TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til Madkulturen, regnskab og revision m.v.

DanmarkBekendtgørelse2025

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1714 af 18/12/2025 I medfør af tekstanmærkning nr. 154, stk. 1-3, ad 24.32.30. til § 24 på finansloven for finansåret 2026 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 8 i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Fødevarestyrelsen yder tilskud til driften af den selvejende institution Madkulturen. Institutionen har som overordnet formål at bidrage til at løse samfundsudfordringer og fremme velfærd ved at styrke madkulturen i Danmark forstået som kundskab om råvarer, styrkelse af færdigheder og forståelse af den kulturelle og velfærdsmæssige betydning af måltider. Formålet indfries via en række aktiviteter, herunder:

  1. Indsamling, systematisering og generering af viden om danskernes madvaner samt tilgang til fødevarer.
  2. Partnerskabsindsatser, der medvirker til at forbedre kvaliteten af de daglige måltider i befolkningen, særligt med et fokus på at løfte danskernes madfærdigheder og viden om fødevarer.
  3. Fremme af udviklingsprocesser og innovationsindsatser mellem aktører i hele fødevarekæden. Stk. 2. Madkulturen igangsætter og deltager desuden i debatten om betydningen af hverdagsmad, madkultur og kulinarisk kvalitet med udgangspunkt i viden. Stk. 3. Madkulturen kan også forestå uddeling af tilskud til aktiviteter inden for institutionens opgavefelt, herunder i forbindelse med Kokkelandsholdet og forberedelsen af Bocuse d'Or, inden for den på finansloven fastsatte ramme. Stk. 4. Madkulturen kan oppebære indtægter og modtage tilskud fra andre aktører end Fødevarestyrelsen, herunder tilskud fra fonde, virksomheder, offentlige virksomheder, EU m.v., og oppebære salgsindtægter, deltagergebyrer m.v. Stk. 5. Madkulturens vedtægter af 25. november 2024 fremgår af bilaget til bekendtgørelsen.

Betingelser for tilskud

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Tilskud fra Fødevarestyrelsen er betinget af følgende:

  1. De krav, der er stillet efter de bevillingsretlige regler for ydelse af statslige tilskud til selvejende institutioner, jf. budgetvejledningens punkt 2.4.9, og for personale og personaleudgifter, jf. budgetvejledningens punkt 2.5.3-2.5.5, er til stadighed opfyldt.
  2. Madkulturen følger statens regler for rejser, personale og personaleudgifter, herunder løn- og ansættelsesvilkår. Madkulturen er derudover ikke omfattet af budgetvejledningens regler for disponering, jf. dog nummer 1. Madkulturen fastlægger egne regler for indkøb, idet reglerne om udbud af indkøb af varer, tjenesteydelser m.v. i det offentlige til stadighed overholdes.
  3. Madkulturen følger reglerne for regnskabets førelse og aflæggelse i henhold til årsregnskabsloven og denne bekendtgørelse.
  4. Madkulturen lever op til de krav, som fremgår af den årlige tilsagnsskrivelse fra Fødevarestyrelsen. I tilsagnsskrivelsen angives faglige prioriteter samt nærmere økonomisk-administrative vilkår. Stk. 2. Krav om ekstern medfinansiering i tilsagnsskrivelsen skal samlet set være overholdt inden for en løbende 4-årig periode svarende til balancekravet i budgetvejledningens punkt 2.3.1. Der skal i de kvartalsvise rapporteringer i henhold til §§ 5 og 6 være redegjort for balancen mellem tilskudsfinansiering og ekstern finansiering.

Udbetaling af tilskud

ansættelseregnskab
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Tilskuddet udbetales månedsvis. Stk. 2. Ændres bevillingen i årets løb, kan Fødevarestyrelsen modregne for meget udbetalt tilskud i årets tilbageværende udbetalinger.

Budget

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Et periodiseret budget for det kommende år skal efter bestyrelsens godkendelse senest den 10. december indsendes til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Madkulturen indsender samtidig med budgettet forslag til de faglige mål, som institutionen skal arbejde på at opnå i det kommende år.

Løbende afrapportering

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Madkulturen udarbejder rapporter over institutionens økonomiske resultater for 1., 2. og 3. kvartal samt en årsrapport, jf. § 6. Materialet fremsendes til Fødevarestyrelsen i forbindelse med, at det tilsendes Madkulturens direktion. Fødevarestyrelsen arrangerer tilsynsmøder, hvor materialet gennemgås. Tilsynsmøder afholdes snarest muligt efter, at materialet har været forelagt Madkulturens bestyrelse. Stk. 2. Madkulturen skal i tilknytning til rapporten for 2. kvartal udarbejde en halvårsrapport indeholdende opfølgning på de faglige mål, der indgår i tilsagnsskrivelsen. Materialet gennemgås på tilsynsmødet efter 2. kvartal. Opfølgning på de faglige mål for 2. halvår skal indgå ved udarbejdelsen af årsrapporten, jf. § 6. Stk. 3. Kvartalsrapporternes og halvårsrapportens nærmere indhold og format fastlægges af Fødevarestyrelsen.

Årsrapport

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Madkulturen aflægger årsrapport i henhold til årsregnskabslovens regler. Regnskabsåret er finansåret. Stk. 2. Årsrapporten opbygges efter følgende skabelon:

  1. Generelle oplysninger om Madkulturen.
  2. Ledelsespåtegning.
  3. Revisorpåtegning.
  4. Ledelsesberetning.
  5. Målrapportering.
  6. Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.
  7. Resultatopgørelse.
  8. Balance.
  9. Egenkapitalopgørelse.
  10. Der medtages følgende noter til regnskabet: a) Oversigt over hoved- og nøgletal. b) Oplysninger om tilskud og indtægter. c) Oplysninger om fonde, organisationer og lignende, som Madkulturen har særligt samarbejde med. Stk. 3. Målrapporteringen, jf. stk. 2, nr. 5, følger det i tilsagnsskrivelsen fastlagte.
regnskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Årsrapporten skal være underskrevet af bestyrelsen for Madkulturen og direktøren samt påtegnet af revisor. Stk. 2. Fødevarestyrelsen fastlægger frist for indsendelse af årsrapporten til Fødevarestyrelsen.

Revision

regnskab
§ 8

§ 8. Rigsrevisor reviderer Madkulturens regnskab efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og efter "God offentlig revisionsskik".

regnskab
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Madkulturen skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af institutionens regnskab samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Stk. 2. Madkulturen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

Tilsyn

regnskab
§ 10

§ 10. Fødevarestyrelsen skal godkende ekstraordinære økonomiske dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at krav, der er stillet i henhold til budgetvejledningens punkt 2.4.9, overtrædes.

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Madkulturen skal som led i Fødevarestyrelsens tilsyn indsende materiale af betydning for tilsynet, herunder materiale og referater fra bestyrelsesmøder. Stk. 2. Madkulturen skal løbende underrette Fødevarestyrelsen om institutionens dispositionsberettigede personer. Stk. 3. Fødevarestyrelsen har som led i tilsynet adgang til gennemgang af regnskabsbilag og andet materiale af betydning for tilsynet samt til at indkalde materiale til gennemsyn.

Ikrafttræden m.v.

regnskab
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1717 af 30. december 2024 om tilskud til Madkulturen, regnskab og revision m.v. ophæves.

Fødevarestyrelsen /Kenneth Vang Joensen / Anette Flensborg/

Bilag 1 Vedtægter for Madkulturen

regnskab
§ 1

§ 1 Navn og status Institutionens navn er Madkulturen. Madkulturen er en selvejende institution (et særligt forvaltningssubjekt) stiftet i 2011. Madkulturen er stiftet af fødevareministeren (nu minister for fødevarer, landbrug og fiskeri) med hjemmel i tekstanmærkning på finansloven. Madkulturen er underlagt reglerne for den statslige forvaltning, herunder reglerne i offentlighedsloven, forvaltningsloven, ligestillingsloven, lov om Folketingets Ombudsmand, arkivloven, de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger samt EUs udbuds- og statsstøtteregler. Nærværende vedtægter er fastsat af Fødevarestyrelsen med hjemmel i tekstanmærkning nr. 154 ad 24.32.30. til § 24 på finansloven og efter bemyndigelse, jf. § 8 i bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser.

§ 2

§ 2 Hjemsted Madkulturen har hjemsted, hvor institutionens sekretariat til enhver tid har adresse.

§ 3

§ 3 Formål og aktiviteter Madkulturen har som overordnet formål at bidrage til at løse samfundsudfordringer og fremme velfærd ved at styrke madkulturen i Danmark forstået som kundskab om råvarer, styrkelse af færdigheder og forståelse af den kulturelle og velfærdsmæssige betydning af måltider. Formålet indfries via en række aktiviteter, herunder:

  1. Indsamling, systematisering og generering af viden om danskernes madvaner samt tilgang til fødevarer. 2) Partnerskabsindsatser, der medvirker til at forbedre kvaliteten af de daglige måltider i befolkningen, særligt med et fokus på at løfte danskernes madfærdigheder og viden om fødevarer. 3) Fremme af udviklingsprocesser og innovationsindsatser mellem aktører i hele fødevarekæden. Madkulturen igangsætter og deltager desuden i debatten om betydningen af hverdagsmad, madkultur og kulinarisk kvalitet med udgangspunkt i viden. Madkulturen kan også forestå uddeling af tilskud til aktiviteter inden for institutionens opgavefelt og inden for en på finansloven fastsat ramme. Målgruppen for Madkulturen er hele fødevarekæden og spænder således fra råvareproducenter over forarbejdning til detail, catering, restaurant, madprofessionelle og forbrugere. Som led i at fremme samspillet mellem offentlige og private aktører inden for branchen i bred forstand kan Madkulturen etablere og deltage i samarbejder, der bidrager til at fremme Madkulturens formål med henblik på i fællesskab at udvikle fælles strategier og igangsætte aktiviteter rettet mod udvalgte, motivbaserede målgrupper. Samarbejde skaber mulighed for, at Madkulturens midler kan suppleres med bidrag fra private og andre partnere, som har en direkte forretningsmæssig interesse i en bestemt aktivitet.
§ 4

§ 4 Tilskud, finansiering og økonomisk drift Staten yder tilskud til Madkulturens drift. Madkulturen skal derfor opfylde de krav, der stilles efter de statslige bevillingsretlige regler i forbindelse med ydelse af "Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.", jf. budgetvejledningens punkt 2.4.9, og kravene til "Personale og personaleudgifter", jf. budgetvejledningens punkt 2.5.3-2.5.5. Det er endvidere et krav for udbetalingen af tilskud til Madkulturen, at Madkulturen følger de statslige regler for indkøb af varer og tjenesteydelser. Madkulturen kan oppebære indtægter og modtage tilskud fra andre aktører end Fødevarestyrelsen, herunder tilskud fra fonde, virksomheder, offentlige virksomheder, EU m.v., og oppebære salgsindtægter, deltagergebyrer m.v.

§ 5

§ 5 Formue Madkulturens formue holdes adskilt fra statens formue. Madkulturen har en selvstændig økonomi, som Madkulturen selv hæfter for og disponerer over inden for nærværende vedtægter, den årlige tilskudsskrivelse fra Fødevarestyrelsen samt reglerne i bekendtgørelse om tilskud til Madkulturen, regnskab og revision m.v.

regnskab
§ 6

§ 6 Bestyrelsen Bestyrelsen er Madkulturens øverste ledelsesorgan og udgør sammen med direktøren Madkulturens samlede ledelse. Madkulturen ledes af en bestyrelse på op til 11 personer. Formanden og de øvrige medlemmer af bestyrelsen udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. To medlemmer af bestyrelsen repræsenterer henholdsvis Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet. Bestyrelsen vælger selv en næstformand af sin midte. Formanden og de øvrige medlemmer af bestyrelsen udpeges for en periode på 4 år ad gangen. Alle bestyrelsesmedlemmer kan genudpeges. Bestyrelsen skal udpeges således, at medlemmerne af bestyrelsen med deres personlige kvalifikationer bidrager til aktivt at fremme Madkulturens formål og aktiviteter. Bestyrelsen skal samlet set have den fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt, herunder en bred indsigt i fødevarer, mad og måltider. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Udtræder et medlem af bestyrelsen, udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden. Hvis bestyrelsen er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer, kan udpegning udskydes til tidspunktet for den næste ordinære udpegning af bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren kan endvidere bestemme, at et bestyrelsesmedlem midlertidigt suspenderes fra sit hverv.

§ 6

§ 6.1 Bestyrelsens opgaver Bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede ledelse af Madkulturen og fastlægger den overordnede strategi i overensstemmelse med formålet for Madkulturen. Bestyrelsen er ansvarlig for institutionens økonomiske dispositioner, herunder at de betingelser og vilkår, der stilles af tilskudsgivende myndigheder, bliver overholdt. Bestyrelsen skal selv overholde og sikre, at institutionen i øvrigt i den løbende drift overholder reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om tilskud til Madkulturen, regnskab og revision m.v. Bestyrelsen påser, at direktøren udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer, herunder at bogføring og regnskabsaflæggelse foregår tilfredsstillende, at der er etableret fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, og at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om Madkulturens finansielle forhold. Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, der bl.a. fastlægger opgaver og indbyrdes opgavefordeling mellem direktør og bestyrelse samt retningslinjer for direktørens rapportering og forelæggelse af beslutninger for bestyrelsen. Bestyrelsen tager stilling til alle dispositioner af usædvanlig karakter eller omfang og er i øvrigt beføjet til at træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Madkulturen, herunder hjemsted for Madkulturen. Bestyrelsen må kun efter forudgående skriftligt samtykke fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægterne ikke kan overholdes. Fødevarestyrelsen orienteres straks om sådanne dispositioner.

regnskab
§ 6

§ 6.2 Honorar Fødevareministeriets departement fastsætter honorar for bestyrelsesmedlemmerne efter statens regler for betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten.

§ 6

§ 6.3 Bestyrelsesmøder og beslutninger Formanden eller næstformanden indkalder til bestyrelsesmøder mindst 4 gange årligt og i øvrigt efter behov. Bestyrelsesmøder kan efter formandens bestemmelser gennemføres som telefoniske og/eller digitale møder. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne, heriblandt formanden eller næstformanden, er til stede. Alle beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt flertal blandt de deltagende bestyrelsesmedlemmer. I tilfælde af stemmelighed er formandens, eller ved dennes forfald, næstformandens stemme afgørende. Bestyrelsen ledes af en formand og i formandens fravær af en næstformand. Formandens opgave er at lede bestyrelsens møder samt at påse, at bestyrelsen træffer afgørelser på et informeret og forsvarligt grundlag. Ethvert bestyrelsesmedlem har taleret under bestyrelsens møder samt ret til at fremkomme med forslag til beslutning. Bestyrelsen fastsætter ved en forretningsorden nærmere bestemmelser om varetagelse af bestyrelseshvervet inden for rammerne af vedtægterne. Forretningsordenen og ændringer af denne skal indsendes til orientering for Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets departement.

§ 6

§ 6.4 Den daglige ledelse Bestyrelsen forestår ansættelsen af en direktør inden for de rammer og retningslinjer, som fastsættes af Fødevareministeriet. Fødevareministeriets departement og Fødevarestyrelsen orienteres om ansættelse og afskedigelse af direktøren. Departementet fastsætter efter drøftelse med bestyrelsesformanden løn- og ansættelsesvilkår for direktøren og indgår herunder aftale om og forestår udfærdigelse af ansættelseskontrakten. Bestyrelsen kan afskedige direktøren efter forudgående orientering af departementet og Fødevarestyrelsen i overensstemmelse med de retningslinjer, som fastsættes af Fødevareministeriets departement herfor. Direktøren har ansvaret for den daglige drift i overensstemmelse med vedtægterne og bestyrelsens instrukser. Direktøren deltager i bestyrelsens møder men har ikke stemmeret. Ansættelse og aflønning af direktør og øvrige ansatte sker i henhold til aftaler og overenskomster indgået af Finansministeriet og i henhold til retningslinjer, som departementet til enhver tid fastsætter for Fødevareministeriets institutioner om løn- og ansættelsesforhold. Direktøren har det personalemæssige ansvar for Madkulturens øvrige personale i overensstemmelse med statens regler herom. Direktøren ansætter og afskediger institutionens medarbejdere. Opfølgning på lederevalueringer, arbejdspladsundersøgelser og lignende skal drøftes mellem direktøren og bestyrelsen. Alle medarbejdere i Madkulturen er underlagt statens løn- og ansættelsesvilkår og har klageadgang til Fødevareministeriets departement.

ansættelse
§ 7

§ 7 Inhabilitet Madkulturen er omfattet af reglerne om habilitet i forvaltningsloven. Bestyrelsesmedlemmer har pligt at underrette de øvrige medlemmer om ethvert forhold, som kan give anledning til at rejse en drøftelse om inhabilitet. Direktøren har pligt til at underrette bestyrelsen om ethvert forhold, som kan give anledning til at rejse en drøftelse om inhabilitet.

§ 8

§ 8 Tavshedspligt Bestyrelsen, direktøren, revisorer og andre med indseende under udførelsen af deres hverv i Madkulturen er underlagt § 27 i forvaltningsloven om tavshedspligt.

§ 9

§ 9 Tegningsret Madkulturen tegnes af (i) direktøren og af formanden for bestyrelsen i forening, (ii) af bestyrelsens formand og næstformand i forening eller (iii) af den samlede bestyrelse. Begrænsninger i direktørens bemyndigelse til at disponere fremgår af bestyrelsens forretningsorden og direktionsinstruksen.

§ 10

§ 10 Tilsyn Madkulturen er underlagt tilsyn af Fødevarestyrelsen, der gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om tilskud til Madkulturen, regnskab og revision m.v. Fødevarestyrelsen fører økonomisk og fagligt tilsyn med, at Madkulturen overholder bestemmelserne i gældende lovgivning, i bekendtgørelsen om tilskud til Madkulturen, regnskab og revision m.v. samt vedtægterne. Madkulturen er til enhver tid forpligtet til uden ugrundet ophold at udlevere de oplysninger, som Fødevarestyrelsen eller ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri måtte finde nødvendige i udøvelsen af sin virksomhed. Fødevarestyrelsen skal løbende orienteres om oplysninger om Madkulturens virksomhed, der er af væsentlig økonomisk eller politisk betydning, herunder om hændelser, der medfører større fravigelser i tidligere udmeldte økonomiske resultater, væsentlige ændringer i Madkulturens strategi eller om beslutninger af stor strategisk rækkevidde.

regnskab
§ 11

§ 11 Budget, revision og regnskab Madkulturen skal følge bestemmelserne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om tilskud til Madkulturen, regnskab og revision m.v. samt anden relevant lovgivning.

regnskab
§ 12

§ 12 Vedtægtsændringer Ændringer af vedtægterne foretages af Fødevarestyrelsen på eget initiativ eller efter indstilling fra bestyrelsen. Hvis Fødevarestyrelsen foretager ændringer af vedtægterne, skal bestyrelsen og Fødevareministeriet orienteres.

§ 13

§ 13 Opløsning og sammenlægning Beslutning om opløsning eller sammenlægning med en anden institution træffes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Bestyrelsen kan med to tredjedels flertal stille forslag om opløsning eller sammenlægning. I tilfælde af Madkulturens opløsning tilfalder Madkulturens nettoformue efter fyldestgørelse af alle forpligtelser Fødevareministeriet.

§ 14

§ 14 Ikrafttræden Vedtægterne træder i kraft den 1. januar 2025. Nærværende vedtægter er udfærdiget i ét originalt eksemplar, som opbevares af Madkulturen. Glostrup, den 25. november 2024 Nikolaj Veje Direktør for Fødevarestyrelsen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
18. december 2025