Bekendtgørelse om kørekort for Grønland

§ 1. Ansøgning om indstilling til køreprøve indgives til politiet eller kommunefogeden på en dertil godkendt blanket vedlagt:

1. Et vellignende fotografi (portrætbillede, uden hovedbeklædning) i størrelsen 35 x 45 mm. Det skal være holdbart og kopieret på almindeligt tyndt fotopapir og må ikke være forsynet med stempler.
2. Offentligt udstedt legitimationspapir, hvoraf ansøgerens personnummer fremgår.
3. Lægeattest. Stk. 2. Politiet kan tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på det i stk. 1, nr. 1, nævnte fotografi, såfremt ansøgeren af religiøse grunde fremsætter begæring herom.

§ 2. Lægeattesten skal være udstedt på en blanket, der er godkendt af Departementet for Sundhed. Attesten skal være udstedt af en læge fra ansøgerens sædvanlige hospital eller lignende. Hvis en anden læge udsteder attesten, skal ansøgeren angive en fyldestgørende grund hertil. Til dokumentation for, at den person, som fotografiet forestiller, er identisk med den person, der er beskrevet i lægeattesten, skal fotografiets bagside være påtegnet af lægen. Påtegningen skal ske direkte på billedets bagside og ikke ved påklæbet mærkat. Attesten og fotografiet sendes direkte til politiet eller kommunefogeden af lægen eller overgives ansøgeren i en lukket kuvert, der er forsynet med lægens navn. Stk. 2. Lægeattesten må ved ansøgningens indlevering ikke være over 3 måneder gammel og ved udstedelsen af kørekortet ikke over 1 år gammel.

§ 3. På grundlag af oplysningerne i lægeattesten afgør politiet, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af det ønskede kørekort. Stk. 2. Politiet kan kræve, at der fra en speciallæge eller andre fremskaffes en erklæring eller yderligere oplysninger til afgørelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. Politiet kan endvidere kræve, at ansøgeren underkaster sig en vejledende køreprøve hos den af politiet udpegede polititjenestemand til bedømmelse af, om kørekortet kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. Politiet kan forlange, at ansøgeren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, til rådighed.

§ 6. Der kan aflægges prøve til opnåelse af kørekort til følgende kategorier køretøjer:

1. Kategori B (Almindelig bil). Personbil med højst 8 siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg. Kørekort til almindelig bil giver tillige ret til af føre: a) Varebil med tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg. b) Person- eller varebil med tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. c) Person- eller varebil med tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg, hvis vogntogets samlede tilladte totalvægt ikke overstiger 3500 kg. d) 3-hjulet motorcykel. e) Traktor/motorredskab.
2. Kategori C-D (Lastbil og stor personbil). Lastbil med tilladt totalvægt på over 3500 kg og personbil med over 8 siddepladser foruden førerens plads eller med en tilladt totalvægt på over 3500 kg. Kørekort til lastbil og stor personbil giver tillige ret til at føre: a) Lastbil eller stor personbil med tilkoblet påhængskøretøj uanset vogntogets og det tilkoblede påhængskøretøjs totalvægt. b) Motordrevet blokvogn. Stk. 2. Der kan endvidere udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Stk. 3. Grønlands Politi bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for aflæggelse af køreprøve til motorcykel.

§ 7. Såfremt en ansøger ikke tidligere har haft kørekort til den ønskede kategori, skal den pågældende have modtaget undervisning i kørefærdighed af en af politiet til den pågældende kategori godkendt person. Stk. 2. Undervisningen i teori skal være gennemført i overensstemmelse med Teoribog for køreundervisningen i Grønland. Stk. 3. Undervisningen til kategori C-D må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til kategori B. Hvis ansøgeren tidligere har haft kørekort til kategori B, kan undervisning til kategori C-D dog påbegyndes, uanset at førerretten midlertidigt er frakendt vedkommende. Stk. 4. Øvelseskørsel for personer, der uddanner sig til kørsel med bil, må kun finde sted i et køretøj, der er godkendt dertil af politiet. Stk. 5. Godkendelse af et køretøj til øvelseskørsel kan meddeles i enkelttilfælde eller generelt. Under kørslen skal køretøjet foran og bagpå være forsynet med skoleskilte. Skoleskiltet skal være hvidt med ordet »skolevogn« udført med sorte bogstaver. Stk. 6. Øvelseskørsel må kun finde sted, når der i køretøjet ved siden af eleven befinder sig en person, der er godkendt hertil af politiet efter § 8. Denne person anses under øvelseskørsel som fører af køretøjet. Under køreprøven anses eleven for at være fører af køretøjet. Stk. 7. Øvelseskørsel må ikke finde sted tidligere end 3 måneder før det tidspunkt, hvor ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort, og for personer, hvem førerretten er frakendt ubetinget, ikke tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens udløb.

§ 18. Hvis ansøgeren har bestået køreprøven, skal den pågældende i den køreprøvesagkyndiges påsyn udfylde et stamkort. Herefter udsteder den køreprøvesagkyndige et midlertidigt kørekort. Eventuelt tidligere udstedt kørekort skal afleveres til den køreprøvesagkyndige. Stk. 2. Er betingelserne for at erhverve kørekort i øvrigt opfyldt, udstedes kørekort af Grønlands Politi. Eventuelle særlige vilkår anføres på kørekortet eller på en supplerende attest. Stk. 3. Kørekortet udstedes med gyldighed til indehaverens fyldte 70. år. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor køreprøven bestås, fyldt 65 år, men ikke 70 år, udstedes kørekortet for 5 år. Stk. 4. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor køreprøven bestås, fyldt 70 år eller derover, udstedes kørekortet med følgende gyldighed:

1. 70 år: 4 år.
2. 71 år: 3 år.
3. 72-79 år: 2 år.
4. 80 år: 1 år. Stk. 5. Såfremt de helbredsmæssige oplysninger taler derfor, eller der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er ædruelig eller uafhængig af euforiserende stoffer eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, kan kørekortet udstedes for kortere tidsrum end angivet i stk. 3 og 4.

§ 19. Bortkommer et kørekort, eller bliver det beskadiget eller slidt i et sådant omfang, at tekst, nummer, stempler eller foto ikke kan kontrolleres på stedet, eller hvis plastiklamineringen beskadiges, skal indehaveren anmode om at få udstedt duplikatkørekort, såfremt der fortsat skal gøres brug af førerretten. Dette gælder dog ikke ved navne- eller adresseændringer. Stk. 2. Politiet kan i forbindelse med færdselskontrol inddrage et beskadiget eller slidt kørekort. Inddrages kørekortet på stedet, udfærdiger politiet så vidt muligt et midlertidigt kørekort. Stk. 3. Ansøgning om duplikatkørekort indgives til politiet eller kommunefogeden. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi samt offentligt udstedt legitimationspapir, jf. § 1, nr. 1 og 2. Ansøgeren skal på politi- eller kommunefogedkontoret udfylde et stamkort. Er kørekortet bortkommet, skal ansøgeren endvidere afgive erklæring herom. Beskadigede kørekort, der ønskes erstattet af duplikatkørekort, skal afleveres til politiet eller kommunefogeden.

§ 24. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring finder sted i overensstemmelse med reglerne i §§ 9, 10 og 12-15. Bestemmelserne i §§ 16 og 17 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Ansøgeren skal under den praktiske prøve uden brug af værktøj kunne udpege og herunder med egne ord forklare om de dele af køretøjet, der har betydning for sikkerheden, herunder de dele hvor slør og slid fortrinsvis opstår og vise indgående viden om bremsers og styretøjs brug, pasning og vedligeholdelse samt til deres virkemåde i det omfang, som vedligeholdelse og pasning kræver. Stk. 3. Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til aspirantens manøvrefærdighed, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved køreprøve til henholdsvis kategori B (almindelig bil) og kategori D (stor personbil).

§ 27. Politiet kan bestemme, at en kørekortindehaver skal aflægge en kontrollerende køreprøve, jf. kapitel 10, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter. Prøven aflægges inden for en frist, der fastsættes af politiet. Stk. 2. Kontrollerende køreprøve skal ikke aflægges, hvis den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til politiets afgørelse. Stk. 3. Såfremt en kørekortindehaver nægter at medvirke til en kontrollerende køreprøve, kan politiet straks inddrage førerretten. I øvrigt inddrages førerretten, hvis prøven ikke bestås første gang.

§ 28. Er førerretten frakendt betinget, skal kørekortindehaveren inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en kontrollerende køreprøve, jf. kapitel 10. Stk. 2. Kontrollerende køreprøve skal dog ikke aflægges, såfremt den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Stk. 3. Såfremt en kørekortindehaver nægter at medvirke til en kontrollerende køreprøve, kan politiet straks inddrage førerretten. I øvrigt inddrages førerretten, hvis prøven ikke bestås første gang.

§ 29. Bliver politiet opmærksom på forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende helbred eller fortsat er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, har den pågældende pligt til at underkaste sig de undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til afgørelse heraf, herunder tilvejebringelse af lægeerklæring, eventuelt fra en speciallæge, jf. §§ 3 og 5. Udgifterne til lægeerklæring m.v. betales af kørekortindehaveren. Stk. 2. Såfremt en kørekortindehaver nægter at medvirke til de nødvendige undersøgelser eller prøver, kan politiet straks inddrage førerretten. Stk. 3. På grundlag af undersøgelserne eller prøverne afgøres, om førerretten skal inddrages, eller om kørekortindehaveren kan bevare førerretten, eventuelt med særlige indskrænkninger, jf. § 4 og § 18, stk. 5. Stk. 4. Foretages der indskrænkninger i førerretten, udstedes et nyt kørekort. Den pågældende skal aflevere et fotografi og et offentligt udstedt legitimationspapir, hvoraf ansøgerens personnummer fremgår, jf. § 1, nr. 1 og 2, samt udfylde et stamkort hos politiet eller kommunefogeden. Skt. 5. Inddrages førerretten, fordi den pågældende ikke er ædruelig eller er afhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, kan spørgsmålet forlanges indbragt for domstolene.

§ 31. Ansøgning om generhvervelse af kørekort, efter at førerretten har været inddraget af politiet eller frakendt ubetinget, indgives til politiet eller kommunefogeden. Ansøgningen vedlægges et fotografi samt et offentligt udstedt legitimationspapir, jf. § 1, nr. 1 og 2. Har politiet inddraget førerretten af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed afleveres endvidere en lægeattest jf. § 1, nr. 3. I øvrigt kræves lægeattest kun, hvis en tidligere lægeattest, afgivet i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort, eller andre omstændigheder giver anledning hertil.

§ 32. Har førerretten været frakendt ubetinget, skal ansøgeren bestå en kontrollerende køreprøve, jf. kapitel 10. Den praktiske del af prøven afholdes tidligst 1 måned før frakendelsestidens udløb. Stk. 2. Er førerretten inddraget af politiet, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået eller aflagt, kan generhvervelse først ske, når en ny kontrollerende køreprøve er bestået. Stk. 3. Har førerretten været inddraget af politiet i 3 år eller mere på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, på grund af manglende ædruelighed, eller på grund af helbredsmæssige oplysninger, er det normalt en betingelse for generhvervelsen, at en kontrollerende køreprøve bestås.

§ 34. Ved ansøgning om generhvervelse af førerretten kan kørekortet udvides til at omfatte kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, uden at der aflægges særlig prøve hertil, hvis ansøgeren på det tidspunkt, hvor førerretten blev inddraget eller frakendt, var i besiddelse af gyldigt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, og der ikke ved afgørelsen om inddragelse eller frakendelse blev truffet bestemmelse om særlig frakendelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring. Bestemmelserne i § 23 og § 25, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 39. Opfylder ansøgeren betingelserne for at have kørekort, udstedes et nyt kørekort. For ansøgere, der er fyldt 70 år, fastsættes følgende gyldighedstid:

1. 70 år: 4 år.
2. 71 år: 3 år.
3. 72-79 år: 2 år.
4. 80 år: 1 år. Stk. 2. Kørekortets gyldighed fastsættes på grundlag af det tidligere kørekorts udløbsdato eller på grundlag af datoen for fornyelsen, hvis denne ligger senere. Bestemmelsen i § 18, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Er ansøgning om fornyelse af kørekort indgivet, uden at fornyelse straks kan ske, kan politiet udstede et midlertidig kørekort.

§ 42. Kontrollerende køreprøve aflægges efter reglerne for kategori B (almindelig bil), jf. § 9, § 10, stk. 1, og § 15. Stk. 2. Såfremt prøven er begrundet i vedkommendes kørsel med et køretøj, hvortil der kræves kørekort til kategori C-D, kan politiet bestemme, at prøven aflægges efter de regler, der gælder for køreprøven til denne kategori, forudsat ansøgeren har eller har haft kørekort til kategorien. Bestås køreprøven, udstedes kørekort til de tidligere erhvervede kategorier. Stk. 3. Bestås den kontrollerende køreprøve ikke senest ved den tredje prøve, skal eventuelle yderligere prøver aflægges efter reglerne om kørekort til de kategorier, hvortil kørekort ønskes generhvervet. Hvis førerretten er inddraget af politiet, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået, jf. §§ 27 og 28, anses den ikke beståede prøve for første prøve. Stk. 4. Har førerretten været inddraget eller frakendt i 3 år eller mere, eller skal kontrollerende køreprøve aflægges i anledning af fornyelse af kørekort, skal prøven aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil kørekort ønskes generhvervet eller fornyet.

§ 43. Personer, der ikke har bopæl i Grønland, kan under midlertidigt ophold føre motorkøretøj uden at have grønlandsk kørekort, hvis de er i besiddelse af et internationalt kørekort udstedt i henhold til de internationale konventioner af 24. april 1926, 19. september 1949 eller 8. november 1968, eller hvis de er i besiddelse af et gyldigt kørekort udstedt uden for Grønland, som er udfærdiget med latinske bogstaver eller er ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk. Det er dog en betingelse, at oversættelsen er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstederlandet er bemyndiget hertil. Stk. 2. Erhvervsmæssig personbefordring må ikke udføres på grundlag af et ikke-grønlandsk kørekort. Stk. 3. Et kørekort udstedt uden for Grønland giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Grønland, som det berettiger til at føre i udstederlandet.

§ 45. Personer, der har eller tager bopæl i Grønland, skal være i besiddelse af grønlandsk kørekort for at føre motorkøretøj i Grønland. Ansøgning herom skal indgives til politiet eller kommunefogeden inden 60 dage. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder dog ikke personer, som er i besiddelse af et gyldigt kørekort, der er udstedt i Danmark. Stk. 2. Personer, som er i besiddelse af gyldige kørekort, der er udstedt i Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge, Sverige, eller udstedt i et andet EU- eller EØS-land, kan uden at aflægge køreprøve få udstedt et grønlandsk kørekort, der svarer til det ikke-grønlandske. Stk. 3. Såfremt kørekortet er udstedt af andre end de i stk. 2 nævnte lande, eller hvis kørekortet er erhvervet før det fyldte 18. år, kan politiet kræve, at den pågældende består en kontrollerende køreprøve forud for udstedelsen af grønlandsk kørekort. Politiet kan ligeledes kræve, at kontrollerende køreprøve bestås, når førerretten tidligere har været inddraget af politiet eller har været betinget eller ubetinget frakendt i Grønland. Stk. 4. Ansøgning om udstedelse af grønlandsk kørekort indleveres til politiet eller kommunefogeden. Ansøgeren skal vedlægge det ikke-grønlandske kørekort, et fotografi samt et offentlig udstedt legitimationspapir, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Hos politiet eller kommunefogeden udfyldes et stamkort. Er den pågældende ikke dansk statsborger, kræves tillige, at vedkommende har opholdstilladelse, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig i Danmark og Grønland uden tilladelse. Det ikke-grønlandske kørekort skal ikke afleveres. Stk. 5. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan ikke udstedes i medfør af denne bestemmelse.

§ 51. I følgende tilfælde betales 200 kr.

1. for udstedelse af grønlandsk kørekort på grundlag af et ikke-grønlandsk kørekort, jf. § 45,
2. for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at det oprindelige kørekort er bortkommet eller beskadiget, jf. § 19,
3. for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at kørekortindehaveren ønsker ændringer anført i kørekortet,
4. for fornyelse af kørekort med undervisergodkendelse, jf. § 8, og
5. for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. dog stk. 4. Stk. 2. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70 år, betales 30 kr. Stk. 3. Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset i medfør af § 18, stk. 5, sker uden betaling. Stk. 4. For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset i medfør af § 25, stk. 2, betales 100 kr. Stk. 5. Betaling sker kontant til politiet.

§ 53. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 952 af 23. november 1994 om kørekort for Grønland ophæves. Stk. 3. Grønlands Politi kan bestemme, at personer med bopæl i Grønland, der er i besiddelse af et ikke-grønlandsk kørekort, lovligt kan føre motorkøretøj på grundlag af dette kørekort, indtil de får udstedt et grønlandsk kørekort i overensstemmelse med § 45. Stk. 4. Denne bekendtgørelse gælder ikke forsvarsområder, der er omfattet af artikel 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 23 af 20. juni 1951 om den i København den 27. april 1951 undertegnede overenskomst i henhold til Den nordatlantiske Traktat mellem Regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland. Grønlands Politi kan bestemme, at bekendtgørelsen ikke skal omfatte sådanne særlig bestemte områder, hvor der ikke er stationeret det fornødne politi til gennemførelsen af den i bekendtgørelsen fastsatte ordning. For de i 2. pkt. nævnte områder kan Grønlands Politi fastsætte særlige regler. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1574 af 08/12/2025 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Færdselsstyrelsen /Brian Paust Nielsen / Maria Winkel Lorenzen/

Bilag 1

1. Køreprøvens formål Formålet med køreprøven er, at den sagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og færdigheder, der er som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få kørekort. 1.1 Prøvekrav og uddannelsesmål Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøver er indeholdt i denne bekendtgørelse om kørekort for Grønland samt i teoribog for køreundervisningen i Grønland.
2. Den teoretiske prøve Prøven til almindelig bil har normalt en varighed på op til en halv time. Prøven er skriftlig og gennemføres ved brug af et teoriprøvesæt, som er godkendt af politiet. Prøven er skriftlig og gennemføres ved brug af et teoriprøvesæt, som er godkendt af politiet. ¬Ansøgere, der på grund af særlige forhold, der skal dokumenteres, ikke kan gennemføre en almindelig teoriprøve, kan henvises til en speciel prøve, hvor den køreprøvesagkyndige f.eks. oplæser spørgsmålene eller hjælper med at afkrydse rubrikkerne efter ansøgerens tilkendegivelse. A. Ansøgeren skal til den teoretiske prøve dokumentere kendskab til følgende færdselsregler m.v.:
3. De færdselsregler, som har betydning for føringen af det køretøj, hvortil prøven aflægges. 2. Ansøgeren skal ved prøven navnlig godtgøre indgående kendskab til og forståelse af følgende regler:

1. Den almindelige regel om hensynsfuld optræden og agtpågivenhed i trafikken. 2) Om forpligtelser ved færdselsuheld. 3) Om placering på kørebanen herunder svingning og vending. 4) Om møde, overhaling, vognbaneskift. 5) Vigepligtsbestemmelserne. 6) Om forpligtelser over for gående, særlige trafikanter og hundekøretøjer og husdyr, der drives. 7) Bestemmelserne vedrørende standsning og parkering. 8) Bestemmelserne om hastighed. 9) Førerens og ejerens ansvar og pligter. 10) Bestemmelserne om belæsning. 11) Politiets færdselsregulering, lyssignaler, vejafmærkningen – herunder de færdselstavler, der anvendes i Grønland, og deres betydning. 12) Kendskab til færdselsloven regler om sygdom og spiritus og disses indflydelse på førerens reaktionsevne. 13) Kendskab til færdselslovens regler om lygteføring. 14) Kendskab til færdselslovens regler om signaler og tegn. 15) Kendskab til faren for kulilteforgiftning.

1. Den praktiske prøve Der afsættes normalt 30-45 min. til prøven. A. Om køretøjets indretning og udstyr skal ansøgeren kunne dokumentere følgende:

1. Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele. 2) Udmåling af ratslør og konstatering af om ratsløret er tilladeligt. 3) Kendskab til, hvorledes det konstateres, om bremserne er i forskriftsmæssig stand. 4) Vaccumforstærkerens tryk udlignes ved at træde flere gange på bremsepedalen med slukket motor. 5) Bremsepedalen skal have en passende frigang. 6) Ved en enkelt nedtrædning må bremsepedalen højst kunne nedtrædes til et punkt, der udgør ca. halvdelen af hele vandringen mellem top- og bundstilling. 7) Afprøve om vaccumforstærkeren er virksom ved med nedtrådt bremsepedal at starte motoren og konstatere, om pedalen synker en smule. 8) Parkeringsbremsen skal have en passende frigang og skal ved fuld aktivering kunne blive stående i tilspændt stand. 9) Ansøgeren skal have kendskab til begreberne reaktionslængde, bremselængde og standselængde. Pågældende skal kende forholdet mellem bremselængde og hastighed (men ikke de i teoribogen anførte størrelser for bremselængder m.v. for de enkelte hastigheder – bremselængden bliver f.eks. 4 gange så lang, hvis hastigheden fordobles, hvorimod reaktionslængden kun fordobles). Ansøgeren skal vide, at førerens reaktionsevne, bremsernes tilstand, bilens hastighed, vejens tilstand, vejens belægning og vejens hældning har indflydelse på standselængden. Ansøgeren skal endvidere kende beredskabsstillingens betydning for reaktionstiden og til det uhensigtsmæssige ved blokadebremsning. 10) Støddæmpernes betydning for bilens styre- og bremseegenskaber. 11) Kendskab til betydningen af dækkenes tilstand for styre- og bremsesikkerheden. 12) Kendskab til, at unødig støj m.v. skal undgås ved rigtig betjening og vedligeholdelse af køretøjet. Formålet med den i pkt. 1-12 angivne prøvekrav er at afgøre, om ansøgeren har et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at der kan konstateres opståede mangler af betydning for færdselssikkerheden. Der må derimod ikke eksamineres i konstruktioner, tekniske detaljer og tekniske benævnelser. B. Anvisninger for den sagkyndige Den sagkyndige skal under prøven gribe ind ved betjeningsapparater, når hensynet til den almindelige sikkerhed eller trafikkens afvikling gør det nødvendigt, men bør i øvrigt ikke gribe ind. Den sagkyndige skal så vidt muligt afholde sig fra at give anvisninger, men skal iagttage ansøgerens adfærd. Det skal særligt påses, at ansøgeren overholder færdselsreglerne, om den pågældende forstår at indpasse sig i færdslen og at afpasse sin kørsel (derunder hastighed og rigtig placering af køretøjet på kørebanen) i forhold til den øvrige færdsel og vej-, vejr-, og lysforholdene, om ansøgeren, når færdselssituationen rummer en vis faremulighed (vejkryds, legende børn osv.), indtager beredskabsstilling, om der udvises fornøden hensyntagen til andre trafikanter, og den øvrige færdsel ikke unødigt hindres, om der udvises fornøden ro og reaktionsevne, om bilens betjeningsapparater anvendes rigtigt og med fornøden øvelse, samt om kørslen er præget af ro, herunder tilstrækkelig forudseenhed i trafikken. Den sagkyndige bør være opmærksom på, om ansøgeren er i besiddelse af den fornødne åndelige og legemlige førlighed og om fornødent gøre et notat herom i ansøgningen, dersom det skønnes af betydning for sikkerheden.

De anvisninger, som er nødvendige under prøven, skal den sagkyndige give tydeligt og i så god tid, at ansøgeren får rimelig tid til at opfatte og udføre anvisningerne. Der må ikke gives anvisninger, der kan foranledige ansøgeren til at handle mod færdselsreglerne eller tvinge ansøgeren ind i unormale færdselssituationer. Det påhviler den sagkyndige at lede prøven således, at der opstår mindst mulig ulempe for den øvrige færdsel. C. Sikkerhedsforanstaltninger før kørslen Ved prøvens begyndelse skal den sagkyndige tage plads på bilens forsæde ved siden af ansøgeren. Det skal kontrolleres, at ansøgeren indtager en hensigtsmæssig kørestilling (indstilling af førersæde), og at den pågældende iagttager de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved indstilling af førerspejl(e) ved at sikre sig, at der er fornødent udsyn gennem alle ruderne og ved at afprøve tegngivningsapparater, bremser og styretøj. D. Særlige manøvrer Den sagkyndige skal have sin opmærksomhed henvendt på, om ansøgeren, forinden bilen startes, har overbevist sig om, at vognen står i frigear, og at håndbremsen er trukket til. Der foretages på mindre befærdede gader eller veje manøvreprøver, såsom vending, igangsætning, parkering ved kantsten, hvori indgår bakning. Ansøgeren skal under disse prøver vise nøje kendskab til køretøjets afgrænsning i forhold til den øvrige færdsel, kantsten m.v. Ansøgeren skal kunne bedømme afstand og hastighed rigtigt, forstå at anvende bremsen på hældende vej og ved skift fra forlæns til baglæns kørsel under vendinger, forstå at foretage effektiv bremsning ved brug af parkeringsbremsen. Under manøvrerne skal ansøgeren iagttage skyldigt hensyn til den øvrige færdsel. I byer, hvor færdselsforholdene forhindrer, at prøven i kørsel udføres under så vanskelige forhold som ønskeligt, bør manøvreprøverne udvides i passende omfang. E. Prøve i bykørsel Kørslen foretages i normalt tempo, dels på mindre befærdede steder, dels hvor færdslen er normal. Der køres på de steder, hvor hovedfærdslen i byen findes, helst med tilstødende gader på begge sider, dels i smalle gader eller veje. Ruten bør tilrettelægges således, at man både svinger fra mindre befærdede gader til større gader og omvendt. Under kørslen skal ansøgeren kunne gøre brug af såvel vinduesvisker, varmeapparat, defroster, lygterne (herunder nedblænding) og åbne og lukke vinduer. Hvis forholdene på stedet gør det muligt, bør der under prøven foretages en overhaling af andet køretøj. 4. Prøve til kørekort til bil over 3500 kg totalvægt Foruden det i pkt. 1-3 nævnte omfatter prøven endvidere kendskab til de særlige bestemmelser, der vedrører disse køretøjer (bremsesystemer, særlige belæsningsregler). 5. Bedømmelse af prøven Teoriprøven bedømmes efter politiets retningslinjer. Ved den praktiske prøve må der ikke kræves rutineret eller fejlfri kørsel, men der skal skelnes mellem alvorlige og mindre alvorlige fejl. Enkelte mindre fejl bør ikke medføre, at prøven anses for ikke-bestået, idet ansøgerens kørsel skal bedømmes som helhed. Er ansøgerens præstationer præget af flere og især gentagne mindre alvorlige fejl, må prøven efter den sagkyndiges skøn anses for ikke-bestået. En afgørende bedømmelse må normalt ikke foretages i den allerførste del af prøven under hensyn til, at ansøgeren bør have tid til at overvinde sin naturlige nervøsitet. Dette gælder dog ikke, såfremt den sagkyndige må gribe ind for at undgå påkørsel med andre trafikanter.

Afgørende for, om en fejl skal anses for mere eller mindre alvorlig, er dens konsekvenser først og fremmest for færdselssikkerheden og dernæst for trafikkens uhindrede afvikling. Fejl vedrørende orientering eller manøvrering, der indebærer nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke, skal anses for alvorlige. Sådanne fejl kan derfor i sig selv medføre, at prøven anses som ikke-bestået, og den kan efter omstændighederne afbrydes. Nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke omfatter ikke alene tilfælde, hvor ansøgeren viser tydelig mangel på omtanke og forudseenhed ved at køre frem med en sådan placering på kørebanen eller med en sådan hastighed, at ansøgeren ikke kan nå at orientere sig og standse for skjulte hindringer, som med en vis sandsynlighed kan dukke op. Dette gælder f.eks. ved uoverskuelige vejsving eller bakker og ved kørsel frem mod eller i uoverskuelige vejkryds. Gentagne fejl i betjening af bilen må anses for alvorlige, for så vidt de tydeligt røber, at ansøgeren ikke behersker køretøjet med fornøden sikkerhed.