TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om medicingennemgang bestilt af praktiserende læger i lægedækningstruede områder

DanmarkBekendtgørelse2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1589 af 05/12/2025 I medfør af § 12, stk. 7, § 49, stk. 3, og § 72, stk. 2 i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, som ændret ved lov nr. 646 af 11. juni 2024, fastsættes:

Definition af ydelsen

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Apoteker kan som en forsøgsordning i 2026 tilbyde praktiserende læger i lægedækningstruede områder mulighed for at forestå en medicingennemgang til relevante patienter. Stk. 2. Ved lægedækningstruede områder forstås områder, der i henhold til praksisplanen, aftalt mellem regionerne, kommunerne og praksissektoren, er kategoriseret som lægedækningstruede. Stk. 3. Ved medicingennemgang forstås en struktureret og kritisk gennemgang af en patients samlede lægemiddelbehandling med det formål at optimere lægemiddelbehandlingen for den enkelte patient. Stk. 4. Medicingennemgangen skal foretages af en apoteksfarmaceut, der er certificeret til medicingennemgang på niveau svarende til minimum Pharmakons certificering til medicingennemgang og kvalitetssikret lægemiddelanvendelse. Stk. 5. Medicingennemgangen kan gennemføres af apoteksfarmaceuten enten

  1. med borgeren og i dialog med lægen eller
  2. alene i dialog med lægen.

Ydelsens indhold mv.

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Praktiserende læger i lægedækningstruede områder kan beslutte, at en patient skal tilbydes medicingennemgang med en apoteksfarmaceut. Den praktiserende læge kan træffe beslutningen på foranledning af et apotek. Stk. 2. Som led i beslutningen indhenter den praktiserende læge skriftligt samtykke fra patienten til medicingennemgangen, herunder apotekets opslag i lægeordinationer i FMK. Lægen kan til brug herfor benytte blanketten, der er tilgængelig på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Stk. 3. Når den praktiserende læge i det lægedækningstruede område har bestilt en medicingennemgang jf. § 1, stk. 5, indhenter apoteket relevante oplysninger fra lægen og aftaler med lægen, og hvis relevant, borgeren, under hvilke praktiske forhold (herunder tid og sted), medicingennemgangen skal foregå. Stk. 4. Medicingennemgangen kan efter borgerens ønske foregå ved fysisk fremmøde på apoteket, via telefon eller videosamtale. Stk. 5. Efter medicingennemgangen skal apoteksfarmaceuten skriftligt videregive sine anbefalinger til den ansvarlige læge.

Registrering og indberetning af data m.m.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Apotekeren skal registrere og indberette antallet af alle afholdte medicingennemgange bestilt af praktiserende læger i lægedækningstruede områder jf. § 1, stk. 5, til Lægemiddelstyrelsen månedsvist, senest den 5. i den efterfølgende måned. Falder den 5. på en lørdag eller søn- eller helligdag foretages indberetningen den førstkommende hverdag derefter. Stk. 2. Apotekeren skal opbevare dokumentation for, at den indberettede medicingennemgang er gennemført og bestilt af en praktiserende læge i et lægedækningstruet område i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvor medicingennemgangen er afholdt. Det skal fremgå af dokumentationen, om medicingennemgangen er gennemført med borgeren og i dialog med lægen jf. § 1, stk. 5, nr. 1, eller blot i dialog med lægen jf. § 1, stk. 5, nr. 2. Stk. 3. Apotekeren skal opbevare dokumentation for, at medarbejdere der foretager medicingennemgange bestilt af en praktiserende læge i lægedækningstruede områder, har de nødvendige kompetencer, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvor medicingennemgangen er foretaget.

regnskab
§ 4

§ 4. Apoteker, som forestår medicingennemgang bestilt af praktiserende læger i et lægemiddeldækningstruet område, hvad enten medicingennemgangen gennemføres med borgeren og i dialog med lægen jf. § 1, stk. 5, nr. 1) eller blot i dialog med lægen jf. § 1, stk. 5, nr. 2), har til brug for evaluering af forsøgsordningen pligt til at indsamle relevant data. Den relevante data skal indsamles og indsendes kvartalsvist til Pharmakon via en skabelon, der bl.a. indeholder data om:

  1. Hvor medicingennemgangen foretages, herunder læge og postnummer.
  2. Dato, tidspunkt og tidsforbrug for medicingennemgangen.
  3. Det primære emne for medicingennemgangen.
  4. Det konkrete resultat af gennemgangen, herunder apoteksfarmaceutens anbefalinger samt kort beskrivelse af årsag for evt. difference fra apotekets anbefalinger.
  5. Eventuelle kommentarer og forslag til forbedringer.
  6. Apotekets eventuelle erfaringer med faglige, tekniske og regulatoriske begrænsninger for at apotekets personale bedre kan levere ydelsen, herunder samtykke ift. adgang til en borgers information på receptserveren.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 4, § 2, stk. 5, samt §§ 3 eller 4. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 6

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet /Sophie Løhde / Benjamin Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
11. december 2025