Bekendtgørelse om udførelse af syn af motorcykler ved vejsiden
Transportministeriet
BEK nr 1656 af 05/12/2025 I medfør af § 11, stk. 2, § 33, stk. 1, og § 36, stk. 4, i lov nr. 774 af 20. juni 2025 om godkendelse og syn af køretøjer fastsættes:
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på motorcykler på 2 hjul, med eller uden sidevogn, og motorkøretøjer på 3 hjul, hvis egenvægt ikke overstiger 400 kg.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Vejsiden: Ethvert sted indenfor færdselslovens område.
- Syn ved vejsiden: En uvarslet teknisk kontrol af en motorcykel, som gennemføres af Færdselsstyrelsen eller under dennes direkte tilsyn.
- Teknisk kontrol (syn): Inspektion i overensstemmelse med artikel 3, nr. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF.
- Rapport: En rapport, som udstedes af Færdselsstyrelsen i forbindelse med syn ved vejsiden, med oplysning af resultat af kontrollen.
- Synsinspektør: En person, der er ansat af Færdselsstyrelsen til at foretage syn ved vejsiden.
- Mangler: Tekniske defekter og andre tilfælde af manglende overensstemmelse, der er konstateret under et syn ved vejsiden.
- Mobil synsenhed: Et transportabelt system af synsudstyr, som er nødvendigt for at udføre syn ved vejsiden, og som er bemandet med synsinspektører, der er kompetente til at foretage syn ved vejsiden.
- Særligt udpeget kontrolsted ved vejsiden: Et særligt udpeget, bestemt eller fast område til foretagelse af syn ved vejsiden, som også kan være udstyret med permanent installeret kontroludstyr.
- LED-skilt: Et skilt med dioder eller LED-skærm, der kan bringes til at lyse med en rød tekstanvisning, og som er udstyret køretøjet, så det er synligt bagfra.
- Stopskilt: Et håndholdt skilt med tekst i hvid farve på rød baggrund.
Krav til synsinspektører, der udfører syn ved vejsiden m.v.
(Stk. 4)
§ 3. Synsinspektører skal have viden om betydningen af anvendelse af signalgivning m.v. i forbindelse med anvisning og ledsagelse af motorcykler til særligt udpegede kontrolsteder samt forståelse for færdselsregulering i almindelighed. Stk. 2. Synsinspektører skal ved udførelsen af det tekniske syn ved vejsiden være fri for enhver interessekonflikt, der vil kunne påvirke uvildigheden eller objektiviteten af deres afgørelser. Stk. 3. Aflønningen af synsinspektører må ikke være direkte forbundet med resultaterne af syn ved vejsiden. Stk. 4. Synsinspektører, som foretager syn ved vejsiden, skal være i besiddelse af kørekort til kategori A1, A2 og A.
§ 4. Synsinspektører, som foretager syn ved vejsiden, skal have forståelse for motorcykler og have relevant køretøjsteknisk viden, som gør dem i stand til at foretage en korrekt bedømmelse af motorcykler ved vejsiden, og skal opfylde mindstekravene vedrørende kompetence og uddannelse efter bekendtgørelse om grunduddannelse og efteruddannelse af syns- og omsynsmedarbejdere.
Gennemførelse af syn ved vejsiden
(Stk. 2)
§ 5. Syn af motorcykler ved vejsiden efter § 11, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, omfatter syn, jf. §§ 9-12, som udføres af synsinspektører efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Synsinspektører kan anvise og ledsage motorcykler til et særligt udpeget kontrolsted med henblik på at gennemføre syn ved vejsiden, jf. §§ 9-12.
(Stk. 3)
§ 6. Synsinspektører kan ved anvisning og ledsagelse af motorcykler til særligt udpegede kontrolsteder, jf. § 5, stk. 2, anvende stopskilte og LED-skilte. Stk. 2. Særligt udpegede kontrolsteder afmærkes efter behov med synlige afmærkningskegler. Stk. 3. Færdselsstyrelsen offentliggør på styrelsens hjemmeside oplysninger om de køretøjer, herunder om krav til udstyr, farve, logo m.v., samt synsinspektørers påklædning, der anvendes i forbindelse med anvisning og ledsagelse af motorcykler til særligt udpegede kontrolsteder med henblik på gennemførelse af syn ved vejsiden.
Udvælgelse af motorcykler til syn ved vejsiden
(Stk. 2)
§ 7. Ved udvælgelse af motorcykler til syn ved vejsiden kan synsinspektører udvælge en motorcykel vilkårligt eller ved mistanke om, at motorcyklen udgør en risiko for trafiksikkerheden eller miljøet. Stk. 2. Synsinspektører skal ved udvælgelse af motorcykler og foretagelse af syn ved vejsiden afholde sig fra enhver forskelsbehandling på grund af førerens baggrund, nationalitet eller motorcyklens registrerings- eller ibrugtagningsland.
Forpligtelser for førere af motorcykler
§ 8. Førere af motorcykler, omfattet af § 1, skal ved syn ved vejsiden samarbejde med synsinspektøren, herunder give adgang til motorcyklen, dets dele og al relevant dokumentation med henblik på at foretage synet.
Syn ved vejsiden
(Stk. 2)
§ 9. Motorcykler, udvalgt i medfør af § 7, underkastes et syn ved vejsiden. Stk. 2. Ved et syn ved vejsiden skal synsinspektøren udføre følgende:
- Foretage en vurdering af den tekniske tilstand af motorcyklen, herunder om motorcyklen opfylder støjkrav.
- Kontrollere om mangler, der er anført i den seneste rapport om syn ved vejsiden, er blevet udbedret.
(Stk. 2)
§ 10. Et syn ved vejsiden skal omfatte de punkter i bilag 1, som anses for nødvendige og relevante under hensyntagen til især bremser, hjul, stel og gener. Stk. 2. Synsinspektører kan foretage kontrol ved hjælp af enhver metode, der skønnes egnet med henblik på undersøgelse af motorcyklen, eller for at kræve, at manglerne omgående udbedres, jf. § 15.
(Stk. 3)
§ 11. Et syn ved vejsiden kan foretages ved anvendelse af en mobil synsenhed, på et særligt udpeget kontrolsted ved vejsiden eller i en synsvirksomhed. Stk. 2. Mobile synsenheder og særligt udpegede kontrolsteder ved vejsiden skal råde over udstyr, som egner sig til at foretage et syn ved vejsiden. Stk. 3. Råder mobile synsenheder eller særligt udpegede kontrolsteder ved vejsiden ikke over det udstyr, der er nødvendigt for at kontrollere et punkt, kan synsinspektøren træffe beslutning om, at motorcyklen skal føres til et andet særligt udpeget kontrolsted, hvor et syn af dette punkt kan udføres. Synsinspektøren ledsager motorcyklen til kontrolstedet.
§ 12. Træffer synsinspektøren beslutning om, at synet skal foretages i en synsvirksomhed eller et andet særligt udpeget kontrolsted ved vejsiden, skal det foretages hurtigst muligt på det sted, der i praktisk henseende er nærmest beliggende.
§ 13. Ved afslutningen af synet udarbejder synsinspektøren en rapport, som udleveres til føreren af motorcyklen i kopi.
Vurdering af mangler
(Stk. 3)
§ 14. De mangler, der konstateres under et syn, klassificeres i en af følgende grupper:
- Mindre mangler, som ikke har væsentlig indflydelse på motorcyklens sikkerhed eller indvirkning på miljøet, og andre mindre uoverensstemmelser.
- Væsentlige mangler, som kan påvirke motorcyklens sikkerhed eller have indvirkning på miljøet eller udsætte andre trafikanter for risiko, og andre mere alvorlige uoverensstemmelser.
- Farlige mangler, som udgør en direkte og umiddelbar risiko for trafiksikkerheden eller har indvirkning på miljøet. Stk. 2. En motorcykel med mangler i mere end én gruppe af de mangler, der er omtalt i stk. 1, klassificeres i den gruppe, der svarer til den alvorligste mangel. Stk. 3. En motorcykel med adskillige mangler inden for samme inspektionsområder som defineret i anvendelsesområdet for kontrollen omhandlet i bilag 1, pkt. 2, kan klassificeres i den næstfølgende gruppe af mangler, hvis det kan påvises, at den kombinerede virkning af disse mangler resulterer i en højere risiko for trafiksikkerheden.
Udbedring af mangler
(Stk. 4)
§ 15. Konstaterer synsinspektøren væsentlige eller farlige mangler ved et syn efter §§ 9-12, skal disse udbedres, inden motorcyklen igen må benyttes på færdselslovens område, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Konstaterer synsinspektøren i forbindelse med et syn ved vejsiden mangler, der ikke kræver øjeblikkelig udbedring, kan synsinspektøren træffe afgørelse om betingelser for brug af motorcyklen, indtil manglerne er udbedret. Stk. 3. Konstaterer synsinspektøren mangler på en motorcykel, der kræver hurtig eller omgående udbedring som følge af, at manglerne udgør direkte eller umiddelbar fare for trafiksikkerheden, kan synsinspektøren fastsætte påbud om indskrænkning af eller forbud mod brug af den pågældende motorcykel, indtil disse mangler er udbedret. Stk. 4. Brugen af den i stk. 3 nævnte motorcykel kan tillades, så motorcyklen kan nå frem til et nærliggende reparationssted, hvor manglerne kan udbedres på betingelse af, at det på kontrolstedet er muligt at udbedre manglerne på en sådan måde, at motorcyklen kan nå frem til reparationsstedet uden at udgøre en umiddelbar risiko for personer på motorcyklen eller andre trafikanter.
Beslutning om indkaldelse til ekstraordinær kontrol
§ 16. Hvis der for en registreret motorcykel konstateres væsentlige eller farlige mangler, jf. § 14, kan synsinspektøren beslutte, at motorcyklen skal underkastes en ekstraordinær kontrol inden for en nærmere fastsat frist, jf. § 12, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer.
Klageadgang
§ 17. Færdselsstyrelsens afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed, jf. § 35, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer.
Straffebestemmelser
(Stk. 2)
§ 18. Med bøde straffes den, der
- overtræder § 8, eller
- undlader at efterkomme påbud om indskrænkning af eller forbud mod brug af et køretøj udstedt i medfør af § 15. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelse
(Stk. 2)
§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1124 af 17. august 2023 om udførelse af syn af motorcykler ved vejsiden ophæves.
Færdselsstyrelsen /Jacob Karkov Buch / Lisa Sode/
Bilag 1 Mindstekrav vedrørende prøvningens indhold og anbefalede metoder
- GENERELT I dette bilag beskrives de køretøjssystemer og -komponenter, der skal kontrolleres, de metoder, der anbefales anvendt til at kontrollere dem, og de kriterier, der skal anvendes til at fastslå, om køretøjets tilstand kan godkendes. Prøvningen skal mindst omfatte de i skemaet i nedenstående punkt 3 anførte punkter, forudsat at disse vedrører udstyr, som findes i køretøjet, der prøves i den pågældende medlemsstat. Kontrollen kan også omfatte en verifikation af, om det relevante køretøjs dele og komponenter svarer til de respektive krav vedrørende sikkerheds- og miljømæssige karakteristika, som var gældende på tidspunktet for godkendelse eller, hvis relevant, på tidspunktet for eftermontering. Hvis køretøjets konstruktion betyder, at kontrolmetoderne fastsat i dette bilag ikke kan anvendes, udføres kontrollen i overensstemmelse med de anbefalede kontrolmetoder, som de kompetente myndigheder har accepteret. Den kompetente myndighed skal være overbevist om, at sikkerheds- og miljømæssige standarder overholdes. »Årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes« gælder ikke, når der henvises til krav, som ikke var foreskrevet i den gældende lovgivning om godkendelse af køretøjer på tidspunktet for den første registrering eller den første ibrugtagning, eller kravene til eftermontering. Hvis en prøvningsmetode angives som visuel, betyder det, at synsinspektøren foruden at se på punktet i givet fald også skal afprøve den pågældende anordning, vurdere støj herfra eller anvende andre passende metoder uden anvendelse af måleudstyr.
- PRØVNINGENS OMFANG Prøvningen skal mindst omfatte følgende områder:
- Identifikation af køretøjer
- Bremseudstyr
- Styreapparat
- Udsyn
- Lygteudstyr og dele af det elektriske system
- Aksler, hjul, dæk og affjedring
- Chassis og dele fastgjort til chassis
- Forskelligt udstyr
- Gener, herunder støjkrav
- PRØVNINGENS INDHOLD OG METODER, VURDERING AF MANGLER VED KØRETØJER Prøvningen skal mindst omfatte de punkter og benytte de minimumsstandarder og -metoder, der er anført i nedenstående tabel. Hvad angår de systemer og komponenter, der skal kontrolleres for hvert køretøj, foretages en individuel vurdering af manglerne i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tabellen. Punkt Metode Årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes Vurdering af mangler Mindre Væsent-lige Farlige 0. IDENTIFIKATION AF KØRETØJET 0.1. Nummerplader (hvis påbudt i henhold til kravene 1 ) Visuel inspektion. a) Nummerplade(r) mangler eller er så utilstrækkeligt fastgjort, at den/de kan forventes at falde af. X b) Påskrift mangler eller er ulæselig. X c) Ikke i overensstemmelse med køretøjets registreringspapirer. X 0.2. Køretøjets stel-/serienummer Visuel inspektion. a) Mangler eller forefindes ikke. X b) Ufuldstændigt, ulæseligt, tydeligvis forfalsket eller ikke i overensstemmelse med køretøjets registreringspapirer. X c) Køretøjets registreringspapirer ulæselige eller indeholder skrivefejl. X 1. BREMSEUDSTYR 1.1. Mekanisk tilstand og virkemåde 1.1.1. Pedalaksel til driftsbremse/håndbremseaksel Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet a) Aksel for stram. X 1.1.2. Pedalens/håndtagets tilstand og betjeningsanordningens vandring Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. a) For stor eller for lille uudnyttet vandring. X b) Betjeningsanordningen returnerer ikke korrekt. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X c) Skridsikker belægning på bremsepedal mangler, sidder løst eller er slidt glat. X Nødbremsevirkning ikke opfyldt. X 1.1.6. Parkeringsbremseudløser, betjeningsarm, parkeringsbremsetandkrans, elektronisk parkeringsbremser Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. a) Tandkransen spærrer ikke tilstrækkeligt. X b) Slid på betjeningsarmens aksel eller spærreanordningen. X For stort slid. X c) For stor vandring i betjeningsarmen som tegn på forkert justering. X d) Udløser mangler, er beskadiget eller virker ikke. X e) Virker ikke korrekt, alarmanordning giver signal om defekt. X 1.1.7. Ventiler (bremseventiler, styreventiler, regulatorer mv.) Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. a) Ventil beskadiget X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X c) Ventil utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X d) Udsivning af bremsevæske. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X b) Hovedcylinder defekt, men bremser kan stadig aktiveres X Hovedcylinder defekt eller utæt. X c) Hovedcylinder utilstrækkeligt fastgjort, men bremser kan stadig aktiveres X Hovedcylinder utilstrækkeligt fastgjort. X d) For lavt bremsevæskeniveau, under MIN-mærket. X For lavt bremsevæskeniveau, betydeligt under MIN-mærket. X Ingen bremsevæske synlig. X e) Dæksel på hovedcylinder mangler. X f) Kontrollampe for bremsevæske lyser eller er defekt. X g) Advarselsanordning for bremsevæskeniveau virker ikke korrekt. X 1.1.11. Faste bremserør Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Overhængende fare for svigt eller brud. X Utætheder i rør eller tilslutninger (hydrauliske bremsesystemer) X c) Rør beskadigede eller stærkt tærede. X Bremsers funktion påvirkes i form af blokering eller overhængende risiko for udsivning. X d) Rør forkert monteret. X Risiko for beskadigelse. X 1.1.12. Bremseslanger Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Overhængende fare for svigt eller brud. X b) Slanger beskadigede, slidte, snoede eller for korte. X Slanger beskadigede eller slidte. X Utætheder i slanger eller tilslutninger (hydrauliske bremsesystemer). X d) Slanger spiles ud under tryk. X Indvendig fletforstærkning beskadiget X e) Slanger porøse. X 1.1.13. Bremsebakker og -klodser Visuel inspektion. a) Bakke eller klods for slidt (minimumsmærke nået). X Bakke eller klods for slidt (minimumsmærke ikke synligt). X b) Bakke eller klods tilsmudset (olie, fedt osv.). X Bremsevirkning påvirkes. X c) Bakke eller klods mangler eller er forkert monteret. X 1.1.14. Bremsetromler, bremseskiver Visuel inspektion. a) Tromle eller skive slidt. X Tromle eller skive stærkt slidt eller ridset, revnet, utilstrækkeligt fastgjort eller har brud. X b) Tromle eller skive tilsmudset (olie, fedt osv.). X Bremsevirkning påvirkes X c) Tromle eller skive mangler. X d) Ankerplade utilstrækkeligt fastgjort. X 1.1.15. Bremsekabler, stænger, arme, forbindelsesled Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Kabel beskadiget eller har knuder. X Bremsevirkning påvirkes. X b) Komponent stærkt slidt eller tæret. X Bremsevirkning påvirkes. X c) Løst kabel, stang eller forbindelsesled. X d) Kabelstyr defekt. X e) Bremsesystemets frie bevægelse begrænset. X f) Unormal bevægelse af arme/forbindelsesled som tegn på forkert justering eller stærkt slid. X 1.1.16. Bremseaktuatorer hydrauliske cylindre Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Aktuator revnet eller beskadiget. X Bremsevirkning påvirkes. X b) Aktuator utæt. X Bremsevirkning påvirkes. X c) Aktuator utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X Bremsevirkning påvirkes. X d) Aktuator stærkt tæret. X Kan forventes at revne. X e) For lille eller for stor vandring i arbejdsstempel eller membran. X Bremsevirkning påvirkes (manglende frigang). X f) Støvhætte beskadiget. X Støvhætte mangler eller er stærkt beskadiget. X 1.1.17. Automatisk ventil for lastafhængig bremsekraftregulering Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Forbindelse defekt. X b) Forbindelse forkert justeret. X c) Ventil har sat sig fast eller virker ikke (ABS virker). X Ventil har sat sig fast eller virker ikke. X d) Ventil mangler (hvis påkrævet). X 1.1.18. Justeringsanordninger og indikatorer Visuel inspektion. a) Justeringsanordning beskadiget, har sat sig fast eller bevæger sig unormalt, har stærkt slid eller er forkert justeret. X b) Justeringsanordning defekt. X c) Monteret eller udskiftet forkert. X Bremsevirkning påvirkes. X Systemets funktionsduelighed påvirkes. X c) Enhver komponent, der er utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X d) Uforsvarlig ændring af en given komponent 3 . X Bremsevirkning påvirkes. X 1.1.23. Påløbsbremse Visuel inspektion og aktivering. Utilstrækkelig effektivitet. X 1.2. Driftsbremse — præstationer og virkning 1.2.1. Præstationer 1.2.2. Bremsevirkning Bremserne aktiveres gradvist op til maksimal bremsekraft under afprøvning på et bremsefelt, eller såfremt dette ikke er muligt under en testkørsel på vej. Prøvning på et bremsefelt, eller såfremt et sådant ikke kan anvendes af tekniske årsager under en prøvekørsel på vej ved anvendelse af en registrerende decelerationsmåler at fastlægge bremsekoefficienten i forhold til den højeste tilladte masse. Testkørsler på vej bør udføres under tørre vejrforhold på en flad, lige strækning. a) Utilstrækkelig bremsevirkning på et eller flere hjul. X Ingen bremsevirkning på et eller flere hjul. X b) Bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel. Ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen. X Bremsevirkning på et hjul er mindre end 50 % af den højeste registrerede bremsevirkning på det andet hjul på samme aksel for styrende akslers vedkommende. X c) Bremsevirkning ikke gradvis (hug). X d) Funktionstid unormalt lang på et givet hjul. X e) Kraftige udsving i bremsevirkningen under hver hele hjulomdrejning. X 3. Andre klasser Klasse L (begge bremser): - Klasse L1e: 42 % - Klasse L2e, L6e: 40 % - Klasse L3e: 50 % - Klasse L4e: 46 % - Klasse L5e og L7e: 44 % Klasse L (baghjulsbremse): alle klasseer: 25 % af køretøjets samlede masse X Mindre end 50 % af de ovennævnte værdier er opnået. X 1.3. Nødbremse — præstationer og virkning (hvis der anvendes separate systemer) 1.3.1. Præstationer Anvend den metode, der er beskrevet under punkt 1.2.1., hvis nødbremsesystemet er et separat system i forhold til driftsbremsesystemet. a) Utilstrækkelig bremsevirkning på et eller flere hjul. X Ingen bremsevirkning på et eller flere hjul. X b) Bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel. Ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen. X Bremsevirkning på et hjul er mindre end 50 % af den højeste registrerede bremsevirkning på det andet hjul på samme aksel, for styrende akslers vedkommende. X c) Bremsevirkning ikke gradvis (hug). X 1.3.2. Bremsevirkning Anvend den metode, der er beskrevet under punkt 1.2.2., hvis nødbremsesystemet er et separat system i forhold til driftsbremsesystemet. Bremsekraft under 50 % (6) af driftsbremsens virkning som fastlagt i punkt 1.2.2 i forhold til den tilladte totalvægt. X Mindre end 50 % af de ovennævnte bremsevirkningsværdier er opnået. X 1.4. Parkeringsbremse — præstationer og virkning 1.4.1. Præstationer Aktiver bremsen under afprøvning på et bremsefelt. Bremsen virker ikke på den ene side, eller ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen. X Mindre end 50 % af de i punkt 1.4.2. nævnte bremsevirkningsværdier er opnået i forhold til køretøjets masse under prøvning. X 1.4.2. Bremsevirkning Prøvning på et bremsefelt. Hvis dette ikke er muligt, så afprøvning på vej, enten ved anvendelse af en indikerende eller registrerende decelerationsmåler, eller når køretøjet befinder sig på en bakke med en kendt hældning. Bremsekoefficienten er ikke, for alle køretøjer, mindst 16 % i forhold til den tilladte totalvægt; eller for motorkøretøjer mindst 12 % i forhold til køretøjets tilladte vogntogsvægt, idet den højeste værdi lægges til grund. X Mindre end 50 % af de ovennævnte bremsevirkningsværdier er opnået. X 1.6. Blokeringsfri bremser (ABS) Visuel inspektion og besigtigelse af advarselsanordningen og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Advarselsanordning virker ikke korrekt. X b) Advarselsanordning giver signal om fejl i systemet. X c) Hjulhastighedssensorer mangler eller er beskadigede. X d) Ledningsnet beskadiget. X e) Andre komponenter mangler eller er beskadigede. X f) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 1.7. Elektronisk bremsesystem (EBS) Visuel inspektion og besigtigelse af advarselsanordningen og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Advarselsanordning virker ikke korrekt. X b) Advarselsanordning giver signal om fejl i systemet. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 1.8. Bremsevæske Visuel inspektion. Bremsevæsken forurenet eller med bundfald. X Overhængende fare for svigt. X 2. STYREAPPARAT 2.1. Mekanisk tilstand 2.1.1. Styreapparatets tilstand Drej rattet fra yderstilling til yderstilling, med hjulene fri fra jorden eller på drejeplader. Visuel inspektion af aktiveringen af styreapparatet. a) Modstand ved ratdrejning. X b) Styreaksel snoet eller splines slidte. X Funktionsduelighed påvirkes. X c) Styreaksel stærkt slidt. X Funktionsduelighed påvirkes. X d) For stor vandring i styreaksel. X Funktionsduelighed påvirkes. X 2.1.2. Fastgørelse af styrehus Drej rattet/styret med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af fastgørelsen af styrehuset til chassiset. a) Styrehus ikke korrekt fastgjort. X Monteringsdele sidder løst i farlig grad eller synlige slidspor mod chassis og karrosseri. X b) Udvidede fastgørelseshuller i chassis. X Monteringsdele påvirkes i alvorlig grad. X c) Fastgørelsesbolte mangler eller har brud. X Monteringsdele påvirkes i alvorlig grad. X d) Styrehus har brud. X Husets stabilitet eller fastgørelse påvirkes. X 2.1.3. Styreapparatets deles tilstand Bevæg rattet med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af styredele for slid, brud og sikkerhed. a) Relativ bevægelse mellem dele, som bør udbedres. X For stor vandring eller sandsynlighed for at ville løsnes. X b) For stort slid ved samlinger. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X c) Brud på eller deformation af en given del. X Funktionsduelighed påvirkes. X d) Låseanordninger mangler. X e) Skævhed i dele (f.eks. forbindelsesstang eller styrestang). X f) Uforsvarlig ændring 3 . X Funktionsduelighed påvirkes. X g) Støvhætte beskadiget eller forringet. X Støvhætte mangler eller er i alvorligt forringet tilstand. X 2.1.4. Aktivering af styreapparatets dele Bevæg rattet med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af styredele for slid, brud og sikkerhed. a) Bevægende styredele rammer en fastmonteret del af chassiset. X b) Styrestop fungerer ikke eller mangler. X Utilstrækkelig beholder. X c) Anordning virker ikke. X Styreevne påvirkes. X 2.2. Rat, ratsøjle og styr 2.2.1. Rattets/styrets tilstand Skub og træk i rattet i lige linje med ratsøjlen, og skub rattet/styret i forskellige retninger i rette vinkler i forhold til ratsøjlen/gaflerne, med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af slør og forbindelsesslangers eller kardanleds tilstand. a) Relativ bevægelse mellem rat og ratsøjle som tegn på løshed. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X b) Fastholdelsesanordning på ratnav mangler. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X c) Brud på eller løshed i ratnav, ratkrans eller rateger. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X 2.2.2. Ratsøjle/kardanled og styretøjsdæmpere Skub og træk i rattet i lige linje med ratsøjlen, og skub rattet/styret i forskellige retninger i rette vinkler i forhold til ratsøjlen/gaflerne, med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af slør og forbindelsesslangers eller kardanleds tilstand. a) For stor vandring op eller ned i midten af rattet. X b) For stor vandring i toppen af ratsøjlen radiært fra ratsøjlens akse. X c) Forbindelsesslanger i forringet tilstand. X d) Fastgørelse defekt. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X e) Uforsvarlig ændring 3 X 2.3. Slør i styreapparat Drej let på rattet med uret og mod uret så langt som muligt uden at bevæge hjulene, med vægten hvilende på hjulene, og hjulene pegende lige frem. Visuel inspektion af frigang. For kraftig frigang i rattet (f.eks. bevægelse af et punkt på ratkransen med mere end en femtedel af rattets diameter eller manglende overensstemmelse med kravene 1 . X Styreevnens sikkerhed påvirkes. X 2.4. Sporing af hjul (X) 2 Kontrollér sporingen af de styrende hjul med egnet udstyr. Sporing ikke i overensstemmelse med køretøjsfabrikantens data eller krav 1 . X Ligeudkørsel påvirkes; retningsstabilitet påvirkes. X 3. UDSYN 3.1. Synsfelt Visuel inspektion fra førersædet. Hindring inden for førerens synsfelt, som i væsentlig grad påvirker dennes udsyn foran eller til siderne (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). X Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle er ikke synlige. X 3.2. Rudernes tilstand Visuel inspektion. a) Revnet eller misfarvet rude eller gennemsigtigt panel (hvis tilladt) (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). X Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle er ikke synlige. X b) Rude eller gennemsigtigt panel (herunder reflekterende eller farvet folie), som ikke opfylder specifikationerne i kravene 1 (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). X Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle ikke synlige. X c) Rude eller gennemsigtigt panel i uacceptabel stand. X Udsynet hæmmes i høj grad inden for området, der rengøres af forrudeviskere. X 3.3. Førerspejle eller spejlanordninger Visuel inspektion. a) Spejl eller anordning mangler eller er ikke monteret i henhold til kravene 1 . (mindst to førerspejle står til rådighed). X Færre end to førerspejle står til rådighed. X b) Spejl eller anordning lettere beskadiget eller sidder løst. X Spejl eller anordning virker ikke, er svært beskadiget, sidder løst eller er utilstrækkeligt fastgjort. X 3.4. Forrudeviskere Hvis påbudt Visuel inspektion og aktivering. a) Viskere fungerer ikke eller mangler eller er ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) Viskerblad defekt. X Viskerblad mangler eller er tydeligvis defekt. X 3.5. Forrudevaskere Visuel inspektion og aktivering. Vaskere virker ikke tilfredsstillende (manglende sprinklervæske, men pumpen virker; eller sprinklerdyser ikke korrekt indstillet). X Vaskere virker ikke. X 3.6. Afdugningsanlæg (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. Anlæg virker ikke eller er tydeligvis defekt. X 4. LYGTER, LYSSIGNALER, REFLEKSANORDNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR 4.1. Forlygter 4.1.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte/lyskilde defekt eller mangler (ved flere lygter/lyskilder: for LED: op til 1/3 virker ikke). X Ved enkelt lygte/lyskilde: for LED: udsyn påvirkes i alvorlig grad. X b) Lygte (parabol og glas) lidt defekt. X Lygte (parabol og glas) svært defekte eller mangler. X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X 4.1.2. Indstilling Undersøg hver forlygtes horisontale lysstråle ved nærlys ved hjælp af et lygteindstillingsapparat eller en skærm eller ved anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Forlygtes lysstråle overholder ikke de fastsatte grænseværdier i kravene 1 . X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 4.1.3. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 (antal forlygter, der tænder samtidig). X Forlygternes maksimalt tilladte lysstyrke overskrides. X b) Betjeningsanordnings funktion forringet. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 4.1.4. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) Produkter på glasset eller lyskilden, som tydeligvis mindsker lysstyrken eller ændrer farven af det udsendte lys. X c) Lyskilde og lygte passer ikke sammen. X 4.1.5. Indstillingsanordning (hvis påbudt) Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Anordning virker ikke. X b) Manuel anordning kan ikke betjenes fra førersædet. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 4.1.6. Forlygteviskere (hvis påbudt) Visuel inspektion og aktivering, hvis muligt. Anordning virker ikke. X For gasudladningslamper. X 4.2. Positionslygter for og bag, sidemarkeringslygter, endemarkeringslygter og dagslyslamper 4.2.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt. X b) Glas defekt. X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.2.2. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Baglygter samt sidemarkeringslygter kan afbrydes, når forlygter er tændt. X b) Betjeningsanordnings funktion forringet. X 4.2.3. Opfyldelse af kravene 1 . Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Rødt lys fremad eller hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. X b) Produkter på glasset eller lyskilden, som mindsker lysstyrken eller ændrer farven af det udsendte lys. X Rødt lys fremad eller hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. X 4.3. Stoplygter 4.3.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt (arrangementer med flere LED-lyskilder: op til 1/3 virker ikke). X Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker. X Ingen lyskilde fungerer. X b) Lettere defekt glas (ingen indvirkning på lys, der udsendes). X Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.3.2. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Forsinket tænding. X Virker slet ikke. X b) Betjeningsanordnings funktion forringet. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X d) Katastrofebremselyset fungerer ikke eller fungerer ikke korrekt. X 4.3.3. Opfyldelse af kravene 1 . Visuel inspektion og aktivering. Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. X 4.4. Retningsviserblinklygter og havariblink 4.4.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt (arrangementer med flere LED-lyskilder: op til 1/3 virker ikke). X Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker. X b) Lettere defekt glas (det udsendte lys påvirkes ikke). X Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.4.2. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Virker ikke. X 4.4.3. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.4.4. Blinkfrekvens Visuel inspektion og aktivering. Blinkfrekvens ikke i overensstemmelse med kravene 1 (frekvensen afviger mere end 25 %). X 4.5. Tågelygter for og bag 4.5.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt (ved flere LED-lyskilder: op til 1/3 virker ikke). X Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker. X b) Lettere defekt glas (det udsendte lys påvirkes ikke). X Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af eller blænder modkørende trafik. X 4.5.2 Indstilling (X) 2 Ved aktivering og brug af lygteindstillingsapparat. Tågeforlygtes horisontale indstilling forkert, når lysstrålen har en afskæringslinje (afskæringslinje for lav). X Afskæringslinje højere end for nærlyslygter. X 4.5.3. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Virker ikke. X 4.5.4. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.6. Baklygter 4.6.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt. X b) Glas defekt. X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.6.2. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.6.3. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Baklygte kan tændes, uden at køretøjet er sat i bakgear. X 4.7. Bagnummerpladelygte 4.7.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte kaster lys direkte bagud eller afgiver hvidt lys bagud. X b) Lyskilde defekt. (Arrangementer med flere lyskilder). Lyskilde defekt. (Arrangementer med en enkelt X lyskilde). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.7.2. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.8. Refleksanordninger, (retroreflekterende) synlighedsmærkninger og markeringsplader bag 4.8.1. Tilstand Visuel inspektion. a) Reflekterende udstyr defekt eller beskadiget. X Refleksvirkningen påvirkes. X b) Refleks ikke forsvarligt fastgjort. X Kan forventes at falde af. X 4.8.2. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion. Anordning, reflekteret farve eller position ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Manglende eller reflekterende rød farve fremad eller hvid farve bagud. X 4.9. Påkrævede signallamper for belysningsudstyr 4.9.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. Virker ikke. X Virker ikke for fjernlyslygte eller tågebaglygte. X 4.9.2. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.10. Elektriske forbindelser mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøj Visuel inspektion. Undersøg om muligt forbindelsens elektriske gennemgang. a) Faste dele ikke forsvarligt fastgjort. X Løs stikkontakt. X b) Beskadiget eller forringet isolering. X Kan forventes at forårsage en kortslutning. X c) Påhængskøretøjs eller trækkende køretøjs elektriske forbindelser virker ikke korrekt. X Påhængskøretøjets stoplys virker slet ikke. X 4.11. Ledningsnet Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift, herunder også inde i motorrummet (hvis relevant). a) Ledningsnet utilstrækkeligt eller uforsvarligt fastgjort. X Fastgørelsesdele sidder løst, berører skarpe kanter, konnektorer kan forventes at blive afbrudt. X Ledningsnet kan forventes at berøre varme dele, roterende dele eller stel, konnektorer kan forventes at blive afbrudt (relevante dele til bremser og styreapparat). X b) Ledningsnet i lettere forringet tilstand. X Ledningsnet i stærkt forringet tilstand. X Ledningsnet i ekstremt forringet tilstand (relevante dele til bremser og styreapparat). X c) Beskadiget eller forringet isolering. X Kan forventes at forårsage en kortslutning. X Overhængende risiko for brand og gnistdannelse. X 4.12. Ikkeobligatoriske lygter og refleksanordninger (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. a) En lygte/refleksanordning monteret i strid med kravene 1 . X Udsender/reflekterer rødt lys fremad eller hvidt lys bagud. X b) Lygtefunktion ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Antallet af forlygter, som virker samtidig, gør, at den tilladte lysstyrke overskrides; udsender rødt lys fremad eller hvidt lys bagud. X c) Lygte/refleksanordning ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.13. Batteri(er) Visuel inspektion. a) Utilstrækkeligt fastgjort. X Ikke korrekt fastgjort. Kan forventes at forårsage en kortslutning. X b) Udsivning. X Udslip af farlige stoffer. X c) Afbryder defekt (hvis påbudt). X d) Sikringer defekte (hvis påbudt). X e) Utilstrækkelig ventilation (hvis påbudt). X 5. AKSLER, HJUL, DÆK OG AFFJEDRING 5.1. Aksler 5.1.1. Aksler Visuel inspektion. a) Brud på eller krum aksel. X b) Utilstrækkelig fastgørelse til køretøjet. X Stabiliteten forringes; funktionsduelighed påvirkes. For stor bevægelse i forhold til anordningerne. X c) Uforsvarlig ændring 3 . X Stabiliteten påvirkes, funktionsduelighed påvirkes, utilstrækkelig afstand til andre køretøjsdele eller kørebanen. X 5.1.2. Stubaksler Visuel inspektion. Påvirk hvert hjul med en lodret eller vandret kraft og bemærk, hvor stor bevægelsen mellem akselstang og stubaksel er. a) Brud på stubaksel. X b) For stort slid på drejetap og/eller bøsninger. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X c) For stor bevægelse mellem stubaksel og akselstang. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X d) Stubakseltap sidder løst på akslen. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X 5.1.3. Hjullejer Visuel inspektion. Vug hjulet eller påvirk hvert hjul med en vandret kraft og bemærk, hvor meget hjulet løftes i forhold til stubakslen. a) For stort slør i et hjulleje. X Retningsstabilitet påvirkes; fare for sammenbrud. X b) Hjulleje for stramt eller blokeret. X Fare for overophedning; fare for sammenbrud. X 5.2. Hjul og dæk 5.2.1. Hjulnav Visuel inspektion. a) Hjulmøtrikker eller -bolte mangler eller sidder løst. X Fastgørelsesdel mangler eller er løs i en sådan grad, at trafiksikkerheden påvirkes i meget alvorlig grad. X b) Nav slidt eller beskadiget. X Nav slidt eller beskadiget på en sådan måde, at en forsvarlig fastgørelse af hjul er påvirket. X 5.2.2. Hjul Visuel inspektion af begge sider af hvert hjul, når køretøjet står over en grav eller på en lift. a) Ethvert brud eller enhver svejsedefekt. X Kan forventes at ville falde af. X c) Hjul meget skævt eller slidt. X En forsvarlig fastgørelse til navet påvirkes; en forsvarlig fastgørelse af dæk påvirkes. X d) Hjulstørrelse, teknisk udformning, kompatibilitet eller hjultype ikke i overensstemmelse med kravene 1 og påvirker trafiksikkerheden. X 5.2.3. Dæk Visuel inspektion af hele dækket ved at rotere hjulet, når det er fri fra jorden. a) Dækstørrelse, belastningsevne, godkendelsesmærke eller hastighedsindeks ikke i overensstemmelse med kravene 1 og påvirker trafiksikkerheden. X Utilstrækkelig belastningsevne eller hastighedsindeks i forhold til den faktiske brug; dæk berører andre faste køretøjsdele, og påvirker derved trafiksikkerheden. X b) Dæk på samme aksel eller på tvillingehjul har forskellig størrelse. X c) Dæk på samme aksel er af forskellig type (radialdæk/diagonaldæk). X d) Enhver alvorlig beskadigelse eller flænge i dæk. X Tråd synlig eller beskadiget. X e) Dækkets slidindikator bliver synlig. X Dækmønsterdybde ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X f) Dæk gnider mod andre komponenter (fleksible afskærmningsanordninger). X Dæk gnider mod andre komponenter (trafiksikkerheden påvirkes ikke) X g) Regummierede dæk ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Trådbeskyttelseslaget påvirkes. X h) Anordning til kontrol af dæktryk virker ikke korrekt eller dækket er tydeligvis utilstrækkeligt oppumpet. X Virker tydeligvis ikke. X 5.3. Affjedring 5.3.1. Fjedre og stabilisator Visuel inspektion. a) Utilstrækkelig fastgørelse af fjedre til chassis eller aksel. X Relativ bevægelse er synlig; fastgørelsesdelene sidder løst i meget alvorlig grad. X b) Fjederkomponent er beskadiget eller har brud. X Hovedfjeder (bladfjeder) eller ekstra bladfjedre påvirkes i meget alvorlig grad. X c) Fjeder mangler. X Hovedfjeder (bladfjeder) eller ekstra bladfjedre påvirkes i meget alvorlig grad. X d) Uforsvarlig ændring 3 . X Utilstrækkelig afstand til køretøjets øvrige dele; fjedersystem virker ikke. X 5.3.2. Støddæmpere Visuel inspektion, ved hjælp af specialudstyr (hvis tilgængeligt). a) Utilstrækkelig fastgørelse af støddæmpere til chassis eller aksel. X Støddæmper sidder løst. X b) Beskadiget støddæmper med tegn på alvorlig utæthed eller defekt. X 5.3.2.1. Funktionalitetstest af dæmpning(X) 2 Anvend specialudstyr og sammenlign forskelle mellem højre og venstre a) Betydelig forskel mellem højre og venstre. X 5.3.3. Torsionsrør, radiusarme, bærearme og affjedringsarme Visuel inspektion. a) Utilstrækkelig fastgørelse af komponent til chassis eller aksel. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X b) Komponent med beskadigelse eller kraftig tæring. X Komponentens stabilitet påvirkes, eller komponenten har brud. X c) Uforsvarlig ændring 3 . X Utilstrækkelig afstand til køretøjets øvrige dele; system virker ikke. X 5.3.4. Affjedringsled Visuel inspektion. a) For stort slid i drejetap og/eller bøsninger eller i affjedringsled. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X b) Støvhætte er i alvorligt forringet tilstand. X Støvhætte mangler eller har brud. X 5.3.5. Luftaffjedring Visuel inspektion. a) Anordning virker ikke. X b) Komponent beskadiget, ændret eller forringet på en måde, som ville påvirke anordningens funktion negativt. X Systemets funktionsduelighed påvirkes i alvorlig grad. X c) Hørlig udsivning i anordning. X 6. CHASSIS OG DELE FASTGJORT TIL CHASSIS 6.1. Chassis eller ramme og dertil fastgjorte dele 6.1.1. Almindelig tilstand Visuel inspektion. a) Et mindre brud på eller deformation af en side eller travers. X Et alvorligt brud på eller deformation af en side eller travers. X b) Utilstrækkelig fastgørelse af forstærkningsplader eller befæstninger. X Flertallet af befæstningerne løse; dele er ikke tilstrækkeligt solide. X c) For kraftig tæring, som påvirker samlingernes styrke. X Dele er ikke tilstrækkeligt solide. X 6.1.2. Udstødningsrør og lyddæmpere Visuel inspektion, a) Utilstrækkeligt fastgjort eller utæt udstødningssystem. X b) Dampe trænger ind i førerkabine eller passagerkabine. X Fare for ombordværende personer. X 6.1.3. Brændstoftank og -rør (herunder brændstoftank til opvarmning og rør) Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Anvend apparat til lækagedetektering, når det drejer sig om LPG/CNG/LNG-systemer. a) Utilstrækkeligt fastgjort tank eller rør, hvilket medfører særlig brandfare. X b) Brændstoflækage eller tankdæksel mangler eller er defekt. X Brandfare; For stort udslip af farlige stoffer. X c) Slidte rør. X Beskadigede rør. X d) Stophane (hvis påbudt) virker ikke korrekt. X e) Brandrisiko pga. : — brændstoflækage — brændstoftank eller udstødning ikke korrekt afskærmet — motorrummets tilstand. X f) LPG/CNG/LNG-system eller brintsystem ikke i overensstemmelse med kravene, en del af systemet defekt1. X 6.1.5. Fastgørelsesanordning til reservehjul (hvis monteret) Visuel inspektion. a) Anordning ikke i korrekt stand. X b) Anordning har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort. X c) Reservehjul ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at det falder af. X 6.1.6. Mekanisk tilkobling og trækanordning Visuel inspektion for slid og korrekt funktion med særlig vægt på monteret sikkerhedsudstyr og/eller brug af måleapparat. a) Komponent beskadiget, defekt eller revnet (hvis den ikke er i brug). X Komponent beskadiget, defekt eller revnet (hvis den er i brug). X b) For kraftigt slid i komponent. X Overskrider opslidningsgrænse. X c) Fastgørelse defekt. X Enhver løs fastgørelsesdel med meget alvorlig risiko for at falde af. X d) Sikkerhedsudstyr mangler eller virker ikke korrekt. X e) Koblingsindikator virker ikke. X f) Skjuler nummerplade eller lygte (når anordningerne ikke er i brug). X Nummerplade ulæselig (når anordningerne ikke er i brug). X g) Uforsvarlig ændring 3 (sekundære dele). X Uforsvarlig ændring 3 (primære dele). X h) Kobling for svag. X 6.1.7. Transmission Visuel inspektion. a) Løse eller manglende sikringsbolte. X Løse eller manglende sikringsbolte i et sådant omfang, at det bringer trafiksikkerheden alvorligt i fare. X b) For kraftigt slid i aksellejer. X Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner. X c) For kraftigt slid i kardanled eller drivkæder/-remme. X Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner. X d) Forbindelsesslanger i forringet tilstand. X Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner. X e) Beskadiget eller bøjet aksel. X f) Lejehus har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at det løsnes eller revner. X g) Støvhætte er i alvorligt forringet tilstand. X Støvhætte mangler eller har brud. X h) Ulovlig ændring af drivlinjen. X 6.1.8. Motorophæng Visuel inspektion, Ophæng i forringet stand, tydeligvis beskadiget i alvorlig grad. X Ophæng sidder løst eller har brud. X 6.1.9. Motorydelse (X) 2 Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Betjeningsanordning ændret, hvilket påvirker sikkerheden og/eller miljøet. X b) Ændring af motor, der påvirker sikkerheden og/eller miljøet. X 6.2. Kabine og karrosseri 6.2.1. Tilstand Visuel inspektion. a) Løst eller beskadiget panel eller del kan forventes at forårsage skade. X Kan forventes at falde af. X b) Utilstrækkeligt fastgjort karrosseristolpe. X Stabiliteten påvirkes. X c) Mulighed for indsivning af dampe fra motor eller udstødning. X Fare for ombordværende personer. X d) Uforsvarlig ændring 3 . X Utilstrækkelig afstand til roterende eller bevægelige dele og kørebanen X 6.2.2. Fastgørelse Visuel inspektion a) Karosseri eller kabine utilstrækkeligt fastgjort. X Stabiliteten påvirkes. X b) Karosseri/kabine tydeligvis ikke placeret lige på chassiset. X c) Utilstrækkelig eller manglende fastgørelse af karosseri/kabine på chassis eller travers, og om den er symmetrisk. X Utilstrækkelig eller manglende fastgørelse af karosseri/kabine på chassis eller travers i en sådan grad, at det bringer trafiksikkerheden meget alvorligt i fare. X d) For kraftig tæring ved fastgørelsespunkter på selvbærende karosseri. X Stabiliteten påvirkes. X 6.2.3. Døre og dørlåse Visuel inspektion. a) Dør vil ikke åbne eller lukke korrekt. X b) Dør kan forventes at åbne utilsigtet eller vil ikke forblive lukket. X Dør kan forventes at åbne utilsigtet eller vil ikke forblive lukket (døre på hængsler). X c) Døre, hængsler, låse eller dørstolper er i en forringet tilstand. X Døre, hængsler, låse eller dørstolper mangler eller sidder løst. X 6.2.4. Gulv Visuel inspektion Gulv utilstrækkeligt fastgjort eller i alvorligt forringet tilstand. X Ikke tilstrækkeligt stabilt. X 6.2.5. Førersæde Visuel inspektion. a) Sæde med defekt struktur. X Løst sæde. X b) Justeringsanordning fungerer ikke korrekt. X Sædet sidder løst. X 6.2.6. Andre sæder Visuel inspektion. a) Sæder i defekt tilstand eller utilstrækkeligt fastgjort (sekundære dele). X Sæder i defekt tilstand eller utilstrækkeligt fastgjort (hoveddele). X b) Sæder ikke monteret i overensstemmelse med kravene 1 . X Tilladt antal sæder overskredet; placering ikke i overensstemmelse med godkendelse. X 6.2.7. Betjeningsanordninger Visuel inspektion og aktivering. Betjeningsanordning, der er nødvendig, for at køretøjet kan køre sikkert, virker ikke korrekt. X Driftens sikkerhed påvirkes. X 6.2.8. Trinbræt Visuel inspektion. a) Trin eller trinbøjle utilstrækkeligt fastgjort. X Utilstrækkelig stabilitet. X b) Trin eller bøjle i en tilstand, der kan forventes at forårsage skade på brugerne. X 6.2.9. Andet indvendigt og udvendigt tilbehør og udstyr. Visuel inspektion. a) Fastgørelse af andet tilbehør eller udstyr defekt. X b) Andet tilbehør eller udstyr ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Monterede dele kan forventes at forvolde personskader; driftens sikkerhed påvirkes. X c) Udsivning fra hydraulisk udstyr. X Omfattende udslip af farlige stoffer. X 6.2.10. Skærme, afskærmningsanordninger Visuel inspektion. a) Manger, er løse eller kraftigt tærede. X Kan forventes at forvolde personskader; kan forventes at falde af. X b) Utilstrækkelig afstand til hjul (afskærmningsanordninger). X Utilstrækkelig afstand til hjul (stænklapper). X c) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Utilstrækkelig dækning af slidbanemønster. X 6.2.11. Støtteben Visuel inspektion. a) Mangler, er løse eller kraftigt tærede. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X c) Risikerer at folde sig ud, når køretøjet bevæger sig. X 6.2.12. Håndgreb og fodstøtter Visuel inspektion. a) Mangler, er løse eller kraftigt tærede. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 7. FORSKELLIGT UDSTYR 7.1. Sikkerhedsseler/lukkeanordninger og fastholdelsesanordninger 7.1.1. Montering af sikkerhedsseler/lukkeanordninger Visuel inspektion. a) Forankringspunkt i alvorligt forringet tilstand. X Stabiliteten påvirkes. X b) Forankringspunkt løst. X 7.1.2. Sikkerhedsselers/lukkeanordningers tilstand Visuel inspektion og aktivering. a) Påbudt sikkerhedssele mangler eller er ikke monteret. X b) Sikkerhedssele beskadiget. X Tegn på snit eller overbelastning. X c) Sikkerhedssele ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X d) Lukkeanordning på sikkerhedssele beskadiget eller fungerer ikke korrekt. X e) Retraktor på sikkerhedssele beskadiget eller fungerer ikke korrekt. X 7.1.3. Kraftbegrænser på sikkerhedssele Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Kraftbegrænser mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.1.4. Selestrammere til sikkerhedsseler Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Selestrammer mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.1.5. Airbag Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Airbag mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X c) Airbag virker tydeligvis ikke. X 7.1.6. SRS-systemer Visuel inspektion af fejlindikatorlampen og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Fejlindikatorlampen for SRS giver signal om en given fejl i systemet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.3. Låse og tyverisikringsanordning Visuel inspektion og aktivering. a) Anordning forhindrer ikke, at køretøjet kan køre. X b) Defekt. X Låser eller blokerer utilsigtet. X 7.4. Advarselstrekant (hvis påbudt) (X) 2 Visuel inspektion. a) Mangler eller mangelfuld. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 7.5. Førstehjælpskasse (hvis påbudt) (X) 2 Visuel inspektion. Mangler, mangelfuld eller ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 7.7. Lydsignalapparat Visuel inspektion og aktivering. a) Virker ikke korrekt. X Virker slet ikke. X b) Betjeningsanordning utilstrækkeligt fastgjort. X c) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Lydsignalet kan forventes at blive forvekslet med officielle sirener. X 7.8. Hastighedsmåler (speedometer) Visuel inspektion eller aktivering under testkørsel på vej eller elektronisk kontrol. a) Monteret i strid med kravene 1 . X Mangler (hvis påbudt). X b) Funktionsduelighed påvirkes. X Fungerer overhovedet ikke. X c) Kan ikke oplyses tilstrækkeligt. X Kan slet ikke oplyses. X 7.11. Kilometertæller hvis forefindes(X) 2 Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Tydelig manipulation (snyd) for at reducere eller give et forkert billede af køretøjets kilometerstand. X b) Virker tydeligvis ikke. X 7.12. Elektronisk stabilitetskontrol (ESC) hvis monteret/påbudt Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Hjulhastighedssensorer mangler eller er beskadigede. X b) Ledningsnet beskadiget. X c) Andre komponenter mangler eller er beskadigede. X d) Afbryder beskadiget eller fungerer ikke korrekt. X e) Fejlindikatorlampen for ESC giver signal om en given fejl i systemet. X f) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 8. GENER 8.1. Støj 8.1.1. Støjdæmpningssystem Subjektiv vurdering (medmindre synsinspektøren vurderer, at støjniveauet kan være for højt, og der i dette tilfælde foretages en støjtest af et stationært køretøj ved hjælp af en støjmåler). a) Støjniveau overskrider de tilladte grænser i kravene 1 . X b) En del af støjdæmpningssystemet sidder løst, er beskadiget, ukorrekt monteret, mangler eller er tydeligvis ændret på en måde, som ville påvirke støjniveauet negativt. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 8.2. Udstødning 8.2.1. Udstødning fra motor med styret tænding 8.2.1.1. Emissionskontroludstyr Visuel inspektion. a) Emissionskontroludstyr monteret af fabrikanten mangler, er ændret eller er tydeligvis defekt. X b) Utæthed, som ville påvirke emissionsmåling. X d) Aflæsning af egendiagnosesystemet viser en alvorlig fejl. X 8.3. Dæmpning af elektromagnetisk støj Elektromagnetisk støj (X) 2 Et givet krav blandt kravene 1 ikke opfyldt. X 8.4. Andre miljørelaterede punkter 8.4.1. Væskeudsivning En udsivning af anden væske end vand, der er for stor, og som kan forventes at skade miljøet eller udgøre en fare for andre trafikanter. X Konstant dråbedannelse, der udgør en meget alvorlig risiko. X
(Stk. 2)
NOTER: 1 »Kravene« er fastsat i henhold til typegodkendelse på tidspunktet for godkendelse, første registrering eller første ibrugtagning samt kravene til eftermontering eller den nationale lovgivning i registreringslandet. Disse årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes, gælder først, når overholdelsen af kravene er kontrolleret. 2 (X) Markerer punkter, som vedrører køretøjets tilstand og dets egnethed til brug på vejen, men som ikke betragtes som en væsentlig del af en teknisk kontrol. 3 Ved uforsvarlig ændring forstås en ændring, som forringer køretøjets trafiksikkerhed eller i uforholdsmæssig grad påvirker miljøet negativt.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 16. december 2025