Bekendtgørelse om dataindberetning i lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 1495 af 19/11/2025 I medfør af § 195, stk. 3, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Oplysninger om børn og unge i behandlingstilbuddet skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen. Stk. 2. Indberetningen skal indeholde de oplysninger, som der fremgår af en til enhver tid gældende vejledning om indberetningskrav af individbaserede oplysninger om behandling af børn og unge i psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse i behandlingstilbuddet, som elektronisk kan tilgås på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside. Stk. 3. Indberetning i henhold til denne bekendtgørelse skal ske elektronisk og i overensstemmelse med aftalte formater, kadencer og tidsfrister, der fremgår af den til enhver tid gældende vejledning om indberetningskrav til oplysninger fra behandlingstilbuddet, som elektronisk kan tilgås på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.
§ 2. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at indberetning af oplysninger sker i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2026.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet /Sophie Løhde / Emma Møller/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 4. december 2025