Bekendtgørelse om privatpersoners indførsel af lægemidler til mennesker og dyr

§ 3. Privatpersoner kan til eget forbrug til sygdomsforebyggelse eller -behandling ved indrejse i Danmark medbringe lægemidler bestemt til human anvendelse. Der skal være tale om produkter, der er solgt lovligt til privatpersonen i det land, hvor de er købt. Stk. 2. Fra lande, der ikke er medlem af EU eller omfattet af EØS-aftalen, kan privatpersoner højst medbringe antibiotiske lægemidler til behandling eller forebyggelse af bakterielle infektioner eller infektionssygdomme til tre måneders forbrug.

§ 4. Privatpersoner kan til sygdomsforebyggelse eller -behandling af egne dyr ved indrejse i Danmark medbringe lægemidler bestemt til veterinær anvendelse. Der skal være tale om produkter, der er solgt lovligt til privatpersonen i det land, hvor de er købt. Stk. 2. Antibiotiske lægemidler til behandling eller forebyggelse af bakterielle infektioner eller infektionssygdomme hos dyr, må kun medbringes af privatpersoner ved indrejse fra lande, som er medlem af EU eller omfattet af EØS-aftalen. Produkterne må ikke være receptpligtige i det land, hvor de er købt.

Ved forsendelse til Danmark

§ 6. Privatpersoner kan til sygdomsforebyggelse eller -behandling af egne dyr indføre lægemidler bestemt til veterinær anvendelse pr. post, kurerforsendelse eller lignende. Der skal være tale om produkter, der er solgt lovligt til privatpersonen i det land, hvorfra de er afsendt. Stk. 2. Antibiotiske lægemidler til behandling eller forebyggelse af bakterielle infektioner eller infektionssygdomme hos dyr, må kun indføres fra lande, som er medlem af EU eller omfattet af EØS-aftalen. Der skal være tale om produkter, der er blevet solgt i overensstemmelse med kravene i artikel 104, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF, og produkterne må ikke være receptpligtige i det land, hvor de er købt.

Lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer

§ 7. Privatpersoner kan til eget forbrug til sygdomsforebyggelse eller -behandling ved indrejse i Danmark medbringe lægemidler til human anvendelse, der indeholder euforiserende stoffer omfattet af § 1 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, og som er optaget på bekendtgørelsens liste B, C, D eller E, i mængder der svarer til højst 30 dages forbrug. Der skal være tale om produkter, der er solgt lovligt til privatpersonen i det land, hvor de er købt. Stk. 2. Når særlige grunde taler for det, skal den rejsende på behørig vis kunne dokumentere, at lægemidlerne skal anvendes af den pågældende til eget forbrug til sygdomsforebyggelse eller -behandling. Den i Schengenkonventionens artikel 75 omtalte attest anses for behørig dokumentation, hvis den medbringes i original og er udstedt af den kompetente myndighed i den rejsendes bopælsland.

Lægemidler, der indeholder dopingmidler

§ 8. Privatpersoner kan til eget forbrug til sygdomsforebyggelse eller -behandling ved indrejse i Danmark medbringe lægemidler omfattet af lov om forbud mod visse dopingmidler bestemt til human anvendelse. Der skal være tale om produkter, der er solgt lovligt til privatpersonen i det land, hvor de er købt. Stk. 2. Fra lande, der ikke er medlem af EU eller omfattet af EØS-aftalen, kan privatpersoner højst medbringe lægemidler omfattet af lov om forbud mod visse dopingmidler til tre måneders forbrug.

§ 10. Når særlige grunde taler for det, kan en privatperson af Lægemiddelstyrelsen, som betingelse for indførsel af et lægemiddel, jf. § 3, stk. 2, § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, § 8 og § 9, afkræves dokumentation i form af en skriftlig erklæring fra en læge om, at lægemidlet skal anvendes af den pågældende til eget forbrug til sygdomsforebyggelse eller -behandling. Erklæringen skal være påtegnet af den kompetente myndighed i det land, som har meddelt lægen autorisation. Myndigheden skal ved påtegning bekræfte, at erklæringsudstederen er læge.

Dispensation