TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fri proces i Grønland

DanmarkBekendtgørelse2025

Justitsministeriet

BEK nr 1477 af 02/12/2025 I medfør af § 254, stk. 3, og § 256 i retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1007 af 27. juni 2025, fastsættes:

leje
§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Ved afgørelser om fri proces benyttes som indtægtsgrundlag summen af

  1. skalaindkomsten, jf. § 66 i landstingslov om indkomstskat tillagt personfradraget, jf. § 67, stk. 1, og
  2. udbytte fra grønlandske selskaber, jf. § 86 i landstingslov om indkomstskat. Stk. 2. Ved beregninger efter stk. 1, anvendes de indkomster, der fremgår af slutopgørelsen for det forrige kalenderår samt dokumentation for eventuelt udbytte fra grønlandske selskaber i det pågældende år. Stk. 3. Fri proces efter § 254 i retsplejelov for Grønland kan meddeles, hvis ansøgerens indtægtsgrundlag opgjort efter stk. 1 er 404.000 kr. eller mindre. Lever ansøgeren i et samlivsforhold, kan fri proces meddeles, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag er 513.000 kr. eller mindre. Hvis parret har modstående interesser i sagen, anvendes dog ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige. I sager om ægteskab eller forældremyndighed, jf. kapitel 27 i retsplejelov for Grønland, kan ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes. Stk. 4. Beløbene i stk. 3 forhøjes med 70.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.
skatfradragselskableje
§ 2

§ 2. Afviger ansøgerens aktuelle indkomstforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 1, stk. 1, lægges de tilsvarende aktuelle indkomstforhold til grund. Det samme gælder, hvis der ikke er opgjort et indtægtsgrundlag for ansøgeren.

§ 3

§ 3. Er ansøgeren under 18 år, kan der tillige tages hensyn til forældrenes økonomiske forhold.

§ 4

§ 4. Uanset § 1 og § 2 kan fri proces undtagelsesvis meddeles, såfremt sagens omkostninger skønnes at blive ekstraordinært store.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Er ansøgningen om fri proces indgivet af flere, skal der ved afgørelsen tages hensyn til, om ansøgerne i fællesskab er i stand til at bære de omkostninger, der er forbundet med sagen. Stk. 2. Det samme gælder, selv om ansøgningen kun er indgivet af en enkelt, når sagens udfald har betydning for flere.

§ 6

§ 6. I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår blandt andet

  1. sagens betydning for ansøgeren,
  2. udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,
  3. sagsgenstandens størrelse,
  4. størrelsen af de forventede omkostninger,
  5. muligheden for at få sagen administrativt behandlet og
  6. muligheden for at få sagen afgjort ved forbrugerklageudvalget, boligklagenævnet eller et andet tilsvarende klage- eller ankenævn.
§ 7

(Stk. 5)

§ 7. Ansøgeren skal vedlægge slutopgørelse fra skattemyndighederne for 2024. Indgives ansøgningen i december 2026 vedlægges tillige slutopgørelsen for 2025. Lever ansøgeren i et samlivsforhold, skal samleverens slutopgørelse tillige vedlægges. Dette gælder dog ikke, hvis parret har modstående interesser i sagen. Stk. 2. Ansøgeren skal oplyse, om der for denne og for dennes eventuelle samlever i indkomståret 2024 er modtaget udbytte fra grønlandske selskaber, hvori der er indeholdt udbytteskat, og i bekræftende fald vedlægge dokumentation herfor. Stk. 3. Ansøgeren skal oplyse antallet af børn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne. Stk. 4. Ansøgeren skal oplyse, om der er en retshjælpsforsikring og i bekræftende fald forsikringsselskabets navn og policenummeret. Stk. 5. Rigsombudsmanden i Grønland og Civilstyrelsen kan pålægge ansøgeren at tilvejebringe yderligere oplysninger til brug for sagens behandling.

skatselskableje
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansøgninger, der modtages den 1. januar 2026 eller senere, medmindre den retssag, hvortil der ansøges om fri proces, er afsluttet før denne dato. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1373 af 3. december 2024 om fri proces i Grønland ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på ansøgninger om fri proces i retssager, der er afsluttet før den 1. januar 2026. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1477 af 02/12/2025 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Justitsministeriet /Peter Hummelgaard / Birthe Jespersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
3. december 2025