TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026

DanmarkBekendtgørelse2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1706 af 08/12/2025 I medfør af § 127, stk. 1, § 130, stk. 1, 2 og 5, og § 133 i lov nr. 699 af 20. juni 2025 om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) fastsættes:

Ændring af væsentlige økonomiske dispositioner

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Region Sjællands og Region Hovedstadens beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der træffes i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2025 med virkning for 2026 eller senere, herunder i forbindelse med eller efter vedtagelsen af budgettet for 2026, kan ændres i 2026 af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark i følgende tilfælde:

  1. Anlægsbevillinger, der overstiger 20 mio. kr.
  2. Tillægsbevillinger til anlægsbevillinger, hvor ændringen er 10 pct. eller mere af den oprindelige bevilling.
  3. Tillægsbevillinger til driftsbevillinger, hvor ændringen er 10 pct. eller mere af den oprindelige bevilling. Stk. 2. Genbevillinger er ikke omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 3. Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark skal senest den 15. februar 2026 give den berørte region meddelelse om ændringen af anlægsbevillinger og tillægsbevillinger, jf. ovenfor. Stk. 4. Der kan ikke i medfør af stk. 1 træffes beslutning om at ændre dispositioner, som er nødvendige for opfyldelse af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, jf. overgangslovens § 127, stk. 2. Stk. 5. En ændring, der træffes beslutning om i medfør af stk. 1, må ikke indebære merudgifter for den region, hvis beslutning ændres, i forhold til forholdene før beslutningen, jf. overgangslovens § 127, stk. 3.

Godkendelse af væsentlige økonomiske dispositioner

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Region Sjællands og Region Hovedstadens beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der træffes i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026 med virkning for 2026 eller senere, kræver godkendelse af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark i følgende tilfælde:

  1. Anlægsbevillinger, der overstiger 20 mio. kr.
  2. Tillægsbevillinger til anlægsbevillinger, hvor ændringen er 10 pct. eller mere af den oprindelige bevilling.
  3. Tillægsbevillinger til driftsbevillinger, hvor ændringen er 10 pct. eller mere af den oprindelige bevilling.
  4. Afhændelse af aktiver, der overstiger 20 mio. kr.
  5. Indgåelse og opsigelse af leje- og leasingkontrakter og lignende kontrakter, der kan sidestilles med anlægsvirksomhed.
  6. Indgåelse af kontrakter, som indebærer udgiftsmæssige konsekvenser på over 35 mio. kr. årligt. Stk. 2. Genbevillinger er ikke omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 3. Dispositioner, som er nødvendige for opfyldelse af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, kan foretages uanset stk. 1, jf. overgangslovens § 130, stk. 4. Stk. 4. Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark kan fastsætte vilkår for en godkendelse efter stk. 1.
opsigelseleje

Procedure

§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Regionsrådet for Region Sjælland eller regionsrådet for Region Hovedstaden skal på et møde fremsende ansøgning om godkendelse af dispositioner omfattet af kapitel 2 til det forberedende regionsråd for Region Østdanmark umiddelbart efter dispositionens godkendelse i regionsrådet. Stk. 2. Ansøgningen kan indeholde en samlet udbudsplan for flere EU-udbud eller licitationer i 2026, jf. § 2 stk. 1, nr. 6. Stk. 3. Såfremt det forberedende regionsråd ikke besvarer ansøgningen senest to måneder efter modtagelsen, sidestilles det med en godkendelse. Stk. 4. I tilfælde, hvor det forberedende regionsråd anmoder om nærmere oplysninger senest to måneder efter modtagelsen, suspenderes fristen i stk. 2. Stk. 5. Stk. 5. Såfremt det forberedende regionsråd ikke besvarer ansøgningen senest to måneder efter modtagelsen af oplysninger til brug for sagens oplysning, jf. stk. 3, sidestilles det med en godkendelse.

Pligt til at orientere om den økonomiske udvikling

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Region Sjælland og Region Hovedstaden skal orientere det forberedende regionsråd for Region Østdanmark om den økonomiske udvikling i 2026 i regionen. Stk. 2. Likviditetsoversigten opgjort efter kassekreditreglen, jf. bilag til cirkulære om budget- og regnskabssystem for regioner, skal oversendes til medlemmerne af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark samtidig med forelæggelsen for medlemmerne af regionsrådene i de to regioner den 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november 2026. Stk. 3. Løbende budgetopfølgninger skal oversendes til det forberedende regionsråd for Region Østdanmark samtidig med forelæggelsen for regionsrådene i de to regioner.

regnskab

Ikrafttræden

§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet /Sophie Løhde / Aske Gade Jeppesen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
18. december 2025
Bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026 | TheLawyer.sh