TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fordeling af midler i puljen til IPS og Flere unge skal med

DanmarkBekendtgørelse2025

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 1711 af 18/12/2025 I medfør af tekstanmærkning nr. 115 ad § 17.59.21 til § 17 på finansloven for finansåret 2026 fastsættes efter bemyndigelse:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om fordelingen og tildeling af puljemidler til kommuner, som er afsat på finanslovens § 17.59.21.50. IPS og Flere unge skal med. Midlerne er afsat som led i beskæftigelsesreformen. Stk. 2. Formålet med puljen er at yde tilskud til landets kommuner til indsatserne Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS) og Flere unge skal med, der retter sig mod unge med psykiske lidelser og unge med udfordringer ud over ledighed. Stk. 3. Tilsagn om tilskud tildeles for perioden 2026-2028, som et tillægstilsagn til kommunernes eksisterende tilskud for Ungeløftet vedrørende projektperioden 2025-2028.

Fordeling af tilsagn om tilskud

§ 2

(Stk. 6)

§ 2. Fordeling af midler i puljen til IPS og Flere unge skal med administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fordeler midlerne efter objektive kriterier. Fordelingen af midlerne til projektperioden 2026-2028, sker på baggrund af kommunernes andel af unge i alderen 15-29 år, som pr. 31. marts 2025 var aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere eller i ressourceforløb. Stk. 3. Inden der gives tilsagn om tilskud, skal kommunerne aktivt tilkendegive, hvorvidt de ønsker at modtage de fordelte midler. Stk. 4. Tilkendegivelsen sker via kommunens eksisterende tilskudssag, hvor der skal indsendes en udfyldt tilkendegivelsesblanket. Stk. 5. På baggrund af tilkendegivelsen, sender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering et tillægstilsagn, som er betinget af, at kommunerne indsender et revideret budget. Stk. 6. Kommunerne opnår endeligt tilsagn, når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har godkendt det reviderede budget.

Genfordeling af ufordelte midler

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Hvis en eller flere kommuner ikke ønsker at modtage de fordelte midler, omfordeles de resterende midler mellem de kommuner, der har tilkendegivet ønske om at modtage midlerne. Stk. 2. Fordelingen sker efter samme objektive kriterier og fordelingsnøgle som angivet i § 2.

Kommunernes bogføring, opgørelse, regnskab og revision af tilskud

regnskab
§ 4

§ 4. Administration, bogføring, opgørelse, regnskab og revision af tilskud sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ikrafttrædelse

regnskab
§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering /Jens Erik Zebis / Thomas Dahl Werlauff/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
18. december 2025