TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

DanmarkBekendtgørelse2025

Transportministeriet

BEK nr 1657 af 05/12/2025 I medfør af § 3, stk. 2, 2. pkt., § 13, stk. 4, § 14, stk. 4, § 22, stk. 3, § 24, stk. 1, § 28, stk. 1 og 2, § 31, § 36, stk. 4 og 6, og § 38, stk. 5, i lov nr. 774 af 20. juni 2025 om godkendelse og syn af køretøjer fastsættes og fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang:

Anvendelsesområde og definitioner

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der ikke er EU-typegodkendte i sin helhed, og som

  1. ikke tidligere har været registreret,
  2. ikke er ældre end 4 år regnet fra fabrikationsdatoen, eller
  3. ikke har kørt mere end 2.000 km. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter følgende køretøjsklasser:
  4. Motorkøretøjer i køretøjsklasse M, som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a, i forordning 2018/858.
  5. Motorkøretøjer i køretøjsklasse N, som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b, i forordning 2018/858.
  6. Påhængskøretøjer i køretøjsklasse O, som defineret i artikel 4, stk. 1, litra c, i forordning 2018/858.
§ 2

§ 2. Bekendtgørelsen fastsætter supplerende bestemmelser til forordning 2018/858 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2020/683 af 15. april 2020 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/858 for så vidt angår de administrative krav i forbindelse med godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.

Definitioner

§ 3

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Efterkontrol: Omsyn af et nyt motorkøretøj eller påhængskøretøj dertil, jf. § 2, nr. 6, i lov om godkendelse og syn af køretøjer.
  2. Etapevist færdiggjorte komplette køretøjer: Motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, som har gennemgået en etapevis typegodkendelse, og som opfylder de relevante tekniske krav i bilag II i forordning 2018/858. Køretøjet opfylder i sidste etape de relevante tekniske krav enten i bilag II i forordning 2018/858 eller de alternative tekniske krav i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse.
  3. Forordning 2018/858: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF med senere ændringer.

Krav

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil omfattet af denne bekendtgørelse skal have en national individuel godkendelse før omsætning, registrering eller ibrugtagning på færdselslovens område. Stk. 2. Nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil kan godkendes på én af følgende måder:

  1. Godkendelse af et helt køretøj opbygget i ét trin.
  2. Godkendelse af et etapevist færdiggjort komplet køretøj.
§ 5

§ 5. Nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil skal opfylde de tekniske krav i bilag II i forordning 2018/858, de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til forordningen, eller de alternative tekniske krav i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse.

§ 6

§ 6. Til brug for ansøgning om national individuel godkendelse af nye etapevist færdiggjorte komplette køretøjer er fabrikanter i alle etaper af opbygningen af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, efter anmodning fra ansøger, forpligtede til at udlevere godkendelser og oplysninger, der dannede grundlag for godkendelse af forudgående etaper af opbygningen.

Ansøgning

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Ansøgning om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil indgives til Færdselsstyrelsen via en digital selvbetjeningsløsning anvist af styrelsen. Stk. 2. Ansøgning for det endelige køretøj, som nævnt i § 4, stk. 2, kan indgives af en af følgende:

  1. Køretøjets ejer.
  2. Køretøjets fabrikant eller dennes repræsentant.
  3. Importøren af køretøjet.
§ 8

§ 8. Ansøger skal udfylde alle relevante felter i ansøgningen, herunder fabrikantattesten, og vedlægge al relevant dokumentation, herunder tekniske oplysninger om køretøjet og liste over retsakter eller alternative nationale tekniske krav, som køretøjet opfylder.

Fremstilling og godkendelse hos en synsvirksomhed

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil skal fremstilles til godkendelse hos en synsvirksomhed. Stk. 2. National individuel godkendelse af køretøjer skal ske efter de almindelige regler om registreringssyn, medmindre forholdet er beskrevet i denne bekendtgørelse.

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Synsvirksomheder kan kun foretage national individuel godkendelse af nye motorkørekøjer og påhængskøretøjer dertil, hvis de har tilladelse til at foretage registreringssyn, jf. lov om godkendelse og syn af køretøjer. Stk. 2. Synsvirksomheden kan kun foretage godkendelse, jf. stk. 1, i den køretøjskategori, som synsvirksomhedens tilladelse omfatter. Stk. 3. Synsmedarbejdere med gyldigt uddannelsesbevis til at foretage registreringssyn, jf. lov om godkendelse og syn af køretøjer, kan kun foretage national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil i den køretøjskategori, som synsmedarbejderen er uddannet i.

skat
§ 11

§ 11. Efter anmodning fra synsvirksomheden har ansøger pligt til at give alle oplysninger og al dokumentation, som er nødvendig for vurderingen af, om køretøjet opfylder kravene i § 5.

§ 12

§ 12. Fremstilling af køretøjet kan medføre et af følgende resultater:

  1. Køretøjet er godkendt.
  2. Køretøjet er afvist.
  3. Køretøjet er betinget godkendt.
  4. Køretøjet skal godkendes ved efterkontrol.
§ 13

§ 13. Stemmer ansøgningens oplysninger overens med det fremstillede køretøj, og opfylder køretøjet kravene i § 5, godkender synsvirksomheden køretøjet, jf. dog § 14.

§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Synsvirksomheden afviser køretøjet, jf. dog §§ 15 og 16, i følgende tilfælde:

  1. Køretøjet afviger fra oplysninger i ansøgningen.
  2. Køretøjet opfylder ikke de tekniske krav, jf. § 5.
  3. Ansøgningen er indgivet af andre end de personer, der er nævnt i § 7, stk. 2.
  4. Ansøgningen, herunder dokumentation, jf. § 8, er mangelfuld. Stk. 2. Et afvist køretøj kan kun fremstilles til fornyet godkendelse hos den synsvirksomhed, der afviste køretøjet. Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 2.
§ 15

§ 15. Ved mindre fejl og mangler kan køretøjet godkendes betinget.

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Ved væsentlige fejl og mangler skal køretøjet fremstilles til godkendelse ved efterkontrol. Stk. 2. Efterkontrol skal ske inden for 60 dage og skal foretages af samme synsvirksomhed. Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 2.

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Ved første fremstilling til godkendelse hos en synsvirksomhed indberetter synsvirksomheden køretøjet og resultatet, jf. § 12, til Køretøjsregisteret. Godkendelsen til den anførte art og anvendelse m.v. udløber, hvis køretøjet ikke inden for 60 dage er indregistreret i Køretøjsregisteret. Stk. 2. Godkender synsvirksomheden køretøjet ved efterkontrol, jf. § 16, indberetter synsvirksomheden dette til Køretøjsregisteret. Godkendelsen til den anførte art og anvendelse m.v. udløber, hvis køretøjet ikke inden for 60 dage er indregistreret i Køretøjsregisteret.

§ 18

§ 18. Godkender synsvirksomheden et køretøj i strid med § 14, stk. 1, og §§ 15 og 16 eller indberetter synsvirksomheden ikke køretøjet og resultatet, jf. § 17, kan Færdselsstyrelsen inddrage køretøjets godkendelse og anmode Motorstyrelsen om at iværksætte inddragelse af køretøjets nummerplader og afmelde køretøjets indregistrering.

Godkendelsesattest

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Færdselsstyrelsen udsteder en godkendelsesattest for national individuel godkendelse på baggrund af synsvirksomhedens godkendelse af køretøjet, jf. § 13. Stk. 2. Ved ejerskifte skal godkendelsesattesten ledsage køretøjet.

Tilsyn

§ 20

§ 20. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af §§ 10 og 13-16 efter reglerne i bekendtgørelse om synsvirksomheder.

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Færdselsstyrelsen fører derudover stikprøvevis administrativt tilsyn med overholdelse af § 7, stk. 2, §§ 8, 10 og 13-16. Stk. 2. Færdselsstyrelsens tilsyn efter stk. 1 skal påbegyndes senest 14 dage efter køretøjets godkendelse.

§ 22

§ 22. Ansøger og synsvirksomheden har efter anmodning fra Færdselsstyrelsen pligt til at give alle oplysninger og al dokumentation, som er nødvendig for styrelsens tilsyn.

§ 23

§ 23. Færdselsstyrelsen kan ved et tilsyn efter § 21, stk. 1, ændre resultatet af synsvirksomhedens kontrol af et køretøj.

§ 24

§ 24. Færdselsstyrelsen meddeler resultatet af tilsynet efter § 21, stk. 1, straks efter, at tilsynet har fundet sted.

Kommunikation

§ 25

§ 25. Skriftlig kommunikation til og fra Færdselsstyrelsen skal ske digitalt.

§ 26

§ 26. Ansøgning om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil skal være affattet på dansk, og prøvningsrapporter, typeattester og øvrig dokumentation til Færdselsstyrelsen skal være affattet på dansk, engelsk, norsk, svensk eller tysk.

Gebyr

§ 27

§ 27. Ved fremstilling til godkendelse hos en synsvirksomhed betaler fremstiller et gebyr til Færdselsstyrelsen, jf. bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område.

Klageadgang

§ 28

(Stk. 2)

§ 28. Afgørelser truffet af en synsvirksomhed efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Færdselsstyrelsen. Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

§ 29

§ 29. Afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed, jf. § 35, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer.

Straffebestemmelser

§ 30

§ 30. Med bøde straffes den, som overtræder § 4, stk. 1, § 6, § 9, stk. 1, eller § 10.

§ 31

§ 31. Med bøde straffes den, som i forbindelse med national individuel godkendelse af et nyt motorkøretøj eller påhængskøretøj dertil overtræder artikel 13, stk. 3, og artikel 15, stk. 1, 1. pkt., i forordning 2018/858.

§ 32

§ 32. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som

  1. afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med godkendelsesprocedurer eller i forbindelse med, at korrigerende eller restriktive foranstaltninger pålægges i overensstemmelse med kapitel XI i forordning 2018/858,
  2. forfalsker prøvningsresultater eller øvrig dokumentation for opfyldelse af gældende tekniske krav med henblik på godkendelse,
  3. tilbageholder data eller tekniske specifikationer, der kan føre til tilbagekaldelse af køretøjer, eller som kan føre til inddragelse af godkendelse, eller
  4. forfalsker dokumenter eller godkendelsesattest.
§ 33

§ 33. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 34

(Stk. 4)

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 884 af 24. juni 2025 om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 996 af 28. juni 2023 om overgangsregler for godkendelse af nye individuelle motorkøretøjer m.v. ophæves den 1. juli 2026. Stk. 4. Nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil kan til og med den 30. juni 2026 godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 996 af 28. juni 2023 om overgangsregler for godkendelse af nye individuelle motorkøretøjer m.v.

Færdselsstyrelsen /Jacob Karkov Buch / Lisa Sode/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
16. december 2025
Bekendtgørelse om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil | TheLawyer.sh