Bekendtgørelse om Naturstyrelsens udtagning af arealer til etablering af klima-lavbund-, kvælstofvådområde- og fosforvådområdeprojekter

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på Naturstyrelsens gennemførelse af projekter med følgende formål og indsats:

1. Reduktion af drivhusgasudledning ved etablering af klima-lavbundsprojekter.
2. Fjernelse af kvælstof ved etablering af kvælstofvådområdeprojekter.
3. Fjernelse af fosfor ved etablering af fosforvådområder. Stk. 2. Der kan til projekter efter § 1, stk. 1, endvidere indgå hensyn, der understøtter natur, miljø og klimatilpasning. Stk. 3. Støtte i form af lodsejerkompensation efter denne bekendtgørelse ydes i overensstemmelse med Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse i medfør af EU-retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, jf. EU-Tidende 2022, nr. C 845, side 1. Stk. 4. Gennemførelsen af projekterne kan ske ved helt eller delvist køb af projektjord, køb af erstatningsjord, salg af disse, jordfordeling og aftale om lodsejerkompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse. Jordfordeling varetages af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, jf. lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.

§ 3. Der kan ikke ydes støtte til lodsejere, der:

1. Ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af tilskud, som EU-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.
2. Har modtaget EU-støtte eller nationalt finansieret støtte til de samme støtteberettigede omkostninger, der ydes støtte til i henhold til denne bekendtgørelse.
3. Ikke overholder artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed med senere ændringer . 1) Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, EU-Tidende 2014, nr. L 78, s. 6, som senest ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/933 af 20. maj 2025, EU-Tidende, L af 13. september 2024.
4. Har påbegyndt projektet.
5. Er kriseramt virksomhed. Stk. 2. Ved kriseramt virksomhed forstås, en virksomhed, for hvilken mindst én af følgende omstændigheder indtræffer:
6. For virksomheder med begrænset ansvar , når over halvdelen af dets tegnede selskabskapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved fratrækning af de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fremkommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af den tegnede kapital. 2) Der henvises navnlig til de typer virksomheder, som er nævnt i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013, nr. L 182 af 29. juni 2013, s. 19. 3) Hvor det er relevant, omfatter kapital enhver overkurs.
7. For virksomheder, hvori mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld , når over halvdelen af selskabskapitalen, som er opført i virksomhedens regnskaber, er forsvundet som følge af akkumulerede tab. 4) Det drejer sig særligt om de selskabsformer, der er nævnt i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013, nr. L 182 af 29, juni 2013, s. 19.
8. Når virksomheden er under konkursbehandling eller opfylder kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer.
9. Når virksomheden ikke opfylder definitionen i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022 om små- og mellemstore virksomheder og i de seneste to år har haft og stadig har 5) Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, EU-Tidende 2022, nr. L 327 af 21. december 2022, side 1. a) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital, på over 7,5, og b) en EBITDA-rentedækningsgrad på under 1,0.

§ 4. For at lodsejere kan indgå i gennemførelse af klima-lavbund-, kvælstofvådområde- eller fosforvådområdeprojekter skal følgende projektkriterier være opfyldt:

1. Projektområdet er mindst 10 hektar for klima-lavbund- og kvælstofvådområdeprojekter og mindst 2 hektar for fosforprojekter.
2. Klima-lavbundsprojekter, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, er beliggende på helt eller delvist kulstofrige lavbundsjorder med minimum 6 pct. organisk kulstofindhold, jf. ”Tørverig lavbund 6% og derover” https://kort.lbst.dk/765.
3. Kvælstofvådområdeprojekter, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, er beliggende i et eller flere opland(-e) med kvælstofindsatsbehov, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.
4. Fosforvådområdeprojekter, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, er beliggende umiddelbart opstrøms en sø med et fosforindsatsbehov, jf. bilag 2, jf. ”Målsatte søer med indsatsbehov” https://kort.lbst.dk/765.
5. Projektet medfører ikke forøget fosforudledning, der har en væsentlig negativ effekt på omgivelser.
6. Projektet fremmer naturlig hydrologisk tilstand i projektområdet.
7. Projektet er omkostningseffektivt, jf. stk. 3-6. Stk. 2. Hvis projektet ligger i et område uden kvælstofindsatsbehov og ikke har overlap med kulstofkortet, kan kriteriet i stk. 1, nr. 2, fraviges, hvis Naturstyrelsen kan sandsynliggøre, at kulstofkortet ikke er retvisende. Stk. 3. Et klima-lavbundsprojekt, der har en omkostningseffektivitet på mere end 20.000 kr. pr. ton CO 2 ækvivalenter, anses ikke som omkostningseffektivt, jf. dog stk. 6. Stk. 4. Et kvælstofvådområdeprojekt, der har en omkostningseffektivitet på mere end 5.100 kr. pr. kg kvælstof, anses ikke som omkostningseffektivt, jf. dog stk. 6. Stk. 5. Et fosforvådområdeprojekt, der har en omkostningseffektivitet på mere end 16.500 kr. pr. kg fosfor, anses ikke som omkostningseffektivt, jf. dog stk. 6. Stk. 6. En samlet pris, der overstiger maksimumomkostningerne for projektets omkostningseffektivitet, jf. stk. 3-5, kan efter en konkret vurdering anses som omkostningseffektiv, hvis projektet vil have en betydelig effekt i forhold til formålet med klima- lavbund-, kvælstof – eller fosforindsatsen. Stk. 7. Hvis en lodsejer er privat lodsejer, skal lodsejer, inden indgåelse af bindende aftale om lodsejerkompensation med Naturstyrelsen, erklære ikke at være omfattet af gruppen kriseramte virksomheder og virksomheder, der ikke har tilbagebetalt ulovlig statsstøtte, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 5.

§ 6. Der kan ydes lodsejerkompensation i form af engangskompensation for ophør af landbrugsdrift efter følgende satser, jf. dog stk. 5:

1. Jord i omdrift: 82.500 kr. pr. hektar.
2. Permanent græs: 35.500 kr. pr. hektar.
3. Naturarealer: 4.500 kr. pr. hektar. Stk. 2. De satser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, er betinget af, at arealet inden for referenceperioden, jf. stk. 3, har haft en arealanvendelse, der er omfattet af en eller flere af afgrødekoderne i bilag 3 og 4 eller en eller flere tidligere anvendte afgrødekoder, der er afløst af afgrødekoder i bilag 3 og 4. Stk. 3. Ved referenceperioden forstås perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2021. Stk. 4. Hvis der i referenceperioden ikke er registreret afgrødekoder, eller der er fejl i de registrerede afgrødekoder, skal lodsejerne indsende dokumentation for arealanvendelsen, inden Naturstyrelsen indgår bindende aftaler med lodsejerne og projektet etableres. Stk. 5. For fosforvådområdeprojekter kan der meddeles lodsejerkompensation i henhold til stk. 1 fra den 1. januar 2027 og frem til og med 31. december 2028.

Kompensation for værditab

§ 7. Der kan ydes lodsejerkompensation i form af kompensation for værditab, jf. bekendtgørelse om kompensation for tab af markedsværdi på arealer ved ekstensivering i forbindelse med vand- og klimaprojekter og klima-lavbund, kvælstofvådområde- og fosforvådområdeprojekter, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Der kan desuden ydes lodsejerkompensation i form af kompensation for værditab, jf. bekendtgørelse om kompensation for tab af markedsværdi på arealer ved ekstensivering i forbindelse med vand- og klimaprojekter og klima-lavbund, kvælstofvådområde- og fosforvådområdeprojekter, til lodsejere der har indgået bindende aftaler om klima-lavbundsprojekter efter bekendtgørelse om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter), og som endnu ikke har fået tinglyst servitut med henblik på udbetaling af engangskompensation. Stk. 3. For fosforvådområdeprojekter kan der meddeles lodsejerkompensation i henhold til stk. 1 fra den 1. januar 2027 og frem til og med 31. december 2028.

Kompensation for nødvendige varige driftsomkostninger

§ 8. Der kan ydes lodsejerkompensation til lodsejere for nødvendige varige driftsomkostninger, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Lodsejerkompensation, jf. stk. 1, gives som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren. Stk. 3. Lodsejere, der modtager kompensation efter stk. 1, skal afgive en erklæring til Naturstyrelsen om, at de med denne kompensation ikke vil komme til at modtage en samlet de minimis-støtte på over 50.000 Euro over en treårig periode. Erklæringen skal afgives inden lodsejer indgår en bindende aftale med Naturstyrelsen. Stk. 4. For fosforvådområdeprojekter kan der meddeles lodsejerkompensation i henhold til stk. 1 fra den 1. januar 2027 og frem til og med 31. december 2028.

§ 9. Naturstyrelsen foranlediger tinglysning af en servitut på samtlige ejendomme inden for projektområdet om fastholdelse af naturlig hydrologi i videst muligt omfang. I servitutten skal Naturstyrelsen være anført som påtaleberettiget. Stk. 2. Servitutten skal indeholde bestemmelser om følgende:

1. Arealerne skal permanent henligge som kvælstofvådområde, lavbundsområde eller fosforvådområde og fastholdes som græs eller naturarealer med naturlig vandstand.
2. Arealerne må ikke omlægges.
3. Arealerne må ikke tilføres gødning, bortset fra den gødning, der efterlades af græssende husdyr.
4. Arealerne må ikke tilføres jordforbedringsmidler.
5. Arealerne må ikke tilføres sprøjtemidler i form af pesticider, insekticider og lignende.
6. Arealerne må ikke anvendes til etablering af produktionsskov eller energi-, lav- eller stævningsskov.
7. Arealerne må ikke anvendes til dyrkning af afgrøder, herunder ikke anvendes til frøproduktion og til dyrkning af energiafgrøder, prydvækster, pyntegrønt og juletræer, hvilket dog ikke er til hinder for, at græs og anden plantevækst på arealerne kan anvendes til græsning, slæt, rørskær, høst af biomasse eller lignende.
8. Der må ikke tilskudsfodres på arealerne. Tilskudsfodring af kalve under 6 måneder i kalveskjul og halm til strøelse er dog tilladt. Mineraler betragtes ikke som tilskudsfoder.
9. Aktiviteter, bortset fra græsning, som ejere og forpagtere iværksætter eller tillader på den del af arealerne, der ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m 2 og kystlinjer, skal udføres på en måde, der ikke medfører erosion af nævnte del af arealerne. Afstanden beregnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller for så vidt angår kystlinjer fra årets normale højeste vandstandslinje.
10. Kontrolmyndigheden skal have adgang til projektområdet i forbindelse med kontrol.
11. Adgang til projektområdet er nødvendig for at kunne opfylde bestemmelser vedrørende vedligeholdelse af anlæg.
12. Den naturtype og tilstand, der dannes som følge af de bestemmelser, der tinglyses i medfør af bestemmelser i denne bekendtgørelse, er ikke omfattet af undtagelsesreglen (1-årsreglen), i § 2, stk. 1 og 3, i bekendtgørelsen om beskyttede naturtyper.
13. Den, Naturstyrelsen bemyndiger dertil, skal have adgang til arealer i projektområdet i forbindelse med målinger af effekten på klima, natur og vandmiljø, herunder til at tage jord- og vandprøver. Stk. 3. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forpligtelserne i stk. 2, nr. 4, 5, 6, 8 og 9, 1. pkt., når det er foreneligt med projektets effekter. Stk. 4. Naturstyrelsen kan dispensere fra stk. 2, nr. 2, med henblik på at fremme biodiversitet ved tilplantning.

§ 10. Naturstyrelsen kan ændre i betingelserne for kompensation efter denne bekendtgørelse, hvis der sker ændringer i de obligatoriske normer, standarder, krav eller forpligtelser, som påhviler lodsejer. Stk. 2. Hvis betingelserne for kompensation ændres i medfør af stk. 1, kan lodsejeren indgive erklæring om, at ændringerne ikke accepteres. Når erklæringen modtages i Naturstyrelsen, nedsættes kompensationen til det beløb, der svarer til de udgifter, der allerede er afholdt forud for indsendelsen af erklæringen. Stk. 3. Erklæringen indgives til Naturstyrelsen på et særligt skema, som kan tilgås på Naturstyrelsens hjemmeside. Den underskrevne erklæring sendes elektronisk til Naturstyrelsen.

§ 12. Lodsejerkompensation kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt, hvis modtager af lodsejerkompensation

1. har givet urigtige eller vildledende oplysninger om eller har fortiet oplysninger af betydning for gennemførelse af projektet eller udbetaling af kompensation,
2. tilsidesætter sine pligter ifølge tinglyst servitut, jf. § 9, stk. 2,
3. ikke overholder kriterierne i § 4, stk.1, nr. 1-7 og stk. 6,
4. ikke overholder betingelserne i § 6, stk. 2 og 4, § 8, stk. 3, eller
5. tilsidesætter sine pligter efter § 8, § 15, stk. 1 og 2, eller § 16, stk. 1, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Stk. 2. Lodsejerkompensation kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt, hvis forudsætningerne for lodsejerkompensation i øvrigt er væsentligt ændrede.

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. december 2025, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 7 har virkning fra den 1. januar 2026. Stk. 3. Der kan ikke indgås bindende aftaler med lodsejer eller udbetales lodsejerkompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse, før EU-Kommissionen har godkendt støtteordningen.

Naturstyrelsen /Peter Ilsøe / Kristian Bjarno Hansted/

Bilag 1 Oversigt over prioritering af tilsagn for klima-lavbund-, kvælstofvådområde- og fosforvådområdeprojekter for alle kystvanddeloplande

Nedenfor fremgår en liste over samtlige 108 kystvanddeloplande sorteret efter deres foreløbige indregning af udtagningsindsatsen fra Vandområdeplanernes bilag 1:

• Tabel 1 angiver hvilke kystvanddeloplande med særligt højt kvælstofindsatsbehov og foreløbig indregning af udtagningsindsatser.
• Tabel 2 angiver hvilke kystvanddeloplande med kvælstofindsatsbehov og ingen foreløbig indregning af udtagningsindsatser. Tabel 1 Kystvanddeloplande med særligt højt kvælstofindsatsbehov og foreløbig indregning af udtagningsindsatser Kystvanddelopland, navn Foreløbig indregning af udtagningsindsats, ton N Fordelt indsatsbehov til kyst, ton N Knudedyb 1.556,9 2.008,7 Ringkøbing Fjord 1.177,7 1.685,8 Hjarbæk Fjord 680,7 873,9 Isefjord, indre 330,0 542,9 Thisted Bredning 312,9 522,8 Grådyb 305,6 637,4 Nissum Fjord, Felsted Kog 304,5 471,6 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning,Skive Fjord og Lovns Bredning 244,5 572,6 Kolding Fjord, indre 196,9 302,5 Halkær Bredning 160,8 237,3 Mariager Fjord, indre 151,1 216,8 Rødsand og Bredningen 134,2 279,0 Roskilde Fjord, ydre 98,5 181,5 Nissum Fjord, ydre 74,2 129,5 Nissum Bredning 64,3 217,6 Roskilde Fjord, indre 62,0 135,6 Grønsund 50,3 133,0 Løgstør Bredning 45,8 212,1 Det sydfynske Øhav 44,9 164,3 Aborg Minde Nor 41,1 85,7 Haderslev Fjord 38,8 89,4 Nærå Strand 38,7 65,3 Juvre Dyb 38,6 88,8 Gamborg Fjord 33,2 59,2 Præstø Fjord 31,6 116,9 Kås Bredning og Venø Bugt 28,3 311,6 Bredningen 27,5 56,7 Kolding Fjord, ydre 27,4 33,7 Holckenhavn Fjord 26,0 119,8 Nakskov Fjord 19,9 124,6 Hejlsminde Nor 18,3 77,1 Stege Nor 17,4 24,2 Nissum Fjord, mellem 14,5 43,9 Lillebælt, Snævringen 14,2 29,8 Åbenrå Fjord 13,8 34,3 Avnø Vig 12,9 34,8 Kattegat, Nordsjælland 6,2 107,0 Kløven 3,9 13,4 Genner Bugt 3,3 13,7 Faaborg Fjord 2,9 7,5 Lindelse Nor 2,5 16,8 Lillebælt, Bredningen 2,1 97,4 Augustenborg Fjord 0,6 37,1 Anm. : Det anførte kvælstofindsatsbehov er baseret på bilag 1 i vandområdeplanerne 2021-2027. Det fordelte kvælstofindsatsbehov skal ikke kun løftes af udtagningsindsatsen, men også af CAP-indsatser og markreguleringen. Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart. Tabel 2 Kystvanddeloplande der ikke ligger i områder med særligt højt kvælstofindsatsbehov, men ingen foreløbig indregning af udtagningsindsatser Kystvanddelopland, navn Foreløbig indregning af udtagningsindsats, ton N Fordelt indsatsbehov til kyst, ton N Isefjord, ydre 0 47,1 Basnæs Nor 0 31,8 Horsens Fjord, indre 0 230,8 Als Fjord 0 44,4 Als Sund 0 23,2 Jammerland Bugt og Musholm Bugt 0 488,8 Kerteminde Fjord 0 11,8 Storebælt, NV 0 63,9 Kertinge Nor 0 9,6 Nybøl Nor 0 21,9 Odense Fjord, Seden Strand 0 345,8 Helnæs Bugt 0 47,9 Vejle Fjord, ydre 0 103,6 Vejle Fjord, indre 0 86,2 Nordlige Lillebælt 0 116,5 Hjelm Bugt 0 34,6 Djursland Øst 0 108,3 Knebel Vig 0 3,1 Stege Bugt 0 51,5 Skælskør Fjord og Nor 0 5,7 Randers Fjord, ydre 0 23,6 Randers Fjord, indre 0 348,9 Lillestrand 0 2,6 Dybsø Fjord 0 13,0 Stavns Fjord 0 1,0 Horsens Fjord, ydre 0 5,5 Odense Fjord, ydre 0 10,1 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav 0 55,0 Norsminde Fjord 0 17,3 Kalundborg Fjord 0 10,1 Karrebæk Fjord 0 167,6 Storebælt, SV 0 18,2 Flensborg Fjord, indre 0 2,7 Sejerø Bugt 0 19,6 Holsteinborg Nor 0 1,7 Ebeltoft Vig 0 0,5 Køge Bugt 0 12,7

Anm. : Det anførte kvælstofindsatsbehov er baseret på bilag 1 i vandområdeplanerne 2021-2027. Det fordelte kvælstofindsatsbehov skal ikke kun løftes af udtagningsindsatsen, men også af CAP-indsatser og markreguleringen. De områder, der har et kvælstofindsatsbehov, men som ikke kan få løbende tilsagn vurderes foreløbigt at kunne løfte deres kvælstofindsatsbehov ved markregulering og CAP-indsatser Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart.

Bilag 2 Søer med behov for reduktion af fosforbelastning, jf. § 4 stk. 1, nr. 4

Hovedvandopland Indsatsbehovet for fjernelse af fosfor for søer fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Sønavn Primær beliggenhedskommune Kommunenr. Indsatsbehov (Kg P/år) 1.10 Bønstrup Sø Kolding 621 22 1.10 Fidde Sø Varde 573 62 1.10 Filsø - Mellemsø Varde 573 2490 1.10 Filsø - Søndersø Varde 573 828 1.10 Jels Midtsø Vejen 575 115 1.10 Jels Oversø Vejen 575 213 1.10 Marbæk Sø - Vest Esbjerg 561 75 1.10 Munkesø Esbjerg 561 178 1.10 Søgård Sø Kolding 621 843 1.10 Søvigsund Sø Varde 573 451 1.11 Dons Nørresø Kolding 621 253 1.11 Dons Søndersø Kolding 621 887 1.11 Ejsbøl Sø Haderslev 510 52 1.11 Engelsholm Sø Vejle 630 91 1.11 Fuglsø Haderslev 510 77 1.11 Fårup Sø Vejle 630 112 1.11 Gråsten Slotssø Sønderborg 540 233 1.11 Haderslev Dam Haderslev 510 2220 1.11 Hejlskov Sø Vejle 630 11 1.11 Hindemaj Haderslev 510 1423 1.11 Ketting Nor Sønderborg 540 194 1.11 Lillehav Sønderborg 540 258 1.11 Mjang Dam Sønderborg 540 346 1.11 Nordborg Sø Sønderborg 540 183 1.11 Oldenor Sønderborg 540 27 1.11 Rands Fjord Vejle 630 1786 1.11 Sandbjerg Mølledam Sønderborg 540 136 1.11 Stallerup Sø Kolding 621 1339 1.11 Vedbøl Sø Haderslev 510 167 1.12 Nordby Sø Assens 420 84 1.12 Sønderby Sø Assens 420 12 1.13 Brændegård Sø Faaborg-Midtfyn 430 41 1.13 Langesø Nordfyns 480 56 1.13 Nr. Søby Sø Faaborg-Midtfyn 430 87 1.13 Søbo Sø Assens 420 51 1.14 Gammelmølle Sø Nyborg 450 17 1.14 Hjulby Sø Nyborg 450 185 1.14 Kobbermose Nyborg 450 30 1.14 Vomme Sø Kerteminde 440 22 1.15 Hvidkilde Sø Svendborg 479 184 1.15 Ollerup Sø Svendborg 479 482 1.15 Sørup Sø Svendborg 479 19 1.2 Borbjerg Møllesø Holstebro 661 61 1.2 Bredmose Fjends Viborg 791 32 1.2 Brokholm Sø Skive 779 775 1.2 Ferring Sø Lemvig 665 880 1.2 Flade Sø Thisted 787 229 1.2 Flyndersø nordlige del Skive 779 391 1.2 Glenstrup Sø Mariagerfjord 846 737 1.2 Gravlev Sø Rebild 840 64 1.2 Hauge Sø Silkeborg 740 24 1.2 Hjerk Nor Skive 779 1082 1.2 Holmgård Sø Holstebro 661 451 1.2 Horn Sø Lemvig 665 415 1.2 Hygum Nor Lemvig 665 444 1.2 Jølby Nor Morsø 773 3119 1.2 Kallerup Kær Struer 671 445 1.2 Kilen Struer 671 857 1.2 Klejtrup Sø Viborg 791 245 1.2 Klokkerholm Møllesø Brønderslev 810 190 1.2 Kås Sø Skive 779 129 1.2 Legind Sø Morsø 773 103 1.2 Lemvig Sø Lemvig 665 684 1.2 Louns Sø Vesthimmerlands 820 15 1.2 Lund Fjord Thisted 787 163 1.2 Lønnerup Fjord Thisted 787 4702 1.2 Mellemvese Lemvig 665 835 1.2 Mollerup Sø Skive 779 626 1.2 Movsø Viborg 791 292 1.2 Noret Lemvig 665 406 1.2 Nørhå Sø Thisted 787 2602 1.2 Nørremose Sø Viborg 791 26 1.2 Nørrevese Lemvig 665 553 1.2 Ove Sø Thisted 787 4563 1.2 Rodenbjerg Sø Thisted 787 3587 1.2 Rødsø Viborg 791 206 1.2 Smedshave vese Lemvig 665 371 1.2 Spøttrup Sø Skive 779 348 1.2 Stubbergård Sø Holstebro 661 55 1.2 Sønder Lem Vig Skive 779 1239 1.2 Søndervese Lemvig 665 1227 1.2 Tjele Langsø Viborg 791 1007 1.2 Vansø Viborg 791 211 1.2 Vullum Sø Thisted 787 139 1.2 Ørslevkloster Sø Skive 779 129 1.2 Ørum Sø Thisted 787 6338 1.2 Østerild Fjord Thisted 787 1353 1.3 Hobro Vesterfjord Mariagerfjord 846 1055 1.3 Kjellerup Sø Mariagerfjord 846 41 1.4 Gødstrup Sø Herning 657 50 1.4 Holstebro Vandkraftsø Holstebro 661 13064 1.5 Alling Sø Silkeborg 740 857 1.5 Avnsø Silkeborg 740 23 1.5 Borre Sø Silkeborg 740 2798 1.5 Brassø Silkeborg 740 1703 1.5 Bredvad Sø Horsens 615 5016 1.5 Bryrup Langsø Silkeborg 740 99 1.5 Engetved Sø Silkeborg 740 136 1.5 Gudensø Skanderborg 746 5257 1.5 Hald Sø Viborg 791 191 1.5 Halle Sø Horsens 615 318 1.5 Hinge Sø Silkeborg 740 808 1.5 Hummel Sø Silkeborg 740 52 1.5 Hund Sø Silkeborg 740 10 1.5 Julsø Skanderborg 746 2776 1.5 Karlsø Horsens 615 38 1.5 Køge Sø Horsens 615 33 1.5 Loldrup Sø Viborg 791 461 1.5 Mossø Skanderborg 746 2432 1.5 Mørke Mose, nord Syddjurs 706 221 1.5 Mørksø N f. Salten Lang Silkeborg 740 19 1.5 Naldal Sø Horsens 615 15 1.5 Ormstrup Sø Viborg 791 26 1.5 Salten Langsø Horsens 615 758 1.5 Silkeborg Langsø midt Silkeborg 740 96 1.5 Silkeborg Langsø øst Silkeborg 740 1030 1.5 Skanderborg Lillesø Skanderborg 746 138 1.5 Skanderborg Sø Skanderborg 746 1526 1.5 Stigsholm Sø Horsens 615 329 1.5 Søbygård Sø Favrskov 710 300 1.5 Viborg Søndremose Viborg 791 25 1.5 Tange Sø Silkeborg 740 7925 1.5 Thorsø Silkeborg 740 108 1.5 Torup Sø Silkeborg 740 10 1.5 Tåning Sø Skanderborg 746 2476 1.5 Vedsø, Nonbo Viborg 791 2125 1.5 Vedsø, Rindsholm Viborg 791 3636 1.5 Vestbirk Sø Horsens 615 4127 1.5 Viborg Nørresø Viborg 791 736 1.5 Viborg Søndersø Viborg 791 884 1.5 Vintmølle Sø Viborg 791 374 1.5 Vrold Sø Skanderborg 746 2242 1.5 Ørn Sø Silkeborg 740 1396 1.6 Løvenholm Langsø Norddjurs 707 12 1.6 Rugård Søndersø Syddjurs 706 20 1.6 Rugård Østersø Syddjurs 706 11 1.6 Stubbe Sø Syddjurs 706 190 1.6 Vallum Sø Syddjurs 706 47 1.6 Øje Sø Syddjurs 706 12 1.7 Brabrand Sø Aarhus 751 2647 1.7 Lading Sø Skanderborg 746 12 1.7 Stilling-Solbjerg Sø Skanderborg 746 978 1.8 Stadil Fjord Ringkøbing-Skjern 760 972 1.8 Svanholm Sø Herning 657 44 1.9 Bygholm Sø Horsens 615 5110 1.9 Dallerup Sø Horsens 615 49 1.9 Nørrestrand Horsens 615 3071 1.9 Tebstrup Sø Skanderborg 746 88 2.1 Bliden Kalundborg 326 19 2.1 Dyssemose Holbæk 316 19 2.1 Gudmindrup Mose Odsherred 306 102 2.1 Tissø Kalundborg 326 1439 2.2 Arresø Gribskov 270 2244 2.2 Buesø Lejre 350 1407 2.2 Favrholm Sø Hillerød 219 91 2.2 Frederiksborg Slotssø Hillerød 219 98 2.2 Gundsømagle Sø Roskilde 265 639 2.2 Kornerup Sø Lejre 350 1601 2.2 Selsø Sø Frederikssund 250 176 2.2 Store Kattinge Sø Lejre 350 1394 2.2 Stormosen Egedal 240 32 2.2 Svogerslev Sø Lejre 350 1671 2.2 Torbenfeld Sø Holbæk 316 36 2.3 Bagsværd Sø Gladsaxe 159 10 2.3 Birkerød Sø Rudersdal 230 11 2.3 Bøgeholm Sø Helsingør 217 27 2.3 Donse Storedam Fredensborg 210 48 2.3 Furesø Lyngby-Taarbæk 173 172 2.3 Hornbæk Sø Helsingør 217 29 2.3 Lyngby Sø Gladsaxe 159 339 2.3 Sjælsø Hørsholm 223 259 2.3 Skåningedam Helsingør 217 79 2.3 Søllerød Sø Rudersdal 230 44 2.3 Utterslev Mose Københavns 101 355 2.3 Vejlesø Rudersdal 230 79 2.4 Borup Sø Køge 259 53 2.4 Holmesø Brøndby 153 416 2.4 Kimmerslev Sø Køge 259 53 2.4 Stubbesø Brøndby 153 71 2.5 Bavelse Sø Næstved 370 5759 2.5 Glumsø Sø Næstved 370 120 2.5 Gyrstinge Sø Holbæk 316 537 2.5 Gørlev Sø Ringsted 329 374 2.5 Haraldsted Langesø Ringsted 329 325 2.5 Haraldsted Lillesø Ringsted 329 321 2.5 Kongskilde Møllesø Sorø 340 48 2.5 Nakskov Indrefjord Lolland 360 943 2.5 Nysø v. Slagelse Slagelse 330 14 2.5 Nørresø ved Maribo Lolland 360 158 2.5 Pedersborg Sø Sorø 340 98 2.5 Rosengård sø Ringsted 329 22 2.5 Sorø Sø Sorø 340 22 2.5 Søgård Sø v. Herlufmagle Næstved 370 57 2.5 Tuel Sø Sorø 340 145 2.5 Tystrup Sø Sorø 340 1397 2.6 Even Vordingborg 390 10 2.6 Maglemosen Vordingborg 390 12 2.6 Snesere Sø Næstved 370 12 2.6 Stengård Sø Lolland 360 115 3.1 Dammemose Bornholms Regionsk. 400 20 1.11 Kruså Møllesø Aabenraa 580 356 4.1 Lille Søgård Sø Aabenraa 580 627 4.1 Store Søgård Sø Aabenraa 580 718 1.5 Silkeborg Langsø vest Silkeborg 740 97 1.8 Kragsø ved Hampen Ikast-Brande 756 32 2.6 Rørsøen v. Nysted Guldborgsund 376 16 2.5 Sø v. Keldernæs Lolland 360 12 1.12 Tryggelev Nor Langeland 482 86

Bilag 3

Afgrødekoder for arealer, der er omfattet af kompensationssatsen i § 6, stk. 1, nr. 1. Afgrødekode Navn 1 Vårbyg 2 Vårhvede 3 Vårhavre 4 Blanding af vårsåede kornarter 5 Majs til modenhed 6 Vårhvede, brødhvede 7 Korn + bælgsæd under 50% bælgsæd 8 Vårspelt 9 Vinterspelt 10 Vinterbyg 11 Vinterhvede 13 Vinterhvede, brødhvede 14 Vinterrug 15 Vinterhybridrug 16 Vintertriticale 17 Blanding af efterårssåede kornarter 18 Korn og bælgsæd (over 50 % bælgsæd) 19 Majs til modenhed 21 Vårraps 22 Vinterraps 23 Rybs 24 Solsikke 25 Sojabønner 26 Linser 27 Kikærter 30 Ærter 31 Hestebønner 32 Sødlupin 35 Bælgsæd, flerårig blanding 36 Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding 40 Oliehør 41 Spindhør 42 Hamp 51 Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne 52 Quinoa 53 Boghvede 54 Bælgsæd blanding 55 Vårrug 56 Vårtriticale 57 Vinterhavre 58 Sorghum 101 Rajgræsfrø, alm. 102 Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt 103 Rajgræsfrø, ital. 104 Rajgræsfrø, ital. 1. år efterårsudlagt 105 Timothefrø 106 Hundegræsfrø 107 Engsvingelfrø 108 Rødsvingelfrø 109 Rajsvingelfrø 110 Svingelfrø, stivbladet 111 Svingelfrø, strand- 112 Engrapgræsfrø (marktype) 113 Engrapsgræsfrø (plænetype) 114 Rapgræsfrø, alm. 115 Hvenefrø, alm. og krybende 116 Rajgræs, hybrid 117 Rajgræs, efterårsudl. hybrid 118 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 120 Kløverfrø 121 Græsmarksbælgplanter 122 Kommenfrø 123 Valmuefrø 124 Spinatfrø 125 Bederoefrø 126 Blanding af markfrø til udsæd 149 Kartofler, lægge- (certificerede) 150 Kartofler, lægge- (egen opformering) 151 Kartofler, stivelses- 152 Kartofler, spise- 153 Kartofler, andre 154 Kartofler, spise- (proces, skrællet kogte) 155 Kartofler, pulver/granules- 156 Kartofler, friteret/chips/pommes frites 157 Kartofler, spise- tidligt høstede med efterafgrøder 160 Sukkerroer til fabrik 161 Cikorierødder 162 Blanding, andre industriafgr. 170 Græs til fabrik (omdrift) 171 Lucerne, slæt 172 Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl. eget foder 173 Kløver til slæt 174 Kløvergræs til fabrik 180 Gul sennep 182 Blanding af oliearter 210 Vårbyg, helsæd 211 Vårhvede, helsæd 212 Vårhavre, helsæd 213 Blandkorn, vårsået, helsæd 214 Korn og bælgsæd, helsæd, under 50% bælgsæd 215 Ærtehelsæd 216 Silomajs 217 Korn og bælgsæd, helsæd (over 50 % bælgsæd) 218 Silomajs med græsudlæg 220 Vinterbyg, helsæd 221 Vinterhvede, helsæd 222 Vinterrug, helsæd 223 Vintertriticale, helsæd 224 Blandkorn, efterårssået helsæd 230 Blanding af vårkorn, grønkorn 234 Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50% bælgsæd 235 Blanding af vinterkorn, grønkorn 260 Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. (omdrift) 261 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 262 Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 264 Græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver (omdrift) 265 Græs, slæt før vårsået afgrøde 266 Græs under 50% kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) 267 Græs under 50% kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 268 Græs under 50% kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift) 269 Græs, rullegræs 270 Græs til udegrise, omdrift 273 Lucerne til fabrik 277 Kløver til fabrik 280 Fodersukkerroer 281 Kålroer 282 Fodermarvkål 283 Fodergulerødder 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % bælgpl. 285 Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud 308 MFO-Slåningsbrak 310 Slåningsbrak 313 20-årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning 320 Braklagte randzoner 324 Blomsterbrak 325 MFO-Blomsterbrak 327 MFO-bræmme, sommerslåning 328 MFO-bræmme med blomsterblanding 329 MFO-bræmme, miljøtilsagn 334 MFO-bræmme, forårsslåning 338 Brak, forårsslåning 339 MFO-brak, forårsslåning 342 Bestøverbrak 343 MFO-bestøverbrak 344 Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (alternativ til efterafgrøder) 345 Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (alternativ til efterafgrøder) 346 Brak, sommerslåning (til målrettet kvælstofregulering) 347 Brak, forårsslåning (til målrettet kvælstofregulering) 348 Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (til målrettet kvælstofregulering) 349 Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (til målrettet kvælstofregulering) 360 Vildtafgrøder 362 Paludikultur, omdriftsgræs 400 Asier 401 Asparges 402 Bladselleri 403 Blomkål 404 Broccoli 405 Courgette, squash 406 Grønkål 407 Gulerod 408 Hvidkål 409 Kinakål 410 Knoldselleri 411 Løg 412 Pastinak 413 Rodpersille 415 Porre 416 Rosenkål 417 Rødbede 418 Rødkål 420 Salat (friland) 421 Savoykål, spidskål 422 Spinat 423 Sukkermajs 424 Ærter, konsum 425 Sukkermajs med græsudlæg 426 Bønner, andre 429 Jordskokker, konsum 430 Bladpersille 431 Purløg 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) 434 Grøntsager, andre (friland) 440 Solhat 448 Medicinpl., en- og toårige 449 Medicinpl., stauder 450 Grøntsager, blandinger 483 Skovlandbrug med græs i omdrift 484 Skovlandbrug med omdriftsafgrøder 485 Skovlandbrug med permanente afgrøder 486 Hønsegård uden plantedække 487 Skovlandbrug 489 Havtorn 491 Storfrugtet tranebær 492 Tyttebær 493 Surbær 494 Japan kvæde 495 Morbær 496 Medicinpl., vedplanter 497 Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 498 Containerplads 4, vedplanter 499 Lukket system 3, vedplanter 501 Stauder 502 Blomsterløg 503 En- og to-årige planter 504 Solbær, stiklingeopformering 505 Ribs, stiklingeopformering 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 507 Hindbær, stiklingeopformering 508 Andre af slægten Vaccinium 509 Trækvæde 510 Melon 512 Rabarber 513 Jordbær 514 Solbær 515 Ribs 516 Stikkelsbær 517 Brombær 518 Hindbær 519 Blåbær 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 521 Surkirsebær med undervækst af græs 522 Blomme uden undervækst af græs 523 Blomme med undervækst af græs 524 Sødkirsebær uden undervækst af græs 525 Sødkirsebær med undervækst af græs 526 Hyld 527 Hassel 528 Æbler 529 Pærer 530 Vindrue 531 Anden træfrugt 532 Anden buskfrugt 533 Rønnebær 534 Hyben 535 Bærmispel 536 Spisedruer 537 Valnød (almindelig) 538 Kastanje (ægte) 539 Blandet frugt 540 Tomater 541 Agurker 542 Salat (drivhus) 543 Grøntsager, andre (drivhus) 544 Snitblomster og snitgrønt 545 Potteplanter 547 Planteskolekulturer, stauder 548 Småplanter, en-årige 549 Lukket system 1, en-årige 550 Lukket system 2, stauder 551 Moskusgræskar 552 Mandelgræskar 553 Centnergræskar 560 Containerplads 1, frugtbuske 561 Containerplads 2, en-årige 562 Containerplads 3, stauder 563 Svampe, champignon 564 Containerplads 570 Humle 579 Tagetes, sygdomssanerende plante 591 Lavskov 592 Pil 593 Poppel 594 El 596 Elefantgræs 597 Rørgræs 598 Sorrel 599 Poppel (100-400 andre træer pr. ha) 602 MFO - Pil 603 MFO - Poppel 604 MFO - El 605 MFO - Lavskov 606 MFO - Poppel (100-400 andre træer pr. ha) 650 Chrysanthemum Garland, frø 651 Dildfrø 652 Kinesisk kålfrø 653 Karsefrø 654 Rucolafrø 655 Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø) 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 657 Grønkålfrø 658 Gulerodsfrø 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 660 Persillefrø 661 Kørvelfrø 662 Majroefrø 663 Pastinakfrø 664 Skorzonerrod/skorzonerrodfrø 665 Havrerodfrø 666 Purløgsfrø 667 Timianfrø 668 Blomsterfrø 701 Grønkorn af vårbyg 702 Grønkron af vårhvede 703 Grønkorn af vårhavre 704 Grønkorn af vårrug 705 Grønkorn af vårtriticale 706 Grønkorn af vinterbyg 707 Grønkorn af vinterhvede 708 Grønkorn af vinterhavre 709 Grønkorn af vinterrug 710 Grønkorn af hybridrug 711 Grønkorn af vintertriticale 920 Økologisk sommerbrak 921 Bar jord 975 Græs, slæt før vårsået afgrøde

Bilag 4

Afgrødekoder for arealer, der er omfattet af kompensationssatsen i § 6, stk. 1, nr. 2. Afgrødekode Navn 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 251 Permanent græs, lavt udbytte 252 Permanent græs, normalt udbytte 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 254 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent 255 Permanent græs, under 50% kløver/lucerne 256 Permanent kløvergræs, over 50% kløver/lucerne 257 Permanent græs, uden kløver 258 Permanent græs, ø-støtte 259 Permanent græs, fabrik, over 6 tons 272 Permanent græs til fabrik 274 Permanent lucernegræs over 25% græs, til fabrik 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver 278 Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne 279 Permanent græs til fabrik 286 Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver 287 Græs til udegrise, permanent 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud 312 20-årig udtagning 317 Vådområder med udtagning 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsareal 319 MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal 335 MFO-bræmme, permanent græs, forårsslåning 336 MFO-bræmme, permanent græs, sommerslåning 337 MFO-bræmme, permanent græs, miljøtilsagn 363 Paludikultur, permanent græs 482 Skovlandbrug med permanent græs 488 Hønsegård, permanent græs