Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005

§ 1. For at en sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 1, skal følgende generelle betingelser være opfyldt:

1. Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.
2. Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.
3. Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, § 11, stk. 1. Stk. 2. Hvis der er faktorer, der ikke er arbejdsbetingede, men som antages at medvirke til sygdommen, anerkendes sygdommen som erhvervssygdom med forbehold for disse faktorer, jf. lovens § 12, stk. 2. Ved erstatningsudmålingen ydes alene erstatning for den del af sygdommen, der skyldes den erhvervsmæssige påvirkning, jf. lovens § 26. Stk. 3. Desuden skal særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen, jf. bilag 1 og 2, være opfyldt, se eventuelt stikordsregistret i bilag 3.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelsen anvendes fra den 1. januar 2026 ved afgørelsen af, om en sygdom anmeldt før 1. januar 2005 kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter lovens § 24. Stk. 3. Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved afgørelser, der er truffet før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er indbragt for Ankestyrelsen. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1323 af 29. november 2024 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 ophæves.

Beskæftigelsesministeriet /Kaare Dybvad Bek / Marianne Sørensen/

Bilag 1 Fortegnelse over erhvervssygdomme

Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: Eksempler på typiske risikoområder evt. med angivelse af et inden for området ofte anvendt kemisk stof: 1. Arsen og visse af dets forbindelser: Hudkræft, nervebetændelse (perifer polyneuropati), skrumpelever (cirrhosis hepatis), lungekræft. Kemisk og metallurgisk industri. Medicinalindustri. Fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler. 2. Beryllium og visse af dets forbindelser: Berylliumlunge. Porcelæns- og keramikindustri, elektronisk og nuklear (atom-) industri. 3. Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalte, cyanforbindelser og cyanater: Kulilte: Organisk hjerneskade efter svære forgiftningstilfælde med bevidstløshed. Acrylonitril: Leverbetændelse (hepatitis toxica). Isocyanater: Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type. Rum, hvor der forekommer ufuldstændig forbrænding. Iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien. Galvanisering, stålhærdning samt guld- og sølvarbejde. 4. Kadmium og visse af dets forbindelser: Nyreskade forenelig med kadmiumforgiftning. Galvaniserings- og farveindustri. 5. Krom og visse af dets forbindelser: Allergisk eksem, astma bronchiale, betændelser i slimhinder i øjne og øvre luftveje, perforation af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. Metal- og farveindustri. Cementstøbning og anvendelse af kromgarvede produkter. 6. Kviksølv og visse forbindelser heraf: Organisk hjerneskade forenelig med kronisk kviksølvforgiftning, nyreskade (nephrotisk syndrom). Elektrokemisk og elektromekanisk industri. Laboratoriearbejde. Fremstilling af måleinstrumenter. 7. Mangan og visse forbindelser heraf: Rystelammelse (paralysis agitans) efter svær manganeksposition. Fremstilling af tørelementer samt lakker og farver. 8. Salpetersyre, kvælstofilter, ammoniak og dets forbindelser: Varig lungeskade efter svær akut udsættelse. Fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker. Metalætsning, gelbbrænding. Ved salpetersyreanvendelse og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg. 9. Nikkel og kobolt samt visse forbindelser heraf: Nikkel: - Allergisk eksem (når allergien over for stoffet er sikkert påvist, og der er dokumenteret en direkte erhvervsmæssig udsættelse for nikkel i et relevant omfang). - Lungekræft efter betydelig påvirkning i mange år. Kobolt: Astma bronchiale, hård metallunge. Nøgler, mønter, metalarbejde. Vedrørende nikkel og allergisk eksem: Den erhvervsmæssige udsættelse skal overstige den private udsættelse for nikkel. 10. Fosfor og visse forbindelser heraf: Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge. Fremstilling af bekæmpelsesmidler. 11. Bly: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nervebetændelse (perifer polyneuropati), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis). Akkumulator-, farve- og plastindustri. Skrotning. 12. Svovldioxid, svovlsyre, svovlbrinte: Svovlbrinte: Hjerneskade efter svær akut udsættelse. Svovldioxid og svovlsyre: Lungeskade efter svær akut udsættelse. Fremstilling af svovlsyre. Papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri. 13. Tallium og dets forbindelser: Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser). Fremstilling af fyrværkeri og rottegift. 14. Vanadium og dets forbindelser: Lungebetændelse. Fremstilling af specialstål, farver og lakker. 15. Klor, brom og jod samt deres uorganiske forbindelser, fluor og dets forbindelser: Fluorose, varig lungeskade efter svær akut udsættelse. Disse stoffer (halogenerne) og deres forbindelser forekommer alle i vid udstrækning inden for mange industrigrene, f.eks. som blegemidler. 16. Kulbrinter og deres derivater: Organiske opløsningsmidler: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nyreskade (glomerulonephritis). a) Klorede opløsningsmidler: Leverbetændelse (hepatitis toxica). b) Benzen: Blodmangel (aplastisk anæmi), blodkræft (myeloid leukæmi). c) Hexan, metylbutylketon: Nervebetændelse (perifer polyneuropati). Kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.). 17. Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser: 2-naphtylamin: Blærekræft. Benzidin: Blærekræft. Dimetylformamid: Leverbetændelse (hepatitis toxica). Kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m. Eksempelvis inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien. Gruppe B Hudsygdomme forårsaget af stoffer og påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds: Bemærkninger: 1. Hudkræft og præcancerøse hudsygdomme, der skyldes påvirkning af sod, tjære, tjæreholdig asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparaffin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald. 2. Hudsygdomme (allergisk eksem) forårsaget på arbejdspladsen af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds, når overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist. Eksempelvis: Overfølsomhed over for konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer m.m. 3. Andre hudsygdomme (f.eks. toksiske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem sygdommens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet. Gruppe C Sygdomme fremkaldt ved indånding af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds: Risikoområder: 1. Silikose. Sandblæsning, jernstøbning, stenhugning o.l. 2. Sygdomme fremkaldt af asbest: a) Lungeasbestose. b) Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion. c) Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom). d) Kræft i lunger (bronchogent carcinom) og strube (larynx-cancer). e) Pleurale plaques Arbejde med isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger o.l. 3. Lungefibrose forårsaget af andre silicium-forbindelser. Arbejde med kaolin, talkum o.l. 4. Bronchopulmonale sygdomme forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller. Lungesygdomme forårsaget af støv og/eller dampe fra de nævnte stoffer. 5. Bronchopulmonale sygdomme, som ikke er forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller. 6. Astma (allergisk og ikke-allergisk) og rhinitis/conjunktivitis allergica, forårsaget på arbejdspladsen, ved indånding af støv eller dampe fra: a) planter eller planteprodukter, b) dyr eller dyriske produkter, c) enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks, medikamenter og forstadier til disse, pesticider, akrylater, kloramin, kloramin-T, kvaternære ammonium forbindelser, formaldehyd, glutaraldehyd og platinsalte d) isocyanater, visse anhydrider og epoxyresiner. Det er en forudsætning for anerkendelse, at det sandsynliggøres, at den arbejdsmæssige påvirkning er årsag til sygdommen. Udløsning af symptomer hos en astmatiker efter udsættelse for uspecifikke luftvejsirritanter er ikke omfattet af punktet, medmindre sygdommen varigt forværres. 7. Lungesygdom forårsaget af visse organiske materialer (svampesporer, dyrisk protein o.l.): Allergisk alveolitis, luftfugtersyge, byssinosis. Sygdommens art: »Farmer’s lung«, »mushroom worker’s lung« o.l. og »bird breeder’s lung«. 8. Kronisk bronkitis/KOL forårsaget af mange års massiv udsættelse for dampe/gasser/støv (organisk/uorganisk) og/eller røg, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. Gruppe D Infektiøse og parasitære sygdomme: Sygdommens art: 1. Infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr eller dyrisk materiale. Samme sygdomme forårsaget af arbejde i renovationsanlæg, ledningsnet hertil o. l. Eksempelvis: stivkrampe, ornitose, Q-feber, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weil's syge, tuberkuløs smitte fra dyr. 2. Infektionssygdomme hos personer, der som led i deres arbejde har haft kontakt med blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra patienter/personer med samme type infektion. Eksempelvis: hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS. 3. Tropesygdomme som f.eks. malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia. Gruppe E Sygdomme forårsaget af fysiske påvirkninger: Bemærkninger/sygdommens art: 1. Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling). Leukæmi, kræft i skjoldbruskkirtel, brystkræft 2. Grå stær forårsaget af stråleenergi. 3. Døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj. 4. Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft. 5. Knogle- og ledsygdomme samt sygdomme i kar og nerver forårsaget af vedvarende vibrationer. Eksempelvis: »hvide fingre«, neuropati, kuskehånd (Dupuytrens kontraktur) og karpaltunnelsyndrom. 6. Følgende sygdomme, når der ikke har været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner: a) Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) og betændelse i sener og i vævet umiddelbart omkring senerne (tendinitis og peritendinitis) på underarme og hænder, forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse. b) Tennisalbue (epicondylitis lateralis) Punktet omfatter ikke digitus saltans (springfinger). Enten i) Forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse, Eller ii) Forårsaget af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser. Eksempelvis: filetskærere og slagteriarbejdere, der udfører udskæringsarbejde. c) Rotator cuff syndrom/ impingementsyndrom eller symptomer fra eller forandringer i den lange biceps-sene (tendinitis caput longum muskulus bicipitis brachii) Eksempelvis: rotator cuff syndrom/ impingementsyndrom, skuldertendinit og biceps-tendinit. Enten i) opstået som følge af repetitive (gentagne) og kraftfulde skulderbevægelser, i kombination med en vurdering af armens stilling ved belastning, Eller ii) opstået som følge af statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere. 7. Kroniske nakke-skuldersmerter, når følgende betingelser er opfyldt: a) Der skal have været tale om repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken. Som eksempel kan nævnes industrielt syarbejde. b) Der skal have været tale om en arbejdsperiode på 108 måneder inden for 12 år eller af en samlet varighed på 18 år med 9 måneders arbejde om året. Som udgangspunkt lægges der vægt på 30 timers ugentligt arbejde. c) Sygdommen må ikke være forværret efter et eventuelt arbejdsophør eller kvalitativt jobskifte. d) Der må ikke være væsentlige konkurrerende årsager, dvs. sygdomme, der på anden måde kan forklare symptomerne. Eksempelvis: rheumatoid arthrit, visse former for gigtiske forandringer i halshvirvelsøjlen. 8. Sygdomme i ledkapslernes slimsække forårsaget af vedvarende tryk. Eksempelvis: betændelse i slimsæk foran knæskal efter knæliggende arbejde. 9. a) Menisksygdomme opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold. b) Slidgigt i knæled (arthrosis genus) efter knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år. Belastningsperioden skal som udgangspunkt være mindst 10 år. Det knæliggende/hugsiddende arbejde skal være foregået svarende til stort set hele arbejdstiden ved 10 års arbejde. Det vil sige, at der godt kan være tale om 20 års belastning, hvor det knæliggende/hugsiddende arbejde er foregået i mindst halvdelen af arbejdstiden. Den mindste daglige belastning er 2 timer, og i så fald skal belastningen have varet i mindst 40 år. 10. Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk. 11. Kroniske lænderygsygdomme med smerter, når følgende betingelser er opfyldt: Enten Eksempelvis lumbago/ischias, lumbal(e) discusprolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige smerter. a) At der har været tale om rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte genstand har været tung. Træk opad sidestilles med løft. Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet: 50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder. Kravet til vægten af den enkelte byrde nedsættes, hvis der har været tale om 1) løft over skulderhøjde, 2) mere end ét løft i minuttet, 3) løft under vrid, 4) løft i foroverbøjet stilling, 5) løft i mere end en halv arms afstand fra kroppen. Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg for mænd og 5 kg for kvinder. Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10 år) vil afhænge af den samlede daglige løftemængde. Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog aldrig til mindre end 3-4 år. Kravene til den samlede daglige løftemængde (8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en usædvanligt lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold eller en kombination af belastninger. Som eksempler på særlige belastningsforhold eller kombination af belastningsforhold kan nævnes: Arbejde inden for fiskerierhvervet, løftearbejde under trange pladsforhold, kombination af løftearbejde og jernbinding i foroverbøjet stilling i forbindelse med løftearbejde. Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons alt efter arten af belastningsforholdene. Eller b) at der har været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge enkeltløft udført under akavede omstændigheder har været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke under 3-3½ tons. Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet 100 kg eller derover. Kravet til vægten af den enkelte genstand kan nedsættes til: 75-100 kg for mænd og 50-75 kg for kvinder ved 1 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer, 50-75 kg for mænd og 35-50 kg for kvinder ved 2 af de under 1)-5) nævnte faktorer, 50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer. Eller c) at der har været tale om mindst 10 års rygbelastende arbejde med pleje af voksne eller større handicappede børn. Som udgangspunkt skal der have været tale om rygbelastende plejearbejde i forbindelse med f.eks. sengeliggende, plejekrævende kørestolsbrugere eller andre plejekrævende patient-/beboergrupper og rygbelastende plejearbejde svarende til mindst 20 daglige personløft/håndteringer/forflytninger. Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan nedsættes, hvis der har været tale om væsentlig mere end 10 år med rygbelastende arbejde, eller hvis omstændighederne ved plejearbejdet har været usædvanligt belastende. Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan dog ikke nedsættes til under 10. Eller d) at der har været tale om udsættelse for helkropsvibrationer gennem 8-10 år. Som udgangspunkt skal der have været tale om daglig udsættelse for helkropsvibrationer i form af kørsel på ujævnt underlag med kraftigt vibrerende køretøjer som f.eks. bæltekøretøjer, entreprenørmaskiner, kraner, traktorer og andre landbrugsmaskiner, trucks eller skovbrugsmaskiner. Kravet til den tidsmæssige udstrækning kan nedsættes, hvis der har været tale om særligt kraftig udsættelse eller manglende affjedring/ støddæmpning. Tidskravet kan dog ikke nedsættes til mindre end 3-4 år. 12. Karpaltunnelsyndrom opstået efter længerevarende, repetitivt, ikke varieret, kraftbetonet, håndleds-belastende arbejde. F.eks. udskæringsarbejde, hvor specielt håndled og/eller underarm belastes med vridebevægelser under samtidig anvendelse af betydelig muskelstyrke. 13. Slidgigt i begge hofteled (arthrosis coxae primaria bilateralis) Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække. Gruppe F Kræftsygdomme, som ikke er nævnt andetsteds: Kræftsygdomme forårsaget af et stof eller en påvirkning, der er optaget på IARC's liste over kræftfremkaldende stoffer og påvirkninger under kategori 1 og 2a, når der er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker, jf. bilag 2. Det betyder, at for kategori 1's vedkommende er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om en erhvervsmæssig udsættelse. I kategori 2a er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er en erhvervsmæssig udsættelse, samt de stoffer og påvirkninger, hvor der heller ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker. Gruppe G Sygdomme i tænder og tandkød: Risikoområder: 1. Sukker- og melcaries lokaliseret især på fortændernes facialflader (forflader). Denne caries skal være udviklet efter mindst 5 års samlet arbejde i sukker- og melbranchen inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. Mel- og brødfabrikker, kiks- og vaffelfabrikker, chokoladefabrikker, bagerier o. l. 2. Tandslid (abrasion) af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt lokaliseret til tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant. Tandsliddet skal være udviklet efter mindst 5 års samlet produktionsarbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. Klinke- og lervareindustrien, isolationsmaterialeindustrien, stenbrud og granitvareindustrien, beton- og cementstøberier, beskæftigelse ved metalslibning. Gruppe H Fosterskader: Sygdommens art: Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lovens § 10, stk. 1, nr. 1, under forudsætning af, at det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens § 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt: 1. Infektioner: a) Cytomegalo-virus. Kongenit cytomegalvirusinfektion. b) Hepatitis B-virus. Neonatal hepatitis B virusinfektion medførende kronisk bærertilstand. c) Herpes simpleks-virus. Neonatal herpes. d) Human immundefekt-virus (HIV). Kongenit eller neonatal HIV-infektion. e) Listeria. Hjernebetændelse. f) Parvo-virus B-19. Kongenitinfektion. g) Kongenit rubellasyndrom (røde hunde-virus). Kongenit rubellasyndrom. h) Toxoplasmose (haresyge). Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse. i) Varicella zoster-virus (skoldkopvirus). Kongenit varicellasyndrom eller neonatalvaricella. 2. Kemiske stoffer: a) Methylkviksølv. Microcephali, mental retardering. b) Bly. Hjernebetændelse, retarderet udvikling. 3. Andre skadelige påvirkninger: a) Stråling (radioaktivitet). Microcephali, maligne sygdomme. b) Ekstrem fysisk arbejdsbelastning. For tidlig fødsel og komplikationer hertil. 4. Fysiske traumer (ulykker og vold). For tidlig fødsel og komplikationer hertil. Gruppe I Psykisk sygdom: Påvirkning: 1. Posttraumatisk belastningsreaktion (når symptomer på sygdommen opstår senest inden for 6 måneder, og sygdommen er fuldt til stede inden for få år). Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur. 2. Depression med debut i nær tidsmæssig sammenhæng med belastningen Krigsdeltagelse som har indebåret enten traumatiske begivenheder og/eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Bilag 2 Uddrag af IARC's liste, jf. bilag 1, Gruppe F.

Gruppe 1 Sygdommens art: 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin) Alle kræftformer 4-Aminobiphenyl Blærekræft Aflatoksiner Leverkræft, galdegangskræft Arsen og dets forbindelser Blærekræft Benzidin Blærekræft Beryllium og dets forbindelser Lungekræft Bis(chloromethyl)ether og chloromethyl methyl ether (teknisk grad) Lungekræft (oat cell) Cadmium og dets forbindelser Lungekræft Erionit Mesotheliom Etylenoxid Leukæmi Formaldehyd Næsesvælgkræft, myeloid leukæmi Hepatitis B-virus Leverkræft Hepatitis C-virus Leverkræft Krystallinsk kvarts (silika) Lungekræft Nikkelforbindelser Næsehule- og bihulekræft Passiv rygning Lungekræft Radium-226 Knoglekræft, slimhindekræft i bihuler og processus mastoideus (epitelial tumor) Radium-228 Knoglekræft Radon og “radondøtre” Lungekræft Sennepsgas (svovlsennep) Lungekræft Solstråling Hudkræft, herunder også forstadie til hudkræft (aktinisk keratose) Talkum med asbestlignende fibre Lungekræft Trikloretylen Nyrekræft Træstøv Næsehule- og bihulekræft Vinylklorid Primær leverkræft PFOA (Perfluoroctansyre) Nyre- og testikelkræft Blandinger Skiferolie Hudkræft, herunder også forstadie til hudkræft (aktinisk keratose) Stenkulstjærebeg Lungekræft Stenkulstjære Lungekræft Sod og PAH (polycykliske aromatiske kulbrinter) fx fra arbejde med brandslukning Blærekræft Ekspositionsbetingelser Aluminiumsproduktion Lungekræft Auramin, fremstilling af Blærekræft Gummiindustri Blærekræft, leukæmi, lungekræft, mavekræft og lymfomer Hæmatit-minedrift (under jorden) med radonudsættelse Lungekræft Isopropylalkohol-fremstilling ved stærk sur proces Næsehule- og bihulekræft Jern – og stålstøbning Lungekræft Koksproduktion Lungekræft Kulforgasning Lungekræft, blærekræft Magenta, fremstilling af Blærekræft Maler (erhvervsmæssig udsættelse som) Lungekræft Møbel- og skabsproduktion Næsehule- og bihulekræft Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre (erhvervsmæssig udsættelse for) Strubekræft, lungekræft Støvle- og skofremstilling og -reparation Næsehule- og bihulekræft Svejserøg opstået ved svejsning i metal Lungekræft UV stråling opstået ved svejsning i metal Modermærkekræft (malignt melanom i øjet) Gruppe 2A Stoffer og grupper af stoffer 1,3-Butadien Lymfekræft, leukæmi 4-Klor- ortho -toluidin og dets stærke (hydroklorid)salte Blærekræft 4,4'-Methylbiskloranilin (MOCA)) Blærekræft Alfa-klorerede toluener og benzylklorid (kombineret) Lungekræft Formaldehyd Næsehule- og bihulekræft Ortho-Toluidin Blærekræft Partikler af metallisk kobolt med wolframkarbid Lungekræft Styren og styren 7, 8-oxid Blodkræft, lymfekræft, Non-Hodgkins lymfom Tetraklorethylen Blærekræft Triklorethylen Leverkræft, galdegangskræft, Non-Hodgkin-lymfom Uorganiske blyforbindelser Mavekræft Bitumen ved asfalt-tagarbejde Lungekræft Blandinger Creosot Hudkræft, herunder også forstadie til hudkræft (aktinisk keratose) Ikke-arsenholdige insektbekæmpelsesmidler (erhvervsmæssig udsættelse ved sprøjtning og anvendelse) Lungekræft Udstødningsgasser fra dieselmotorer Lungekræft, blærekræft Ekspositionsbetingelser Frisør eller barber (erhvervsmæssig udsættelse som) Blærekræft Kunstglas, beholdere og lertøj (erhvervsmæssig udsættelse ved produktion af) Lungekræft Olieraffinering (erhvervsmæssig udsættelse ved) Hudkræft, herunder også forstadie til hudkræft (aktinisk keratose), og leukæmi

Bilag 3 Stikordsregister

Stikordsregistret indeholder sygdomme, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1 og 2, jf. bekendtgørelsens § 1. Selvom sygdommen og/eller påvirkningen er nævnt i fortegnelsen, indebærer det ikke nødvendigvis, at sygdommen og/eller påvirkningen er omfattet af samme fortegnelse. Der skal gøres opmærksom på, at både de generelle betingelser, som de fremgår af § 1 i fortegnelsen, og de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter skal være opfyldt jf. § 1, stk. 3. Sygdom/påvirkning/begreb: Gruppe: 1,3-Butadien Gruppe F, Gruppe 2A 2-Naphtylamin Gruppe A, 17 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin Gruppe F, Gruppe 1 4-Aminobiphenyl Gruppe F, Gruppe 1 4-Klor- ortho -toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte Gruppe F, Gruppe 2A 4,4'-Methylbiskloranilin (MOCA) Gruppe F, Gruppe 2A A: Abrasion (tandslid) Gruppe G, 2 Acrylonitril Gruppe A, 3 Aflatoksiner Gruppe F, Gruppe 1 Aktinisk keratose (forstadie til hudkræft) Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Alfa-klorerede toluener og benzylklorid (kombineret) Gruppe F, Gruppe 2A Allergisk alveolitis Gruppe C, 7 Aluminium Gruppe C, 4, Gruppe F, Gruppe 1 Aluminiumsproduktion Gruppe F, Gruppe 1 Aminobifenyl Gruppe F, Gruppe 1 Ammoniak Gruppe A, 8 Amøbiasis Gruppe D, 3 Anhydrider Gruppe C, 5 Antracen Gruppe B, 1 Aplastisk anæmi Gruppe A, 16b Arsen Gruppe A, 1, Gruppe F, Gruppe 1 Arthrosis coxae primaria bilateralis (slidgigt i begge hofteled) Gruppe E, 13 Arthrosis genus (slidgigt i knæled) Gruppe E, 9b Asbest Gruppe C, 2 Asbestlignende fibre, talkum med Gruppe F, Gruppe 1 Asfalt Gruppe B, 1 Asfalt-tagarbejde (bitumen) Gruppe F, Gruppe 2A Astma Gruppe A, 5, 9, Gruppe C, 6 Auramin Gruppe F, Gruppe 1 B: Barber- eller frisørarbejde Gruppe F, Gruppe 2A Beg Gruppe B, 1, Gruppe F, Gruppe 1 Belastningsreaktion, posttraumatisk Gruppe I, 1 Benzen Gruppe A, 16b Benzidin Gruppe A, 17 Benzoapyren Gruppe F, Gruppe 2A Benzylklorid og alfa-klorerede toluener (kombineret) Gruppe F, Gruppe 2A Beryllium, Berylliumlunge Gruppe A, 2, Gruppe F, Gruppe 1 Bicepstendinit Gruppe E, 6c Bihuler, slimhindekræft i Gruppe F, Gruppe 1 Bihulekræft Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Bird breeder's lung Gruppe C, 6 Bis(cloromethyl)ether Gruppe F, Gruppe 1 Bitumen ved asfalt-tagarbejde Gruppe F, Gruppe 2A Blodkræft (leukæmi) Gruppe A, 16b, Gruppe F, Gruppe 2A Blodmangel (anæmi) Gruppe A, 16b Bly Gruppe A, 11, Gruppe H, 2 Blyforbindelser, uorganiske Gruppe F, Gruppe 2A Blærekræft Gruppe A, 17, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Blåsyre Gruppe A, 3 Brom Gruppe A, 15 Bronkitis, kronisk/KOL Gruppe C, 7 Bronchogent carcinom (lungekræft) Gruppe C, 2d Bronchopulmonale sygdomme Gruppe C, 4 og 5 Brystkræft Gruppe E, 1 Bughindekræft (mesotheliom) Gruppe C, 2c, Gruppe F, Gruppe 1 Butadien Gruppe F, Gruppe 2A Byssinosis Gruppe C, 7 C: Cadmium (kadmium) Gruppe A, 4, Gruppe F, Gruppe 1 Caries, sukker og mel Gruppe G, 1 Chloromethylether Gruppe F, Gruppe 1 Cirrhosis hepatitis (skrumpelever) Gruppe A, 1 Conjunktivitis allergica Gruppe C, 5 Creosot Gruppe F, Gruppe 2A Cyanater, cyansalte, cyanforbindelser Gruppe A, 3 Cytomegalovirus Gruppe H, 1a D: Dampe Gruppe C, 4, Gruppe C, 5 Denguefeber Gruppe D, 3 Depression Gruppe F, 2 Dieselmotorer Gruppe F, Gruppe 2A Digitus saltans Gruppe E, 6a Dimetylformamid Gruppe A, 17 Dyr, dyrisk materiale Gruppe D, 1 Dyr, dyriske produkter Gruppe C, 5b, Gruppe D, 1 Dyrisk protein Gruppe C, 6 Døvhed Gruppe E, 3 E: Eksem, toksisk Gruppe B, 3 Eksem, allergisk Gruppe A, 5, Gruppe A, 9, Gruppe B, 2 Ekstrem fysisk arbejdsbelastning Gruppe H, 3b Enzymer Gruppe C, 5c Epicondylitis lateralis (tennisalbue) Gruppe E, 6b i og ii Epitelial tumor Gruppe F, Gruppe 1 Epoxyresiner Gruppe C, 5d Erionit Gruppe F, Gruppe 1 Etylenoxid Gruppe F, Gruppe 1 F: Farmer's lung Gruppe C, 6 Farvestoffer Gruppe C, 5c Fiksering af nakke Gruppe E, 7a Flammehøvlingsrøg Gruppe C, 7 Fluor, fluorose Gruppe A, 15 Formaldehyd Gruppe F, Gruppe 1 Forstadier til hudkræft (aktinisk keratose) Gruppe F, Gruppe 1og 2A Fosfor Gruppe A, 10 Fosgen Gruppe A, 3 Fosterskader Gruppe H Framboesi Gruppe D, 3 Frisør- eller barberarbejde Gruppe F, Gruppe 2A Fysiske traumer Gruppe H, 4 Fysiske påvirkninger Gruppe E Fødsel, for tidlig Gruppe H, 3b og 4a G: Galdegangskræft Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Gammastråling Gruppe E, 1 Gigtiske forandringer (halshvirvelsøjlen) Gruppe E, 7 Glas (kunstglas, beholdere og lertøj) Gruppe F, Gruppe 2A Glomerulonephritis Gruppe A, 16 Grå stær Gruppe E, 2 Gul feber Gruppe D, 3 Gummiindustri Gruppe F, Gruppe 1 H: Haresyge Gruppe H, 1h Hepatitis Gruppe D, 2 Hepatitis B-virus Gruppe H, 1b, Gruppe F, Gruppe 1 Hepatitis C-virus Gruppe F, Gruppe 1 Hepatitis toxica Gruppe A, 3, Gruppe A, 16a, Gruppe A, 17 Herpes simplex Gruppe H, 1c Hexan Gruppe A, 16c Hjernebetændelse Gruppe H, 1e, Gruppe H, 2b Hjerneskade, organisk Gruppe A, 3, Gruppe A, 6 Hjerneskade, toksisk Gruppe A, 11, Gruppe A, 16 Hjerneskade Gruppe A, 12 Hofteled, slidgigt i begge Gruppe E, 13 Hudkræft , herunder forstadier til hudkræft (aktinisk keratose) Gruppe A, 1, Gruppe B, 1, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Hudsygdomme, allergiske Gruppe B, 2 Hudsygdomme, andre Gruppe B, 3 Hudsygdomme, præcancerøse Gruppe B, 1 Hudsygdomme Gruppe B Hugsiddende stilling Gruppe E, 9 Human immundefekt-virus (HIV) Gruppe H, 1d Hurtigt gentagne bevægelser Gruppe E, 6bii Hvide fingre Gruppe E, 5 Hæmatit-minedrift med radonudsættelse Gruppe F, Gruppe 1 Hårtab Gruppe A, 13 I: IARC (bilag 2) Gruppe F Infektion Gruppe D, 2 Infektioner, infektiøse Gruppe D, 1 Infektiøse sygdomme Gruppe D, Gruppe H, 1 Insektbekæmpelsesmidler (ikke-arsenholdige) Gruppe F, Gruppe 2A Ioniserende stråling Gruppe E, 1 Isocyanater Gruppe A, 3, Gruppe C, 5d Isoleringsstøv Gruppe C, 7 Isopropylalkohol-fremstilling Gruppe F, Gruppe 1 J: Jern - og stålstøbning Gruppe F, Gruppe 1 Jod Gruppe A, 15 K: Kadmium (cadmium) Gruppe A, 4, Gruppe F, Gruppe 1 Kalvekastningsfeber Gruppe D, 1 Karpaltunnelsyndrom Gruppe E, 5 og 12 Kemiske stoffer Gruppe A, Gruppe H, 2; Gruppe F Klor Gruppe A, 15, Gruppe F Klorede opløsningsmidler Gruppe A, 16a 4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid)salte Gruppe F, Gruppe 2A Knogle - og ledsygdomme Gruppe E, 5 Knoglekræft Gruppe F, Gruppe 1 Knæsygdomme Gruppe E, 8, 9a og 9b Kobolt Gruppe A, 9 Kobolt (partikler af metallisk kobolt med wolframkarbid) Gruppe F, Gruppe 2A Koksproduktion Gruppe F, Gruppe 1 Komprimeret luft Gruppe E, 4 Korn- og foderstoffer Gruppe C, 7 Kraftbetonet Gruppe E, 6a, b og c Krom Gruppe A, 5 Kromforbindelser Gruppe F, Gruppe 1 Kronisk bronkitis/KOL Gruppe C, 8 Kroniske nakke-skuldersmerter Se nakke-skuldersmerter Kræft Gruppe A, Gruppe B, Gruppe C, 2c og d, Gruppe F Kulbrinter Gruppe A, 16 Kulforgasning Gruppe F, Gruppe 1 Kulilte Gruppe A, 3 Kunstglas, beholdere og lertøj, produktion af Gruppe F, Gruppe 2A Kunstharpiks Gruppe C, 5c Kuskehånd (Dupuytrens kontraktur) Gruppe E, 5 Kviksølv Gruppe A, 6 Kvælstof Gruppe A, 17 Kvælstofilter Gruppe A, 8 L: Larynx-cancer (strubekræft) Gruppe C, 2d, Gruppe F, Gruppe 1 Ledsygdomme Gruppe E, 5 Leishmaniose Gruppe D, 3 Lepra Gruppe D, 3 Lertøj, produktion af Gruppe F, Gruppe 1 Leukæmi Gruppe A, 16, Gruppe E, 1, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Leverbetændelse Se hepatitis Leverkræft Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Listeria Gruppe H, 1e Luftfugtersyge Gruppe C, 7 Lungeasbestose Gruppe C, 2a Lungebetændelse Gruppe A, 14 Lungefibrose Gruppe C, 3 Lungehinde (udbredt bindevævsdannelse) Gruppe C, 2b Lungehindepletter (pleurale plaques, pletvise fortykkelser af lungehinden) Gruppe C, 2e Lungekræft Gruppe A, 1, 5 og 9, Gruppe C, 2d, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Lungesygdom, obstruktiv Gruppe A, 3 Lungeskade Gruppe A, 8, 10, 12 og 15 Lungeødem Gruppe A, 10 Lymfekræft Gruppe F, Gruppe 2A Lænderygsygdomme Gruppe E, 11 Løftearbejde Gruppe E, 11 og 13 M: Magenta Gruppe F, Gruppe 1 Malaria Gruppe D, 3 Maler Gruppe F, Gruppe 1 Maligne sygdomme Gruppe H, 3a Maltafeber Gruppe D, 3 Mangan Gruppe A, 7 Mastoideus, processus (slimhindekræft i) Gruppe F, Gruppe 1 Mavekræft Gruppe F, Gruppe 1 Melcaries Gruppe G, 1 Menisksygdomme Gruppe E, 9a Mental retardering Gruppe H, 2a Mesotheliom Gruppe C, 2c, Gruppe F, Gruppe 1 Metallisk kobolt, partikler af, med wolframkarbid Gruppe F, Gruppe 2A Metallunge, hård Gruppe A, 9 Methylbiskloranilin (MOCA) Gruppe F, Gruppe 2A Methylkviksølv Gruppe H, 2a Metylbutylketon Gruppe A, 16c Microcephali Gruppe H, 2a og 3a Miltbrand Gruppe D, 1 Mineralske olier Gruppe B, 1 Mushroom worker's lung Gruppe C, 6 Myeloid leukæmi Se leukæmi Møbel- og skabsproduktion Gruppe F, Gruppe 1 N: Nakke-skuldersmerter Gruppe E, 7 Naphtylamin Gruppe A, 17 Nephritis Gruppe A, 11 Nephrotisk syndrom (nyreskade) Gruppe A, 6 Nervebetændelse Gruppe A, 1, 13 og 16c Nervelammelser Gruppe E, 10 Neuropati Gruppe E, 5 Nikkel Gruppe A, 9 og Gruppe F, Gruppe 1 Nikkelforbindelser Gruppe F, Gruppe 1 Non-Hodgkin-lymfom Gruppe F, Gruppe 2A Nyrekræft Gruppe F, Gruppe 1 Nyreskade Gruppe A, 4, 6, 11 og 16 Næse- og bihulekræft Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Næseskillevæg, perforation Gruppe A, 5 Næsesvælgkræft Gruppe F, Gruppe 1 O: Olieraffinering Gruppe 1, Gruppe 2A Organisk hjerneskade Gruppe A, 3 og 6 Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser Gruppe A, 17 Organiske materialer Gruppe C, 6 Organiske opløsningsmidler Gruppe A, 16 Ornitose Gruppe D, 1 Ortho-Toluidin Gruppe F, Gruppe 1 Overarm (biceps) Gruppe E, 6c P: PAH (polycykliske aromatiske kulbrinter) Gruppe F, gruppe 1 Pappatacifeber Gruppe D, 3 Paralysis agitans (rystelammelse) Gruppe A, 7 Parasitære sygdomme Gruppe D, 1 Parvovirus B-19 Gruppe H, 1f Passiv rygning Gruppe F, Gruppe 1 Peritendinitis Gruppe E, 6a Persulfatsalte Gruppe C, 5 Pest Gruppe D, 3 PFOA (Perfluoroctansyre) Gruppe F, Gruppe 1 Planter, planteprodukter Gruppe C, 5a Plaques (pleurale) Gruppe C, 2e Plejearbejde Gruppe E, 11c Plettyfus Gruppe D, 3 Pleurale plaques uden lungeasbestose Gruppe C, 2e Poliomyelitis Gruppe H, 1f Polyneuropati Gruppe A, 1, 10, 11 og 16 Posttraumatisk belastningsreaktion Gruppe I, 1 Primær leverkræft Gruppe F, Gruppe 1 Processus mastoideus (slimhindekræft i) Gruppe F, Gruppe 1 Præcisionsarbejde Gruppe E, 7 Psykisk sygdom Gruppe I, 1 Q: Q-feber Gruppe D, 1 R: Radioaktivitet Gruppe H, 3a Radium-226 Gruppe F, Gruppe 1 Radium-228 Gruppe F, Gruppe 1 Radon og radondøtre Gruppe F, Gruppe 1 Repetitivt Gruppe E, 7a Retardering, mental Gruppe H, 1a, 1b, 2a og 2b Rheumatoid arthrit Gruppe E, 7d Rhinitis allergica Gruppe C, 5 Richettsia Gruppe D, 3 Rotator cuff-syndrom Gruppe E, 6c Rotatorsener Gruppe E, 6c Rubellasyndrom Gruppe H, 1g Rygere Gruppe C, 7 Rygning (passiv) Gruppe F, Gruppe 1 Rystelammelse Gruppe A, 7 Røde hunde Gruppe H, 1g Røg Gruppe C, 7 Røntgenstråling Gruppe E, 1 Råparaffin Gruppe B, 1 S: Salpetersyre Gruppe A, 8 Seneskedehindebetændelse Gruppe E, 6a Sennepsgas (svovlsennep) Gruppe F, Gruppe 1 Silika (krystallinsk kvarts) Gruppe F, Gruppe 1 Siliciumforbindelser Gruppe C, 3 Silicose Gruppe C, 1 Skiferolie Gruppe F, Gruppe 1 Skjoldbruskkirtel, kræft i Gruppe E, 1 Skoldkopvirus Gruppe H, 1i Skrumpelever Gruppe A, 1 Skulderled Gruppe E, 6c Skulderåg Gruppe E, 7 Slibemiddel Gruppe G, 2 Slidgigt i begge hofteled Gruppe E, 13 Slidgigt i knæled Gruppe E, 9b Slidgigt i lænderyggen Gruppe E, 11 Slimhindebetændelse, øvre luftveje, øjne Gruppe A, 5 Slimhindekræft i bihuler og processus mastoideus Gruppe F, Gruppe 1 Slimsæk Gruppe E, 8 Sod Gruppe B, 1, gruppe F, 1 Solstråling Gruppe F, Gruppe 1 Springfinger Gruppe E, 6a Stafylokokker Gruppe D, 2 Statisk belastning Gruppe E, 6c Stenkulstjære Gruppe F, Gruppe 1 Stenkulstjærebeg Gruppe F, Gruppe 1 Stivkrampe Gruppe D, 1 Strubekræft Gruppe C, 2d, Gruppe F, Gruppe 1 Stråleenergi Gruppe E, 2 Stråling (ioniserende) Gruppe E, 1 Stråling (radioaktivitet) Gruppe H, 3a Styren og styren-7, 8-oxid Gruppe F Stær, grå Gruppe E, 2 Støj Gruppe E, 3 Støv Gruppe C, 4, 5 og 7 Støvle- og skofremstilling Gruppe F, Gruppe 1 Sukker- og melcaries Se caries Svampesporer Gruppe C, 6 Svejsning Gruppe C, 7 Svovlbrinte Gruppe A, 12 Svovldioxid Gruppe A, 12 Svovlsennep (sennepsgas) Gruppe F, Gruppe 1 Svovlsyre Gruppe A, 12, Gruppe F, Gruppe 1 Synsforstyrrelser Gruppe A, 13 Syretåger (stærke uorganiske, indeholdende svovlsyre) Gruppe F, Gruppe 1 T: Talkum med asbestlignende fibre Gruppe F, Gruppe 1 Tallium Gruppe A, 13 Tandslid Gruppe G, 2 Tendinit, biceps (overarm) Gruppe E, 6c Tendinit, skulder Gruppe E, 6c Tendinitis Gruppe E, 6a Tendovaginitis Gruppe E, 6a Tennisalbue Gruppe E, 6b Testikelkræft Gruppe F, Gruppe 1 Tetraklorethylen Gruppe F, Gruppe 2A Tilbagefaldsfeber Gruppe D, 3 Tjære Gruppe B, 1 Toksiske eksemer Gruppe B, 3 Toksisk hjerneskade Gruppe A, 11 og 16 Toxoplasmose Gruppe H, 1h Traumer, fysiske Gruppe H, 4 Triklorethylen Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Tropesygdomme Gruppe D, 3 Trypanosomiasis Gruppe D, 3 Træforarbejdning Gruppe C, 7 Træstøv Gruppe F, Gruppe 1 Tuberkulose Gruppe D, 2 Tuberkuløs smitte Gruppe D, 1 Tumor, epitelial Gruppe F, Gruppe 1 Tunge løft Gruppe E, 11 og 13 Tunghørighed Gruppe E, 3 Tænder og tandkød Gruppe G U: Udstødningsgasser fra dieselmotorer Gruppe F, Gruppe 2A Underarme Gruppe E, 6a Uorganiske blyforbindelser Gruppe F, Gruppe 2A Urinblærekræft Gruppe A 17, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Uspecifikt støv Gruppe C, 7 Uvant arbejde Gruppe E, 6a og b V: Vanadium Gruppe A, 14 Varicella zoster-virus Gruppe H, 1i Varieret arbejde Gruppe E, 6 Vibrationer Gruppe E, 5 og 11d Vinylklorid Gruppe F, Gruppe 1 W: Weil's syge Gruppe D, 1 Wolframkarbid, partikler af metallisk kobolt med Gruppe F, Gruppe 1 Ø: Øjenslimhindebetændelse Gruppe A, 5 Øvre luftvejsslimhindebetændelse Gruppe A, 5 Å: Åndssvækkelse, tidlig Gruppe A, 11 og 16