Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
By-, Land- og Kirkeministeriet
BEK nr 1813 af 29/12/2025 I medfør af § 2, stk. 2, § 3, stk. 2, § 7, § 9, stk. 2, § 19, stk. 5, 2. pkt., § 21, stk. 4, § 22 a, stk. 4, § 27, stk. 1, og § 47 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 1. september 2016, som ændret ved lov nr. 1772 af 29. december 2025, § 4 i lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 12. juni 2023, og § 21, stk. 2 og 3, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. april 2023, som ændret ved lov nr. 1772 af 29. december 2025, fastsættes:
Anvendelsesområde
(Stk. 2)
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for selvejende kirker, der er overtaget af enheden for folkekirkens middelalderkirker og taget ud af brug som sognekirker, samt tilhørende inventar og kirkegårde, jf. § 8 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Kirkebygninger
Afleveringssyn
(Stk. 4)
§ 2. Afleveringssyn, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 2, stk. 2, afholdes af provsten og en af By-, Land- og Kirkeministeriet udpeget sagkyndig arkitekt. Stk. 2. Ved synet skal det påses, at kirken er opført i overensstemmelse med det godkendte forslag og forsynet med det nødvendige til afholdelse af gudstjenester og foretagelse af kirkelige handlinger. Stk. 3. Meddelelse om tidspunktet for synets afholdelse sendes til menighedsrådet. Menighedsrådet kan indbringe afgørelser i forbindelse med synet for kirkeministeren. Stk. 4. Udgifter i forbindelse med synets afholdelse udredes af kirkekassen.
Istandsættelse af kirkebygninger
§ 3. Istandsættelse af kirkebygninger, der er over 100 år gamle eller er undergivet særligt tilsyn i henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde kapitel VI, skal godkendes af stiftsøvrigheden.
Inventar og tilbehør
(Stk. 2)
§ 4. Ændring eller istandsættelse af inventar, der er over 100 år gammelt, må kun ske i henhold til et forslag, der er tilvejebragt gennem Nationalmuseet og godkendt af stiftsøvrigheden. Stk. 2. Forslag til anskaffelse, ændring eller istandsættelse af alter, døbefont, prædikestol, varmeanlæg, tårnure, orgler eller klokker, med undtagelse af mindre, flytbare orgler og automatiske ringeanlæg, skal godkendes af stiftsøvrigheden.
§ 5. Menighedsrådet træffer beslutning om anskaffelse, ændring eller istandsættelse af inventar og installationer, der ikke er omfattet af § 4.
§ 6. Inventar, som ikke længere anvendes i kirken, må ikke fjernes fra denne uden samtykke fra det i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 26 nævnte syn. Fjernelse af inventar og prydelser af kunstnerisk eller historisk værdi kan dog ikke ske uden tilladelse fra stiftsøvrigheden.
(Stk. 3)
§ 7. Menighedsrådet sørger for, at der i kirken er:
- Kalk, disk, særkalke, alterkande, æske til oblater, dåbsfad og dåbskande.
- Bibel, alterbog og ritualbog.
- Koralbøger samt bøger med præ- og postludier til brug for organisten.
- Et passende antal salmebøger.
- Bekendtgørelsesbog.
- Indsamlingsbøsser. Stk. 2. På alteret skal der være 2 lysestager til levende lys. Stk. 3. Til brug ved sygeberettelser skal der for hver af et pastorats faste præster være en lille kalk og disk med tilhørende oblatæske og vinbeholder.
§ 8. Alterkarrene skal opbevares forsvarligt. Hvis de opbevares i kirken, skal det ske i et brand- og dirkefrit skab.
(Stk. 3)
§ 9. Kirken skal have en protokol, jf. § 7 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Stk. 2. Protokollen skal indeholde:
- En udførlig beskrivelse af kirken og kirkegården med oplysninger om ejendoms- og bestyrelsesforhold.
- En fortegnelse over kirkens løsøre og andet tilbehør.
- En fortegnelse over kirkens faste ejendomme.
- Oplysning om synsforretningerne over kirken. Stk. 3. Kirkeprotokollen kan føres elektronisk i et af By-, Land- og Kirkeministeriet godkendt system. Godkendelse efter § 7 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde foretages af By-, Land- og Kirkeministeriet, der tillige fastsætter nærmere bestemmelser vedrørende drift, sikkerhed og tilsyn hermed.
§ 10. I kirken skal forefindes fornødne brandredskaber.
Kunstnerisk udsmykning
(Stk. 3)
§ 11. Menighedsrådet træffer bestemmelse om anskaffelse af løse kunstgenstande til kirken. Stk. 2. Forslag til anskaffelse af anden kunstnerisk udsmykning skal godkendes af stiftsøvrigheden. Stk. 3. Forslag til ændring eller istandsættelse af bestående kunstnerisk udsmykning skal godkendes af stiftsøvrigheden. Er den kunstneriske udsmykning over 100 år gammel, skal forslaget tilvejebringes gennem Nationalmuseet.
Arkitektbistand
§ 12. Større arbejder ved en kirke skal projekteres og ledes af en arkitekt med grundigt kendskab til kirkebygninger.
Bygninger m.v. på kirkegårde, der ikke er kategoriseret som umistelige
(Stk. 3)
§ 13. Menighedsrådet kan træffe beslutning om køb og salg af arealer og bygninger på og uden for kirkegården til brug for kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på eller uden for kirkegården til brug for kirkegården, fjernelse af træer på kirkegården, anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og af parkeringspladser til brug for kirken og kirkegården, jf. dog §§ 15, 16, stk. 1 og 2, og 19, stk. 2. Stk. 2. Menighedsrådet skal indhente en vejledende udtalelse fra kirkegårdskonsulenten til brug for menighedsrådets beslutning efter stk. 1 om anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde eller parkeringspladser til brug for kirken og kirkegården samt om opførelse, nedrivning, udvidelse og udvendig ombygning af bygninger på kirkegården. Stk. 3. Forslag til køb og salg af bygninger uden for kirkegården til brug for kirken samt opførelse, ombygning og nedrivning af sådanne bygninger på eller uden for kirkegården skal godkendes af provstiudvalget. Menighedsrådet træffer beslutning om istandsættelse af de bygninger, der er nævnt i 1. pkt.
Kategorisering af umistelige kirkegårde
(Stk. 2)
§ 14. Kirkegårdskonsulenten udpeger de kirkegårde i stiftet, som kirkegårdskonsulenten vurderer skal kategoriseres som umistelige, og indsender en udtalelse til stiftsøvrigheden herom. Stk. 2. Stiftsøvrigheden anmoder, på baggrund af udtalelsen fra kirkegårdskonsulenten, udvalg om kirkegårde om en udtalelse om, hvorvidt de kirkegårde, som kirkegårdskonsulenten har udpeget, jf. stk. 1, kan kategoriseres som umistelige kirkegårde, jf. § 19, stk. 3, nr. 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Udvalg om kirkegårde afgiver udtalelse på baggrund af udvalgets kategorisering af kirkegården og sender udtalelsen til stiftsøvrigheden, der orienterer menighedsrådet om udvalgets udtalelse.
Arealer og bygninger på umistelige kirkegårde
§ 15. Forslag til salg af arealer, som er en del af kirkegården, og af bygninger på kirkegården, skal godkendes af stiftsøvrigheden, når kirkegården er kategoriseret som en umistelig kirkegård, jf. § 19, stk. 3, nr. 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
(Stk. 3)
§ 16. Forslag til anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringspladser til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden, når kirkegården er kategoriseret som en umistelig kirkegård, jf. § 19, stk. 3, nr. 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Stk. 2. Forslag til opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på kirkegården til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden, når kirkegården er kategoriseret som en umistelig kirkegård, jf. § 19, stk. 3, nr. 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Stk. 3. Menighedsrådet træffer beslutning om istandsættelse af de bygninger, der er nævnt i stk. 2.
Fællesbestemmelser for kirkegårde
Kirkegårdens indhegning
(Stk. 2)
§ 17. Kirkegården skal indhegnes forsvarligt. Stk. 2. Kirkegårdens indhegning og indgangspartier må ikke ændres, omsættes eller nedrives uden tilladelse fra stiftsøvrigheden.
(Stk. 2)
§ 18. Kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt må ikke anvendes på folkekirkens kirkegårde, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvor begravelsesvæsnet bestyres af kommunen, træffer kommunalbestyrelsen bestemmelser om brug af kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt på kirkegårdene under iagttagelse af de regler der er fastsat herom. Dog må sådanne midler heller ikke på disse kirkegårde anvendes på diger og på digernes fod.
Kirkegårdens indretning
(Stk. 4)
§ 19. Forslag til ændring og regulering af kirkegårdens indretning skal godkendes af stiftsøvrigheden, når kirkegården er kategoriseret som en umistelig kirkegård, jf. § 19, stk. 3, nr. 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Stk. 2. Forslag til fjernelse af træer på kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden, når kirkegården er kategoriseret som en umistelig kirkegård, jf. § 19, stk. 3, nr. 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Stk. 3. Dræning skal godkendes af provstiudvalget. Dræning kan ikke fordres udført i en større dybde end 2,2 m. Er kirken over 100 år gammel, skal omfangsdræn omkring kirken godkendes af stiftsøvrigheden. Stk. 4. Forinden provstiudvalget eller stiftsøvrigheden træffer afgørelse i henhold til stk. 1-3, skal udtalelse indhentes fra kirkegårdskonsulenten.
§ 20. Der må ikke plantes træer eller buske på gravstederne uden kirkegårdsbestyrelsens tilladelse.
(Stk. 2)
§ 21. Gravgitre og mindesmærker, som ikke i medfør af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde kapitel IV er registreret som bevaringsværdige, kan, hvis de anses for skæmmende eller upassende, af provstiudvalget forlanges fjernet fra kirkegården. Stk. 2. Det kan ikke kræves, at indskrifter på mindesmærker skal være affattet på dansk.
§ 22. Der kan anlægges fællesgrave til henholdsvis kister og urner, der ikke ønskes nedsat i særskilt gravsted.
Kister og urner
(Stk. 4)
§ 23. Ved begravelse og ligbrænding skal liget være anbragt i kiste. Stk. 2. Kister skal kunne stå tørt i almindelig gravdybde. Over en kiste skal der være mindst 1 m jord. Stk. 3. Kister til begravelse må hverken helt eller delvis være fremstillet af plastic eller andet uforgængeligt materiale. Plasticindsatse og plasticposer må ikke anvendes. Stk. 4. Krematoriets bestyrelse afgør, om kister er egnede til brænding.
(Stk. 2)
§ 24. Urner af plasticmateriale eller andet langsomt forgængeligt materiale kan kun jordfæstes på kirkegårde med tilladelse fra kirkegårdsbestyrelsen. Stk. 2. Over en urne skal der være mindst 0,5 m jord.
Flytning af lig og urner
(Stk. 3)
§ 25. Ligflytning kan kun finde sted i ganske særlige tilfælde med biskoppens tilladelse efter indhentet erklæring fra sundhedsmyndighederne. Stk. 2. Kirkegårdsbestyrelsen kan tillade flytning af nedgravede askeurner. Stk. 3. Opgravede ligrester skal nedgraves samlet på samme eller anden kirkegård.
Kirkegårdsprotokol m.m.
(Stk. 3)
§ 26. Kirkegårdsprotokollen, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 12, skal føres i 2 eksemplarer, der ikke må opbevares på samme sted og skal for hvert gravsted indeholde oplysning om:
- Gravstedets betegnelse.
- Nummer for hver enkelt gravplads i gravstedet.
- Navn, fødselsdato (personnummer) og dødsdag for de i hver enkelt gravplads begravede.
- Tidspunktet for hver enkelt begravelse/urnenedsættelse.
- Til hvem gravstedsbrev er udstedt (navn og personnummer).
- Tidspunktet for brugsperiodens udløb.
- Eventuel registrering af gravminder, jf. § 31, stk. 1, 1. punktum. Stk. 2. I forbindelse med protokollen skal der føres et alfabetisk register over de på kirkegården begravede. Stk. 3. Kirkegårdsprotokollen kan føres elektronisk i et af By-, Land- og Kirkeministeriet godkendt system. Godkendelse efter lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 12 foretages af By-, Land- og Kirkeministeriet, der tillige fastsætter nærmere bestemmelser vedrørende drift, sikkerhed og tilsyn hermed.
(Stk. 3)
§ 27. Kortet over kirkegården, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 12, skal udfærdiges i 2 eksemplarer, der ikke må opbevares samme sted, og godkendes af provstiudvalget. Stk. 2. På kortet skal hver gravplads afmærkes med nummer. Stk. 3. Kortet skal angive de i § 31, stk. 1, 2. punktum, nævnte gravminder.
(Stk. 2)
§ 28. Protokol og kort skal forevises ved det årlige syn over kirkegården. Stk. 2. Mindst en gang årligt skal det kontrolleres, at protokol og kort er i overensstemmelse med de faktiske forhold på kirkegården.
Miljø
(Stk. 3)
§ 29. Menighedsrådet skal søge at forhindre, at kirkens og kirkegårdens nærmeste omgivelser bebygges eller bruges på skæmmende måde. Stk. 2. Det bør så vidt muligt undgås, at der foretages sådanne ændringer i bebyggelsen og beplantningen ved kirken og på kirkegården, at skønhedsværdier, der er knyttet til samspillet mellem kirke, kirkegård og omgivelser, forringes. Stk. 3. Ledningsmaster må ikke anbringes på kirkegården eller i dens hegn. Ledninger må ikke føres hen over kirkegården.
Registrering og afregistrering af gravminder
(Stk. 3)
§ 30. Menighedsrådet udarbejder forslag til registrering. Menighedsrådet fremsender forslaget til den af kulturministeren udpegede sagkyndige, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 2. Den sagkyndige returnerer forslaget med påtegning til menighedsrådet. Menighedsrådet sender forslaget til provsten til brug ved registreringen. Stk. 2. Ledes provstesynet af provstiudvalgets bygningskyndige, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 26, påhviler det provsten at fremsende forslaget om registrering til provstiudvalgets bygningskyndige. Stk. 3. Ved afregistrering benyttes samme fremgangsmåde som anført i stk. 1 og 2.
(Stk. 4)
§ 31. Registreringen sker ved, at synet i kirkegårdsprotokollen noterer registreringen ved det pågældende gravsted. Står gravmindet ikke på et gravsted, angives gravmindets placering på kirkegårdskortet med et stort bogstav (A, B, C, etc.). Menighedsrådet, provsten og den af kulturministeren udpegede sagkyndige journaliserer korrespondance vedrørende registreringen. Stk. 2. Afregistreringen sker ved, at synet i kirkegårdsprotokollen noterer afregistreringen ved det pågældende gravsted. Står gravmindet ikke på et gravsted, noteres afregistreringen ud for angivelsen af gravmindets placering på kirkegårdskortet. Menighedsrådet, provsten og den af kulturministeren udpegede sagkyndige journaliserer korrespondance vedrørende afregistreringen. Stk. 3. I provstiets synsprotokol og i kirkens protokol indføres en bemærkning om, at registrering eller afregistrering har fundet sted med angivelse af antallet af registrerede eller afregistrerede gravminder. Stk. 4. Provsten foranstalter, at der tilgår menighedsrådet og den af kulturministeren udpegede sagkyndige meddelelse om registreringen og afregistreringen.
§ 32. Den sagkyndige kan over for provstesynet gøre indsigelse mod den afgørelse, der er truffet i forbindelse med synet. Finder provstesynet ikke at kunne tage indsigelsen til følge, skal lederen af det pågældende provstesyn, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 26, forelægge spørgsmålet om registrering for biskoppen til afgørelse.
§ 33. For de kirkegårde, hvor registreringen foretages af Nationalmuseet, foranlediger museet, at der udarbejdes en elektronisk journal over de bevaringsværdige gravminder, og at notering om registreringen foretages i kirkegårdsprotokollen eller på kirkegårdskortet.
Tilsyn
Dagligt tilsyn
§ 34. Menighedsrådet har ansvaret for det daglige tilsyn med kirkebygningen, dens inventar, løsøre og tilbehør samt med kirkegården og bygninger til brug for kirken og kirkegården.
Årligt syn
§ 35. Menighedsrådet udpeger den bygningskyndige, der skal deltage i synet, og underretter provstiudvalget herom.
(Stk. 3)
§ 36. Synet skal foretages omhyggeligt og omfatte:
- Kirkebygningens ydre tilstand.
- Kirkebygningens indre tilstand, herunder lofts- og tårnrum.
- Kirkens inventar og tilbehør. Tilbehør, som opbevares uden for kirken, skal være til stede ved synet.
- Behov for tiltag til forebyggelse af indbrud, tyveri, brand, vandskade samt stormskader og lignende forsikringsbegivenheder.
- Kirkegården med tilbehør og bygninger til brug for kirken og kirkegården.
- Kirkebygningens og kirkegårdens tilgængelighed for mennesker med handicap.
- Miljø- og energihensyn. Stk. 2. Ved synet skal det påses, at mangler, der er konstateret ved tidligere syn, er afhjulpet. Er dette ikke sket, må grunden hertil oplyses, og en ny frist for afhjælpningen fastsættes. Stk. 3. Ved synsforretningen træffes bestemmelse om, hvilke nye arbejder og foranstaltninger, der skal udføres for at bringe kirken i forsvarlig stand. Der skal sættes en frist for manglernes afhjælpning.
(Stk. 3)
§ 37. Synsforretningen ledes af menighedsrådets formand. Stk. 2. Synsforretningen indføres i kirkens protokol. Enhver af deltagerne har ret til at få tilført sine bemærkninger til protokollen. Stk. 3. Menighedsrådets formand attesterer protokollen og indsender inden 14 dage til provstiudvalget en fuldstændig udskrift af, hvad der er tilført om synsforretningen.
Provstesyn
§ 38. I det år, hvor der afholdes syn, må spækning og kalkning ikke finde sted, før synet har været afholdt.
§ 39. Menighedsrådet indkalder den bygningskyndige, der er nævnt i § 35, til synet.
(Stk. 2)
§ 40. Kirkens protokol skal være tilgængelig ved synet. Stk. 2. Enhver af deltagerne i synet har ret til at få sine bemærkninger protokolleret.
Tilsynet med ikke-selvejende kirker
Dagligt tilsyn
§ 41. Kirkens ejer har det daglige tilsyn med kirkebygningen m.v.
Årligt syn
(Stk. 2)
§ 42. Synet foretages af kirkens ejer sammen med en bygningskyndig, som ejeren har udpeget. Stk. 2. Det udvalg, der er nævnt i § 19 i lov om menighedsråd, deltager i det årlige syn af kirken og kirkegården. Kirkens ejer sender meddelelse til menighedsrådet om tidspunktet for synsforretningens afholdelse.
(Stk. 3)
§ 43. Synsforretningen skal indføres såvel i kirkens protokol som i menighedsrådets beslutningsprotokol. Stk. 2. Tilførslen til kirkens protokol attesteres af kirkens ejer og af en af menighedsrådets repræsentanter. Stk. 3. Kirkens ejer indsender snarest muligt udskrift af forretningen til provstiudvalget.
Provstesyn
(Stk. 2)
§ 44. Den bygningskyndige, der er nævnt i § 42, stk. 1, og det udvalg, der er nævnt i § 19 i lov om menighedsråd, skal være til stede ved synet. Stk. 2. Synsforretningen indføres i kirkens protokol, menighedsrådets beslutningsprotokol og provstiets synsprotokol. Provsten attesterer alle tilførsler.
Særlige bestemmelser
§ 45. Forud for ekspropriation i henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 47 skal det sikres, at anvendelse af arealet til kirkegård ikke vil medføre beskadigelse af grundvandet. Ved bedømmelsen af arealets egnethed skal Styrelsen for Patientsikkerhed så vidt muligt søge bistand hos kommunen.
Klage- og ikrafttrædelsesbestemmelser
(Stk. 4)
§ 46. Menighedsrådenes afgørelser efter § 14, 17, stk. 2 og 18, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt §§ 20, 23, stk. 4, 24, stk. 1, og 25, stk. 2, i denne bekendtgørelse kan påklages til provstiudvalget. Stk. 2. Provstiudvalgenes afgørelser efter lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt denne bekendtgørelse kan påklages til biskoppen. Stk. 3. Stiftsøvrighedernes og biskoppernes afgørelser efter lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dog kan biskoppens afgørelser efter denne bekendtgørelses § 25, stk. 1, indbringes for By-, Land- og Kirkeministeriet. Stk. 4. Klage skal indgives inden en måned efter, at klageren er blevet bekendt med afgørelsen. Provstiudvalget, biskoppen og By-, Land- og Kirkeministeriet kan se bort fra fristen, når der er særlig grund hertil.
(Stk. 2)
§ 47. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1172 af 19. september 2016 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde ophæves.
By-, Land- og Kirkeministeriet /Morten Dahlin / Trine Niss Bjørling/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. december 2025