TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til murer

DanmarkBekendtgørelse2025

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 162 af 04/02/2025 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, og § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 2. maj 2022, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 15 og 16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

Formål og opdeling

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Erhvervsuddannelsen til murer har som overordnet formål, at eleverne og lærlingene gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

  1. Planlægning, udførelse og kvalitetskontrol af alle arbejdsprocesser inden for murerfaget i overensstemmelse med fagets regler, normer og traditioner.
  2. Kommunikation og samarbejde om byggeprojekter i alle faser med kunder, byggeledelse og kolleger inden for eget fag og tværfagligt, herunder forståelse og udfærdigelse af arbejdstegninger og anvendelse af it til planlægning og information. Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med specialet murer, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 3. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb omfatter alle uddannelsens kompetencemål.

Varighed

§ 2

(Stk. 6)

§ 2. Uddannelsen varer fra 3 år og 11 måneder til 5 år, dog jf. § 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1. og 2. del, der hver er på 20 skoleuger, og hovedforløbet. Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens hovedforløb fra 2 år og 11 måneder til 3 år og 5 måneder. Heraf udgør skoleundervisningen 35 skoleuger fordelt på fem skoleperioder. Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens hovedforløb fra 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder. Heraf udgør skoleundervisningen 31 skoleuger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst en skoleperiode for forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb) . Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 varer uddannelsens hovedforløb for lærlinge i eux-forløb mellem 3 år og 6 måneder og 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 68 skoleuger fordelt på fire skoleperioder. Alle skole- og oplæringsperioder, der ikke er afsluttende, skal have et omfang af ca. et halvt års varighed. Stk. 6. Uanset uddannelsesspor afsluttes uddannelsen med en skoleperiode tilrettelagt således, at uddannelsen afsluttes den sidste fredag i henholdsvis marts eller september. Afslutningen kan forskydes af hensyn til helligdage.

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven eller lærlingen, medmindre andet fremgår af stk. 5, opfylde betingelserne i stk. 2-4. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have kompetence til med præstationsstandarden begynderniveau at kunne

  1. udvise kendskab til begreberne grøn omstilling og bæredygtighed, herunder den tredobbelte bundlinje - miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed,
  2. referere de væsentligste regler for sortering og bortskaffelse af affald, herunder have kendskab til affaldshierarkiet og processer for affaldsforebyggelse, forberedelse til genbrug, genanvendelse og bortskaffelse,
  3. planlægge og udføre en overskuelig arbejdsproces, samarbejde med andre om løsning af opgaver samt vælge kommunikationsformer og -metoder, der er afpasset modtageren,
  4. udvise kendskab til, hvordan de forskellige fagligheder spiller sammen i forhold til at bygge bæredygtigt,
  5. udføre målfaste arbejdstegninger, diagrammer og visualiseringer af enkle konstruktioner ved brug af digitale tegneprogrammer med korrekt brug af branchens symboler, standarder og illustrationsmetoder, herunder afbilde, dreje og udfolde i plan og lodret billede,
  6. udføre enkle håndtegnede skitser og diagrammer til illustration af konstruktive løsninger og som kommunikationsmiddel,
  7. læse og anvende skitser og målfaste arbejdstegninger og diagrammer ved udførelse af praktiske opgaver, herunder forklare de anvendte symboler og illustrationer,
  8. anvende praktisk geometri i tegnings- og værkstedsarbejde, herunder konstruere, afsætte, beregne og kontrollere de almindeligste vinkler, trekanter og firkanter, samt anvende de almindeligste geometriske betegnelser for bestanddelene i trekant, firkant, kvadrat, prisme, kegle og cirkel,
  9. foretage opmåling og beregning af materialer samt udarbejde materiale- og styklister til enkle opgaver på uddannelsens faglige område med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal,
  10. udvælge og anvende relevant værktøj til en given opgave på uddannelsens faglige område og vedligeholde almindeligt forekommende håndværkstøj,
  11. finde og anvende relevante anvisninger på uddannelsens faglige område om konstruktioner, værktøj, materialer, arbejdsmiljø og sikkerhed i skriftlige og elektroniske opslagsværker,
  12. varetage egen og andres sikkerhed i kendte arbejdssituationer, demonstrere brug af kroppen i forskellige arbejdsstillinger, bevægelser og arbejdsgange og valg heraf med henblik på at forebygge belastninger samt identificere farer og ulykker før løsning af opgaver,
  13. referere formål med og regler for APV, herunder, hvad der forstås ved begrebet seksuel chikane og hvordan det håndteres,
  14. udføre almindeligt forekommende puds-, flise-, tag-, gulv-, fuge-, murerarbejde samt renovering og restaurering,
  15. udføre planlægning og kvalitetssikring af eget arbejde,
  16. udvælge materialer til en given simpel opgave på uddannelsens faglige område, herunder frasortere materialer behæftede med fejl og mangler, samt anvende de almindelige begreber og ord om puds, -flise-, gulv- og murerarbejde,
§ 3

(Stk. 8)

  1. anvende materialer til en given simpel opgave på uddannelsens faglige område med et minimum af materialespild,
  2. anvende fagets standardværktøj samt fremstille simple værktøjer og hjælpemidler,
  3. gøre rede for vigtigheden af energirigtigt byggeri og deltage i udførelse af energibesparende konstruktioner,
  4. opsøge viden om konstruktioner, materialer og arbejdsteknikker inden for faget, herunder have kendskab til bæredygtige materialevalg,
  5. anvende fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske opgaver,
  6. anvende enkle beregninger ved brug af fysiske formler, specielt inden for energiområdet og
  7. gennemføre et produktudviklingsforløb bestående af faserne produktprincip, produktudformning og evaluering. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter:
  8. Matematik på F-niveau, bestået.
  9. Teknologi på F-niveau, bestået. Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have opnået følgende certifikater eller lignende m.v.:
  10. Rulle- og bukkestillads - opstilling mv., jf. Arbejdstilsynets uddannelseskrav.
  11. Sikkerhed ved arbejde med kold asfalt og bitumen, jf. Arbejdstilsynets uddannelseskrav.
  12. Varmt arbejde, brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj, svarende til Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer.
  13. Kompetencer svarende til Byggeriets uddannelsers ”Maskinkørekort - Murerfaget”.
  14. Kompetencer svarende til "Førstehjælp på erhvervsuddannelserne" efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020.
  15. Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
  16. Det uddannelsesspecifikke fag i grundforløbet med mindst 02 som standpunktskarakter. Stk. 5. Elever og lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne efter erhvervsuddannelseslovens § 66 y, stk. 1, nr. 2, er undtaget fra det i stk. 4, nr. 7, nævnte karakterkrav. Stk. 6. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet skal eleven eller lærlingen ud over kravene i stk. 2-4, have gennemført følgende grundfag:
  17. Dansk på C-niveau.
  18. Engelsk på C-niveau.
  19. Samfundsfag på C-niveau.
  20. Matematik på C-niveau.
  21. Teknologi på C-niveau.
  22. Fysik på C-niveau. Stk. 7. For elever og lærlinge, der opnår de i stk. 6 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i bestemmelsens nr. 1-3 være gennemført i grundforløbets 1. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger og 2,5 uger, og fagene nævnt i nr. 4-6 være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger og 2 uger. Stk. 8. Er der i stk. 3 fastsat karakterkrav for et eller flere fag, gælder disse krav tilsvarende for eux- elever og –lærlinge på det niveau af grundfaget, som eleven eller lærlingen skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. stk. 6, uanset en eventuel forskel mellem de pågældende niveauer.
§ 3

(Stk. 8)

Kompetencer i hovedforløbet

§ 4

§ 4. Kompetencemålene for hovedforløbet er følgende:

  1. Lærlingen kan indgå i generelle drøftelser om og udføre bæredygtigt byggeri, der inddrager valg af konstruktioner, byggematerialer, vedligeholdelse og drift, samt potentialet for genbrug og genanvendelse ud fra et livscyklusperspektiv.
  2. Lærlingen kan indrette en mindre byggeplads under hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed, adgangsveje, affaldssortering, vinterforanstaltninger og velfærdsordninger.
  3. Lærlingen kan indgå i det forebyggende sikkerhedsarbejde, herunder organisering på byggepladsen eller i virksomheden.
  4. Lærlingen kan varetage egen og andres sikkerhed i alle arbejdssituationer.
  5. Lærlingen kan foretage kvalitetsstyring og dokumentation ved modtagekontrol, proceskontrol og slut- kontrol, herunder identificere de almindeligste byggefejl på fagets område.
  6. Lærlingen kan foretage styk- og mængdeberegninger af materialer til almindeligt forekommende arbejdsopgaver på fagets område, herunder bruge relevante digitale hjælpeprogrammer.
  7. Lærlingen kan foretage informationssøgning i skriftlige og digitale opslagsværker efter materiale-, sikkerheds-, arbejds- og brugsanvisninger samt i love og regler.
  8. Lærlingen kan udføre tegninger i digitale tegneprogrammer til brug for udførelse og dokumentation af en praktisk arbejdsopgave på fagets område samt udføre frihåndstegning og skitser til problemløsning af detaljer.
  9. Lærlingen kan forholde sig til valg af materialer og konstruktion til en arbejdsopgave under hensyn til stilart, pris, tidsplan, vedligeholdelse og bæredygtighed.
  10. Lærlingen kan planlægge og udføre arbejdet i samarbejde med og i respekt for de øvrige faggrupper i byggeriet og under hensyntagen til den samlede byggeproces.
  11. Lærlingen kan kommunikere og træffe aftaler med kunder ud fra kendskab til kundeservice og personlig optræden samt arbejde med innovative processer og vise kendskab til iværksætteri.
  12. Lærlingen kan vælge værktøj og sikkerhedsudstyr til en given opgave inden for faget.
  13. Lærlingen kan diskutere, hvilken betydning de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og for udviklingen i virksomhederne, herunder de miljø- og klimamæssige konsekvenser.
  14. Lærlingen kan redegøre for arbejdsmarkedets opbygning, overenskomstmæssige forhold og det fagretlige system.
  15. Lærlingen kan nivellere flader, afsætte koter og vandrette og lodrette linjer samt udvælge måleinstrumenter.
  16. Lærlingen kan genkende og navngive forskellige stilarter inden for arkitektur og design samt drøfte de æstetiske kvaliteter i det murede byggeri.
  17. Lærlingen kan arbejde med kold asfalt, bitumen i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelses krav.
  18. Lærlingen kan udføre arbejde med farlige stoffer, herunder epoxy i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav om personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater.
  19. Lærlingen kan opstille, ændre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav.
§ 4

(Stk. 3)

  1. Lærlingen kan planlægge og arbejde ud fra udleverede tegninger og arbejdsbeskrivelser.
  2. Lærlingen kan udføre almindeligt forekommende murværkskonstruktioner ved nybyggeri, byfornyelse, renovering og restaurering.
  3. Lærlingen kan udføre de almindelige forekommende forbandtløsninger.
  4. Lærlingen kan udføre almindeligt forekommende opbygning af gulvkonstruktioner i ikke-organiske materialer.
  5. Lærlingen kan udføre konstruktion og underlag for fliser på gulv og væg, herunder korrekt udført vådrums løsning.
  6. Lærlingen kan udføre gulv- og vægbeklædning i fliser ved nybyggeri, renovering og restaurering.
  7. Lærlingen kan udføre overfladebehandling ved nybyggeri, renovering og restaurering.
  8. Lærlingen kan udføre tagarbejde med tegl og betonprodukter ved nybyggeri, renovering og restaurering.
  9. Lærlingen kan udføre konstruktioner under hensyntagen til krav vedrørende styrke, brand, fugt, lyd, energi og bæredygtighed.
  10. Lærlingen kan anvende murerfagets materialer, samt vise kendskab til materialernes egenskaber.
  11. Lærlingen kan anvende fagligt relevante digitale materialer, herunder materialer baseret på generativ kunstig intelligens. Stk. 2. I eux-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 1 fastsatte mål:
  12. Dansk på A-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med uddannelsestiden 175 timer svarende til 7 uger.
  13. Engelsk på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med uddannelsestiden 130 timer svarende til 5,2 uger.
  14. Matematik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med uddannelsestiden 140 timer svarende til 5,6 uger.
  15. Fysik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med uddannelsestiden 105 timer svarende til 4,2 uger.
  16. Kemi på C-niveau fra hf-enkeltfag eller jf. bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne, dog med uddannelsestiden 75 timer svarende til 3 uger.
  17. Teknologi på B-niveau, jf. læreplanen udviklet til brug for tekniske eux-forløb, dog med uddannelsestiden 75 timer svarende til 3 uger.
  18. Teknikfag på B-niveau, byggeri og energi, jf. læreplanen udviklet til brug for tekniske eux-forløb, dog med uddannelsestiden 100 timer svarende til 4 uger.
  19. Erhvervsområdeprojekt, jf. læreplanen for erhvervsområdet udviklet til brug for tekniske eux-forløb, med uddannelsestiden 20 timer og fordybelsestiden 30 timer svarende til 2 uger.
  20. Valgfag i form af et løft af niveau i et fag, uddannelsestid 125 timer svarende til 5 uger. Stk. 3. Skolen skal som minimum udbyde følgende valgfag: Matematik på A-niveau.

Godskrivning

§ 5

§ 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse, er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Afsluttende prøve

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve afholdes som en del af sidste skoleperiode . Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg. Prøven udgør en svendeprøve. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. For at kunne deltage i prøven skal lærlingen have bestået alle fag i hovedforløbet og lærestedet skal have udstedt afsluttende erklæring om oplæring med indstilling til svendeprøve. Stk. 2. Prøven består af en teoretisk del og en praktisk del. Lærlingen vælger mellem prøveform A og prøveform B ved sidste skoleopholds begyndelse. Prøveform A omfatter en bunden fremstillingsopgave og en caseopgave. Prøveform B omfatter et selvvalgt projekt. Opgaven til det selvvalgte projekt godkendes af skolen efter samråd med det faglige udvalg. For begge prøveformer gælder, at lærlingen må bruge den teknologi, som er anvendt i undervisningen, herunder generativ kunstig intelligens. Prøverne har følgende indhold og varighed mv:

  1. Den teoretiske del af prøven består for begge prøveformer af en mundtlig fremlæggelse på baggrund af udførelse af den praktiske del af prøven og dokumentation. For prøveform A består dokumentationen af caseopgaven. For prøveform B består dokumentationen af projektopgaven. For begge prøveformer skal lærlingen udarbejde dokumentationen inden for en varighed af 40 klokketimer. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive votering. Lærlingen har en forberedelsestid på 30 minutter. Der gives én karakter for den teoretiske del.
  2. Den praktiske del af prøven består for prøveform A af en udleveret fremstillingsopgave indeholdende fagets discipliner samt en fremstillingsopgave, der skal udarbejdes ud fra den teoretiske caseopgave. For prøveform B består den praktiske del af prøven en fremstillingsopgave ud fra dokumentationen af projektet indeholdende fagets discipliner, hvor mål og rammer udleveres. Lærlingen skal ved begge prøveformer løse fremstillingsopgaven henholdsvis fremstillingsopgaverne inden for en varighed af 50 klokketimer. Der gives én karakter for den praktiske prøve. Stk. 3. Censorerne er til stede under bedømmelsen af fremstillingsopgaven og ved den mundtlige eksamination. Stk. 4. Grundelementerne for den teoretiske del af prøven er følgende:
  3. Mål og krav for begge prøveformer er, at lærlingen skal kunne planlægge, dokumentere og kvalitetssikre en konstruktion inden for sit speciale svarende til uddannelsens kompetencemål, bl.a. ved at redegøre for konstruktive løsninger, valg af materialer med henvisning til konstruktionstegninger, love og regler, samt redegøre for kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og arbejdsplanlægning.
  4. Eksaminationsgrundlaget er den stillede opgave.
  5. Bedømmelsesgrundlaget er lærlingens mundtlige præstation og dokumentationen.
  6. Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. Nærmere bedømmelseskriterier fastsættes i censorvejledningen, jf. stk. 6. De generelle kriterier er følgende: a) Lærlingens mundtlig fremlæggelse. b) Dokumentationsmateriale. c) Projektgranskning. d) Liste over anvendt informationsmateriale. e) Rentegning af relevante skitser til arbejdstegninger. f) Udregning. g) Materialebudget. h) Procesbeskrivelse. i) Kvalitetssikringsplan. j) Arbejdsmiljø.
§ 6

(Stk. 10)

Stk. 5. Grundelementerne for den praktiske del af prøven er følgende:

  1. Mål og krav for begge prøveformer er, at lærlingen skal kunne planlægge, kvalitetssikre og udføre en konstruktion inden for uddannelsen på højeste faglige niveau svarende til uddannelsens kompetencemål, bl.a. ved at udføre en fremstillingskonstruktion, vælge og opmåle materialer samt opstille og udføre opgaven med en håndværksmæssige korrekt udførelse af konstruktionen.
  2. Eksaminationsgrundlaget for prøveform A er den stillede praktiske case og fremstillingsopgaven. Eksaminationsgrundlaget for prøveform B er det stillede projektoplæg.
  3. Bedømmelsesgrundlaget er det produkt, som lærlingen har fremstillet under den praktiske prøve.
  4. Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. Nærmere bedømmelseskriterier fastsættes i censorvejledningen, jf. stk. 6. De generelle kriterier er følgende: a) Murerteknik. b) Fugeteknik. c) Gulvteknik. d) Pudseteknik, herunder filtsning. e) Flise-teknik. f) Tagarbejde. g) Arbejdsmiljø. Stk. 6. Det faglige udvalg udarbejder i samarbejde med skolen en censorvejledning, der både omfatter den teoretiske og den praktiske del af prøven, til brug for bedømmelsen. Stk. 7. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have bestået alle fag på hovedforløbet. jf. dog stk. 8, og hver af delprøverne i den afsluttende svendeprøve skal være bestået. Stk. 8. Lærlinge i eux-forløb er fritaget for det i stk. 7 nævnte bestå krav i grundfag, der afløses af gymnasiale fag. Stk. 9. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev til lærlingen som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres delkaraktererne og den samlede karakter for prøven. Det samlede resultat af svendeprøven er et vægtet gennemsnit af den samlede projektopgave. I det vægtede gennemsnit indgår karaktererne for den teoretiske prøve med 1/3 og karaktererne for den praktiske prøve med 2/3. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne: ”antaget med ros”, ”bronze” eller ”sølv”. Stk. 10. Afsluttende standpunktskarakterer og prøver i fag på gymnasialt niveau indgår i eux-bevis efter reglerne herom i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
§ 7

§ 7. Afsluttende standpunktskarakterer og prøver i fag på gymnasialt niveau indgår i eux-bevis efter reglerne herom i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 363 af 28. april 2024 om erhvervsuddannelsen til murer ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 363 af 28. april 2024 om erhvervsuddannelsen til murer anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle praktikvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /P.D.V.\nChristian Vestergaard Sloth\nKontorchef / Ida Thomsen/

Bilag 1 Kriterier for godskrivning

  1. Kriterier for vurdering af om eleven eller lærlingen har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser Eleven skal have arbejdet med murerarbejde ) , heraf have mindst 4 måneders erhvervserfaring inden for hvert af følgende fagområder: • Murer-fagområde • Flise-fagområde • Energi-fagområde • Restaurering- og renoverings-fagområde • Tag-fagområde For alle fagområder gælder følgende: Alle arbejdsopgaver skal have været varierede og være foregået i samarbejde med eller under vejledning af fagkyndige. Eleven eller lærlingen skal kunne udføre arbejdsopgaver selvstændigt og rutinemæssigt. Eleven eller lærlingen skal gennemgå en kompetenceafklarende opgave udarbejdet af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Arbejdserfaringen skal være opnået inden for de seneste 5 år. ) Note: Elever, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 4, hvilke certifikater og lignende eleven eller lærlingen skal have opnået i denne uddannelse.
  2. Erhvervserfaring, der giver grundlag for godskrivning for alle elever og lærlinge Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (skole- uger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Afkortning for unge under 25 (skole- uger) Afkortning for unge under 25 (oplæring måneder) Arbejde på byggeplads Mindst 2 år - - - 6 måneder
  3. Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle elever og lærlinge Uddannelse Titel Uddannelseskode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Afkortning for unge under 25 (skoleuger) Afkortning for unge under 25 (oplæring måneder) Træfagenes byggeuddannelse Træfagenes byggeuddannelse 1390 4,1 6 4,1 6 Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 1380 7,1 6 7,1 6 Certifikat- uddannelser Systemstilladser opstilling m.v. 44004 3 - 3 Brandforanstaltninger v. gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) 45141 0,2 - 0,2 - Sikkerhed ved arbejde med kold asfalt og bitumen 45651 0,2 - 0,2 - Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 0,6 - 0,2 - Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater 47942 0,4 - 0,4 - Kontrakt- uddannelser Murerarbejdsmand 4 - 4 - Arbejdsmarkeds- uddannelser Isolering - Mursamlinger i.h.t. isoleringskrav 40614 0,6 - 0,6 - Anvendelse af mørteltyper til murværk og puds 40905 0,2 - 0,2 - Tyndpudsede overflader - egen fremstillet mørtel 40997 0,4 - 0,4 - Storformatfliser på gulv 43146 0,6 - 0,6 - Gennembrydning og opbygning af bærende murværk 44466 0,6 - 0,6 - Muret gavlafslutning med el. uden gesims – udfør. 44565 0, 4 - 0,4 - Murede og pudsede gesimser – udførelse 44566 0,6 - 0,6 - Murede smighjørner – opførelse 44570 0,2 - 0,2 - Murede kupler og hvælv – udførelse 44580 2 - 2 - Murede gavltrekanter – udførelse 44581 0,4 - 0,4 - Murafslutninger – udførelse 44583 0,4 - 0,4 - Fugt-, varme- og lydisolering ved murværk - udfør. 44584 0,2 - 0,2 - Vådrum - fliser og klinker på vådrumssikr underlag 44612 0,2 - 0,2 - Specialpuds - udførelse 44613 0,1 - 0,1 - Grov- og finpudsede overflader – udførelse 44626 0,6 - 0,6 - Overfladebehandling med kalkning af murværk 44670 0,4 - 0,4 - Restaurering af tavl i bindingsværk 44671 0,6 - 0,6 - Dekorationer i gulv- og vægfliser 47125 0,4 - 0,4 - Terrazzo – udførelse af gulve og plader 47126 1 - 1 - Udførelse af designelementer i vådrum 47127 0,4 - 0,4 - Glasbyggesten i boliger 47131 0,2 - 0,2 - Flisegulve – udførelse 47132 0,4 - 0,4 - Avanceret flisearbejde 47133 1 - 1 - Tunge væg- og gulvkonstruktioner til brug i vådrum 47135 0,4 - 0,4 - Murede overlukninger - konstruktion og udførelse 49246 1 - 1 -

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
18. februar 2025
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til murer | TheLawyer.sh