Bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Affaldsdeponigasanlæg: Anlæg, der anvendes til udvinding af biogas ved anaerob udrådning af organiske materialer, der hovedsagelig stammer fra affaldsdeponering. Afhængigt af affaldssammensætningen kan der, udover metan og kuldioxid, være bestanddele af freon og dampe fra opløsningsmidler i den indvundne biogas.
2. Biogasproduktionsanlæg: Anlæg til fremstilling af biogas ved anaerob udrådning af organiske materialer, herunder gylle, slam fra renseanlæg, energiafgrøder og organisk affald. Metan og kuldioxid udgør de væsentligste komponenter i den fremstillede biogas.
3. Biometan: Biogas, som er opgraderet til naturgaskvalitet.
4. Brintfyldeanlæg: Anlæg til brintfyldning af køretøjer, f.eks. tubetrailers.
5. Brintproduktionsanlæg: Anlæg til fremstilling af brint.
6. Brønde og gruber: Alle typer af fordybninger, hvor der er placeret gastekniske komponenter f.eks. ventiler og filtre.
7. CNG: Komprimeret naturgas, der omfatter alle varianter af metan, herunder komprimeret biometan.
8. CNG-tankstation: Anlæg med CNG til fyldning eller tankning.
9. Flaskegasanlæg: Industrielt anlæg til produktion af F-gas, påfyldning af gasflasker og forsyning af gasinstallationer samt lokale anlæg til påfyldning af flasker og fastinstallerede gastanke eller -flasker i f.eks. autocampere.
10. Forgasningsanlæg: Anlæg, som ved opvarmning af biomasse, herunder halm, energipil eller spildevandsslam m.v., med begrænset tilførsel af ilt, fremstiller brændbar gas. Kvælstof, kulilte, brint og kuldioxid udgør de væsentligste komponenter i forgasningsgas.
11. Forgasningsreaktor: Reaktor, hvor der foregår opvarmning og forgasning af biomasse.
12. Frisklufttilførsel: Tilførsel af luft til rum, evt. via et rørsystem omfattende luft for rumventilation.
13. Gasanlæg: Anlæg, der anvendes til produktion, forsyning, udvinding, opgradering, blanding eller påfyldning af gas. Omfattet er også stationer eller anlæg til behandling, oplagring, måling og regulering af tryk og kompression.
14. Gasblandeanlæg: Anlæg til opblanding af gas, herunder blanding af gas og atmosfærisk luft til bygaskvalitet samt blanding af F-gas og atmosfærisk luft for forsyning af naturgasinstallationer m.v.
15. Gasforarbejdende anlæg: Anlæg, som forarbejder en gas uden at ændre på den grundlæggende kemiske struktur af gassen, f.eks. LNG-anlæg, CNG-anlæg, fyldestationer og måler- og reguleringsstationer.
16. SRO-anlæg: Styring-, regulering- og overvågningsanlæg, der anvendes ved automatisering og overvågning af tekniske installationer.
17. Rørledning: Et rør eller en ledning, herunder rørsystemer, der anvendes til transport af gas fra en produktionskilde eller et forsyningspunkt. Rørledninger kan være en del af et ledningsnet, et gasanlæg eller en gasinstallation m.v. og omfatter både over- og underjordiske rør og ledninger.
18. Interne rørledninger: Rørledninger placeret efter afspærringsventil fra en forsyningsledning til et anlæg, når anlægget er forsynet ved et sådan, og rørledninger på det samlede anmeldte gasanlæg frem til afspærringsventil ved afgang fra dette anlæg.

1. Gastankstation: Anlæg til gastankning af køretøjer, hvor gassen anvendes som drivmiddel i køretøjet.
2. LNG: Flydende naturgas, omfattet alle varianter af flydende metan, herunder flydende biometan.
3. LNG-anlæg på land: Anlæg til produktion af LNG, LNG-fyldestation og bunkeranlæg til tankning af skibe.
4. Opgraderingsanlæg: Anlæg, hvor gaskvaliteten opgraderes til en højere gaskvalitet i overensstemmelse med bekendtgørelse om gaskvalitet.
5. Reaktortank: Tank eller beholder, hvor der sker en kemisk eller biologisk reaktion.
6. Infrastruktur: Alle rørledninger, bortset fra interne rørledninger og stikledninger på 4 bar eller derunder, der er omfattet af bekendtgørelse om rørledninger.
7. Sammenføjning: Rør eller komponenter, der er samlet med metallisk eller plastisk svejsning. Svejsning er en proces, hvor to eller flere materialer fusioneres til et homogent materiale ved anvendelse af smeltning af grundmaterialet, tryk, tilsatsmateriale eller en kombination af disse.
8. Rørsamling: Samling af rør ved anden metode end svejsning.
9. Ventilationsåbninger: Åbninger for rumventilation og friskluftstilførsel.
10. Pyrolyseanlæg: Anlæg, som ved opvarmning af organiske materialer under iltfattige eller helt iltfrie forhold, fremstiller brændbar gas ved en termokemisk proces.

§ 4. Gasanlæg, der udføres i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse og de normer eller standarder, der er henvist til i bekendtgørelsen, anses for at opfylde sikkerhedskravet i gassikkerhedslovens § 3. Stk. 2. Anvendes normerne eller standarderne, jf. stk. 1, ikke eller kun delvist, skal ejeren af anlægget sikre dokumentation for, at den valgte løsning har et sikkerhedsniveau, der minimum svarer til sikkerhedsniveauet i disse normer eller standarder, hvorved sikkerhedskravet i gassikkerhedslovens § 3 anses for opfyldt. Stk. 3. Findes der ikke normer eller standarder for gasanlægget, skal ejeren af anlægget sikre dokumentation for, at gassikkerhedslovens § 3 og kravene i denne bekendtgørelse er opfyldt.

§ 6. Anmeldelse efter § 5, stk. 1, skal sendes til Erhvervsstyrelsen, så tidligt som muligt inden opførelsen eller ændringen påbegyndes og på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt til, at der eventuelt kan gives bemærkninger vedrørende sikkerhedsmæssige forhold. Anmeldelsen skal sendes senest 14 dage før påbegyndelse af opførelsen eller ændringen af gasanlægget. Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde:

1. En detaljeret og endelig designrapport for gasanlægget.
2. Fyldestgørende risikovurdering, jf. § 15.
3. Tidsplan for gasanlæggets opførelse eller ændring.
4. Anden relevant dokumentation, f.eks. tredjepartsverifikation. Stk. 3. Ejeren af gasanlægget er ansvarlig for, at anmeldelse efter stk. 1 og 2 foretages.

§ 7. Idriftsættelse af nye eller væsentligt ændrede gasanlæg, jf. § 24, stk. 2, skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest 14 dage inden anlæggets idriftsættelse via erhvervsportalen virk.dk, jf. dog §§ 9 og 10. Stk. 2. Anmeldelsen skal som minimum indeholde følgende:

1. Henvisning til tidligere anmeldelse efter § 6.
2. Relevant dokumentation for gasanlæggets udførelse, f.eks. as-built dokumentation.
3. Relevante verifikations- og eller inspektionsrapporter for gasanlægget.
4. Relevante styrke- og tæthedsprøverapporter.
5. Opstartsprocedure.
6. Eventuelle afvigelsesnotater. Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1 kan tidligst finde sted, når gasanlægget er klar til gaspåsætning. Stk. 4. Ejeren af gasanlægget er ansvarlig for, at anmeldelse efter stk. 1 og 2 foretages. Stk. 5. I perioden fra anmeldelse efter stk. 1 er foretaget og frem til idriftsættelsen, kan der foretages gaspåsætning i forbindelse med test, indregulering og indkøring af gasanlægget.

§ 24. Ved væsentlig ændring af et eksisterende gasanlæg skal enhver ændring leve op til gældende regler. Stk. 2. Som en væsentlig ændring anses udvidelse, nedtagning, konvertering og ændring, som påvirker gasanlæggets oprindelige gassikkerhedsmæssige egenskaber og sikkerhedstekniske profil. Stk. 3. Ved udførelsen af en væsentlig ændring skal det sikres, at den øvrige del af gasanlægget i videst muligt omfang opretholder sin oprindelige sikkerhedstekniske profil og egenskaber.

Design efter normer og standarder

§ 30. Gasanlæg i forbindelse med infrastruktur til brint, herunder design, fremstilling, konstruktion og drift af de pågældende anlæg formodes af være i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse og de væsentlige sikkerhedskrav, jf. lovens § 3, når anlæggene er overensstemmelse med senest gældende version af ASME B31. 12 Hydrogen Piping and Pipelines. Stk. 2. I tilfælde, hvor det er påkrævet efter anden lovgivning at anvende danske eller europæiske standarder, skal disse anvendes fremfor de normer, der henvises til i ASME B31. 12 Hydrogen Piping and pipelines. Stk. 3. Udover stk. 2, kan der i stedet for de amerikanske normer og standarder, der henvises til i ASME B31. 12 Hydrogen Piping and Pipelines, anvendes internationale og europæiske anerkendte normer og standarder, når tilsvarende sikkerheds- og konstruktionsniveau kan opnås.

§ 31. Gasanlæg i forbindelse med infrastruktur til naturgas og anden metanbaseret gas m.v., herunder design, fremstilling, konstruktion og drift af de pågældende rørledninger, formodes at være i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse og de væsentlige sikkerhedskrav, jf. lovens § 3, når anlæggene er i overensstemmelse med senest gældende version af ANSI/GPTC Z 380.1, GPTC Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems. Stk. 2. I tilfælde, hvor det er påkrævet efter anden lovgivning at anvende danske eller europæiske standarder, skal disse anvendes fremfor de normer, der henvises til i ANSI/GPTC Z 380.1, GPTC Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems. Stk. 3. Udover stk. 2, kan der i stedet for de amerikanske normer og standarder, der henvises til i ANSI/GPTC Z 380.1, GPTC Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems, anvendes internationale og europæiske anerkendte normer og standarder, når tilsvarende sikkerheds- og konstruktions niveau kan opnås.

§ 39. Ejeren skal sikre, at der foreligger materialedokumentation for anvendte materialer, der bidrager til trykindeslutningen. Stk. 2. For metalliske materialer skal der foreligge materialedokumentation i henhold til DS/EN 10204. Stk. 3. For rør og komponenter i stål skal der foreligge materialedokumentation i henhold til inspektionsdokument type 3.1. i DS/EN 10204. Stk. 4. For kritiske komponenter og rørledninger med væsentlig indvirkning på rørledningens evne til at undgå eller begrænse større uheld skal der foretages en evaluering til at afgøre, om det er hensigtsmæssigt at anvende materialer med materialedokumentation i henhold til inspektionsdokument type 3.2. i DS/EN 10204. Stk. 5. For boltmaterialer, pakningsmaterialer og for instrumentrør og¬stålfittings med diameteren DN 25 eller mindre skal der foreligge materialedokumentation i henhold til inspektionsdokument type 2.2. i DS/EN 10204.

§ 47. Der skal sikres tilstrækkelig ventilation ved et gasanlæg, eventuelt suppleret af gasdetektion, der tager hensyn til gassens egenskaber, når der kan opstå en ophobning af brandbare eller giftige gasser. Der må ikke på noget tidspunkt kunne forekomme en koncentration af gas, der kan medføre en risiko for forgiftning eller antændelse af gassen. Stk. 2. Den tilstrækkelige ventilation skal udføres i overensstemmelse med bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder og bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære.

§ 58. Gasfaklen skal være bestykket med følgende udstyr:

1. Manuel afspærringsventil.
2. Gasfilter.
3. Gastryksregulator.
4. Trykbegrænsende ventil, der sikrer at trykket ikke på noget tidspunkt kan overstige faklens maksimalt tilladelige driftstryk. Sikkerhedsanordningen skal være en sikkerhedsafspærringsventil, og den kan være sammenbygget med gastryksreguleringsenheden under forudsætning af, at regulerings- og sikkerhedsfunktionen er uafhængig af hinanden.
5. To automatiske sikkerhedsafspærringsventiler af klasse A i DS/EN 161.
6. Sikring mod tilbagebrænding.
7. Høj og lav gastryksovervågning.
8. Separat nødstop.
9. Faklen skal ved mekanisk tilførsel af forbrændingsluft sikres mod tilbagestrømning af luft til gassystemet og være udstyret med lufttryksovervågning.
10. Flammeovervågning og automatisk tændingsmekanisme, der skal indgå i anlæggets styrings-, regulerings- og overvågningssystem.

§ 63. Ejeren skal ved anvendelse af dobbeltduge sikre, at der ikke kan ske udslip af gas i en koncentration højere end 5 pct. af nedre eksplosionsgrænse ved en kontinuerlig måling mellem dugene. Stk. 2. Det skal føre til nedlukning af gasanlægget, hvis der opstår højere koncentrationer end anført i stk. 1. Stk. 3. Der skal udarbejdes procedure for driftspersonalets reaktion ved gaskoncentrationer højere end 5 % af nedre eksplosionsgrænse mellem dugene, for at bringe hele anlægget fra usikker til sikker tilstand.

§ 73. Sammenføjninger, der er en del af gasanlægget og bidrager til trykindeslutningen, skal inspiceres ved en ikke-destruktiv testning. Stk. 2. Ikke-destruktiv test skal udføres ved en metode eller flere metoder, der er tilstrækkelig til at indikere defekter, der kan have indflydelse på gasanlæggets integritet. Stk. 3. Ikke-destruktiv test skal udføres af personale, der er certificeret i henhold til DS/EN ISO 9712 for den udførte prøvning, udstedt af en relevant akkrediteret tredjepartsvirksomhed.

§ 75. Gasanlæg i forbindelse med infrastruktur skal være forsynet med eller have tilsluttet følgende:

1. To af hinanden uafhængige sikkerhedsanordninger, der forhindrer højere tryk end det, rørledningerne er designet til, både under brug og ved stilstand. Sikkerhedsanordningerne skal tilpasses de stedlige og driftsmæssige forhold.
2. Afspærrings- og afblæsningsanordninger, så gasanlægget hurtigt og farefrit kan tages ud af brug på ethvert tidspunkt. Antallet og typen af afspærrings- og afblæsningsanordningerne skal tilpasses de stedlige og drifts- og materialemæssige forhold.
3. Armaturer eller ande udstyr, der viser de driftsmæssige forhold.
4. Nødvendige foranstaltninger mod eksplosions- og forgiftningsfare ved betjeningsbrønde og ventilarrangementer eller lignede, hvor ophobning af gas kan forekomme. Stk. 2. Ved anbringelse af afspærringsventiler fra rørledninger til gasanlæg skal der tages højde for passende afstand til gasanlægget, og betjening skal kunne ske på en farefri måde.

§ 76. Ved konvertering af gasanlæg i forbindelse med infrastruktur skal der udarbejdes et fyldestgørende og detaljeret design for gasanlægget med udgangspunkt i den påtænkte gassammensætning, jf. § 11. Stk. 2. Det konverterede gasanlæg skal overholde yderligere krav til den nye gas fra det detaljerede design og gældende regler for gasanlæg, jf. § 12. Stk. 3. Er der forhold ved gasanlægget, der ikke kan opfyldes ved konverteringen, kan der søges dispensation fra kravene hos Erhvervsstyrelsen, når anlægget opretholder et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

§ 80. Anvendes foringsrør eller murgennemføring ved føring af rørledninger i bygning m.v. skal foringsrøret eller murgennemføringen opfylde følgende:

1. Gasudslip skal ledes væk fra bygningen, eller hvor det ikke er muligt, skal gasudslip detekteres ved brug af lugtesans eller gasdetektor.
2. Sikres mod indtrængen af vand.
3. Udføres i ét stykke.
4. Sikres mod udslip af gas til andre lokaliteter og brandsektioner m.v.
5. Sikre mod skadelig påvirkning af rørene og rørenes eventuelle korrosionsbeskyttelse. Stk. 2. Rørledninger belagt med plastkappe er ikke at betragte som værende rørledninger ført i foringsrør.

§ 84. Samlinger på rørledninger skal fortrinsvis foretages ved sammenføjninger. Påsvejste flanger, gevind eller brug af kompressionssamlinger, kan benyttes ved et behov for samlinger, der skal kunne skilles ad. Stk. 2. Kompressionssamlinger, der er egnede og beregnet herfor, kan benyttes, hvor det ikke ses hensigtsmæssigt at benytte sammenføjninger, forudsat at der ved anvendelse af disse opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau som ved sammenføjning. Stk. 3. Ved kompressionssamlinger skal der foretages, og dokumenteres foretaget, kontrol af korrekt udførte samlingsmetoder. Kontrollen skal foretages af en anden person end den, der har foretaget samlingen. Stk. 4. Ved flangesamlinger skal der foretages og dokumenteres kontrol af korrekt udførte samlingsmetoder. Kontrollen skal foretages af en anden person med de rette kompetencer end den, der har foretaget samlingen. Stk. 5. Antallet af gevindsamlinger skal holdes på et minimum, og kan alene anvendes ved instrumentering. Der skal bruges egnede og beregnede pak materialer.

§ 85. Sammenføjning af rørledninger og komponenter af stål til en enhed med et designtryk på mindre end 4,0 bar som udføres på stedet af en bruger, der ikke er fabrikanten, jf. bekendtgørelse om indretning m.v. af trykbærende udstyr, skal planlægges og udføres efter svejseprocedure samt efterprøves ved en metode, der sikrer et tilstrækkeligt kvalitetsniveau før, under og efter svejsearbejdet. Stk. 2. Der kan anvendes standard svejseprocedure for sammenføjning i stål med et designtryk på mindre end 4.0 bar. Stk. 3. Der skal foretages en visuel kontrol af alle udførte sammenføjninger af personale med relevant kompetence til at foretage kontrollen. Stk. 4. Der skal foretages ikke-destruktiv test ved anden metode end visuel kontrol på mindst 10 pct. af et repræsentativt udsnit af sammenføjningerne for hver rørdimension foretaget på anlæg med et design tryk mellem 0.1 og 4.0 bar. De ikke-destruktive test skal foretages af en relevant akkrediteret tredjepartsvirksomhed, hvor prøvningen gennemføres som akkrediteret prøvning og efterviser minimum et kvalitetsniveau C i henhold til EN /ISO 5817. Stk. 5. Svejsepersonel skal have et anerkendt svejse- eller operatørcertifikat udstedt af en relevant akkrediteret tredjepartsvirksomhed, dækkende for de relevante svejseprocesser, tilsatsmaterialegrupper, dimensioner, godstykkelser og svejsningstyper.

§ 86. Rørledninger over jord på gasanlægsområdet, skal udføres i stål, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Rørledninger etableret over jord for tilslutning af svovlrensningsanlæg og selve svovlrensningsanlægget er undtaget stk. 1, når rørledningen er udført i polyethylen, der er særligt beskyttet mod brand- og UV-påvirkning. Stk. 3. Ved anlægsdele, der ikke er bygninger, kan opføring af rørledninger til afspærringsventil ske i polyethylen, når den del af ledningen, der er over jord, er brand- og UV-beskyttet.

§ 91. Interne rørledninger over jord skal identificeres med gasmærkater, hvor gastypen fremgår tydeligt. Stk. 2. Mærkningen skal være udført i en størrelse, så de til enhver tid kan observeres i en afstand, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed mod fejlsituationer. Stk. 3. Gasmærkater skal være udført i advarselsfarven gul med sort let læselig skrift, og med anvendelse af både store og små bogstaver af hensyn til læseligheden. Advarselsfarven gul skal være udført med en luminiscensfaktor på minimum 0,45 og maksimum 0,60 efter DS/ISO 20560. Stk. 4. Mærkning med gasmærkater skal være udført i et holdbart materiale og opretholdes i hele rørledningens levetid.

§ 95. Gasanlæg skal kontrolleres og efterprøves, før de tages i brug. Stk. 2. Kontrollen skal som minimum bestå af følgende:

1. Ikke-destruktiv test jf. § 98.
2. Kontrol og afprøvning af gasanlægget.
3. Relevante styrke- og tæthedsprøver.
4. Kontrol af, at udskylning af ilt i gasanlægget er foretaget.
5. Kontrol af detektions- og ventilationsforhold.
6. Indregulering og kontrol af sikkerhedskomponenter og systemer. Stk. 3. Kontrollen skal dokumenteres og være tilgængelig i hele anlæggets levetid.

§ 98. Sammenføjninger, som er en del af gasanlægget og bidrager til trykindeslutningen, skal inspiceres ved ikke-destruktiv testning, når sammenføjningerne udføres på stedet af ejer eller bruger, der ikke er fabrikanten, jf. bekendtgørelse om indretning m.v. af trykbærende udstyr. Stk. 2. Ikke-destruktiv test skal udføres ved en metode eller flere metoder, der er tilstrækkelig til at indikere defekter, der kan have indflydelse på gasanlæggets integritet. Stk. 3. Ikke-destruktiv test skal udføres af certificeret personale, hvor certifikatet er udstedt af en relevant akkrediteret tredjepartsvirksomhed for den udførte prøvning.

§ 101. Ejeren af et gasanlæg skal sikre, at der udarbejdes en drift- og vedligeholdelsesplan, som skal anvendes, vedligeholdes, være let forståelig og til rådighed for driftspersonalet. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal kunne stilles til rådighed for Erhvervsstyrelsen. Stk. 2. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal indeholde en skriftlig instruktion til betjeningspersonalet om gasanlæggets drift og periodiske eftersyn og om hvilke forholdsregler, der skal træffes i ekstraordinære situationer. Stk. 3. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal være udarbejdet inden gasanlægget sættes i drift.

§ 102. Ejere af gasproduktionsanlæg, der producerer til lokale gasnet eller klynger, der ikke er infrastrukturnet for brint eller naturgas, skal have en procedure for overvågning af gaskvaliteten og underretning af eventuelle slutbrugere i forbindelse med udsving i aftalt gaskvalitet. Stk. 2. Proceduren skal indeholde en beskrivelse af, hvordan der sikres mod udsendelse af gas der ikke er i henhold til det aftalte. Proceduren skal desuden indeholde en beskrivelse af risikonedsættende handlinger ved allerede udsendt gas, der ikke er i overensstemmelse med det aftalte.

§ 104. Ejeren skal sikre, at der udføres periodiske eftersyn af gasanlægget med en frekvens, som sikrer, at eventuelle defekter eller uregelmæssigheder identificeres og udbedres. Stk. 2. Hyppighed og omfang af periodiske eftersyn skal tilpasses gasanlæggets driftsbetingelser og risikopotentiale. Stk. 3. For standardudstyr skal fabrikantens anvisninger om periodiske eftersyn som minimum følges. Har fabrikanten for standardudstyr ikke specificeret frekvensen, skal frekvensen være baseret på en evaluering, der tager højde for tilstand, anvendelse, placering, materiale, driftsforhold og øvrige relevante forhold. Stk. 4. Resultatet af de periodiske eftersyn og oplysninger om alle uregelmæssigheder skal opbevares tilgængelige for det pågældende betjeningspersonale og fremvises for Erhvervsstyrelsen efter anmodning.

§ 108. Ejeren af et gasanlæg skal årligt inden udgangen af første kvartal sende en statusrapport til Erhvervsstyrelsen for det seneste kalenderår. Rapporten skal omhandle overholdelsen af drifts- og vedligeholdelsesplanens overholdelse, jf. §§ 101 og 104. Stk. 2. Rapporten skal indeholde beskrivelser af følgende:

1. Udført vedligehold.
2. Afvigelser i forhold til drift- og vedligeholdelsesplanen.
3. Sikkerhedskritiske hændelser.
4. Udefrakommende skader.
5. Reparationer og indvendige inspektioner m.v.

§ 111. Ejeren eller brugeren af et gasanlæg skal straks meddele Erhvervsstyrelsen, hvis der i forbindelse med drift, herunder idriftsættelse, eller vedligeholdelse af gasanlægget sker skade på anlægget, personer, husdyr eller øvrig ejendom, når skaden kan have betydning for de gasførende dele. Stk. 2. Meddelelsen efter stk. 1 skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:

1. Hændelsesforløbet.
2. Skadens omfang.
3. Hvilke foranstaltninger ejeren eller brugeren har udført for at begrænse eller afhjælpe skaden.
4. Ejeren eller brugerens eventuelle henvendelser til andre offentlige myndigheder angående skaden. Stk. 3. Meddelelse efter stk. 1 skal gives, når skaden er afhjulpet, eller der er gjort tilstrækkelige forsøg herpå.

§ 112. Ejeren skal sikre at den, der designer, udfører, idriftsætter, driver eller vedligeholder et gasanlæg, har de nødvendige kompetencer. Kompetencerne skal modsvare anlæggets kompleksitet og de opgaver, den pågældende skal løse, så den pågældende er i stand til at identificere og håndtere de risici, der kan opstå og de farer, der er forbundet disse. Stk. 2. Kompetencerne skal dokumenteres individuelt for de omfattede personer i virksomhedens kvalitetsledelsessystem, hvor virksomheden har et sådan, eller alternativt som en del af de beskrevne procedurer i virksomheden.

§ 118. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1. ikke foretager anmeldelse af et gasanlæg efter § 5, stk. 1, eller ikke foretager anmeldelsen i overensstemmelse med § 6, stk. 1 eller 2, eller § 7, stk. 1 eller 2,
2. som ejer designer, konstruerer eller opfører gasanlæg eller får andre til dette i strid med §§ 11-14, §§ 16-23, § 24, stk. 3, §§ 32, 33, 35-37, 41, 43-45, 47-51, 54, eller 58-62, § 63, stk. 1 eller 2, §§ 64-70 eller §§ 72-75,
3. som ejer ikke sikrer, at der er udarbejdet en fyldestgørende risikovurdering efter § 15, stk. 1, eller ikke opdaterer denne, jf. § 15, stk. 3,
4. ikke opbevarer dokumentation i henhold til § 15, stk. 2, eller § 46,
5. som ejer ikke sikrer, at der er fastsat, opretholdt eller udarbejdet procedurer i henhold til § 38, § 63, stk. 3, eller § 96, eller ikke sikrer, at der foreligger procedurer i henhold til § 42,
6. som ejer ikke har sikret, at der foreligger korrekt materialedokumentation i henhold til § 39,
7. ikke udfører periodisk eftersyn på værktøj eller udstyr i henhold til § 40,
8. ikke sikrer instruktion af personer i henhold til § 52, eller uvedkommende adgang i henhold til § 53,
9. som ejer anvender eller får andre til at anvende gasfakkel i strid med reglerne i kapitel 8,
10. konverterer gasanlæg i forbindelse med infrastruktur i strid med § 76, stk. 1 eller 2,
11. som ejer designer, konstruerer eller opfører interne rørledninger eller får andre til dette i strid med kapitel 10,
12. som ejer ikke foretager eller får foretaget efterprøvning af gasanlæg, jf. § 93, eller foretager eller får foretaget denne i strid med §§ 95-99,
13. som ejer driver og vedligeholder gasanlæg eller får andre til dette i strid med §§ 100-107,
14. ikke sender statusrapport i henhold til § 108,
15. som ejer ikke har eller opretholder et beredskab i overensstemmelse med §§ 109 eller 110,
16. som ejer eller bruger ikke oplyser Erhvervsstyrelsen om skader i henhold til § 111,
17. ikke sikrer de rette kompetencer i henhold til § 112, stk. 1, eller dokumenterer disse kompetencer i henhold til § 112, stk. 2, eller
18. ikke oplyser Erhvervsstyrelsen om ejerskifte, jf. § 113, stk. 1.

§ 124. Gasanlæg i forbindelse med infrastruktur til naturgas og biometan kan udføres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø til og med den 31. december 2026, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Gasanlæg i forbindelse med infrastruktur til naturgas og biometan, som er færdigprojekteret eller påbegyndt før den 31. december 2026 efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø, kan udføres eller færdiggøres efter disse regler til og med den 31. december 2027, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Udføres gasanlæg i forbindelse med infrastruktur efter stk. 1 eller 2, skal der ikke foretages en godkendelse efter bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø, men anlæggene skal anmeldes i henhold til §§ 5-10 i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation til at færdiggøre arbejde efter bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø efter den 31. december 2027, jf. stk. 2. Ansøgning om dispensation skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen inden denne dato.

§ 125. Gasanlæg kan udføres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg til og med den 31. december 2026, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Gasanlæg, som er færdigprojekteret eller påbegyndt før den 31. december 2026 efter bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg, kan udføres eller færdiggøres efter disse regler til og med den 31. december 2027, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for gasanlæg til brint. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation til at færdiggøre arbejde efter bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg efter den 31. december 2027, jf. stk. 2, og efter den 1. januar 2026, jf. stk. 3. Ansøgning om dispensation skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen inden den relevante dato.

Sikkerhedsstyrelsen /Katrine Winding / Karin Mølhave/