Bekendtgørelse om udførelse af syn af erhvervskøretøjer ved vejsiden

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende erhvervskøretøjer med en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på over 25 km/t. :

1. Motorkøretøjer i køretøjsklasse M2 og M3, fortrinsvist konstrueret og fremstillet til befordring af personer og deres bagage, med mere end otte siddepladser foruden førerens siddeplads.
2. Motorkøretøjer i køretøjsklasse N2 og N3, fortrinsvist konstrueret og fremstillet til godstransport med en totalvægt på over 3,5 tons.
3. Påhængskøretøjer i køretøjsklasse O3 og O4, konstrueret og fremstillet til godstransport eller personbefordring såvel som til personers ophold og med en totalvægt på over 3,5 tons.
4. Hjultraktorer, der navnlig anvendes på offentlig vej til erhvervskørsel, og som har en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på over 40 km/t.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Køretøj: Ethvert motorkøretøj, som ikke kører på skinner, eller påhængskøretøjer dertil.
2. Motorkøretøj: Ethvert selvkørende motorkøretøj på hjul med en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på over 25 km/t.
3. Påhængskøretøj: Et køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af et andet køretøj. Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn og påhængsredskab.
4. Last: Alt gods, som normalt placeres i eller på den del af køretøjet, der er konstrueret til at bære en last, og som ikke er permanent fastgjort til køretøjet, herunder genstande i lastbærende enheder som f.eks. tremmekasser, veksellad eller containere på køretøjer.
5. Erhvervskøretøj: Et motorkøretøj og dets påhængskøretøj eller sættevogn, som fortrinsvist anvendes til godstransport eller passagerbefordring i erhvervsmæssigt øjemed, såsom transport mod vederlag eller for egen regning, eller til andre erhvervsmæssige formål.
6. Køretøj, der er registreret i en medlemsstat: Et køretøj, der er registreret eller taget i brug i en medlemsstat.
7. Syn ved vejsiden: En uvarslet teknisk kontrol af et erhvervskøretøj, som gennemføres af Færdselsstyrelsen eller under dennes direkte tilsyn.
8. Teknisk kontrol (syn): Inspektion i overensstemmelse med artikel 3, nr. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF.
9. Synsrapport: En prøvningsrapport om teknisk kontrol, som udstedes af den kompetente myndighed eller en synsvirksomhed, og som indeholder resultatet af den tekniske kontrol.
10. Kompetent myndighed: En myndighed eller et offentligt organ, der er udpeget af en medlemsstat som ansvarlig for forvaltningen af systemet for syn ved vejsiden, herunder at udføre sådanne syn, når dette er relevant.
11. Inspektør: En person, der er godkendt af Færdselsstyrelsen til at foretage indledende eller detaljerede syn ved vejsiden.
12. Mangler: Tekniske defekter og andre tilfælde af manglende overensstemmelse, der er konstateret under et syn ved vejsiden.
13. Samordnet syn ved vejsiden: Et syn ved vejsiden, der gennemføres i fællesskab af to eller flere medlemsstaters kompetente myndigheder.
14. Mobil synsenhed: Et transportabelt system af synsudstyr, som er nødvendigt for at udføre mere detaljerede syn ved vejsiden, og som er bemandet med inspektører, der er kompetente til at foretage mere detaljerede syn ved vejsiden.
15. Særligt udpeget synsanlæg ved vejsiden: Et særligt udpeget, bestemt eller fast område til foretagelse af det indledende og/eller mere detaljerede syn ved vejsiden, som også kan være udstyret med permanent installeret kontroludstyr.
16. LED-skilt: Et skilt med dioder eller LED-skærm, der kan bringes til at lyse med en rød tekstanvisning, og som er udstyret køretøjet, så det er synligt bagfra.
17. Stopskilt: Et håndholdt skilt med tekst i hvid farve på rød baggrund.

§ 3. Syn af erhvervskøretøjer ved vejsiden efter § 11, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, omfatter indledende syn, jf. § 8, og detaljerede syn, jf. §§ 10-13, som udføres af inspektører fra Færdselsstyrelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Færdselsstyrelsens inspektører kan anvise og ledsage køretøjer til et kontrolsted med henblik på at gennemføre et indledende syn ved vejsiden, jf. § 8, eller et detaljeret syn ved vejsiden, jf. §§ 10-13. Stk. 3. Færdselsstyrelsens inspektører skal have viden om betydningen af anvendelse af signalgivning m.v. i forbindelse med anvisning og ledsagelse af køretøjer til kontrolsteder samt forståelse for færdselsregulering i almindelighed. Stk. 4. Inspektører skal ved udførelsen af det tekniske syn ved vejsiden være fri for enhver interessekonflikt, der vil kunne påvirke uvildigheden eller objektiviteten af deres afgørelser. Stk. 5. Aflønningen af inspektører må ikke være direkte forbundet med resultaterne af indledende eller mere detaljerede syn ved vejsiden. Stk. 6. Inspektører, som foretager indledende eller detaljerede syn ved vejsiden, skal være i besiddelse af kørekort til kategori C, D, B/E, C/E og D/E.

§ 4. Inspektører, som foretager indledende syn ved vejsiden, skal have forståelse for køretøjer og have relevant køretøjsteknisk viden, som gør dem i stand til at foretage en korrekt bedømmelse af køretøjer ved vejsiden. Inspektøren skal også have modtaget undervisning i lastsikring af gods i henhold til standard EN 12195-1. Stk. 2. Inspektører, som foretager detaljerede syn ved vejsiden, skal opfylde mindstekravene vedrørende kompetence og uddannelse efter bekendtgørelse om grunduddannelse og efteruddannelse af syns- og omsynsmedarbejdere. Inspektører skal også have modtaget undervisning i lastsikring af gods i henhold til standarderne i afsnit I, pkt. 5, i bilag 3.

§ 5. Færdselsstyrelsens inspektører kan ved anvisning og ledsagelse af køretøjer til kontrolsteder, jf. § 3, stk. 2, anvende stopskilte og LED-skilte. Stk. 2. Kontrolsteder, hvor Færdselsstyrelsens inspektører udfører syn ved vejsiden, afmærkes efter behov med synlige afmærkningskegler. Stk. 3. Færdselsstyrelsen offentliggør på styrelsens hjemmeside oplysninger om de køretøjer, herunder om krav til udstyr, farve, logo m.v., samt inspektørers påklædning, der anvendes i forbindelse med anvisning og ledsagelse af køretøjer til kontrolsteder med henblik på gennemførelse af syn ved vejsiden.

Udvælgelse af køretøjer til syn ved vejsiden

§ 6. Ved udvælgelse af køretøjer til indledende syn ved vejsiden kan inspektører fortrinsvis udvælge køretøjer, der drives af virksomheder med en høj risikoprofil, jf. § 19. Stk. 2. Inspektører kan, ud over de tilfælde der er nævnt i stk. 1, udvælge et køretøj til indledende syn ved vejsiden vilkårligt eller ved mistanke om, at køretøjet udgør en risiko for trafiksikkerheden eller miljøet. Stk. 3. Inspektører skal ved udvælgelse af køretøjer og foretagelse af syn ved vejsiden afholde sig fra enhver forskelsbehandling på grund af førerens nationalitet eller køretøjets registrerings- eller ibrugtagningsland.

Forpligtelser for ejere, brugere og førere af køretøjet

§ 7. I køretøjer omfattet af § 1 skal en fysisk eller elektronisk synsrapport fra det seneste regelmæssige syn eller en kopi af denne opbevares i køretøjet. Derudover skal rapporten fra det seneste syn ved vejsiden opbevares i køretøjet, når den foreligger, enten i fysisk eller elektronisk form. Stk. 2. Elektronisk bevis for syn nævnt i stk. 1 kan også anvendes. Stk. 3. Ejere, brugere og førere af køretøjer omfattet af § 1 skal ved syn ved vejsiden samarbejde med inspektøren, herunder give adgang til køretøjet, dets dele og al relevant dokumentation med henblik på at foretage synet.

Indledende syn

§ 8. Køretøjer, udvalgt i medfør af § 6, underkastes et indledende syn ved vejsiden. Stk. 2. Ved et indledende syn ved vejsiden skal inspektøren udføre følgende:

1. Kontrollere den seneste synsrapport og rapport om syn ved vejsiden, der i overensstemmelse med § 7, stk. 1 og 2, skal opbevares i køretøjet.
2. Foretage en visuel vurdering af den tekniske tilstand af køretøjet.
3. Kontrollere om mangler, der er anført i den seneste rapport om syn ved vejsiden, er blevet udbedret. Stk. 3. Inspektøren kan i forbindelse med et indledende syn ved vejsiden foretage en visuel vurdering af fastgørelsen af køretøjets last i overensstemmelse med § 15. Stk. 4. Inspektøren kan foretage den tekniske kontrol ved hjælp af enhver metode, der skønnes egnet med henblik på at træffe beslutning om at underkaste et køretøj et detaljeret syn ved vejsiden, jf. §§ 10-13, eller for at kræve, at manglerne omgående udbedres, jf. § 17.

§ 12. Et detaljeret syn ved vejsiden skal foretages ved anvendelse af en mobil synsenhed, ved en udpeget synsfacilitet ved vejsiden eller i en synsvirksomhed. Stk. 2. Mobile synsenheder og udpegede synsfaciliteter ved vejsiden skal råde over udstyr, som egner sig til at foretage et detaljeret syn ved vejsiden, herunder det udstyr, som er nødvendigt til at bedømme tilstanden af køretøjets bremser og bremseevne, styreapparat, ophæng og gener. Stk. 3. Råder mobile synsenheder eller udpegede synsfaciliteter ved vejsiden ikke over det udstyr, der er nødvendigt for at kontrollere et punkt, der er angivet ved et indledende syn, kan inspektøren træffe beslutning om, at køretøjet skal føres til en anden synsfacilitet, hvor et detaljeret syn af dette punkt kan udføres. Inspektøren ledsager køretøjet til kontrolstedet.

§ 15. Under et indledende syn efter § 8 eller under et detaljeret syn efter §§ 10-13 kan et køretøj underkastes kontrol af fastgørelsen af dets last i overensstemmelse med bilag 3 med henblik på at sikre, at lasten er fastgjort på en sådan måde, at den ikke er hindrende for sikker føring af køretøjet eller udgør en trussel mod liv, helbred, ejendom eller miljø, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Der kan foretages kontrol til verifikation af, om lastens forskellige dele, herunder i forhold til køretøjets vægge eller overflader, kun i minimalt omfang kan ændre placering indbyrdes, og at lasten ikke kan bevæge sig ud af lastrummet eller falde af lastfladen, jf. dog stk. 3. Denne kontrol kan udføres i alle driftssituationer, herunder nødsituationer og ved igangsætning op ad bakke. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis andet er gældende for transport af visse kategorier af gods såsom de kategorier, der er omfattet af den til enhver tid gældende Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej. Stk. 4. § 17 kan tilsvarende finde anvendelse ved væsentlige eller farlige mangler med hensyn til fastgørelse af last.

§ 16. De mangler, der konstateres under et indledende syn efter § 8 eller under et detaljeret syn efter §§ 10-13, klassificeres i en af følgende grupper:

1. Mindre mangler, som ikke har væsentlig indflydelse på køretøjets sikkerhed eller indvirkning på miljøet, og andre mindre uoverensstemmelser.
2. Væsentlige mangler, som kan påvirke køretøjets sikkerhed eller have indvirkning på miljøet eller udsætte andre trafikanter for risiko, og andre mere alvorlige uoverensstemmelser.
3. Farlige mangler, som udgør en direkte og umiddelbar risiko for trafiksikkerheden eller har indvirkning på miljøet. Stk. 2. Et køretøj med mangler i mere end én gruppe af de mangler, der er omtalt i stk. 1, klassificeres i den gruppe, der svarer til den alvorligste mangel. Stk. 3. Et køretøj med adskillige mangler inden for samme inspektionsområder som defineret i anvendelsesområdet for syn ved vejsiden omhandlet i bilag 2, pkt. 1, kan klassificeres i den næstfølgende gruppe af mangler, hvis det kan påvises, at den kombinerede virkning af disse mangler resulterer i en højere risiko for trafiksikkerheden.

Udbedring af mangler

§ 17. Konstaterer inspektøren væsentlige eller farlige mangler ved et indledende syn efter § 8 eller et detaljeret syn efter §§ 10-13, skal disse udbedres, inden køretøjet igen må benyttes på offentlig vej, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Konstaterer inspektøren, i forbindelse med et indledende syn eller et detaljeret syn, mangler, der ikke kræver øjeblikkelig udbedring, kan inspektøren træffe afgørelse om betingelser og tidsfrister for brug af køretøjet, inden manglerne er udbedret. Stk. 3. Konstaterer inspektøren mangler på et køretøj, der kræver hurtig eller omgående udbedring som følge af, at manglerne udgør direkte eller umiddelbar fare for trafiksikkerheden, kan inspektøren fastsætte påbud om indskrænkning af eller forbud mod brug af det pågældende køretøj, indtil disse mangler er udbedret. Stk. 4. Brugen af det i stk. 3 nævnte køretøj kan tillades, så køretøjet kan nå frem til et nærliggende værksted, hvor disse mangler kan udbedres på betingelse af, at manglerne på kontrolstedet er udbedret på en sådan måde, at køretøjet kan nå frem til værkstedet uden at udgøre en umiddelbar risiko for personer i køretøjet eller andre trafikanter. Stk. 5. Kan manglen ved køretøjet ikke afhjælpes på en sådan måde på kontrolstedet, at køretøjet kan nå sikkert frem til værkstedet, kan køretøjet bringes til et tilgængeligt sted, hvor det kan repareres.

Beslutning om indkaldelse til ekstraordinær kontrol

§ 18. Hvis der for et dansk registreret køretøj konstateres væsentlige eller farlige mangler, jf. § 16, kan inspektøren beslutte, at køretøjet skal underkastes en ekstraordinær kontrol inden for en nærmere fastsat frist, jf. § 12, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan for køretøjer, som er registreret i en anden medlemsstat, anmode den kompetente myndighed i det pågældende land om at foretage en ny teknisk kontrol af køretøjet. Stk. 3. Konstaterer inspektøren ved et indledende syn efter § 8 eller ved et detaljeret syn efter §§ 10-13 væsentlige eller farlige mangler ved et køretøj, som ikke er registreret i EU, kan Færdselsstyrelsen beslutte at underrette den kompetente myndighed i det land, hvor køretøjet er registreret.

Risikoklassificeringssystem

§ 19. For køretøjer nævnt i § 1, nr. 1-3, indføjes oplysningerne om antallet og alvorsgraden af de i bilag 2, og hvor det er relevant bilag 3, omhandlede mangler, der konstateres på køretøjer, der benyttes af individuelle virksomheder, i det risikoklassificeringssystem, der er indført i henhold til cirkulæreskrivelse nr. 120 af 11. december 2009. Stk. 2. Oplysninger om en virksomheds risikoprofil, som fremgår af risikoklassificeringssystemet, jf. stk. 1, kan anvendes af Færdselsstyrelsen til at foretage nøjere og hyppigere kontrol af virksomheder, der er vurderet som havende en høj risiko. Stk. 3. Til udarbejdelse af en risikoprofil på en virksomhed kan de kriterier, der er opstillet i bilag 1, anvendes. Stk. 4. Oplysninger, som er modtaget fra andre medlemsstaters kompetente myndigheder, kan anvendes til ajourføring af virksomhedernes risikoprofil, og til at foretage nøjere og hyppigere kontrol af virksomheder, der er vurderet som havende en høj risiko.

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1123 af 17. august 2023 om udførelse af syn af erhvervskøretøjer ved vejsiden ophæves.

Færdselsstyrelsen /Jacob Karkov Buch / Lisa Sode/

Bilag 1 Risikoklassificeringssystemets punkter

Risikoklassificeringssystemet skal danne grundlag for en målrettet udvælgelse af køretøjer, der drives af virksomheder, der klarer sig dårligt med hensyn til overholdelse af krav til køretøjets vedligeholdelse og trafiksikkerhed. Det skal tage hensyn til resultaterne fra både periodisk teknisk kontrol og syn ved vejsiden. Risikoklassificeringssystemet skal inddrage følgende parametre med henblik på at fastsætte den pågældende virksomheds risikoklassificering: — antal mangler — manglernes alvor — antallet af syn ved vejsiden eller periodiske og frivillige tekniske kontroller — tidsfaktor

1. Manglerne vægtes i henhold til deres alvor ved at anvende følgende faktorer: — Farlig mangel = 40 — Væsentlig mangel = 10 — Mindre mangel = 1
2. Udviklingen i en virksomheds (et køretøjs) situation afspejles ved at vægte »ældre« synsresultater (mangler) lavere end »nyere« ved at anvende følgende faktorer: — År 1 = sidste 12 måneder = faktor 3 — År 2 = 13.-24. måned = faktor 2 — År 3 = 25.-36. måned = faktor 1 Dette gælder kun ved beregningen af den samlede risikoklassificering.
3. Risikoklassificeringen beregnes ved hjælp af følgende formler: a) Formlen for den overordnede risikoklassificering hvor: RR = risikoklassificeringens samlede pointsum D Yi = samlet antal defekter 1., 2. og 3. år D Y1 = (#DD × 40) + (#MaD × 10) + (#MiD × 1) i år 1 DD = farlige mangler MaD = væsentlige mangler MiD = mindre mangler C = kontrol (syn ved vejsiden eller periodiske og frivillige tekniske kontroller) i år 1, 2, 3 b) Formlen for den årlige risikoklassificering hvor: AR = årlig risikoscore DD = farlige mangler MaD = væsentlige mangler MiD = mindre mangler C = kontrol (syn ved vejsiden eller periodiske og frivillige tekniske kontroller) Den årlige risiko anvendes til at vurdere udviklingen i en virksomhed i årenes løb. Klassificeringen af virksomheder (køretøjer) ud fra den samlede risikoklassificering skal foretages på en sådan måde, at de pågældende virksomheder (køretøjer) fordeles på følgende måde: — < 30 % lav risiko — 30 % – 80 % mellem risiko — > 80 % høj risiko.

Bilag 2 Omfanget af syn ved vejsiden

1. INSPEKTIONSOMRÅDER

1. Identifikation af køretøjet 1) Bremseudstyr 2) Styreapparat 3) Udsyn 4) Lygteudstyr og dele af det elektriske system 5) Aksler, hjul, dæk og affjedring 6) Chassis og dele fastgjort til chassis 7) Forskelligt udstyr 8) Gener 9) Yderligere kontrolpunkter for køretøjer til personbefordring i klasse M 2 og M 3 .

1. INSPEKTIONSKRAV Punkter, der kun kan kontrolleres ved hjælp af udstyr, er mærket med E. Punkter, der kun kan kontrolleres i en vis udstrækning uden anvendelse af udstyr, er mærket med + E. Hvis en inspektionsmetode angives som »visuel«, betyder det, at inspektøren foruden at se på de pågældende punkter i givet fald også skal afprøve dem, vurdere støj eller anvende andre passende inspektionsmetoder uden anvendelse af måleudstyr.

Syn ved vejsiden kan omfatte punkter i tabel 1, der også indeholder de anbefalede kontrolmetoder, der bør anvendes. Intet i dette bilag er til hinder for, at en inspektør kan benytte supplerende udstyr, hvor det er relevant, f.eks. en lift eller en grav. Kontrollen udføres ved hjælp af eksisterende teknikker og udstyr og uden brug af værktøj til at afmontere eller fjerne nogen del af køretøjet. Kontrollen kan også omfatte en verifikation af, om det pågældende køretøjs dele og komponenter svarer til de respektive sikkerhedskrav og miljømæssige krav, som var gældende på tidspunktet for godkendelse eller, hvis relevant, på tidspunktet for eftermontering. Hvis køretøjets konstruktion betyder, at kontrolmetoderne fastlagt i dette bilag ikke kan anvendes, udføres kontrollen i overensstemmelse med de anbefalede kontrolmetoder, som de kompetente myndigheder har accepteret. »Årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes« gælder ikke, når der henvises til krav, som ikke var foreskrevet i den gældende lovgivning om godkendelse af køretøjer på tidspunktet for den første registrering eller den første ibrugtagning, eller i kravene til eftermontering. 3. KONTROLLENS INDHOLD OG METODER, VURDERING AF MANGLER VED KØRETØJER Kontrollen skal omfatte de forhold, der betragtes som nødvendige og relevante, navnlig under hensyntagen til sikkerheden for så vidt angår bremser, dæk, hjul, stel og gener, og de anbefalede metoder anført i følgende tabel. Der foretages for hvert af de køretøjssystemer og -komponenter, der er genstand for kontrol, en individuel vurdering af mangler i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tabellen. Mangler, der ikke er anført i dette bilag, vurderes i forhold til de trafiksikkerhedsrisici, som de udgør. Punkt Metode Årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes Vurdering af mangler Mindre Væsent-lige Farlige 0. IDENTIFIKATION AF KØRETØJET 0.1. Nummerplader (hvis påbudt i henhold til kravene 1 ) Visuel inspektion. a) Nummerplade(r) mangler eller er så utilstrækkeligt fastgjort, at den/de kan forventes at falde af. X b) Påskrift mangler eller er ulæselig. X c) Ikke i overensstemmelse med køretøjets registreringspapirer. X 0.2. Køretøjets identifikations- /stel-/serienummer Visuel inspektion. a) Mangler eller forefindes ikke. X b) Ufuldstændigt, ulæseligt, tydeligvis forfalsket eller ikke i overensstemmelse med køretøjets registreringspapirer. X c) Køretøjets registreringspapirer ulæselige eller skrivefejl. X 1. BREMSEUDSTYR 1.1. Mekanisk tilstand og virkemåde 1.1.1. Pedalaksel til driftsbremse/ håndbremsearm Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. Bemærk: Køretøjer udstyret med bremsekraftforstærker bør inspiceres med slukket motor. a) Aksel for stram. X b) For stort slid eller slør. X 1.1.2. Pedalens/håndbremsearmens tilstand og betjeningsanord- ningens vandring Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. Bemærk: Køretøjer udstyret med bremsekraftforstærker bør inspiceres med slukket motor. a) For stor eller for lille uudnyttet vandring. X Bremse er ikke fuldt funktionsduelig eller er blokeret. X b) Betjeningsanordningen returnerer ikke korrekt. X Hvis funktionsduelighed påvirkes. X c) Skridsikker belægning på bremsepedal mangler, sidder løst eller er slidt glat. X 1.1.3. Vakuumpumpe eller kompressor og beholdere Visuel inspektion af komponenterne under normalt arbejdstryk. Kontrollér, hvor lang tid det tager vakuummet eller lufttrykket at nå et sikkert arbejdstryk, og kontrollér funktionen af alarmanordningen, flervejssikkerhedsventilen og overtryksventilen. a) Utilstrækkeligt lufttryk/vakuum til at aktivere bremsen mindst fire gange, efter at alarmanordningen har givet signal (eller trykmåleren er uden for det sikre område). X Aktivere bremsen mindst to gange efter at alarmanordningen har givet signal (eller trykmåleren er uden for det sikre område) X b) Tid til opnåelse af sikkert arbejdstryk er længere, end kravene tillader 1. X c) Flervejssikkerhedsventil eller overtryksventil virker ikke. X d) Lækager, der bevirker et mærkbart trykfald, eller hørlig luftudsivning. X e) Ydre beskadigelse, som kan forventes at påvirke bremseapparatets funktion. X Nødbremsevirkning ikke opfyldt X 1.1.4. Trykmåler eller -indikator med alarmanordning ved for lavt tryk Funktionel kontrol. Trykmåler eller -indikator virker ikke korrekt eller er defekt. X Lavt tryk angives ikke. X 1.1.5. Håndaktiveret bremseventil Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. a) Betjeningsanordning revnet, beskadiget eller for slidt. X b) Betjeningsanordning utilstrækkeligt fastgjort på ventil eller ventil utilstrækkeligt fastgjort. X c) Løse tilslutninger eller utætheder i systemet. X d) Utilfredsstillende funktion. X 1.1.6. Parkerings-bremseudløser, betjeningsarm, parkeringsbremse-tandkrans, elektronisk parkeringsbremser Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. a) Tandkransen spærrer ikke tilstrækkeligt. X b) Slid på betjeningsarmens aksel eller spærreanordningen. X For kraftigt slid. X c) For stor vandring i betjeningsarmen som tegn på forkert justering. X d) Udløser mangler, er beskadiget eller virker ikke. X e) Virker ikke korrekt, alarmanordning giver signal om defekt. X 1.1.7. Ventiler (bremseventiler, styreventiler, regulatorer mv.) Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. a) Ventil beskadiget eller for stor luftudsivning. X Hvis funktionsduelighed påvirkes. X b) For stort olieforbrug i kompressoren. X c) Ventil utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X d) Udsivning af bremsevæske. X Hvis funktionsduelighed påvirkes. X 1.1.8. Koblinger til bremser på påhængskøretøj (elektriske og pneumatiske) Afbryd og genetablér bremsesystemkobling mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøjet. a) Tap eller selvlukkende ventil defekt. X Hvis funktionsduelighed påvirkes. X b) Tap eller ventil utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X Hvis funktionsduelighed påvirkes. X c) For store utætheder. X Hvis funktionsduelighed påvirkes. X d) Virker ikke korrekt. X Bremseaktivering påvirkes. X 1.1.9. Ekstra trykluftbeholder Visuel inspektion. a) Beholder lettere beskadiget eller svagt tæret. X Beholder svært beskadiget, tæret eller utæt. X b) Aftapningsanordning virker ikke. X c) Beholder utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X 1.1.10. Servobremse-aggregat, hovedcylinder (hydrauliske systemer) Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet hvis muligt. a) Servoforstærker defekt eller virker ikke. X Hvis ude af funktion. X b) Hovedcylinder defekt, men bremser kan stadig aktiveres. X Hovedcylinder defekt eller utæt. X c) Hovedcylinder utilstrækkeligt fastgjort, men bremser kan stadig aktiveres. X Hovedcylinder utilstrækkeligt fastgjort. X d) Utilstrækkelig mængde bremsevæske under MIN- mærke. X Mængde bremsevæske i væsentlig grad under MIN- mærke. X Bremsevæskeniveau ikke synligt. X e) Dæksel på hovedcylinder mangler. X f) Kontrollampe for bremsevæske lyser eller er defekt. X g) Advarselsanordning for bremsevæskeniveau virker ikke korrekt. X 1.1.11. Faste bremserør Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet hvis muligt. a) Overhængende fare for svigt eller brud. X b) Utætheder i rør eller tilslutninger (trykluftsbremseapparater). X Utætheder i rør eller tilslutninger (hydrauliske bremseapparater). X c) Rør beskadigede eller stærkt tærede. X Bremsers funktion påvirkes i form af blokering eller overhængende risiko for udsivning. X d) Rør forkert monteret. X Risiko for beskadigelse. X 1.1.12. Bremseslanger Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet hvis muligt. a) Overhængende fare for svigt eller brud. X b) Slanger beskadigede, gnidende, snoede eller for korte. X Slanger beskadigede eller gnidende. X c) Utætheder i slanger eller tilslutninger (trykluftsbremseapparater). X Utætheder i slanger eller tilslutninger (hydrauliske bremseapparater). X d) Slanger spiles ud under tryk. X Streng hindret. X e) Slanger porøse. X 1.1.13. Bremsebakker og -klodser Visuel inspektion. a) Bakke eller klods for slidt (minimumsmærke nået). X Bakke eller klods for slidt (minimumsmærke ikke synligt). X b) Bakke eller klods tilsmudset (olie, fedt osv.). X Bremseevne påvirket. X c) Bakke eller klods mangler eller er forkert monteret. X 1.1.14. Bremsetromler, bremseskiver Visuel inspektion. a) Tromle eller skive slidt X Tromle eller skive stærkt ridset, revnet, utilstrækkeligt fastgjort eller har brud. X b) Tromle eller skive tilsmudset (olie, fedt osv.). X Bremseevne alvorligt påvirket. X c) Tromle eller skive mangler. X d) Ankerplade utilstrækkeligt fastgjort. X 1.1.15. Bremsekabler, stænger, arme, forbindelsesled Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet hvis muligt. a) Kabel beskadiget eller har knuder. X Bremseevne påvirket. X b) Komponent stærkt slidt eller tæret. X Bremseevne påvirket. X c) Løst kabel, stang eller forbindelsesled. X d) Kabelstyr defekt. X e) Bremsesystemets frie bevægelse begrænset. X f) Unormal bevægelse af arme/forbindelsesled som tegn på forkert justering eller stærkt slid. X 1.1.16. Bremseaktuatorer (herunder fjederbremser og hydrauliske cylindre) Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet hvis muligt. a) Aktuator revnet eller beskadiget. X Bremseevne påvirket X b) Aktuator utæt. X Bremseevne påvirket. X c) Aktuator utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X Bremseevne påvirket. X d) Aktuator stærkt tæret. X Kan forventes at revne. X e) For lille eller for stor vandring i arbejdsstempel eller membran. X Bremseevne påvirket (manglende frigang). X f) Støvhætte beskadiget. X Støvhætte mangler eller er stærkt beskadiget. X 1.1.17. Automatisk ventil for lastafhængig bremsekraft-regulering Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet hvis muligt. a) Forbindelse defekt. X b) Forbindelse forkert justeret. X c) Ventil har sat sig fast eller virker ikke. (ABS virker). X Ventil har sat sig fast eller virker ikke. X d) Ventil mangler (hvis påkrævet). X e) Dataplade mangler. X f) Data ulæselige eller ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 1.1.18. Justerings-anordninger og indikatorer Visuel inspektion. a) Justeringsanordning beskadiget, har sat sig fast eller bevæger sig unormalt, har stærkt slid eller er forkert justeret. X b) Justeringsanordning defekt. X c) Monteret eller udskiftet forkert. X 1.1.19. Retardersystem (hvis monteret eller påbudt) Visuel inspektion. a) Løs forbindelse eller montering. X Hvis funktionsduelighed påvirkes. X b) Systemet er tydeligvis defekt eller mangler. X 1.1.20. Automatisk aktivering af anhængerbremser Afbryd bremsekobling mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøjet. Påhængskøretøjets bremse virker ikke automatisk, når koblingen er afbrudt. X 1.1.21. Samlede bremseapparat Visuel inspektion. a) Andet bremseudstyr (f.eks. frostvæskepumpe, lufttørrer osv.) beskadiget udvendigt eller stærkt tæret på en måde, som påvirker bremseapparatet negativt. X Bremseevne påvirket. X b) Udsivning af luft eller frostvæske. X Systemets funktionsduelighed påvirkes. X c) Enhver komponent, der er utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X d) Uforsvarlig ændring af en given komponent 3 . X Bremseevne påvirket. X 1.1.22. Prøvetilslutninger (hvis monteret eller påbudt) Visuel inspektion. Mangler. X 1.1.23. Påløbsbremse Visuel inspektion og aktivering. Utilstrækkelig effektivitet. X 1.2. Driftsbremse - præstationer og virkning 1.2.1. Præstationer (E) Bremserne aktiveres gradvis op til maksimal bremsekraft under afprøvning på et bremsefelt. a) Utilstrækkelig bremsevirkning på et eller flere hjul. X Ingen bremsevirkning på et eller flere hjul. X b) Bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel. Eller køretøjet afviger ved bremseprøvepå vej stærkt fra sin kurs under opbremsningen. X Bremsevirkning på et hjul er mindre end 50 % af den højeste registrerede bremsevirkning på det andet hjul på samme aksel for styrende akslers vedkommende. X c) Bremsevirkning ikke gradvis (hug). X d) Funktionstid unormalt lang på et givet hjul. X e) Kraftige udsving i bremsevirkningen under hver fuldstændige hjulomdrejning. X 1.2.2. Virkning (E) Prøvning på et bremsefelt med den aktuelle vægt eller, såfremt en sådan ikke kan anvendes af tekniske årsager, under en prøvekørsel på vej ved anvendelse af en registrerende decelerationsmåler ( 1 ). Følgende minimumsbremsevirkninger opnås ikke ( 2 ): Klasse M 1 , M 2 og M 3 : 50 % ( 3 ) X Klasse N 1 : 45 % Klasse N 2 og N 3 : 43 % ( 4 ) Klasse O 3 og O 4 : 40 % ( 5 ) Mindre end 50 % af de ovennævnte værdier nået X 1.3. Nødbremse — præstationer og virkning (hvis der anvendes separate systemer) 1.3.1. Præstationer (E) Anvend den metode, der er beskrevet under punkt 1.2.1., hvis nødbremsesystemet er et separat system i forhold til driftsbremsesystemet. a) Utilstrækkelig bremsevirkning på et eller flere hjul. X Ingen bremsevirkning på et eller flere hjul X b) Bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel. Eller køretøjet afviger ved bremseprøve på vej stærkt fra sin kurs under opbremsningen. X Bremsevirkning på et hjul er mindre end 50 % af den højeste registrerede bremsevirkning på det andet hjul på samme aksel for styrende akslers vedkommende X c) Bremsevirkning ikke gradvis (hug). X 1.3.2. Bremsevirkning (E) Anvend den metode, der er beskrevet under punkt 1.2.2., hvis nødbremsesystemet er et separat system i forhold til driftsbremsesystemet. Bremsekraft under 50 % ( 6 ) af driftsbremsens nødvendige virkning som fastlagt i punkt 1.2.2 i forhold til den tilladte totalvægt. X Mindre end 50 % af de ovennævnte bremsevirkningsværdier, der er opnået i forhold til køretøjets masse under prøvningen. X 1.4. Parkeringsbremse — præstationer og virkning 1.4.1. Præstationer (E) Aktiver bremsen på et bremsefelt. Bremsen virker ikke på den ene side, eller ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen. X Mindre end 50 % af de i punkt 1.4.2. omhandlede bremsevirkningsværdier, der er opnået i forhold til køretøjets masse under prøvningen. X 1.4.2. Bremsevirkning (E) Prøvning på et bremsefelt. Hvis dette ikke er muligt, så under en testkørsel på vej med en indikerende eller registrerende decelerationsmåler. For alle køretøjer: Bremsekoefficienten er mindre end 16 % i forhold til den tilladte totalvægt; eller for motorkøretøjer: mindre end 12 % i forhold til køretøjets tilladte vogntogsvægt, idet den højeste værdi lægges til grund. X Mindre end 50 % af de ovennævnte bremsekoefficientsværdier, der er opnået i forhold til køretøjets masse under prøvningen X 1.5. Retarders ydeevne Visuel inspektion, og afprøv om muligt, om systemet virker. a) Bremsevirkning ikke gradvis (gælder ikke motorbremse). X b) Systemet virker ikke. X 1.6. Blokeringsfri bremser (ABS) Visuel inspektion og besigtigelse af advarselsanordningen og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Advarselsanordning virker ikke korrekt. X b) Advarselsanordning giver signal om fejl i systemet. X c) Hjulhastighedssensorer mangler eller er beskadigede. X d) Ledningsnet beskadiget. X e) Andre komponenter mangler eller er beskadigede. X f) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 1.7. Elektronisk bremsesystem (EBS) Visuel inspektion og besigtigelse af advarselsanordningen og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Advarselsanordning virker ikke korrekt. X b) Advarselsanordning giver signal om fejl i systemet. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X d) Cellebro mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøj eller sættevogn inkompatibel eller mangler. X 1.8. Bremsevæske Visuel inspektion. Bremsevæsken forurenet eller med bundfald. X Overhængende fare for svigt. X 2. STYREAPPARAT 2.1. Mekanisk tilstand 2.1.1. Styreapparatets tilstand Visuel inspektion af styreapparatet, idet rattet drejes. a) Sektoraksel snoet eller noter slidte. X Funktionsduelighed påvirket. X b) Sektoraksel stærkt slidt. X Funktionsduelighed påvirket. X c) For stor vandring i sektoraksel. X Funktionsduelighed påvirket. X d) Udsivning. X Dråbedannelse. X 2.1.2. Fastgørelse af styrehus Visuel inspektion af fastgørelsen af styrehuset til chassiset, idet rattet drejes med og mod uret. a) Styrehus ikke korrekt fastgjort. X Monteringsdele sidder løst i farlig grad eller synlige slidspor mod chassis og karrosseri. X b) Udvidede fastgørelseshuller i chassis. X Monteringsdele påvirkes i alvorlig grad. X c) Fastgørelsesbolte mangler eller har brud. X Monteringsdele påvirkes i alvorlig grad. X d) Styrehus har brud. X Husets stabilitet eller fastgørelse påvirkes. X 2.1.3. Styreapparatets deles tilstand Visuel inspektion af styredele for slid, brud og sikkerhed, idet rattet drejes med og mod uret. a) Relativ bevægelse mellem dele, som bør udbedres. X For stor vandring eller kan forventes at ville løsnes. X b) For stort slid ved samlinger. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X c) Brud på eller deformation af en given del. X Funktionsduelighed påvirkes. X d) Låseanordninger mangler. X e) Skævhed i dele (f.eks. forbindelsesstang eller styrestang). X f) Uforsvarlig ændring 3 . X Funktionsduelighed påvirkes. X g) Støvhætte beskadiget eller forringet. X Støvhætte mangler eller er i alvorligt forringet tilstand. X 2.1.4. Aktivering af styreapparatets dele Visuel inspektion af styredele for slid, brud og sikkerhed, idet rattet drejes med og mod uret med dækkene på jorden og motoren kørende (servostyring). a) Bevægende styredele rammer en fastmonteret del af chassiset. X b) Styrestop fungerer ikke eller mangler. X 2.1.5. Servostyring Undersøg styreapparatet for udsivning, og kontrollér væskestanden i hydraulikvæskebeholderen (hvis synlig). Kontrollér, at servostyringssystemet virker med hjulene på jorden og motoren kørende. a) Væskeudsivning. X b) Utilstrækkelig mængde væske (under MIN-mærket). X Utilstrækkelig beholder. X c) Anordning virker ikke. X Styreevne påvirkes. X d) Anordning har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort. X Styreevne påvirkes. X e) Skævhed i eller tilsmudsning af komponenter. X Styreevne påvirkes X f) Uforsvarlig ændring 3 . X Styreevne påvirkes. X g) Kabler/slanger beskadigede eller stærkt tærede. X Styreevne påvirkes. X 2.2. Rat, ratsøjle og styr 2.2.1. Rattets tilstand Med hjulene på jorden skub og træk rattet i lige linje med ratsøjlen, og skub rattet i forskellige retninger vinkelret på ratsøjlen. Visuel inspektion af slør og fleksible samlingers eller kardanleds tilstand. a) Relativ bevægelse mellem rat og ratsøjle som tegn på løshed. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X b) Fastholdelsesanordning på ratnav mangler. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X c) Brud på eller løshed i ratnav, ratkrans eller rateger. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X d) Uforsvarlig ændring 3 . X 2.2.2. Ratsøjle og styretøjsdæmpere Skub og træk rattet i lige linje med ratstammen, og skub rattet i forskellige retninger vinkelret på ratstammen. Visuel inspektion af slør og fleksible samlingers eller kardanleds tilstand. a) For stor vandring op eller ned i midten af rattet. X b) For stor vandring i toppen af ratstammen radiært fra ratstammens akse. X c) Forbindelsesslanger i forringet tilstand. X d) Fastgørelse defekt. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X e) Uforsvarlig ændring. 3 X 2.3. Slør i styreapparat Med motoren kørende (for køretøjer med servostyring) og hjulene pegende lige frem drejes let på rattet med uret og mod uret så langt som muligt, uden at hjulene bevæges. Visuel inspektion af frigang. For kraftig frigang i rattet (f.eks. bevægelse af et punkt på ratkransen med mere end en femtedel af rattets diameter) eller manglende overensstemmelse med kravene 1 . X Styreevnens sikkerhed påvirkes. X 2.4. Sporing af hjul (X) 2 Visuel inspektion. Åbenbar manglende sporing. X Ligeud-kørsel påvirkes; retningsstabilitet påvirkes. X 2.5. Drejeled på påhængskøretøjs styrende aksel Visuel inspektion eller ved hjælp af en egnet ratslørsmåler a) Komponent lettere beskadiget. X Komponent svært beskadiget eller revnet. X b) For stort slid. X Ligeud-kørsel påvirkes; retningsstabilitet påvirkes. X c) Fastgørelse defekt. X Fastgørelse påvirkes i alvorlig grad. X 2.6. Elektronisk servostyring (EPS) Visuel inspektion og kontrol af overensstemmelse mellem rattets vinkel og hjulenes vinkel, når motoren startes og slukkes, og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Fejlindikatorlampen for elektronisk servostyring giver signal om en given fejl i systemet. X b) Servoforstærkning virker ikke. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 3. UDSYN 3.1. Synsfelt Visuel inspektion fra førersædet. Hindring inden for førerens synsfelt, som i væsentlig grad påvirker dennes udsyn foran eller til siderne (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). X Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle ikke synlige. X 3.2. Rudernes tilstand Visuel inspektion. a) Revnet eller misfarvet rude eller gennemsigtigt panel (hvis tilladt) (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). X Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle ikke synlige. X b) Rude eller gennemsigtigt panel (herunder reflekterende eller farvet folie), som ikke opfylder specifikationerne i kravene 1 , (uden for området, der rengøres af forrudeviskere) X Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle ikke synlige. X c) Rude eller gennemsigtigt panel i uacceptabel stand. X Udsynet hæmmes i høj grad inden for området, der rengøres af forrudeviskere. X 3.3. Førerspejle eller spejlanordninger Visuel inspektion. a) Spejl eller anordning mangler eller er ikke monteret i henhold til kravene 1 (mindst to spejlanordninger står til rådighed). X Færre end to spejlanordninger står til rådighed. X b) Spejl eller anordning lettere beskadiget eller sidder løst. X Spejl eller anordning virker ikke, er svært beskadiget, sidder løst eller er utilstrækkeligt fastgjort. X c) Nødvendigt synsfelt ikke dækket. X 3.4. Forrudeviskere Visuel inspektion og aktivering. a) Viskere fungerer ikke eller mangler. X b) Viskerblad defekt. X Viskerblad mangler eller er tydeligvis defekt. X 3.5. Forrudevaskere Visuel inspektion og aktivering. Vaskere fungerer ikke tilfredsstillende (manglende sprinklervæske, selvom pumpen virker, eller sprinklerdyser ikke korrekt indstillet). X Vaskere virker ikke. X 3.6. Afdugningsanlæg (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. Anlæg virker ikke eller er tydeligvis defekt. X 4. LYGTER, REFLEKSANORDNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR 4.1. Forlygter 4.1.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte/lyskilde defekt eller mangler (ved flere lygter/lyskilder; for LED: mindre end 1/3 virker ikke). X Ved enkelt lygte/lyskilde; for LED: udsyn påvirkes i alvorlig grad. X b) Lygte (parabol og glas) defekt eller mangler. X Lygte (parabol og glas) svært defekte eller mangler. X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X 4.1.2. Indstilling Visuel inspektion og aktivering. a) Forlygte tydeligvis fejljusteret X b) Lyskilde er ikke korrekt monteret 4.1.3. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 (antal forlygter der tænder samtidig). X Forlygternes maksimalt tilladte lysstyrke overskrides. X b) Betjeningsanordnings funktion forringet. X 4.1.4. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) Produkter på glasset eller lyskilden, som tydeligvis mindsker lysintensiteten eller ændrer farven af det udsendte lys. X c) Lyskilde og lygte passer ikke sammen. X 4.1.5. Indstillingsanordning (hvis påbudt) Visuel inspektion og aktivering hvis muligt. a) Anordning virker ikke. X b) Manuel anordning kan ikke betjenes fra førersædet. X 4.1.6. Forlygteviskere (hvis påbudt) Visuel inspektion og aktivering hvis muligt. Anordning virker ikke. X For gasudladningslamper. X 4.2. Positionslygter for og bag, sidemarkeringslygter, endemarkeringslygter og dagslyslampe 4.2.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt. X b) Glas defekt. X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X (kan i alvorlig grad forventes at falde af). X 4.2.2. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Baglygter samt sidemarkeringslygter kan afbrydes, når forlygter er tændt. X b) Betjeningsanordnings funktion forringet. X 4.2.3. Opfyldelse af kravene 1 . Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Rødt lys fremad eller hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. X b) Produkter på glasset eller lyskilden, som mindsker lysintensiteten eller ændrer farven af det udsendte lys. X Rødt lys fremad eller hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. X 4.3. Stoplygter 4.3.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt (ved flere LED-lyskilder: mindre end 1/3 virker ikke). X Ved enkelte lyskilder; for LED: færre end 2/3 virker. X Ingen lyskilde fungerer. X b) Lettere defekt glas (ingen indvirkning på lys der udsendes). X Stærkt defekt glas (indvirkning på lys der udsendes). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.3.2. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Forsinket tænding. X Virker ikke. X b) Betjeningsanordnings funktion forringet. X 4.3.3. Opfyldelse af kravene 1 . Visuel inspektion og aktivering. Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. X 4.4. Retningsviserblinklygter og havariblink 4.4.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt (ved flere LED-lyskilder: mere end 1/3 virker). X Ved en enkelt lyskilde; for LED: færre end 2/3 virker. X b) Lettere defekt glas (ingen indvirkning på lys der udsendes. X Stærkt defekt glas (indvirkning på lys der udsendes). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.4.2. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 X Virker ikke. X 4.4.3. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering 7 ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.4.4. Blinkfrekvens Visuel inspektion og aktivering. Blinkfrekvens ikke i overensstemmelse med kravene 1 (frekvensen afviger mere end 25 %). X 4.5. Tågelygter for og bag 4.5.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt (ved flere LED-lyskilder: mindre end 1/3 virker ikke). X Ved en enkelt lyskilde; for LED: færre end 2/3 virker. X b) Lettere defekt glas (ingen indvirkning på lys der udsendes). X Stærkt defekt glas (indvirkning på lys der udsendes). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af eller blænder modkørende trafik. X 4.5.2. Indstilling (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. Tågeforlygtes indstilling tydeligvis forkert, når lysstrålen har en afskæringslinje (afskæringslinje for lav). X Afskæringslinje højere end forlygter til nærlys. X 4.5.3. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Virker ikke. X 4.5.4. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering 7 ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.6. Baklygter 4.6.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt. X b) Glas defekt. X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.6.2. Opfyldelse af kravene 1 . Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering 7 ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.6.3. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 X Baklygte kan tændes, uden at køretøjet er sat i bakgear. X 4.7. Bagnummerpladelygte 4.7.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte kaster lys direkte bagud eller afgiver hvidt lys direkte bagud. X b) Lyskilde defekt (ved flere lyskilder). X Lyskilde defekt (ved enkelte lyskilder). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.7.2. Opfyldelse af kravene 1 . Visuel inspektion og aktivering. System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.8. Refleksanordninger, (retroreflekterende) synlighedsmærkninger og markeringsplader bag 4.8.1. Tilstand Visuel inspektion. a) Reflekterende udstyr defekt eller beskadiget. X Refleksvirkningen påvirkes. X b) Refleks ikke forsvarligt fastgjort. X Kan forventes at falde af. X 4.8.2. Opfyldelse af kravene 1 . Visuel inspektion. Anordning, reflekteret farve eller position ikke i overensstemmelse med kravene 1. X Manglende eller reflekterende rød farve fremad eller hvid farve bagud. X 4.9. Påkrævede signallamper for belysningsudstyr 4.9.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. Virker ikke. X Virker ikke for lygter til fjernlys eller tågebaglygte. X 4.9.2. Opfyldelse af kravene 1 . Visuel inspektion og aktivering. Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.10. Elektriske forbindelser mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøj eller sættevogn Visuel inspektion: Undersøg om muligt forbindelsens elektriske gennemgang. a) Faste dele ikke forsvarligt fastgjort. X Løs stikkontakt. X b) Beskadiget eller forringet isolering. X Kan forventes at forårsage en kortslutning. X c) Påhængskøretøjs eller trækkende køretøjs elektriske forbindelser virker ikke korrekt. X Påhængskøretøjets stoplys virker ikke. X 4.11. Ledningsnet Visuel inspektion, herunder også i motorrummet (hvis relevant). a) Ledningsnet utilstrækkeligt eller uforsvarligt fastgjort. X Fastgørelsesdele sidder løst, berører skarpe kanter, konnektorer kan forventes at blive afbrudt. X Ledningsnet kan forventes at berøre varme dele, roterende dele eller stel, konnektorer kan forventes at blive afbrudt (relevante dele til bremser og styreapparat). X b) Ledningsnet i lettere forringet tilstand. X Ledningsnet i stærkt forringet tilstand. X Ledningsnet i ekstremt forringet tilstand (relevante dele til bremser og styreapparat). X c) Beskadiget eller forringet isolering. X Kan forventes at forårsage en kortslutning. X Overhængende risiko for brand og gnistdannelse. X 4.12. Ikkeobligatoriske lygter og refleksanordninger (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. a) En lygte/refleksanordning monteret i strid med kravene 1 . X Udsender/reflekterer rødt lys fremad eller hvidt lys bagud. X b) Lygtefunktion ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Antallet af forlygter, som virker samtidig, gør, at den tilladte lysstyrke overskrides; Udsender rødt lys fremad eller hvidt lys bagud X c) Lygte/refleksanordning ikke forsvarligt fastgjort X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.13. Batteri(er) Visuel inspektion. a) Utilstrækkeligt fastgjort. X Ikke korrekt fastgjort; kan forventes at forårsage en kortslutning. X b) Udsivning. X Udslip af farlige stoffer. X c) Afbryder defekt (hvis påbudt). X d) Sikringer defekte (hvis påbudt). X e) Utilstrækkelig ventilation (hvis påbudt). X 5. AKSLER, HJUL, DÆK OG AFFJEDRING 5.1. Aksler 5.1.1. Aksler + E Visuel inspektion ved hjælp af en ratslørsmåler, hvis tilgængelig. a) Brud på eller krum aksel. X b) Utilstrækkelig fastgørelse til køretøjet. X Stabiliteten forringes; funktionsduelighed påvirkes: for stor bevægelse i forhold til anordningerne. X c) Uforsvarlig ændring 3 . X Stabiliteten påvirkes, funktionsduelighed påvirkes, utilstrækkelig afstand til andre køretøjsdele eller kørebanen. X 5.1.2. Stubaksler + E Visuel inspektion ved hjælp af en ratslørsmåler, hvis tilgængelig. Påvirk hvert hjul med en lodret eller vandret kraft og bemærk, hvor stor bevægelsen mellem akselstang og stubaksel er. a) Brud på stubaksel. X b) For stort slid på drejetap og/eller bøsninger. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X c) For stor bevægelse mellem stubaksel og akselstang. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X d) Stubakseltap sidder løst på akslen. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X 5.1.3. Hjullejer + E Visuel inspektion ved hjælp af en ratslørsmåler, hvis tilgængelig. Vug hjulet eller påvirk hvert hjul med en vandret kraft og bemærk, hvor meget hjulet løftes i forhold til stubakslen. a) For stort slør i et hjulleje. X Retningsstabilitet påvirkes; fare for sammenbrud. X b) Hjulleje for stramt eller blokeret. X Fare for overophedning; fare for sammenbrud. X 5.2. Hjul og dæk 5.2.1. Hjulnav Visuel inspektion. a) Hjulmøtrikker eller -bolte mangler eller sidder løst. X Fastgørelsesdel mangler eller er løs i en sådan grad, at trafiksikkerheden påvirkes i meget alvorlig grad. X b) Nav slidt eller beskadiget. X Nav slidt eller beskadiget på en måde, der påvirker en forsvarlig fastgørelse af hjul. X 5.2.2. Hjul Visuel inspektion af begge sider af hvert hjul, når køretøjet står over en grav eller på en lift. a) Ethvert brud eller enhver svejsedefekt. X b) Ringe til fastgørelse af dæk ikke korrekt monteret. X Kan forventes at ville falde af. X c) Hjul meget skævt eller slidt. X En forsvarlig fastgørelse til navet påvirkes; en forsvarlig fastgørelse af dæk påvirkes. X d) Hjulstørrelse, teknisk udformning, kompatibilitet eller hjultype ikke i overensstemmelse med kravene 1 og påvirker trafiksikkerheden. X 5.2.3. Dæk Visuel inspektion af hele dækket ved at rulle køretøjet baglæns og forlæns. a) Dækstørrelse, belastningsevne, godkendelsesmærke eller hastighedsindeks ikke i overensstemmelse med kravene 1 og påvirker trafiksikkerheden. X Utilstrækkelig belastningsevne eller hastighedsindeks i forhold til den faktiske brug; dæk berører andre faste køretøjsdele, og påvirker derved kørslen. X b) Dæk på samme aksel eller på tvillingehjul har forskellig størrelse. X c) Dæk på samme aksel er af forskellig type (radialdæk/ diagonaldæk). X d) Enhver alvorlig beskadigelse eller flænge i dæk. X Tråd synlig eller beskadiget. X e) Dækkets slidindikator bliver synlig. X Dækmønsterdybde ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X f) Dæk gnider mod andre komponenter (fleksible afskærmningsanordninger). X Dæk gnider mod andre komponenter (trafiksikkerheden påvirkes ikke). X g) Regummierede dæk ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Trådbeskyttelseslaget påvirkes. X 5.3. Affjedring 5.3.1. Fjedre og stabilisator + E Visuel inspektion ved hjælp af en ratslørsmåler, hvis tilgængelig. a) Utilstrækkelig fastgørelse af fjedre til chassis eller aksel. X Relativ bevægelse er synlig,. fastgørelsesdelene sidder løst i meget alvorlig grad. X b) Fjederkomponent er beskadiget eller har brud. X Hovedfjeder (bladfjeder) eller ekstra bladfjedre påvirkes i meget alvorlig grad. X c) Fjeder mangler. X Hovedfjeder (bladfjeder) eller ekstra bladfjedre påvirkes i meget alvorlig grad. X d) Uforsvarlig ændring 3 . X Utilstrækkelig afstand til køretøjets øvrige dele; fjedersystem virker ikke. X 5.3.2. Støddæmpere Visuel inspektion. a) Utilstrækkelig fastgørelse af støddæmpere til chassis eller aksel. X Støddæmper sidder løst. X b) Beskadiget støddæmper med tegn på alvorlig utæthed eller defekt. X c) Støddæmper mangler. X 5.3.3. Torsionsrør, radiusarme, bærearme og affjedringsarme + E Visuel inspektion ved hjælp af en ratslørsmåler, hvis tilgængelig. a) Utilstrækkelig fastgørelse af komponent til chassis eller aksel. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X b) En beskadiget eller kraftigt tæret komponent. X Komponentens stabilitet påvirkes, eller komponenten har brud X c) Uforsvarlig ændring 3 . X Utilstrækkelig afstand til køretøjets øvrige dele; system virker ikke. X 5.3.4. Affjedringsled + E Visuel inspektion ved hjælp af en ratslørsmåler, hvis tilgængelig a) For stort slid i drejetap og/eller bøsninger eller i affjedringsled. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X b) Støvhætte er i alvorligt forringet tilstand. X Støvhætte mangler eller har brud. X 5.3.5. Luftaffjedring Visuel inspektion a) Anordning virker ikke. X b) Komponent beskadiget, ændret eller forringet på en måde, som ville påvirke anordningens funktion negativt. X Systemets funktionsduelighed påvirkes i alvorlig grad. X c) Hørlig udsivning i anordning. X d) Uforsvarlig ændring. X 6. CHASSIS OG DELE FASTGJORT TIL CHASSIS 6.1. Chassis eller ramme og dertil fastgjorte dele 6.1.1. Almindelig tilstand Visuel inspektion a) Et mindre brud på eller deformation af en side eller travers. X Et alvorligt brud på eller deformation af en side eller travers. X b) Utilstrækkelig fastgørelse af forstærkningsplader eller befæstninger. X Flertallet af befæstningerne løse; dele er ikke tilstrækkeligt solide. X c) For kraftig tæring, som påvirker samlingernes styrke. X Dele er ikke tilstrækkeligt solide. X 6.1.2. Udstødningsrør og lyddæmpere Visuel inspektion a) Utilstrækkeligt fastgjort eller utæt udstødningssystem. X b) Dampe trænger ind i førerkabine eller passagerkabine. X Fare for ombordværende personer. X 6.1.3. Brændstoftank og -rør (herunder brændstoftank til opvarmning og rør) Visuel inspektion, anvend apparat til lækagedetektering, når det drejer sig om LPG/CNG/ LNG-systemer. a) Utilstrækkeligt fastgjort tank eller rør, hvilket medfører særlig brandfare. X b) Brændstoflækage eller tankdæksel mangler eller er defekt. X Brandfare; For stort udslip af farlige stoffer. X c) Slidte rør. X Beskadigede rør. X d) Stophane (hvis påbudt) virker ikke korrekt. X e) Brandrisiko pga. : - brændstofudsivning - brændstoftank eller udstødning ikke korrekt afskærmet - motorrummets tilstand. X f) LPG/CNG/LNG-system eller brintsystem ikke i overensstemmelse med kravene 1 ; en del af systemet defekt. X 6.1.4. Kofangere, sidebeskyttelse og underkøringsværn Visuel inspektion. a) Løshed eller beskadigelse kan forventes at forårsage skade ved strejf eller kontakt. X Dele kan forventes at falde af; funktionsduelighed påvirkes i høj grad. X b) Anordning tydeligvis ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 6.1.5. Fastgørelses-anordning til reservehjul (hvis monteret) Visuel inspektion. a) Anordning ikke i korrekt stand. X b) Anordning har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort. X c) Reservehjul ikke forsvarligt fastgjort X Meget alvorlig risiko for, at det falder af. X 6.1.6. Mekanisk kobling og trækanordning + E Visuel inspektion for slid og korrekt funktion med særlig vægt på monteret sikkerhedsudstyr og/eller brug af måleapparat. a) Komponent beskadiget, defekt eller revnet (hvis den ikke er i brug). X Komponent beskadiget, defekt eller revnet (hvis den er i brug). X b) For kraftigt slid i komponent. X Overskrider opslidningsgrænse. X c) Fastgørelse defekt. X Eventuelle løse fastgørelsesdele med meget alvorlig risiko for at falde af. X d) Sikkerhedsudstyr mangler eller virker ikke korrekt. X e) Koblingsindikator virker ikke. X f) Skjuler nummerplade eller lygte (når anordningerne ikke er i brug). X Nummerplade ulæselig (når anordningerne ikke er i brug). X g) Uforsvarlig ændring 3 (sekundære dele). X Uforsvarlig ændring 3 (primære dele). X h) Kobling for svag eller inkompatibel eller ikke i overensstemmelse med kravene. X 6.1.7. Transmission Visuel inspektion. a) Løse eller manglende sikringsbolte. X Løse eller manglende sikringsbolte i en sådan grad, at det bringer trafiksikkerheden alvorligt i fare. X b) For kraftigt slid i aksellejer. X Meget alvorlig risiko for, at det løsnes eller revner. X c) For kraftigt slid i kardanled eller drivkæder/-remme. X Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner. X d) Forbindelsesslanger i forringet tilstand. X Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner. X e) Beskadiget eller bøjet aksel. X f) Lejehus har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at det løsnes eller revner. X g) Støvhætte er i alvorligt forringet tilstand. X Støvhætte mangler eller har brud. X h) Ulovlig ændring af drivlinjen. X 6.1.8. Motorophæng Visuel inspektion. Ophæng i forringet tilstand, tydeligvis beskadiget i alvorlig grad. X Ophæng sidder løst eller har brud. X 6.1.9. Motorydelse(X) 2 Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Betjeningsanordning ændret, hvilket påvirker sikkerheden og/eller miljøet. X b) Motor ændret, hvilket påvirker sikkerheden og/eller miljøet. X 6.2. Kabine og karrosseri 6.2.1. Tilstand Visuel inspektion. a) Løst eller beskadiget panel eller del kan forventes at forårsage skade. X Kan forventes at falde af. X b) Utilstrækkeligt fastgjort karrosseristolpe. X Stabiliteten påvirkes. X c) Mulighed for indsivning af dampe fra motor eller udstødning. X Fare for ombordværende personer X d) Uforsvarlig ændring 3 . X Utilstrækkelig afstand til roterende eller bevægelige dele og kørebanen. X 6.2.2. Fastgørelse Visuel inspektion. a) Karosseri eller kabine utilstrækkeligt fastgjort. X Stabiliteten påvirkes. X b) Karosseri/kabine tydeligvis ikke placeret lige på chassiset. X c) Utilstrækkelig eller manglende fastgørelse af karosseri/ kabine på chassis eller travers og om den er symmetrisk. X Utilstrækkelig eller manglende fastgørelse af karosseri/ kabine på chassis eller travers i en sådan grad, at det bringer trafiksikkerheden meget alvorligt i fare. X d) For kraftig tæring ved fastgørelsespunkter på selvbærende karosseri. X Stabiliteten påvirkes. X 6.2.3. Døre og dørlåse Visuel inspektion. a) Dør vil ikke åbne eller lukke korrekt. X b) Dør kan forventes at åbne utilsigtet eller vil ikke forblive lukket (skydedøre). X Dør kan forventes at åbne utilsigtet eller vil ikke forblive lukket (døre på hængsler). X c) Døre, hængsler, låse eller dørstolper er i en forringet tilstand. X Døre, hængsler, låse eller dørstolper mangler eller sidder løst. X 6.2.4. Gulv Visuel inspektion. Gulv utilstrækkeligt fastgjort eller i alvorligt forringet tilstand. X Ikke tilstrækkeligt stabil. X 6.2.5. Førersæde Visuel inspektion. a) Sæde med defekt struktur. X Løst sæde. X b) Justeringsanordning fungerer ikke korrekt. X Sædet sidder løst, eller ryglænet kan ikke fastspændes. X 6.2.6. Andre sæder Visuel inspektion. a) Sæder i defekt tilstand eller utilstrækkeligt fastgjort (sekundære dele). X Sæder i defekt tilstand eller utilstrækkeligt fastgjort (hoveddele). X b) Sæder ikke monteret i overensstemmelse med kravene 1 . X Tilladt antal sæder overskredet; placering ikke i overensstemmelse med godkendelse. X 6.2.7. Betjenings-anordninger Visuel inspektion og aktivering. Betjeningsanordning, der er nødvendig, for at køretøjet kan køre sikkert, virker ikke korrekt. X Driftens sikkerhed påvirkes. X 6.2.8. Trinbræt Visuel inspektion. a) Trin eller trinbøjle utilstrækkeligt fastgjort. X Ikke tilstrækkeligt stabil. X b) Trin eller bøjle i en tilstand, der kan forventes at forårsage skade på brugerne. X 6.2.9. Andet indvendigt og udvendigt tilbehør og udstyr. Visuel inspektion. a) Fastgørelse af andet tilbehør eller udstyr defekt. X b) Andet tilbehør eller udstyr ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Monterede dele kan forventes at forvolde personskader; driftens sikkerhed påvirkes. X c) Udsivning fra hydraulisk udstyr. X Omfattende udslip af farlige stoffer. X 6.2.10. Skærme, afskærmningsanordninger Visuel inspektion. a) Mangler, er løse eller kraftigt tærede. X Kan forventes at forvolde personskader; kan forventes at falde af. X b) Utilstrækkelig afstand til dæk/hjul (afskærmningsanordninger). X Utilstrækkelig afstand til dæk/hjul (stænklapper). X c) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Utilstrækkelig dækning af slidbanemønstret. X 7. FORSKELLIGT UDSTYR 7.1. Sikkerhedsseler/lukkeanordninger og fastholdelsesanordninger 7.1.1. Montering af sikkerhedsseler/ lukkeanordninger Visuel inspektion. a) Forankringspunkt i alvorligt forringet tilstand. X Stabiliteten påvirkes. X b) Forankring løs. X 7.1.2. Sikkerhedsselers/lukkeanordningers tilstand Visuel inspektion og aktivering. a) Påbudt sikkerhedssele mangler eller er ikke monteret. X b) Sikkerhedssele beskadiget. X Tegn på snit eller overbelastning X c) Sikkerhedssele ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X d) Lukkeanordning på sikkerhedssele beskadiget eller fungerer ikke korrekt. X e) Retraktor på sikkerhedssele beskadiget eller fungerer ikke korrekt. X 7.1.3. Kraftbegrænser på sikkerhedssele Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Kraftbegrænser mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.1.4. Selestrammere til sikkerhedsseler Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Selestrammer mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.1.5. Airbag Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Airbag mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X c) Airbag virker tydeligvis ikke. X 7.1.6. SRS-systemer Visuel inspektion af fejlindikatorlampen og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Fejlindikatorlampen for SRS giver signal om en given fejl i systemet X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.2. Ildslukker (X) 2 Visuel inspektion. a) Mangler. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Hvis påbudt (f.eks. taxier, busser, rutebiler osv.). X 7.3. Låse og tyverisikringsanordning Visuel inspektion og aktivering. a) Anordning forhindrer ikke, at køretøjet kan køre. X b) Defekt. X Låser eller blokerer utilsigtet. X 7.4. Advarselstrekant (hvis påbudt) (X) 2 Visuel inspektion. a) Mangler eller mangelfuld. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 7.5. Forbindskasse (hvis påbudt) (X) 2 Visuel inspektion. Mangler, mangelfuld eller ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 7.6. Stopklodser (hvis påbudt) (X) 2 Visuel inspektion. Mangler eller er ikke i god stand, utilstrækkelig stabilitet eller dimension. X 7.7. Lydsignalapparat Visuel inspektion og aktivering. a) Virker ikke korrekt. X Virker ikke. X b) Betjeningsanordning utilstrækkeligt fastgjort. X c) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Lydsignalet kan forventes at blive forvekslet med officielle sirener. X 7.8. Hastighedsmåler (speedometer) Visuel inspektion eller aktivering under testkørsel på vej eller elektronisk kontrol. a) Monteret i strid med kravene 1 . X Mangler (hvis påbudt). X b) Funktionsduelighed påvirkes. X Fungerer overhovedet ikke. X c) Kan ikke oplyses tilstrækkeligt. X Kan ikke oplyses overhovedet. X 7.9. Fartskriver (hvis monteret/påbudt) Visuel inspektion a) Ikke monteret i overensstemmelse med kravene 1 . X b) Virker ikke. X c) Plombering brudt eller mangler. X d) Monteringsplade mangler, er ulæselig eller ugyldig. X e) Tydelig manipulation. X f) Dækstørrelse ikke i overensstemmelse med kalibreringsparametrene. X 7.10. Hastighedsbegrænsende anordning (hvis monteret/påbudt) + E Visuel inspektion og aktivering, hvis anordningen forefindes. a) Ikke monteret i overensstemmelse med kravene 1 . X b) Virker tydeligvis ikke. X c) Ukorrekt fastsat hastighed (hvis dette kontrolleres). X d) Plombering brudt eller mangler. X e) Plade mangler eller er ulæselig. X f) Dækstørrelse ikke i overensstemmelse med kalibreringsparametrene. X 7.11. Kilometertæller hvis forefindes(X) 2 Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Tydelig manipulation (snyd) for at reducere eller give et forkert billede af køretøjets kilometerstand. X b) Virker tydeligvis ikke. X 7.12. Elektronisk stabilitets-kontrol (ESC) hvis monteret/påbudt (X) 2 Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Hjulhastighedssensorer mangler eller er beskadigede. X b) Ledningsnet beskadiget. X c) Andre komponenter mangler eller er beskadigede. X d) Afbryder beskadiget eller fungerer ikke korrekt. X e) Fejlindikatorlampen for ESC giver signal om en given fejl i systemet. X f) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 8. GENER 8.1. Støj 8.1.1. Støjdæmpnings-system + E Subjektiv vurdering (medmindre inspektøren vurderer, at støjniveauet kan være for højt, og der i dette tilfælde foretages en støjtest af et stillestående køretøj ved hjælp af en støjmåler). a) Støjniveau overskrider de tilladte grænser i kravene 1 . X b) En del af støjdæmpningssystemet sidder løst, er beskadiget, ukorrekt monteret, mangler eller er tydeligvis ændret på en måde, som ville påvirke støjniveauet negativt. X Meget alvorlig risiko for, at det falder af. X 8.2. Udstødning 8.2.1. Udstødning fra motor med styret tænding 8.2.1.1. Emissionskontroludstyr Visuel inspektion. a) Emissionskontroludstyr monteret af fabrikanten mangler, er ændret eller er tydeligvis defekt. X b) Utæthed, som ville påvirke emissionsmåling. X c) Fejlindikatorlampen følger ikke korrekt sekvens. X 8.2.1.2. Gasformig CF4-udledninger (E) For køretøjer op til emissionsklasse Euro 5 og Euro V ( 7 ): måling ved hjælp af en udstødningsgasanalysator i overensstemmelse med kravene 1 eller aflæsning af egendiagnosesystemet. Prøvning ved udstødningsrøret skal være standardmetoden til måling af udstødningsemissioner. På baggrund af en overensstemmelsesvurdering og under hensyntagen til den relevante typegodkendelseslovgivning kan medlemsstater tillade anvendelsen af egendiagnosesystemer i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger og andre krav. - For køretøjer op til emissionsklasse Euro 6VI ( 8 ): måling ved hjælp af en udstødningsgasanalysator i overensstemmelse med kravene 1 eller aflæsning af egendiagnosesystemet i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger og andre krav 1 . Målinger gælder ikke for totaktsmotorer. Alternativt måles med fjerndetektionsudstyr og bekræftes ved standardafprøvningsmetoder. a) Enten overstiger emissionen af forurenende luftarter de specifikke niveauer, som fabrikanten har angivet. X b) eller, såfremt denne oplysning ikke foreligger, overstiger CO-emissionen, for køretøjer, der ikke har et avanceret emissionskontrolsystem, 4,5 %, eller - 3,5 % i henhold til tidspunktet for første registrering eller ibrugtagning som angivet i kravene 1 . for køretøjer, der har et avanceret emissionskontrolsystem, - med motoren i tomgang: 0,5 % - ved høj tomgangshastighed: 0,3 % eller med motoren i tomgang: 0,3 % ( 7 ) ved høj tomgangshastighed: 0,2 % i henhold til tidspunktet for første registrering eller ibrugtagning som angivet i kravene 1 . X c) Lambda uden for området 1 ± 0,03 eller ikke i overensstemmelse med fabrikantens anvisning. X d) Aflæsning af egendiagnosesystemet viser en alvorlig fejl. X e) Fjerndetektionsudstyr viser, at kravene ikke er opfyldt. X 8.2.2. Udstødning fra motor med kompressionstænding 8.2.2.1. Emissions-kontroludstyr Visuel inspektion. a) Emissionskontroludstyr monteret af fabrikanten mangler eller er tydeligvis defekt. X b) Utæthed, som ville påvirke emissionsmåling. X c) Fejlindikatorlampen følger ikke korrekt sekvens. X d) Utilstrækkelig reagent, hvis relevant. X 8.2.2.2. Tæthed Køretøjer, der er registreret eller taget i brug inden 1. januar 1980, er undtaget fra dette krav. - For køretøjer op til emissionsklasse Euro 5 og Euro V ( 7 ): udstødningsgassens røgtæthed måles ved fri acceleration (ubelastet fra tomgang til tophastighed) i frigear med tilsluttet kobling eller aflæsning af egendiagnosesystemet. Prøvning ved udstødningsrøret skal altid være standardmetoden til måling af udstødningsemissioner. På baggrund af en overensstemmelsesvurdering kan medlemsstater tillade anvendelsen af egendiagnosesystemer i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger og andre krav. - For køretøjer op til emissionsklasse Euro 6 og Euro VI ( 7 ): udstødningsgassens røgtæthed måles ved fri acceleration (ubelastet fra tomgang til tophastighed) i frigear med tilsluttet kobling eller aflæsning af egendiagnosesystemet i henhold til fabrikantens anbefalinger og andre krav 1 a) For køretøjer, der er registreret eller taget i brug første gang efter den dato, der er angivet i kravene 1 tætheden overstiger det niveau, der er angivet på fabrikationsskiltet på køretøjet; X Klargøring af køretøjet: 1. Køretøjet kan kontrolleres uden klargøring, selv om det af sikkerhedsgrunde bør påses, at motoren er varm og i forsvarlig mekanisk stand. b) Hvis disse oplysninger ikke foreligger, eller der i henhold til kravene 1 ikke må anvendes referenceværdier, - for indsugningsdieselmotorer: 2,5 m -1 - for turboladede dieselmotorer: 3,0 m -1 eller for køretøjer, der er angivet i kravene 1 eller registreret eller taget i brug første gang efter datoen angivet i kravene 1 1,5 m -1 ( 9 ) eller 0,7 m -1 ( 7 ) X 2. Krav til klargøring: Motoren skal være helt varm, f.eks. skal motoroliens temperatur målt ved hjælp af en sonde i målepindsrøret være mindst 80 °C eller normal driftstemperatur, hvis den er lavere, eller motorblokkens temperatur skal målt ved infrarødt strålingsniveau være på mindst en tilsvarende temperatur. Hvis denne måling ikke er mulig på grund af køretøjets konstruktion, kan motorens normale driftstemperatur konstateres ved hjælp af andre metoder, f.eks. ved at motorventilatoren sætter i gang. Udstødningssystemet renses ved mindst tre frie accelerationscyklusser eller ved en tilsvarende metode. X Kontrolprocedure: 1. Motoren og eventuel turbolader sættes i tomgang, før hver enkelt fri accelerationscyklus påbegyndes. For dieselmotorer til tunge køretøjer betyder det, at der ventes mindst 10 sekunder, efter at gaspedalen er sluppet. 2. De enkelte frie accelerationscyklusser påbegyndes ved, at gaspedalen hurtigt (dvs. på under et sekund) og i én bevægelse, men uden voldsomhed, trædes helt i bund for at opnå maksimal indsprøjtning fra indsprøjtningspumpen. 3. Under hver fri accelerationscyklus skal motoren nå tophastigheden eller, hvis køretøjet har automatisk gear, den hastighed, som producenten har angivet, eller, hvis disse oplysninger ikke foreligger, to tredjedele af tophastigheden, før gaspedalen slippes. Dette kan kontrolleres ved f.eks. at overvåge motorens omdrejningstal eller ved at lade tilstrækkelig tid gå, fra gaspedalen trædes ned, til den slippes; det vil for køretøjer i klasse M 2 , M 3 , N 2 eller N 3 sige mindst 2 sekunder. 4. Et køretøj må kun kasseres, hvis det aritmetiske gennemsnit af mindst tre frie accelerationscyklusser ligger over grænseværdien. Dette kan beregnes ved at se bort fra målinger, der afviger betydeligt fra det målte gennemsnit, eller resultatet af andre statistiske beregninger, som tager hensyn til målingernes spredning. Medlemsstaterne kan begrænse antallet af kontrolcyklusser. 5. For at undgå unødvendig kontrol kan medlemsstaterne kassere køretøjer, hvis målte værdier ligger betydeligt over grænseværdien efter færre end tre frie accelerationscyklusser eller efter rensningscyklusserne. For på samme måde at undgå unødvendig kontrol kan medlemsstaterne godkende køretøjer, hvis målte værdier ligger betydeligt under grænseværdien efter færre end tre frie accelerationscyklusser eller efter rensningscyklusserne. ¬ Alternativt måles med fjerndetektionsudstyr og bekræftes ved standardafprøvningsmetoder. c) Fjerndetektionsudstyr viser, at kravene ikke er opfyldt X 8.3. Andre miljørelaterede punkter 8.3.1. Væskeudsivning En udsivning af anden væske end vand, der er for stor, og som kan forventes at skade miljøet eller udgøre en risiko for andre trafikanters sikkerhed. X Konstant dråbedannelse, der udgør en meget alvorlig risiko. X 9. YDERLIGERE KONTROLPUNKTER FOR KØRETØJER TIL PERSONBEFORDRING I KLASSE M 2 og M 3 9.1. Døre 9.1.1. Indgange og udgange Visuel inspektion og aktivering. a) Defekt ved aktivering. X b) Forringet tilstand. X Kan forventes at forvolde personskader. X c) Defekt nødbetjening. X d) Fjernbetjening af døre eller alarmanordninger defekt. X 9.1.2. Nødudgange Visuel inspektion og aktivering (hvis relevant). a) Defekt ved aktivering. X b) Nødudgangsskilte ulæselige. X Nødudgangsskilte mangler. X c) Hammer til at knuse ruder mangler. X d) Adgang blokeret. X 9.2. Afdugnings- og afrimningsanlæg (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. a) Virker ikke korrekt. X Påvirker driftens sikkerhed for køretøjet. X b) Emission af giftig gas eller udstødningsgas til førerkabinen eller passagerkabinen. X Fare for ombordværende personer. X c) Afrimningsanlæg (hvis påbudt) defekt. X 9.3. Ventilations- og opvarmningsanlæg (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. a) Defekt ved aktivering. X Risiko for ombordværende personer. X b) Emission af giftig gas eller udstødningsgas til førerkabinen eller passagerkabinen. X Fare for ombordværende personer. X 9.4. Sæder 9.4.1. Passagersæder (inkl. sæder til medfølgende personer og børnefastspændingssystemer, hvis påkrævet) Visuel inspektion. Klapsæder (hvis tilladt) virker ikke automatisk. X Blokerer en nødudgang. X 9.4.2. Førersæde (supplerende krav) Visuel inspektion. a) Defekt specialudstyr såsom solfilm. X Synsfelt påvirkes. X b) Beskyttelse af føreren utilstrækkelig. X Kan forventes at forvolde personskader. X 9.5. Indvendig belysning og GPS- udstyr (X) 2 Visuel inspektion. Anordning defekt. X Fungerer overhovedet ikke. X 9.6. Gangareal, ståpladser Visuel inspektion. a) Utilstrækkeligt fastgjort gulv. X Stabiliteten påvirkes. X b) Defekte gelændere eller håndgreb. X Usikre eller ubrugelige. X 9.7. Trapper og trin Visuel inspektion og aktivering (hvis relevant). a) Forringet tilstand. X Beskadiget tilstand. X Stabiliteten påvirkes X b) Trin, der kan foldes ind, virker ikke korrekt. X 9.8. Anlæg til kommunikation med passagererne X) 2 Visuel inspektion og aktivering. Defekt anlæg. X Virker overhovedet ikke. X 9.9. Meddelelser (X) 2 Visuel inspektion. a) Manglende, urigtig eller ulæselig meddelelse. X Urigtige oplysninger. X 9.10. Krav til befordring af børn (X) 2 9.10.1. Døre Visuel inspektion. Beskyttelse af døre ikke i overensstemmelse med kravene 1 til denne form for befordring. X 9.10.2. Signaleringsudstyr og specialudstyr Visuel inspektion. Signaleringsudstyr eller specialudstyr mangler. X 9.11. Krav til befordring af personer med nedsat mobilitet (X) 2 9.11.1. Døre, ramper og lifte Visuel inspektion og aktivering. a) Defekt ved aktivering. X Driftens sikkerhed påvirkes. X b) Forringet tilstand. X Stabiliteten påvirkes; kan forventes at forvolde personskader. X c) Defekt(e) betjeningsanordning(er). X Driftens sikkerhed påvirkes. X d) Defekt(e) alarmanordning(er). X Virker overhovedet ikke. X 9.11.2. Fastgørelse af kørestol Visuel inspektion og aktivering, hvis relevant. a) Defekt ved aktivering. X Driftens sikkerhed påvirkes. X b) Forringet tilstand. X Stabiliteten påvirkes; kan forventes at forvolde personskader. X c) Defekt(e) betjeningsanordning(er). X Driftens sikkerhed påvirkes. X 9.11.3. Signaleringsudstyr og specialudstyr Visuel inspektion Signaleringsudstyr eller specialudstyr mangler. X

1. Bremsevirkningseffektiviteten beregnes ved at dividere den samlede bremsevirkning, der opnås, når bremsen aktiveres, med køretøjets vægt, eller i tilfælde af en sættevogn, summen af akseltrykkene, og derefter gange resultatet med 100.
2. De køretøjsklasser, der falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, er medtaget til vejledning.
3. 48 % for køretøjer, der ikke blev udstyret med ABS eller typegodkendt før 1. oktober 1991.
4. 45 % for køretøjer, der er registreret efter 1988, eller fra den dato, der er angivet i kravene, idet det seneste tidspunkt lægges til grund.
5. 43 % for sættevogne og påhængskøretøjer med trækstang, der er registreret efter 1988, eller fra den dato, der er angivet i kravene, idet det seneste tidspunkt lægges til grund.
6. 2,2 m/s2 for køretøjer i klasse N 1 , N 2 og N 3 .
7. Typegodkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007, bilag I, tabel 2 (Euro 6), og forordning (EF) nr. 595/2009 (Euro VI).
8. Typegodkendt i overensstemmelse med direktiv 70/220/EØF, forordning (EF) nr. 715/2007, bilag I, tabel 1 (Euro 5), direktiv 88/77/EØF og direktiv 2005/55/EF.
9. Typegodkendt i henhold til grænseværdierne i linje B i tabellen i punkt 5.3.1.4 i bilag I til direktiv 70/220/EØF; linje B1, B2 eller C i punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF eller første gang registreret eller taget i brug efter 1. juli 2008. NOTER: 1 »Kravene« er fastsat i henhold til typegodkendelse på tidspunktet for godkendelse, første registrering eller første ibrugtagning samt i henhold til kravene til eftermontering eller til den nationale lovgivning i registreringslandet. Disse årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes, gælder først, når overholdelsen af kravene er kontrolleret. 2 (X) markerer punkter, som vedrører køretøjets tilstand og dets egnethed til brug på vejen, men som ikke betragtes som en essentiel del af en teknisk kontrol. 3 Ved uforsvarlig ændring forstås en ændring, som forringer køretøjets trafiksikkerhed eller påvirker miljøet negativt i uforholdsmæssig grad. E Til prøvning af dette punkt er udstyr påkrævet.

Bilag 3 Principper for sikring af last og syn af lastens fastgørelse

I. Principper for sikring af last

1. Lastsikring skal kunne modstå følgende kræfter, der skyldes køretøjets acceleration/deceleration:

• i køreretningen: 0,8 gange lastens vægt, og
• i lateral retning: 0,5 gange lastens vægt, og
• imod køreretningen: 0,5 gange lastens vægt
• og skal generelt forebygge, at lasten vipper eller tipper.

1. Fordelingen af lasten skal tage hensyn til det maksimalt tilladte akseltryk og til det nødvendige minimale akseltryk inden for grænserne af køretøjets maksimalt tilladte masse i overensstemmelse med lovbestemmelserne om køretøjers vægt og dimensioner.
2. Ved fastgørelsen af lasten skal der tages hensyn til de gældende krav vedrørende styrken i visse køretøjskomponenter såsom forsmæk, mellemstykke, endestykker, kæpstokke eller surringspunkter, når disse komponenter benyttes til fastgørelse af lasten.
3. Ved fastgørelsen af lasten kan en eller flere eller en kombination af følgende fastgørelsesmetoder benyttes:

• låsning
• blokering (lokalt/generelt)
• direkte surring
• surring over toppen.

1. Gældende standarder: Standard Emne - EN 12195-1 Beregning af surringsstyrke - EN 12640 Surringspunkter - EN 12642 Styrken af køretøjets konstruktion - EN 12195-2 Surringsbånd fremstillet af menneskeskabte fibre - EN 12195-3 Surringskæder - EN 12195-4 Stålwirer til surring - ISO 1161, ISO 1496 ISO-container - EN 283 Veksellad - EN 12641 Presenninger - ENMOS 40511 Stænger — kæpstokke - EUMOS 40509 Transportpakning II. Syn af lastens fastgørelse
2. Klassificering af mangler Mangler skal klassificeres i en af følgende mangelgrupper: — Mindre mangel: en mindre mangel foreligger, når lasten er fastgjort korrekt, men det kan være hensigtsmæssigt at give råd om sikkerheden. — Væsentlig mangel: en væsentlig mangel foreligger, når lasten er utilstrækkeligt fastgjort, og en betydelig forskydning eller væltning af lasten eller dele heraf vil kunne indtræffe. — Farlig mangel: en farlig mangel foreligger, når trafiksikkerheden direkte bringes i fare som følge af risiko for tab af last eller dele heraf eller ved en fare, der opstår direkte på grund af lasten, eller en umiddelbar fare for personer. Hvis flere mangler optræder på én gang, klassificeres transporten i den gruppe, der svarer til den alvorligste mangel. Hvis der konstateres adskillige mangler, hvis kombinerede virkninger må forventes at forstærke hinanden, klassificeres transporten på det næstfølgende, højere mangelniveau.
3. Inspektionsmetoder Inspektionsmetoden er en visuel vurdering af en korrekt anvendelse af passende foranstaltninger i det nødvendige omfang for at fastgøre lasten og/eller måling af spændingskræfter, beregning af fastgørelsens effektivitet og kontrol af eventuelle attester.
4. Vurdering af mangler Tabel 1 fastsætter de gældende regler, der kan finde anvendelsen i forbindelse med inspektion af lastsikringen med henblik på at fastslå, om transporten udføres på en acceptabel måde. Kategoriseringen af manglerne skal foretages fra sag til sag på grundlag af de klassificeringer, der er fastsat i kapitel II. 1. Værdierne i tabel 1 er vejledende og bør betragtes som en retningslinje med henblik på at bestemme kategorien af en given mangel i lyset af de specifikke forhold, navnlig afhængigt af lastens art, og efter inspektørens bedste skøn. I tilfælde af transport omfattet af direktiv 95/50/EF 1) , kan der gælde mere specifikke forskrifter. Tabel 1 Punkt Mangler Vurdering af mangler Mindre Væsentlige Farlige A Transportpakningen umuliggør korrekt fastgørelse af lasten. Vurderes af inspektøren B En eller flere lasteenheder er ikke korrekt placeret. Vurderes af inspektøren C Køretøjet er ikke egnet til den lastede fragt (andre mangler en dem, der er nævnt i punkt 10). Vurderes af inspektøren D Åbenlyse defekter ved køretøjets overbygning (andre mangler en dem, der er nævnt i punkt 10). Vurderes af inspektøren 10 Køretøjets egnethed 10.1 Forreste væg (hvis anvendt til lastsikring) 10.1.1 Rustskader eller deformationer, som svækker dele X Brud på dele, som udgør en risiko for lastrummets integritet X 10.1.2 Utilstrækkelig styrke (attest eller mærkat, hvis påkrævet) Utilstrækkelig højde i forhold til den lastede fragt X X 10.2 Sidevægge (hvis anvendt til lastsikring) 10.2.1 Rustskader på og deformationer af dele; hængsler eller lukketøj i en utilstrækkelig stand X Brud på dele; hængsler eller lukketøj mangler eller virker ikke X 10.2.2 Stiverne har utilstrækkelig styrke (attest eller mærkat, hvis påkrævet) X Brud på dele; hængsler eller lukketøj mangler eller virker ikke X 10.2.3 Sidevæggenes planker i en utilstrækkelig stand X Brud på dele X 10.3. Bageste væg (hvis anvendt til lastsikring) 10.3.1. Rustskader på og deformationer af dele; hængsler eller lukketøj i en utilstrækkelig stand X Brud på dele; hængsler eller lukketøj mangler eller virker ikke X 10.3.2. Utilstrækkelig styrke (attest eller mærkat, hvis påkrævet) X Utilstrækkelig højde i forhold til den lastede fragt X 10.4. Kæpstokke (hvis anvendt til lastsikring) 10.4.1. Rustskader på og deformationer af dele eller utilstrækkelig fastgørelse til køretøjet X Brud på dele; fastgørelsen til køretøjet er ustabil X 10.4.2. Styrke eller konstruktion er utilstrækkelig X Utilstrækkelig højde i forhold til den lastede fragt X 10.5. Surringspunkter (hvis anvendt til lastsikring) 10.5.1. Tilstand eller konstruktion er utilstrækkelig X Kan ikke modstå den nødvendige kraftpåvirkning af forankringen X 10.5.2. Utilstrækkeligt antal X Utilstrækkeligt antal til at modstå den nødvendige kraftpåvirkning af forankringen X 10.6. Påkrævede særlige anordninger (hvis anvendt til lastsikring) 10.6.1. Utilstrækkelig tilstand, beskadiget X Brud på dele; ikke i stand til at modstå belastningen X 10.6.2. Uegnet til den transporterede last X Mangler X 10.7. Ladbund (hvis anvendt til lastsikring) 10.7.1. Utilstrækkelig tilstand, beskadiget X Brud på dele; Kan ikke bære lasten X 10.7.2. Utilstrækkelig belastningsevne X Kan ikke bære lasten X 20 Fastgørelsesmetoder 20.1. Låsning, blokering og direkte surring 20.1.1 Direkte fastgørelse af lasten (blokering) 20.1.1.1 Afstand frem til forreste væg for stor, hvis denne benyttes til direkte fastgørelse af lasten X Mere end 15 cm og fare for gennemtrængning af væggen X 20.1.1.2. Lateral afstand til sidevæg for stor, hvis denne benyttes til direkte fastgørelse af lasten X Mere end 15 cm og fare for gennemtrængning af væggen X 20.1.1.3. Afstand bagud til bageste væg for stor, hvis denne benyttes til direkte fastgørelse af lasten X Mere end 15 cm og fare for gennemtrængning af væggen X 20.1.2. Fastgørelsesanordninger, f.eks. surringsskinner, spærrebomme, lægter og kiler fortil, til siderne og bagtil 20.1.2.1. Ukorrekt fastgørelse til køretøjet X Utilstrækkelig fastgørelse X Ikke i stand til at modstå belastningen, løse X 20.1.2.2. Ukorrekt fastgørelse X Utilstrækkelig fastgørelse X Helt ineffektiv X 20.1.2.3. Fastgørelsesudstyr ikke tilstrækkeligt egnet X Fastgørelsesudstyr helt uegnet X 20.1.2.4. Den valgte metode til at fastgøre lasten er ikke optimal X Den valgte metode er helt utilstrækkelig X 20.1.3 Direkte fastgørelse med net og tæpper 20.1.3.1. Nets og tæppers tilstand (manglende eller beskadiget mærkning, men anordning stadig i god tilstand) X Lastsikringsgrej beskadiget X Lastsikringsgrej i forringet tilstand og ikke længere egnet til brug X 20.1.3.2. Net og tæpper har utilstrækkelig styrke X Kapacitet til at modstå belastningen er mindre end 2/3 af den nødvendige belastning X 20.1.3.3. Utilstrækkelig fastgørelse af net og tæpper X Fastgørelsen kan modstå mindre end 2/3 af den nødvendige belastning X 20.1.3.4. Net og tæpper er ikke tilstrækkeligt egnede til lastsikringen X Helt uegnede X 20.1.4. Adskillelse og polstring af lasteenheder eller frirum 20.1.4.1. Adskillelses- og polstringsenheders manglende egnethed X For store adskillelses- eller frirum X 20.1.5. Direkte surring (horisontal, transversal og diagonal surring samt kædesurring og fjederbelastet surring) 20.1.5.1. Den påkrævede surringsstyrke er utilstrækkelig X Mindre end 2/3 af den påkrævede styrke X 20.2. Fastgørelse med friktionslås 20.2.1. Opnåelse af den påkrævede surringsstyrke 20.2.1.1. Den påkrævede surringsstyrke er utilstrækkelig X Mindre end 2/3 af den påkrævede styrke X 20.3. Anvendt lastsikringsgrej 20.3.1 Lastsikringsgrejs manglende egnethed X Helt uegnet grej X 20.3.2. Mærkning (f.eks. lap/skilt) mangler/beskadiget, men grej ellers i god stand X Mærkning (f.eks. lap/skilt) mangler/beskadiget, og grej viser tegn på markant svækkelse X 20.3.3. Lastsikringsgrej beskadiget X Lastsikringsgrej i forringet tilstand og ikke længere egnet til brug X 20.3.4. Surringsspil ikke anvendt korrekt X Surringsspil defekt X 20.3.5. Lastsikringsgrej er anvendt forkert (f.eks. manglende kantbeskyttelse) X Anvendelse af lastsikringsgrej uegnet (f.eks. knuder) X 20.3.6. Lastsikringsgrejs fastgørelse uhensigtsmæssig X Mindre end 2/3 af den påkrævede styrke X 20.4. Supplerende udstyr (f.eks. skridsikre måtter, kantbeskyttere og kantskinner) 20.4.1. Det anvendte udstyr er uegnet X Det anvendte udstyr er forkert eller defekt X Det anvendte udstyr er helt uegnet X 20.5. Transport af styrtgods samt let og løst materiale 20.5.1. Styrtgods blæser væk under køretøjets kørsel på vejnettet og vil kunne forstyrre trafikken X Udgør en fare for trafikken X 20.5.2. Styrtgods ikke er tilstrækkeligt sikret X Tab af last udgør en fare for trafikken X 20.5.3. Manglende afdækning af let gods X Tab af last udgør en fare for trafikken X 20.6. Transport af rundtømmer 20.6.1. Transportmaterialet (stammer) delvist løst X 20.6.2. Lasteenhedens surringsstyrke er utilstrækkelig X Mindre end 2/3 af den påkrævede styrke X 30 Lasten helt usikret X