TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om myndighedernes betaling for Delingsrådets virksomhed

DanmarkBekendtgørelse2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1705 af 08/12/2025 I medfør af § 175, stk. 3, i lov nr. 699 af 20. juni 2025 om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) fastsættes:

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Delingsrådet foretager en beregning af omkostningerne til Delingsrådets behandling af sagen efter reglerne i § 2. Stk. 2. De beregnede omkostninger opkræves med lige store andele fra den kommune og den region, der skal afgive henholdsvis modtage aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte. Stk. 3. Delingsrådets beregning og opkrævning samt myndighedernes betaling skal ske inden udgangen af 2027. Delingsrådet kan fastsætte en frist for myndighedernes betaling. Stk. 4. Myndighederne er forpligtede til at betale det opkrævede beløb.

§ 2

§ 2. Opgørelsen af omkostningerne til Delingsrådets behandling af en sag skal svare til administrationsomkostningerne ved Delingsrådets behandling af sagen, udgifterne til sekretariatsbetjeningen af Delingsrådet samt eventuelle vederlag og udgiftsgodtgørelse til Delingsrådets medlemmer.

§ 3

§ 3. Delingsrådet skal for hver sag foretage løbende registrering af de med sagen forbundne omkostninger, jf. § 2, stk. 1, herunder registrering af den tid, Delingsrådets formand, øvrige medlemmer og sekretariat anvender til den enkelte sags behandling.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Indbringes en sag for Delingsrådet, er Delingsrådet ikke bundet af eventuelle aftaler mellem kommunen og regionen om overførsel af bestemte aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, jf. overgangslovens § 152, stk. 2. Stk. 2. Omkostningerne ved Delingsrådets behandling af en sag om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, som kommunen og regionen har indgået aftale om overførsel af, medregnes ved beregningen efter § 1.

Ikrafttræden

§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet /Sophie Løhde / Aske Gade Jeppesen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
18. december 2025