
E 71. Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage.
E 72. Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 50 tons, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage.
E 73. Brødfabrikker og bagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 20 tons, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag.
E 74. Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage.
E 75. Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en produktion på mellem 1 og 10 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.
Virksomheder, der foretager anden form for tekstil vådbehandling på mere end 1 ton tekstil pr. dag, dog undtaget vaskerier.
E 76. Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 20 tons, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage.
E 77. Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 m3 fast masse pr. år af nåletræ eller på mindst 10.000 m3 fast masse af løvtræ pr. år.
E 78. Virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt
6.1 c i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
E 79. Foderstofvirksomheder med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 6 tons i timen, men mindre end eller lig med 200 tons pr. dag.
E 80. Grønttørring og grøntpilleproduktion med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 200 tons pr. dag.
E 81. Trætørring eller brændselspilleproduktion.
F. Oparbejdning af animalske råvarer
F 51. Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe bortset fra fjerkræ på mindre end 50 tons pr. dag. Slagterier med en kapacitet til slagtning af fjerkræ på mindre end 17 tons pr. dag. Tarmrenserier.
F 52. Pelsberederier.
F 53. Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner, når den modtagne mængde mælkebaseret råvare er på mindre end 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og virksomheder for fremstilling af smør og smørblandingsprodukter. Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde mælkebaseret råvare er på mindre end eller lig med 100 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.
F 54. Virksomheder for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end 10 tons pr. dag.
F 55. Talgsmelterier, fedtsmelterier og anlæg for raffinering af animalske olier eller fedtstoffer.
F 56. Røgerier, kødvarevirksomheder og slagter- og viktualievirksomheder (herunder butikker) med tilberedning af madvarer på mere end 500 kg pr. dag.
F 58. Margarinefabrikker.
F 59. Lædervarefabrikker og skotøjsfabrikker.
F 60. Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtet fjerkræ på mellem 17 og 50 tons pr. dag.
F 61. Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.4 b eller 6.5 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
F 62. Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvarer er mellem 100 og 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.
F 63. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 10 og 75 tons pr. dag.
F 64. Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller.
F 65. Anlæg til fremstilling af foder eller mellemprodukter af foder til fisk, hunde, katte eller pelsdyr, bortset fra anlæg under listepunkt 6.4 b i) og listepunkt 6.4 b iii) i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
F 66. Garvning af huder eller skind med en behandlingskapacitet for færdige produkter på 1 tons pr. dag eller mindre.
G. Kraft- og varmeproduktion
(Ingen punkter)
H. Anlæg for motorkøretøjer
H 51. Garageanlæg og pladser til kørende materiel i et antal af 3 eller derover i forbindelse med entreprenør- eller vognmandsvirksomhed, herunder endestationer (for mere end een linie), terminaler og remiser for busser. Redningsstationer.
I. Dambrug
I 51. Fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.
J. Anden virksomhed
J 51. Ikke-industriel fremstilling af protein, pektin eller enzymer.
J 52. Anlæg for behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug eller aktiviteter under listepunkt J 205 på bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, med en kapacitet for tilførsel af husdyrgødning på 30 tons pr. dag eller derover.
Oplag af materiale iblandet husdyrgødning og/eller afgasset biomasse, der indeholder mindre end eller lig med 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug eller aktiviteter under listepunkt J 205 eller K 214 på bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, med en kapacitet for tilførsel af husdyrgødning på 30 tons pr. dag eller derover.
J 53. Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi, og som ikke er omfattet af et andet listepunkt i bilag 1 eller bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
K. Affaldsoplagring, omlastning og kompostering
K 51. Containerpladser med 4 eller færre containere eller med et samlet volumen af oplaget på mindre end 30 m3.
K 52. Anlæg for omlastning af ikke-farligt affald med en kapacitet for tilførsel af affald på mindre end 30 tons pr. dag.
K 53. Komposteringsanlæg med kapacitet for tilførsel af organisk affald og evt. andre materialer på 100 tons årlig eller mindre.
Bilag 2 Afgrænsning af brugerbetalingsbelagte opgaver efter § 1
- Opgaver omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7
Følgende uddyber, hvad der er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1-7, og som dermed er omfattet af brugerbetaling:
Til § 1, stk. 1, nr. 1: Behandling af ansøgning om godkendelse og andre opgaver efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse omfatter følgende:
- behandling af godkendelsesansøgninger mv., - behandling af sager om påbud og forbud efter §§ 41, 41 a eller 42 i lov om miljøbeskyttelse, herunder - revurdering af godkendelser, og - udtalelser om virksomheders, herunder husdyrbrugs, PRTR-data, samt - udtalelser om virksomheders indberetning af miljøoplysninger for store fyringsanlæg.
Til § 1, stk. 1, nr. 2: Behandling af ansøgning om godkendelse og tilladelse efter kapitel 3 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og efter det tidligere gældende kapitel 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og opgaver efter kapitel 4 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. omfatter følgende:
- godkendelser og tilladelser efter § 16 a og § 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. dog nedenfor om § 16 b, eller de tidligere gældende regler i § 11 og § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, samt - påbuds-, forbuds- og revurderingssager efter §§ 39-43 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Til § 1, stk. 1, nr. 3: Tilladelse efter § 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., er omfattet, når der i tilladelsen er fastsat vilkår, jf. § 27, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som sikrer reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som følge af en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år.
Til § 1, stk. 1, nr. 4 og nr. 5: Efter bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller og bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg omfatter følgende:
- behandling af anmeldelse og - sagsbehandling
Til § 1, stk. 1, nr. 6 og nr. 7: Miljøtilsyn efter kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse og efter kapitel 5 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. omfatter miljøtilsyn med konkrete virksomheder m.v. og husdyrbrug m.v. Det gælder således miljøtilsyn med overholdelse af disse love, regler udstedt med hjemmel i lovene samt vilkår i godkendelser, tilladelser, påbud og andre afgørelser truffet med hjemmel i lovene eller i regler udstedt med hjemmel i lovene. Dette gælder også miljøtilsyn med overholdelse af afgørelser, hvor tidsforbruget til udstedelse af afgørelsen ikke medregnes, jf. ovenfor. Opkræves der gebyrer efter andre regler, fx affaldstilsynsbekendtgørelsen, finder de anvendelse forud for denne brugerbetalingsbekendtgørelse.
Bilag 3 Fakturérbart tidsforbrug, jf. § 4
Dette bilag afgrænser tidsforbrug på fakturérbare opgaver. Afgrænsningen er derfor ikke relateret til beregningen af timetaksten efter § 5, der ikke er nærmere reguleret i denne bekendtgørelse.
- Generelt vedrørende opgaver, der skal medregnes som fakturérbart tidsforbrug, jf. § 4
Både tidsforbrug på og uden for virksomheden m.v. eller husdyrbruget m.v. skal medregnes. Tidsforbrug til kørsel skal dog ikke medregnes.
Generel planlægning af tilsynsarbejde, generel vidensopbygning, efteruddannelse o. lign. samt arbejde med fastlæggelse af en generel praksis, herunder ved behandling i udvalg, kommunalbestyrelse m.v., der ikke er knyttet direkte til den pågældende virksomhed m.v. eller det pågældende husdyrbrug m.v., medregnes ikke. Dette gælder også, selv om f.eks. fastlæggelse af generel praksis sker med anledning i en konkret sag, eller selv om vidensopbygning sker i forbindelse med behandlingen af en konkret sag, hvis der er tale om generel viden, som medarbejdere med de pågældende opgaver bør være i besiddelse af, f.eks. om lovgivning og vejledninger, eller generelt præget teknisk viden, og hvor den konkrete sag således blot er en anledning til at skaffe sig en mere generelt nødvendig viden.
Anvendt tid til forelæggelse for udvalg og anden politisk behandling medregnes i det omfang, det knytter sig til en bestemt virksomhed m.v. eller et bestemt husdyrbrug m.v., jf. ovenfor.
Tid anvendt til dialog med virksomheden m.v. eller husdyrbruget m.v. om forhold, der er fastsat regler om i forhold til virksomheden m.v. eller husdyrbruget m.v., eller som overvejes reguleret i påbud eller vilkår i forhold til virksomheden m.v. eller husdyrbruget m.v., skal medregnes. Vejledning om reglernes konkrete anvendelse på en virksomhed m.v. eller et husdyrbrug m.v. og om, hvordan man kan opfylde dem, skal således også medregnes.
Derimod skal tid anvendt på dialog om ikke-regulerede emner som f.eks. frivillig indførelse af miljøledelsessystemer og renere produkter ikke medregnes, medmindre den er en integreret og nødvendig del af en godkendelses- eller tilsynsopgave, f.eks. fordi virksomhedens miljøledelsessystem vil have betydning for udformning af egenkontrolvilkår eller for den tilsynsmæssige kategorisering af virksomheden eller tilrettelæggelsen af tilsynet i øvrigt.
Arbejde hos 1. instans i forbindelse med behandling af klage i klageinstansen medregnes ikke.
Hvis en afgørelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i 1. instans, medregnes den nye behandling ikke.
Myndighedens -opgaver i forbindelse med civile retssager medregnes ikke.
Opgaver, der indgår i beregningen af andre gebyrer m.v., medregnes ikke.
- Opgaver efter § 1, stk. 1, nr. 1-5, der medregnes som fakturérbart tidsforbrug, jf. § 4
Alle opgaver nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-5 medregnes, herunder orienterende besøg på virksomheden m.v. eller husdyrbruget m.v., vejledning i forbindelse med eventuel revision af ansøgningen eller anmeldelsen, prøvetagning, målinger, beregninger samt udarbejdelse og eventuel politisk godkendelse af afgørelse.
Behandling af en godkendelsesansøgning mv. eller anmeldelse efter bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller eller efter bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, der senere trækkes tilbage, skal medregnes.
En ansøgning om godkendelse eller tilladelse anses at foreligge, selv om ansøgningen ikke opfylder kravene til en ansøgning i bekendtgørelse om listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) eller bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug. En anmeldelse efter bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, eller efter bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg anses at foreligge, selv om anmeldelsen ikke opfylder kravene til en anmeldelse i bekendtgørelsen.
Behandling af en ansøgning, som nævnt i § 1, stk.1, nr. 1-3, medregnes ikke, hvis det ansøgte ikke kræver tilladelse eller godkendelse, eller kun kræver tilladelse efter en anden bestemmelse i loven. Behandling af spørgsmålet om, hvorvidt det ansøgte kræver godkendelse eller tilladelse, medregnes dog. Behandling af en anmeldelse, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4-5, medregnes ikke, hvis det ansøgte kun kræver tilladelse efter en anden bestemmelse i loven.
Vejledning med hensyn til, om der i et konkret tilfælde kræves godkendelse, tilladelse eller anmeldelse, betragtes som tilsynsarbejde m.v., jf. her neden for under afsnit 3.
Behandling af ansøgninger og anmeldelser, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3 medregnes, uanset om virksomheden m.v. eller husdyrbruget m.v. fejlagtigt har indsendt ansøgning eller anmeldelse efter en forkert bestemmelse. Der kan dog kun faktureres for tiden efter, at myndigheden har gjort virksomheden eller husdyrbruget m.v. opmærksom på, at den agter at behandle sagen som en sag om godkendelse, tilladelse eller anmeldelse efter en af de ovennævnte ordninger, og at der vil blive opkrævet brugerbetaling herfor.
Der faktureres for behandling af en godkendelsesansøgning for virksomheder, der ikke længere er godkendelsespligtige, for arbejde udført indtil godkendelsespligtens ophør.
- Opgaver efter § 1, stk. 1, nr. 6-7 (miljøtilsynsarbejde m.v.), der medregnes som fakturérbart tidsforbrug, jf. § 4
Miljøtilsynsarbejde efter kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse eller kapitel 5 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. medregnes som tidsforbrug på fakturérbare opgaver, når det omfatter bl.a. forberedelse af tilsyn, tilsyn på og omkring virksomheden m.v. eller husdyrbruget m.v., prøveudtagning, analyser og målinger, udførelse af beregninger, konkret vejledning af virksomheden om de krav, den skal opfylde, jf. nærmere ovenfor, opfølgning af tilsyn i form af tilsynsrapporter samt håndhævelse og politianmeldelser.
Miljøtilsynsarbejde medregnes, uanset hvad anledningen til tilsynet er. Dette gælder også, hvis tilsynet er led i en kampagne eller er foranlediget af en akut forurening. Tilsynsarbejde, som alene udføres på baggrund af oplysninger fra naboer eller andre tredjeparter, medregnes dog ikke.
Et beredskab, herunder både miljøvagter og et særligt beredskab over for konkrete virksomheder, kan kun medregnes i det omfang, der foretages aktivt tilsynsarbejde i forhold til forurening fra en konkret virksomhed.
Under miljøtilsyn m.v. medregnes også andre opgaver efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse end behandling af godkendelsesansøgninger. Dette gælder bl.a. revurdering af godkendelser og vurdering af behovet for samt udstedelse af påbud eller forbud efter lovens § 41 eller § 42, herunder orienterende besøg på virksomheden, prøvetagning, målinger og beregninger og udarbejdelse og eventuel politisk godkendelse af afgørelse. Tilsvarende medregnes påbud, forbud og revurdering efter kapitel 4 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Tilsynsmyndighedens timeforbrug til udarbejdelse af udtalelser om virksomheders, herunder husdyrbrugs PRTR-data samt udtalelser om virksomheders indberetning af miljøoplysninger for store fyringsanlæg medregnes.
Endvidere medregnes håndhævelse i form af henstillinger, indskærpelser, påbud og forbud efter kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse eller kapitel 5 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Selvhjælpshandlinger medregnes ikke. Udfærdigelse af politianmeldelser medregnes, men det gør opgaver, som myndigheden efter politianmeldelse foretager som led i den politimæssige efterforskning, ikke.
Til brug for opgørelsen af det tidsforbrug, som udløser brugerbetaling, foretages en registrering i forhold til den enkelte virksomhed af den tid, som myndighedens medarbejdere anvender på de relevante opgaver, jf. bilag 2.
For listevirksomheder omfattet af lov om miljøbeskyttelse opdeles registreringen mindst i følgende kategorier:
- Godkendelse – opgaver på virksomheden. 2) Godkendelse – opgaver uden for virksomheden. 3) Tilsyn m.v. – opgaver på virksomheden. 4) Tilsyn m.v. – opgaver uden for virksomheden.
For virksomheder omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller eller af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg opdeles registreringen mindst i følgende kategorier:
- Behandling af anmeldelse – opgaver på virksomheden. 2) Behandling af anmeldelse – opgaver uden for virksomheden. 3) Tilsyn m.v. - opgaver på virksomheden. 4) Tilsyn m.v. - opgaver uden for virksomheden.
For godkendelses- og tilladelsespligtige husdyrbrug m.v. omfattet af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug opdeles registreringen mindst i følgende kategorier:
- Godkendelse efter § 11 eller § 12 – opgaver på husdyrbruget. 2) Godkendelse efter § 11 eller § 12 –opgaver uden for husdyrbruget. 3) Godkendelse eller tilladelse efter § 16 a eller § 16 b –opgaver på husdyrbruget. 4) Godkendelse eller tilladelse efter § 16 a eller § 16 b –opgaver uden for husdyrbruget. 5) Tilsyn m.v. –opgaver på husdyrbruget. 6) Tilsyn m.v. –opgaver uden for husdyrbruget.
For andre husdyrbrug m.v. opdeles registreringen mindst i følgende kategorier:
- Tilsyn m.v. –opgaver på husdyrbruget m.v. 2) Tilsyn m.v. –opgaver uden for husdyrbruget m.v.
For andre virksomheder opdeles registreringen mindst i følgende kategorier:
- Tilsyn m.v. –opgaver på virksomheden. 2) Tilsyn m.v. –opgaver uden for virksomheden.
Alle omfattede opgaver, der ikke består i behandling af en godkendelsesansøgning eller anmeldelse, medregnes under tilsyn m.v.
Når myndighederne opkræver brugerbetaling, skal myndighedens samlede tidsforbrug for det pågældende år eller den pågældende godkendelsesbehandling eller behandling af anmeldelse oplyses, opdelt i de ovenfor nævnte kategorier.
For så vidt angår fremmede tjenesteydelser, skal beløbet for brugerbetaling oplyses, opdelt i de ovenfor nævnte kategorier.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. december 2025