TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Energistyrelsens gebyrer efter lov om styrket beredskab i energisektoren

DanmarkBekendtgørelse2025

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 261 af 06/03/2025 I medfør af § 17, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov nr. 258 af 6. marts 2025 om styrket beredskab i energisektoren, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Virksomheder omfattet af lov om styrket beredskab i energisektoren betaler gebyrer i henhold til §§ 2-4.

Gebyrer

§ 2

(Stk. 7)

§ 2. Virksomheder efter § 1, der er transmissionssystemoperatør i el- og gassystemet efter bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren, betaler årligt 675.272 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling. Stk. 2. Virksomheder efter § 1, der i et kalenderår er inddelt i niveau 5 efter bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren, og som opererer fire eller flere klasse 4-anlæg, betaler årligt 345.808 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling. Stk. 3. Virksomheder efter § 1, der i et kalenderår er inddelt i niveau 5 efter bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren og som opererer tre eller færre klasse 4-anlæg, betaler årligt 270.753 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling. Stk. 4. Virksomheder efter § 1, der i et kalenderår er inddelt i niveau 4 efter bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren, betaler årligt 235.677 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling. Stk. 5. Virksomheder efter § 1, der i et kalenderår er inddelt i niveau 3 efter bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren, betaler årligt 79.721 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling. Stk. 6. Virksomheder efter § 1, der i et kalenderår er inddelt i niveau 2 efter bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren, betaler årligt 44.732 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling. Stk. 7. Virksomheder efter § 1, der i et kalenderår er inddelt i niveau 1 efter bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskabi energisektoren, betaler 2.099 kr. for Energistyrelsens tilsyn og myndighedsbehandling.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Virksomheder efter § 1 betaler et aktivitetsbaseret gebyr for ad hoc-tilsyn, jf. § 19, stk. 2, nr. 3, i lov om styrket beredskab i energisektoren. Stk. 2. Det aktivitetsbaserede gebyr, jf. stk. 1, fastsættes på grundlag af gennemsnitlige lønudgifter tillagt en forholdsmæssig andel af Energistyrelsens generelle fællesomkostninger, relevante henførbare, indirekte omkostninger og direkte øvrige driftsomkostninger, der er forbundet med ad hoc-tilsynet, jf. stk. 1.

§ 4

(Stk. 6)

§ 4. Virksomheder efter § 1 betaler et gebyr som fastsat i stk. 2-6 for indgivelse af ansøgninger og dispensationer efter lov om styrket beredskab eller bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren. Stk. 2. For ansøgning om samordnet beredskab: 790 kr. Stk. 3. For ansøgning om dispensation fra reglerne: 2.923 kr. Stk. 4. For ansøgning om personsammenfald: 790 kr. Stk. 5. For ansøgning om forhåndstilsagn om klasseinddeling af projekterede anlæg: 2.923 kr. Stk. 6. For ansøgning om at virksomheden selv kan varetage opgaven som it-sikkerhedstjeneste: 790 kr.

§ 5

§ 5. Virksomheder efter § 1, der efter godkendelse af samordnet beredskab jf. reglerne i bekendtgørelse om beredskab og modstandsdygtighed i energisektoren, får varetaget deres beredskab af en anden virksomhed efter § 1, betaler ikke gebyr efter §§ 2 og 3.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Gebyrerne opkræves bagudrettet hver den 1. januar og den 1. juli, første gang den 1. juli 2025. Stk. 2. Gebyrerne skal betales senest 30 dage efter fakturaens udstedelse. Stk. 3. Betales det opkrævede beløb ikke rettidigt, pålægges renter heraf i medfør af renteloven.

Ikrafttræden

§ 7

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. marts 2025.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet /Lars Aagaard / Kristoffer Böttzauw/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
6. marts 2025