Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved søopmåling
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
BEK nr 1808 af 29/12/2025 I medfør af § 7 a i lov nr. 380 af 26. april 2017 om stedbestemt information, som ændret ved lov nr. 1771 af 29. december 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 1791 af 29. december 2025 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodatastyrelsen:
Anvendelsesområde
(Stk. 2)
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for søopmåling i farvande omkring Danmark efter lov om stedbestemt information §§ 6 og 7. Stk. 2. Regler fastsat i henhold til stk. 1, finder ikke anvendelse på forsvarets område, herunder hvor der er fastsat regler i henhold til lov om naturbeskyttelse § 71 b.
Vurdering af påvirkninger på internationale naturbeskyttelsesområder
§ 2. Geodatastyrelsen skal i forbindelse med egne søopmålinger, foretage en vurdering af, hvorvidt søopmålingen væsentligt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde.
(Stk. 6)
§ 3. Geodatastyrelsen skal, i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelse til søopmåling, foretage en vurdering af, hvorvidt søopmålingen væsentligt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde. Stk. 2. Ansøger skal, i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til søopmåling, indsende fornødne oplysninger om søopmålingen i forhold til påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder til brug for Geodatastyrelsens vurdering efter stk. 1. Stk. 3. Hvis Geodatastyrelsen vurderer, at søopmålingen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal ansøgeren foretage en nærmere konsekvensvurdering af søopmålingens påvirkning på det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Samtidig skal ansøgeren vurdere, om der kan foretages afværgeforanstaltninger for at undgå skade på områdets integritet. Ansøger skal sende habitatvurderingen til Geodatastyrelsen. Stk. 4. Kan ansøger foretage fornødne afværgeforanstaltninger i forbindelse med søopmåling kan Geodatastyrelsen udstede tilladelse til søopmåling med vilkår. Stk. 5. Viser Geodatastyrelsens vurdering efter stk. 3, at den planlagte søopmåling vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, og der ikke kan foretages fornødne afværgeforanstaltninger, kan der ikke meddeles tilladelse til søopmåling, jf. dog § 6. Stk. 6. Udgifter til udarbejdelse og fremsendelse af habitatvurderingen og eventuelle afværgeforanstaltninger, jf. stk. 3 og 4, afholdes af ansøger.
Generel beskyttelse af visse dyrearter
§ 4. Geodatastyrelsen skal i forbindelse med egne søopmålinger, foretage en vurdering af, hvorvidt søopmålingen kan:
- medføre en forsætlig forstyrrelse i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), i alle livsstadier og i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, eller
- beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a).
(Stk. 6)
§ 5. Geodatastyrelsen skal, i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelse til søopmåling, foretage en vurdering af, om søopmålingen kan:
- medføre en forsætlig forstyrrelse i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), i alle livsstadier og i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, eller
- beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a). Stk. 2. Ansøger skal indsende fornødne oplysninger om, hvorvidt søopmålingen kan påvirke dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), jf. § 5, stk. 1, nr. 1-2, til brug for Geodatastyrelsens vurdering efter stk. 1. Stk. 3. Hvis Geodatastyrelsen vurderer, at søopmålingen kan påvirke dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), jf. § 5, stk. 1, nr. 1-2, skal ansøgeren foretage en nærmere vurdering af denne påvirkning. Ansøger skal sende vurderingen til Geodatastyrelsen. Stk. 4. Geodatastyrelsen kan udstede tilladelse til søopmåling med vilkår. Stk. 5. Viser Geodatastyrelsen vurdering efter stk. 3, at søopmålingen vil påvirke de beskyttede dyrearter, kan der ikke meddeles tilladelse til søopmåling, jf. dog § 6. Stk. 6. Udgifter til udarbejdelse og fremsendelse af vurderinger og eventuelle undersøgelser, jf. stk. 3, afholdes af ansøger.
Fravigelse
(Stk. 5)
§ 6. Geodatastyrelsen kan fravige § 3, stk. 5, hvis de betingelser, der er angivet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, er opfyldt. Stk. 2. Geodatastyrelsen kan fravige § 5, stk. 5, hvis de betingelser, der er angivet i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, er opfyldt. Stk. 3. Geodatastyrelsen kan stille supplerende krav som betingelse for fravigelsen, jf. stk. 1 og stk. 2. Stk. 4. Såfremt der skal foretages ekstra foranstaltninger i forbindelse med fravigelsen, skal udgifterne hertil betales af ansøger. Stk. 5. Geodatastyrelsen skal årligt senest den 1. august orientere Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om fravigelserne efter stk. 2. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø forestår rapportering, jf. habitatdirektivets artikel 16, stk. 2.
Ikrafttræden
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.
Geodatastyrelsen /Pia Dahl Højgaard / Elizabeth Hagemann/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. december 2025