Tilbage
Lov om ændring af lov om spil (Indførelse af ny indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino)
DanmarkLov2025
Skatte- og Vækstministeriet
Lov om ændring af lov om spil (Indførelse af ny indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino)
LOV nr 1780 af 29/12/2025
VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Ændringsbestemmelser
§ 1. I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1182 af 22. september 2025, foretages følgende ændringer:
- I § 18, stk. 2, indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.
- I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen, hvor spilleomsætningen ikke må overstige 1.000.000 kr., og hvor tilbagebetalingsprocenten ikke må være under 80. Tilladelse kan alene opnås, hvis ansøgeren ikke allerede har en anden tilladelse til udbud af spil efter denne lov.« Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
- I § 42, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4-6« til: »stk. 4-7«.
- I § 42 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: »Stk. 6. For tilladelser, jf. § 18, stk. 4, betales et gebyr på 700 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen.« Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
- I § 42, stk. 7, der bliver stk. 8, og § 43, stk. 2, indsættes efter »§ 18, stk. 3«: »og 4«.
- I § 59, stk. 5, nr. 1, ændres »§ 18, stk. 5« til: »§ 18, stk. 6«.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Givet på Amalienborg
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
/FREDERIK R. / Ane Halsboe-Jørgensen/
danish-lawretsinformation
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. december 2025