Bekendtgørelse om sikkerhed for rørledninger til gas

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på rørledninger omfattet af gassikkerhedslovens anvendelsesområde, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på interne rørledninger, der er omfattet af bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg, samt gasrør og gasledninger, der er omfattet af bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer. Stk. 3. Krav til rørledninger, som ikke er nævnt i denne bekendtgørelse, men er omfattet af anvendelsesområdet i gassikkerhedsloven, kan fastsættes individuelt efter afgørelse af Erhvervsstyrelsen.

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Rørledninger: Et rør eller en ledning, herunder rørsystemer, der anvendes til transport af gas fra en produktionskilde eller et forsyningspunkt. Rørledninger kan være en del af et ledningsnet, et gasanlæg eller en gasinstallation m.v. og omfatter både over- og underjordiske rør og ledninger.
2. Rørsystemer: Rørledninger og komponenter, som er sammenkoblet for at indgå i et trykbærende system og er beregnet til transport af fluida. Rørsystemer omfatter ventilgrupper og ventilarrangementer til sektionering og afspærring, som er en del af rørledningen eller et system af rør, rørledninger, rørtilbehør og fleksible forbindelser.
3. Transmissionsledning: En rørledning i stål, der transporterer gas, hvor designtrykket medfører en ringspænding på 20 pct. af SMYS eller mere, bortset fra stikledninger.
4. Fordelingsledning: En rørledning i stål, der fordeler naturgas eller biometan mellem distribution og transmission, hvor designtrykket medfører en ringspænding mindre end 20 pct. af SMYS.
5. Tilslutningsanlæg: Gasanlæg, der forbinder tilslutningsledninger til det samlede brintnet eller lokale net, og hvor ejeren af anlægget er forskellig fra ejeren af tilslutningsledningen.
6. Tilslutningsledning: Rørledninger til brint, der forsyner et forbrugssted direkte fra et produktionsanlæg, eller en rørledning, der anvendes til transport af brint, og forbinder et produktionsanlæg eller et forbrugssted med et tilslutningsanlæg for brint.
7. Distributionsledning: En rørledning, der distribuerer gas til et gasanlæg eller til slutbrugeres stikledninger.
8. Stikledning: En rørledning, som forsyner gas fra en rørledning til en enkelt forbrugsinstallation og som overvejende løber på forbrugerens område.
9. Konservering: En rørledning, der er taget ud af drift, afproppet og efterladt med overtryk.
10. Tracé: En geografisk afgrænset korridor, der fastlægger rørledningens forløb.
11. Sammenføjning: Rør eller komponenter, der er samlet med metallisk eller plastisk svejsning. Svejsning er en proces, hvor to eller flere materialer fusioneres til et homogent materiale ved anvendelse af smeltning af grundmaterialet, tryk, tilsatsmateriale eller en kombination af disse.
12. Rørsamling: Samling af rør ved anden metode end svejsning.
13. Linjeventiler: Ventil og ventilgrupper til sektionering af rørledninger.
14. Afspærringsanordning: Ventil eller anden anordning til afspærring af gasanlæg eller gasinstallation fra den tilknyttede rørledning.
15. Infrastruktur: Alle rørledninger, bortset fra stikledninger mindre end eller lig med 4 bar.
16. SMYS: Specified Minimum Yield Strength (specificeret minimum flydespænding).

§ 4. Rørledninger, der udføres i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse og de normer eller standarder, der er henvist til i bekendtgørelsen, anses for at opfylde sikkerhedskravet i gassikkerhedslovens § 3. Stk. 2. Anvendes normerne eller standarderne, jf. stk. 1, ikke eller kun delvist, skal ejeren af rørledningen sikre dokumentation for, at den valgte løsning har et sikkerhedsniveau, der minimum svarer til sikkerhedsniveauet i disse normer eller standarder, hvorved sikkerhedskravet i gassikkerhedslovens § 3 anses for opfyldt. Stk. 3. Findes der ikke normer eller standarder for rørledningen, skal ejeren af rørledningen sikre dokumentation for, at gassikkerhedslovens § 3 og kravene i denne bekendtgørelse er opfyldt.

§ 6. Anmeldelse efter § 5, stk. 1, skal sendes til Erhvervsstyrelsen så tidligt som muligt inden etablering eller ændring påbegyndes og på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt til, at der eventuelt kan gives bemærkninger vedrørende sikkerhedsmæssige forhold. Anmeldelsen skal sendes senest 14 dage før påbegyndelse af etablering eller ændring af rørledningen, jf. dog §§ 9 og 10. Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde:

1. En detaljeret og endelig designrapport for rørledningen.
2. Fyldestgørende risikovurdering, jf. § 17.
3. Tidsplan for den anmeldte rørlednings etablering eller ændring.
4. Anden relevant dokumentation, f.eks. tredjepartsverifikation. Stk. 3. Ejeren af rørledningen er ansvarlig for, at anmeldelse efter stk. 1 og 2 foretages.

§ 7. Idriftsættelse af nye eller væsentligt ændrede rørledninger, jf. § 21, stk. 2, skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest 14 dage inden idriftsættelse via erhvervsportalen virk.dk, jf. dog stk. 6 og §§ 9-11. Stk. 2. Anmeldelsen skal som minimum indeholde følgende:

1. Henvisning til tidligere anmeldelse efter § 6.
2. Relevant dokumentation for rørledningens udførelse, f.eks. as-built dokumentation.
3. Relevante verifikations- og eller inspektionsrapporter for rørledningen.
4. Relevante trykprøverapporter.
5. Gasfyldningsprocedure.
6. Eventuelle afvigelsesnotater. Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1 kan tidligst finde sted, når rørledningen er klar til gaspåsætning. Stk. 4. Ejeren af rørledningen er ansvarlig for, at anmeldelse efter stk. 1 og 2 foretages. Stk. 5. I perioden fra anmeldelse efter stk. 1 er foretaget og frem til idriftsættelsen, kan der foretages gaspåsætning i forbindelse med test og indregulering af rørledningen. Stk. 6. Ved etablering eller ændring af stikledninger, hvor distributionsledningen ejes eller vedligeholdes af et godkendt gasdistributionsselskab, skal idriftsættelsesmeddelelse gives efter gasdistributionsselskabets retningslinjer.

§ 13. Rørledninger skal konstrueres og udføres, så de har den nødvendige styrke til at modstå de forventede påvirkninger i hele rørledningens forventede levetid, herunder være sikret mod indre og ydre påvirkninger. Stk. 2. Rørledninger, der anvendes med et tryk større end 4 bar, skal være udført i stål, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Rørledninger med et tryk på op til 7 bar, der anvendes mellem et opgraderingsanlæg for biogas og frem til en måle- og reguleringsstation til biometan, er undtaget fra kravet i stk. 2, når rørledningen er udført efter SDR 11 i DS/EN 1555 og maksimal diameter på 250 mm. Stk. 4. Rørledninger med et tryk på op til 7 bar, der anvendes mellem en måle-og regulerings station til biometan og efterfølgende måler- og regulatorstationer og kompressoranlæg, er undtaget fra kravet i stk. 2, når rørledningen er udført efter SDR 11 i DS/EN 1555 og maksimal diameter på 250 mm.

§ 18. Rørledninger skal være forsynet med eller have tilsluttet følgende:

1. To af hinanden uafhængige sikkerhedsanordninger, der forhindrer højere tryk end det, rørledningerne er designet til, både under brug og ved stilstand. Sikkerhedsanordningerne skal tilpasses de stedlige og driftsmæssigeforhold.
2. Afspærrings- og afblæsningsanordninger, så rørledningen hurtigt og farefrit kan tages ud af brug på ethvert tidspunkt. Antallet og typen af afspærrings- og afblæsningsanordningerne skal tilpasses de stedlige og drifts- og materialemæssige forhold.
3. Armaturer eller andet udstyr, der viser de driftsmæssige forhold.
4. Nødvendige foranstaltninger mod eksplosions- og forgiftningsfare ved betjeningsbrønde og ventilarrangementer eller lignende, hvor ophobning af gas kan forekomme. Stk. 2. Ved anbringelse af afspærringsventiler fra rørledning til gasanlæg skal der tages højde for passende afstand til gasanlægget, og betjening skal kunne ske på en farefri måde.

§ 21. Ved væsentlig ændring af en eksisterende rørledning skal enhver ændring leve op til gældende regler. Stk. 2. Som en væsentlig ændring anses udvidelse, nedtagning, konvertering og ændringer, som påvirker rørledningens oprindelige gassikkerhedsmæssige egenskaber og sikkerhedstekniske profil i forhold til det oprindelige design. Stk. 3. Ved udførelsen af en væsentlig ændring skal det sikres, at den øvrige del af rørledningen i videst muligt omfang opretholder sin oprindelige sikkerhedstekniske profil og egenskaber.

§ 22. Rørledninger i jord skal have et tilstrækkeligt jorddække til at sikre, at der ikke er fare for beskadigelse ved traceets normale anvendelsesformål. Stk. 2. Jorddække efter stk. 1 skal for stikledninger som minimum være 600 mm, for distributionsledninger minimum 800 mm og for stålledninger minimum 1000 mm, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Jorddække for rørledninger i landbrugsjord skal minimum være 1200 mm. Stk. 4. Der kan tillades mindre jorddække, hvor stk. 2 og 3 ikke kan overholdes, under forudsætning af supplerende sikkerhedsforanstaltninger, der kan opretholde samme sikkerhedsniveau for rørledningen.

§ 25. Rørledninger til transport af brint, herunder design, fremstilling, konstruktion og drift af de pågældende rørledninger, formodes af være i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse og de væsentlige sikkerhedskrav, jf. lovens § 3, når rørledningerne er i overensstemmelse med senest gældende version af ASME B31. 12 Hydrogen Piping and Pipelines. Stk. 2. I tilfælde, hvor det er påkrævet efter anden lovgivning at anvende danske eller europæiske standarder, skal disse anvendes fremfor de normer, der henvises til i ASME B31. 12 Hydrogen Piping and pipelines. Stk. 3. Udover stk. 2, kan der i stedet for de amerikanske normer og standarder, der henvises til i ASME B31. 12 Hydrogen Piping and Pipelines, anvendes internationale og europæiske anerkendte normer og standarder, når tilsvarende sikkerheds- og konstruktionsniveau kan opnås.

§ 26. Ved valg af tracé efter § 16 skal beregninger foretages efter formlen i bilag 1, pkt. 1. Stk. 2. I tilfælde, hvor der inden for den beregnede afstand efter stk. 1 er bygninger til ophold for mennesker eller områder med større befolkningstæthed, f.eks. motorveje eller områder til offentlig forsamling, skal der udarbejdes en kvantitativ risikovurdering, der beskriver de samfundsmæssige og individuelle risici. Stk. 3. Følgende typer af bygninger eller lignende må ikke befinde sig inden for den beregnede afstand i stk. 1 og 2 for transmissionsledninger:

1. Beredskabsbygninger, bortset fra ejerens beredskabsbygninger.
2. Hospitaler eller lignende.
3. Daginstitutioner eller lignende.
4. Undervisningsinstitutioner.
5. Plejehjem eller lignende.
6. Bygninger, hvori der regelmæssigt befinder sig flere personer, der ikke selv kan bringe sig i sikkerhed.

§ 28. Rørledninger til transport af naturgas og anden metanbaseret gas m.v., herunder design, fremstilling, konstruktion og drift af de pågældende rørledninger, formodes at være i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse og de væsentlige sikkerhedskrav, jf. lovens § 3, når rørledningerne er i overensstemmelse med senest gældende version af ANSI/GPTC Z 380.1, GPTC Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems. Stk. 2. I tilfælde, hvor det er påkrævet efter anden lovgivning at anvende danske eller europæiske standarder, skal disse anvendes fremfor de normer, der henvises til i ANSI/GPTC Z 380.1, GPTC Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems. Stk. 3. Udover stk. 2, kan der i stedet for de amerikanske normer og standarder, der henvises til i ANSI/GPTC Z 380.1, GPTC Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems, anvendes internationale og europæiske anerkendte normer og standarder, når tilsvarende sikkerheds- og konstruktions niveau kan opnås.

§ 32. Ejeren skal sikre, at der foreligger materialedokumentation for anvendte materialer, der bidrager til trykindeslutningen. Stk. 2. For metalliske materialer skal der foreligge materialedokumentation i henhold til DS/EN 10204. Stk. 3. For rør og komponenter i stål skal der foreligge materialedokumentation i henhold til inspektionsdokument type 3.1. i DS/EN 10204. Stk. 4. For kritiske komponenter og rørledninger med væsentlig indvirkning på rørledningens evne til at undgå eller begrænse større uheld skal der foretages en evaluering til at afgøre, om det er hensigtsmæssigt at anvende materialer med materialedokumentation i henhold inspektionsdokument type 3.2. i til DS/EN 10204. Stk. 5. For boltmaterialer, pakningsmaterialer og for instrumentrør og¬stålfittings med diameteren DN 25 eller mindre skal der foreligge materialedokumentation i henhold til inspektionsdokument type 2.2 i DS/EN 10204. Stk. 6. For plastiske materialer skal der foreligge materialedokumentation i henhold til DS/EN 12007. Stk. 7. For materialer, der anvendes til rørledninger til infrastruktur og stikledninger til brint, som ikke er omfattet af stk. 2-6, skal der udarbejdes inspektionsdokument tilsvarende denne materialedel i DS/EN 10204.

§ 35. Ejeren skal sikre, at der før arbejdet med sammenføjninger påbegyndes og for enhver anvendt proces foreligger en svejseprocedure og en procedure for reparationssvejsninger godkendt som en akkrediteret ydelse af en relevant akkrediteret tredjepartsvirksomhed, jf. dog stk. 2. Procedurerne skal omfatte de dimensioner, godstykkelser, materialer og svejsningstyper, der skal udføres. Stk. 2. Der kan anvendes standard svejseprocedure for sammenføjning i stål med et designtryk på mindre end 0,5 bar.

§ 50. Anvendelse af jordfortrængningsudstyr skal ske under løbende overvågning, herunder løbende sporing af tracé og jordfortrængningsudstyrets dybde. Stk. 2. Ved anvendelse af jordfortrængning, hvor stikledningen føres i beskyttelsesrør, skal beskyttelsesrøret anvendes i hele stikledningens længde uden samlinger. Stk. 3. Før jordfortrængningsudstyr anvendes skal alle krydsninger frigraves, når den beregnede krydsningsafstand ved jordfortrængning er mindre end 0,5 m. Stk. 4. Før jordfortrængningsudstyr anvendes skal der sikres fornøden afstand til alle parallelføringer, når den beregnede parallelføringsafstand ved jordfortrængning er mindre end 0,5 m. Afstanden er dog 1 m for fjernvarmeledninger i drift.

§ 59. For sammenføjede stikledninger i stål skal der foretages en test, som er relevant for svejsetypen og ikke destruktiv, f.eks. ultralyd- eller røntgenkontrol, på minimum 10 pct. af sammenføjningerne. Testen skal foretages på et repræsentativt udsnit af de forskellige sammenføjninger, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Den ikke destruktive test skal udføres af et relevant akkrediteret prøvningsorgan som godkendt akkrediteret ydelse, og kvalitetsniveauet skal som minimum være B efter EN ISO 5817. Stk. 3. For stikledninger til brint skal den ikke destruktiv test udføres på alle sammenføjninger. Stk. 4. Der skal foretages visuel kontrol af alle sammenføjninger af en person med de fornødne kvalifikationer.

§ 61. Rørledninger skal kontrolleres og efterprøves, før de tages i brug. Stk. 2. Kontrollen skal som minimum bestå af følgende:

1. Ikke destruktiv test af sammenføjninger, jf. § 63.
2. Relevante styrke- og tæthedsprøver, jf. §§ 65-73.
3. Kontrol af relevante sikkerhedsforhold, herunder sammenføjninger, katodisk beskyttelse, lægningsforhold eller lignende.
4. Kontrol af, at rørledningen er ren og fri for fremmedlegemer.
5. Anden relevant kontrol og efterprøvning. Stk. 3. Kontrollen efter stk. 1 og 2 kan foretages af ejeren, bortset fra ikke destruktive test efter stk. 2, nr. 1, jf. § 63, stk. 3.

§ 63. Sammenføjninger i andet materiale end plastik, der er en del af rørledningen og som bidrager til trykindeslutningen, skal inspiceres ved ikke destruktiv testning. Stk. 2. Ikke-destruktiv test skal udføres ved en metode eller flere metoder, der er tilstrækkelig til at indikere defekter, der kan have indflydelse på rørledningens integritet. Stk. 3. Ikke-destruktiv test skal udføres af uafhængigt certificeret personale, hvor certifikatet er udstedt af en relevant akkrediteret tredjepartsvirksomhed for den udførte prøvning.

§ 67. Rørledninger skal som udgangspunkt styrkeprøves ved 1,5 gange designtryk målt på det laveste punkt, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ved anvendelse af rørstykker med varierende godstykkelse, kan testtrykket reduceres, dog ikke til mindre end 1,3 gange designtryk, når styrkeprøven opdeles i passende sektioner, hvor hovedparten af sektionerne opfylder stk. 1. Stk. 3. Instrumentrør tilsvarende DN25 eller mindre, der er trykprøvet af fabrikanten med minimum 1,5 gange designtryk, er undtaget fra yderligere trykprøver.

§ 79. Ejeren af en rørledning skal sikre, at der udarbejdes en drift- og vedligeholdelsesplan, som skal anvendes, vedligeholdes, være forståelig og til rådighed for driftspersonalet. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal kunne stilles til rådighed for Erhvervsstyrelsen. Stk. 2. Drift- og vedligeholdelsesplanen skal indeholde en skriftlig instruktion til betjeningspersonalet om rørledningens drift og periodiske eftersyn og om hvilke forholdsregler, der skal træffes i ekstraordinære situationer. Stk. 3. Drift- og vedligeholdelsesplanen skal være udarbejdet inden rørledningen sættes i drift.

§ 82. Ejeren skal sikre, at der udføres periodiske eftersyn af rørledningen med en frekvens, som sikrer, at eventuelle defekter eller uregelmæssigheder kan identificeres og udbedres. Stk. 2. Hyppighed og omfang af periodiske eftersyn skal tilpasses rørledningens driftsbetingelser og risikopotentiale. Stk. 3. For standardudstyr skal fabrikantens anvisninger som minimum følges. Har fabrikanten af standardudstyr ikke specificeret frekvensen, skal frekvensen være baseret på en evaluering, der tager højde for tilstand, anvendelse, placering, materiale, driftsforhold og øvrige relevante forhold. Stk. 4. Resultatet af de periodiske eftersyn og oplysninger om alle uregelmæssigheder skal opbevares tilgængelige for det pågældende betjeningspersonale og for Erhvervsstyrelsen efter anmodning.

§ 88. Ejeren af rørledninger på infrastruktur skal årligt inden udgangen af første kvartal sende en statusrapport til Erhvervsstyrelsen for det seneste kalenderår. Rapporten skal omhandle overholdelsen af drifts- og vedligeholdelsesplanen, jf. §§ 79 og 82. Stk. 2. Rapporten skal indeholde beskrivelser af følgende:

1. Udført vedligehold.
2. Afvigelser i forhold til drift- og vedligeholdelsesplanen.
3. Sikkerhedskritiske hændelser.
4. Udefrakommende skader.
5. Reparationer og indvendige inspektioner m.v.

§ 89. Ved konvertering af en rørledning skal der udarbejdes et fyldestgørende og detaljeret design for rørledningen med udgangspunkt i den påtænkte gassammensætning, jf. § 12, stk. 1. Stk. 2. Den konverterede rørledning skal overholde yderligere krav til den nye gas fra det detaljerede design og gældende regler for rørledninger, jf. § 13. Stk. 3. Er der forhold ved rørledningen, der ikke kan opfyldes ved konverteringen, kan der søges dispensation fra kravene hos Erhvervsstyrelsen, når rørledningen opretholder et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

§ 90. Ejeren skal sikre, at den, der designer, etablerer, idriftsætter, driver eller vedligeholder en rørledning, har de nødvendige kompetencer. Kompetencerne skal modsvare rørledningens kompleksitet og de opgaver, den pågældende skal løse, så vedkommende er i stand til at identificere og håndtere de risici, der kan opstå og den fare, der er forbundet med disse. Stk. 2. Kompetencerne skal dokumenteres individuelt for de omfattede personer i virksomhedens kvalitetsledelsessystem, hvor virksomheden har et sådan, eller alternativt som en del af de beskrevne procedurer i virksomheden.

§ 95. Ejeren eller brugeren af en rørledning skal straks meddele Erhvervsstyrelsen, hvis der i forbindelse med drift, herunder idriftsættelse, eller vedligeholdelse af disse sker skade på rørledningen, personer, husdyr eller øvrig ejendom, når skaden kan have betydning for de gasførende dele. Stk. 2. Meddelelsen efter stk. 1 skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:

1. Hændelsesforløbet.
2. Skadens omfang.
3. Hvilke foranstaltninger ejeren eller brugeren har udført for at begrænse eller afhjælpe skaden.
4. Ejeren eller brugerens eventuelle henvendelser til andre offentlige myndigheder angående skaden. Stk. 3. Meddelelse efter stk. 1 skal gives, når skaden er afhjulpet, eller der er gjort tilstrækkelige forsøg herpå.

§ 107. I en afstand af 300-400 mm over jorddækkede rørledninger skal der anbringes et eller flere gule advarselsbånd eller lignende af stabilt materiale mærket med ”gas”, der markerer rørledningen i sin fulde bredde. Stk. 2. For rørledninger til infrastruktur skal der foretages en risikovurdering, der skal afdække, om advarselsbånd efter stk. 1 er tilstrækkeligt i forhold til at advare og forebygge mod skader fra udefrakommende personer. Stk. 3. Er det ikke muligt at placere advarselsbånd eller lignende efter stk. 1, skal der foretages en vurdering af hvilke andre foranstaltninger, der skal foretages for at advare og forebygge mod skader fra udefrakommende. Stk. 4. Er det ikke muligt at anbringe et advarselsbånd eller lignende efter stk. 1 på stikledninger, skal stikledninger føres i beskyttelsesrør, som er mærket med ”gas”.

§ 108. Jorddækkede rørledninger og tilhørende ventiler til infrastruktur skal markeres med afmærkningsstandere sat med et for rørledningen specifikt interval, markeret tydeligt med ”gas”, kontaktoplysninger og anden relevant information. Stk. 2. Afmærkningsstandere skal placeres så tæt på som praktisk muligt i forhold til rørledningens tracé, dog maksimalt 20 meter fra rørledningen. Stk. 3. Afmærkningsstandere skal opretholdes i hele rørledningens levetid. Stk. 4. Det skal fra alle afmærkningsstandere være muligt for en person at identificere nærmeste afmærkningsstandere i begge retninger langs traceet, jf. dog stk. 5. Stk. 5. I tætbebyggede områder, hvor det ikke er muligt at leve op til stk. 4, kan denne undtages.

§ 113. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1. ikke foretager anmeldelse af en rørledning efter § 5, stk. 1, eller ikke foretager anmeldelsen i overensstemmelse med § 6, stk. 1 eller 2, eller § 7, stk. 1 eller 2,
2. som ejer designer, konstruerer eller udfører rørledninger eller får andre til dette i strid med § 12, § 13, stk. 1 eller 2, §§ 14-16, § 18, § 19, stk. 1 eller 2, § 20, § 21, stk. 3, § 22, stk. 1-3, § 23, § 26, stk. 1 eller stk. 3, § 27, stk. 1, §§ 29, 34, 37-41, 43-46 eller §§ 96-103,
3. som ejer ikke sikrer, at der er udarbejdet en fyldestgørende risikovurdering efter § 17, stk. 1, eller ikke opdaterer denne, jf. § 17, stk. 3,
4. ikke opbevarer dokumentation i henhold til § 17, stk. 2, §§ 42 eller 75,
5. ikke foretager en risikovurdering i henhold til § 26, stk. 2, eller § 107, stk. 2,
6. som ejer ikke sikrer, at der er fastsat eller opretholdt procedurer i henhold til § 31, eller ikke sikrer, at der foreligger procedurer i henhold til §§ 35 eller 60,
7. som ejer ikke har sikret, at der foreligger korrekt materialedokumentation i henhold til § 33,
8. ikke udfører periodisk eftersyn på udstyr i henhold til § 33,
9. som ejer designer, konstruerer eller udfører stikledninger på op til 4 bar eller får andre til dette i strid med reglerne i kapitel 6 eller §§ 43-46,
10. som ejer ikke foretager eller får fortaget efterprøvning af rørledninger, jf. § 61, stk. 1, eller foretager eller får foretaget denne i strid med § 61, stk. 2, §§ 62 eller 63, § 64, stk. 1, §§ 65 eller 66, § 67, stk. 1 eller 2, eller §§ 68-74,
11. som ejer driver og vedligeholder rørledninger eller får andre til dette i strid med §§ 77-87,
12. ikke sender statusrapport i henhold til § 88, stk. 1,
13. konverterer rørledninger i strid med § 89, stk. 1 eller 2,
14. ikke sikrer de rette kompetencer i henhold til § 90, stk. 1, eller ikke dokumenterer disse kompetencer i henhold til § 90, stk. 2,
15. ikke oplyser Erhvervsstyrelsen om ejerskifte, jf. § 91, stk. 1,
16. som ejer ikke har eller opretholder et beredskab i overensstemmelse §§ 92-94,
17. som ejer eller bruger ikke oplyser Erhvervsstyrelsen om skader i henhold til § 95, eller
18. ikke opfylder kravene til mærkning efter §§ 104-108.

§ 119. Rørledninger til naturgas og biometan kan udføres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø til og med den 31. december 2026, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Rørledninger til naturgas og biometan, som er færdigprojekteret eller påbegyndt før den 31. december 2026 efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø, kan udføres eller færdiggøres efter disse regler til og med den 31. december 2027, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Udføres rørledninger efter stk. 1 eller 2, skal der ikke foretages en godkendelse efter bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø, men rørledningerne skal anmeldes i henhold til §§ 5-11 i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation til at færdiggøre arbejde efter bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø efter den 31. december 2027, jf. stk. 2. Ansøgning om dispensation skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen inden denne dato.

§ 120. Gasrør og gasledninger på gasanlæg kan udføres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg til og med den 31. december 2026, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Gasrør og gasledninger på gasanlæg, som er færdigprojekteret eller påbegyndt før den 31. december 2026 efter reglerne i bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg, kan udføres eller færdiggøres efter disse regler til og med den 31. december 2027, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for rørledninger til brint. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation til at færdiggøre arbejde efter bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg efter den 31. december 2027, jf. stk. 2, og efter den 1. januar 2026, jf. stk. 3. Ansøgning om dispensation skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen inden den relevante dato.

Sikkerhedsstyrelsen /Katrine Winding / Karin Mølhave/

Bilag 1 Afstandsformler

1. Brint d = ydre diameter for pipeline i mm p = rørlednings maximale drift tryk i kPa r = radius af impact circle i meter
2. Metanbaserede gasser d = ydre diameter for pipeline i mm p = rørlednings maximale drift tryk i kPa r = radius af impact circle i meter

Bilag 2 Afstandskrav ved krydsning og parallelføring i jord

Krydsning eller parallelføring med Minimumafstand telefonkabler og elkabler for lavspænding og højspænding op til og med 20 kV 0,3 m ved krydsning og parallelføring elkabler for spændinger over 20 kV 0,3 m ved krydsning og parallelføring med metalliske rør. 0,75 m ved krydsning og parallelføring med PE-rør. Ved flere kabler eller kabler med spændinger over 132 kV skal foretages en nærmere vurdering af temperaturforholdene. kloakledninger, kabelkanaler eller nedlagte fjernvarmekanaler o.l. 0,3 m ved krydsning. 1 m ved parallelføring. vandledninger 0,3 m ved krydsning og parallelføring fjernvarmeledninger Ved krydsning: 0,5 m ved metalliske gasrør 1 m ved PE-rør Ved parallelføring: 0,5 m ved metalliske gasrør 2 m ved PE-rør brønde og andre lignende konstruktioner 0,5 m bygningskonstruktioner 0,5 m for stålledning med svejste samlinger. 1 m for PE-rør og duktile støbejernsrør markdræn med diameter ind 15 cm 0,15 m ved krydsning og parallelføring øvrige markdræn 0,3 m ved krydsning og parallelføring