TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd

DanmarkBekendtgørelse2025

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 220 af 25/02/2025 I medfør af § 25, § 26, stk. 2, § 30 og § 31, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 1656 af 30. december 2024, fastsættes efter bemyndigelse:

Arbejdsmarkedsrådet

Formål

§ 1

§ 1. Arbejdsmarkedsrådet har primært til opgave at rådgive om og drøfte forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Forretningsorden og forretningsudvalg

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter selv sin forretningsorden, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet nedsætter et forretningsudvalg, som består af en forperson og 6 andre medlemmer. Der udpeges

  1. 3 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,
  2. 2 fra Dansk Arbejdsgiverforening og
  3. 1 fra Kommunernes Landsforening.

Sekretariatsfunktion

ansættelse
§ 3

§ 3. Beskæftigelsesministeriet varetager sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmarkedsrådet.

Opgaver

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Arbejdsmarkedsrådet rådgiver beskæftigelsesministeren og drøfter på et strategisk niveau bl.a. følgende:

  1. Større beskæftigelses- og arbejdsmiljøpolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser.
  2. Forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer.
  3. Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmiljøindsatsen.
  4. Opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international rekruttering. Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om fordeling af partsmidler til arbejdsmiljøindsatsen.
§ 5

§ 5. Arbejdsmarkedsrådet inddrages i

  1. udarbejdelsen af de landsdækkende positivlister for jobrettet uddannelse, jf. § 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og retten til en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, jf. § 97 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
  2. udpegningen af brancher, inden for hvilke virksomheder kan søge om støtte til sporskifte, jf. § 4 i bekendtgørelse om puljen til sporskifte og
  3. forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område og på arbejdsmiljøområdet.
§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Ved udarbejdelse af bekendtgørelser, der udstedes af beskæftigelsesministeren efter bemyndigelse i arbejdsmiljøloven, høres Arbejdsmarkedsrådet forinden reglerne fastsættes. Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådets Forretningsudvalg orienteres løbende på alle møder om kommende regler på arbejdsmiljøområdet, jf. stk. 1. Stk. 3. Arbejdsmarkedsrådets Forretningsudvalg kan anmode om et møde med Arbejdstilsynet med henblik på en principiel drøftelse af udkast til regler, jf. stk. 1, når Forretningsudvalget vurderer, at reglerne er af større eller væsentlig karakter. Stk. 4. De repræsentanter fra Arbejdsmarkedsrådet, herunder tilforordnede, som ønsker det, deltager i mødet med Arbejdstilsynet, jf. stk. 3.

§ 7

§ 7. Beskæftigelsesministeren anvender den centrale pulje, jf. § 26, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., efter indstilling fra Arbejdsmarkedsrådet.

§ 8

§ 8. Klager over de regionale beskæftigelsesråds afgørelser om undtagelse fra reglerne om definitionen af virksomhed og arbejdssted kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet, jf. § 8 i bekendtgørelse om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Klager skal indbringes inden 4 uger. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

De regionale beskæftigelsesråd

Formål

§ 9

§ 9. Beskæftigelsesministeren nedsætter de regionale beskæftigelsesråd, som har til opgave at følge beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Forretningsorden

§ 10

§ 10. Beskæftigelsesministeriet fastsætter en fælles forretningsorden for de regionale beskæftigelsesråd.

Sekretariatsfunktion

§ 11

§ 11. Beskæftigelsesministeriet varetager sekretariatsbetjeningen af de regionale arbejdsmarkedsråd.

Opgaver

§ 12

§ 12. De regionale beskæftigelsesråd varetager følgende opgaver:

  1. Inddrages i Beskæftigelsesministeriets udpegning af områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes, jf. § 20, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
  2. Afgør administrativt endeligt, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved ansættelse i løntilskud ved private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, jf. § 80, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  3. Kan gøre undtagelse om virksomhedsbegrebet/arbejdsstedet efter § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.
  4. Behandler jobcenterets ansøgning om, hvorvidt der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje skal iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde, jf. § 163 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  5. Afgiver efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet udtalelse, jf. § 9 a, stk. 8, i udlændingeloven.
  6. Godkender samfundstjenestesteder efter kriminalforsorgens indstilling, jf. § 101, stk. 2, i lov om straffuldbyrdelse m.v.
  7. Kan tilføje supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, i udlændingeloven.
  8. Godkender sager om forlængelse af arbejdsfordeling, hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over 13 uger og godkender andre arbejdsfordelingsordninger end de, der er nævnt i § 50, stk. 1, nr. 5, jf. § 50, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
  9. Godkender de regionale positivlister for den regionale uddannelsespulje, jf. § 97, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
ansættelse
§ 13

§ 13. De regionale beskæftigelsesråd underrettes om

  1. udfaldet af den fagretlige behandling af merbeskæftigelseskravet for private arbejdsgivere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf. § 80, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,
  2. virksomheders varslinger af større afskedigelser, jf. § 7, stk. 3, 1. pkt., i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang og
  3. anvendelsen af og antal pladser i løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
ansættelse
§ 14

§ 14. De regionale beskæftigelsesråd skal overvåge og drøfte de regionale mangelområder med særlig fokus på akutte situationer på arbejdsmarkedet.

Ikrafttræden

§ 15

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2025.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering /Jens Erik Zebis / Siff Ørts Gadgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
27. februar 2025