Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder, ved akutte trafikfarlige hændelser og ved reparation eller fjernelse af havarerede køretøjer

BEK nr 393 af 14/04/2025 I medfør af § 47, stk. 3, § 90, stk. 2, § 95, stk. 3, og § 118, stk. 13, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, § 129, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024, og § 27, stk. 3, i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 17. september 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr. 1541 af 9. december 2024 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser:

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved etablering af vejafmærkning ved

1. vejarbejder på alle veje omfattet af færdselsloven,
2. akutte trafikfarlige hændelser på motorvej og motortrafikvej og
3. reparation eller fjernelse af havarerede køretøjer på motorvej og motortrafikvej. Stk. 2. Bestemmelser om vejafmærkningens udformning og betydning er fastsat i bekendtgørelse om vejafmærkning. Stk. 3. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse supplerer bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.

Dispensation

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Afmærkningsflade : Baggrundsafmærkning, specifikke færdselstavler og gule blinksignaler, der regulerer og anviser trafikanter, hvor vejen er unormal. Afmærkningsfladen består af O45 Spærrebomme , Z93 Gult blinksignal , samt relevante færdselstavler, jf. eksemplerne i bilag 1.
2. Afmærkningsmateriel: Fællesbetegnelse for afspærringsmateriel, tavler og hastighedsdæmpende foranstaltninger.
3. Afmærkningsplan: En plantegning, der viser den midlertidige vejafmærkning, samt relevant annulleret og eksisterende vejafmærkning, der skal gælde for vejarbejdet, mens dette pågår.
4. Afmærkningsstrækning: Vejstrækning fra første A 39-tavle(r) frem til afslutning af afmærkningen ved f.eks. ophørstavler, strækningsangivelser eller A 39-tavle(r) i modsatte færdselsretning.
5. Afspærringsmateriel: Fællesbetegnelse for afmærkningsflade, baggrundsafmærkning, kantafmærkning, længdeafmærkning og lignende, som afgrænser arbejdsområdet fysisk fra trafikområdet og naboarealer.
6. Akut trafikfarlig hændelse : Pludseligt opstået hændelse på vej eller bro til fare for færdslen. Det kan være en trafikfarlig genstand f.eks. i form af tabt gods, et større dyr, et pludseligt opstået dybt hul i vejen, vragdele efter uheld, oliespild eller lign., som udgør en fare, fordi vejen ikke længere er sikker og farbar som under normale forhold. En akut trafikfarlig hændelse betragtes ikke som et vejarbejde, færdselsuheld eller brand.
7. Arbejdsområde: Den del af vejarealet, som entreprenøren får råderet over og ansvar for, og som har klart definerede grænser til trafikområde og naboarealer. I arbejdsområdet medregnes a) områder til vejafmærkning og afspærring mod trafikområdet og naboarealer, b) det nødvendige friareal ved løfteredskab og c) areal langs med udgravning uden afstivning, eller hvor sidernes hældning er stejlere end 45 grader (1:1) ud mod trafikområdet. Bredden på arealet skal være lig udgravningsdybden.
8. Begrænsningslinje: Vejafmærkning, som markerer en gradvis indsnævring eller fartdæmpende forsætning af kørebanen, herunder en eventuel reduktion af antal vognbaner.
9. Kørende vejarbejde: Ved kørende vejarbejder forstås arbejder, der foretages fra et køretøj. Kørende vejarbejder omfatter både arbejder, der bevæger sig kontinuerligt fremad, samt arbejder, der bevæger sig fremad med korte stop.
10. Lokalvej: Vej, der betjener lokale områder, boliger, arbejdspladser, institutioner eller butikker.
11. Løbelys: Et antal Z 93 Gult blinksignal , der er anvendt som begrænsningslinje, og som er sammenkoblet, så de viser en retningsændring for færdslen.
12. Trafikområde: Det område, der ved vejarbejde, er bestemt til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, og som har klart definerede grænser til arbejdsområde.
13. Trafikvej: Vej, der afvikler trafik mellem landsdele, regioner, bysamfund eller kvarterer i større byer.
14. Vejarbejde: Arbejder inden for eller uden for vejens areal i forbindelse med anlæg og vedligeholdelse af vejen og dens udstyr samt arbejder i forbindelse med ledninger eller anden infrastruktur over, på eller i vejens areal. Vejarbejde vil typisk medføre indskrænkning i vejarealet og nødvendiggør større agtpågivenhed eller hensyntagen fra trafikanters side. Vejarbejde omfatter ikke midlertidige vejafslutninger, overgangsstrækninger og lignende, som henligger i længere tid, uden at der arbejdes på dem, fx etapeafslutninger på motorveje. Akutte trafikfarlige hændelser og reparation eller fjernelse af havarerede køretøjer er ikke et vejarbejde.

§ 7. Ved vejarbejde, der berører jernbaneoverkørsler, skal vejmyndigheden i forbindelse med sin godkendelse orientere jernbaneinfrastrukturforvalteren herom. Stk. 2. Ved vejarbejde, der kræver hel eller delvis afspærring af vej, skal vejmyndigheden i forbindelse med sin godkendelse orientere politi, brandvæsen, redningskorps, trafikselskaber og relevante infrastrukturejere. Stk. 3. Ved vejarbejde, hvor den fri bredde under vejarbejdet bliver mindre end 3,65 m på trafikveje, eller hvor den fri højde reduceres, skal Vejdirektoratet orienteres senest 5 dage før arbejdet påbegyndes.

Krav til den, der forestår arbejdet

§ 8. Den, der forestår arbejdet, skal før vejarbejdet påbegyndes sikre, at afmærkningen er etableret i overensstemmelse med afmærkningsplanen og den angivne stedfæstelse af første og sidste tavlesnit, samt at afmærkningsplanen og den angivne stedfæstelse på forlangende kan fremvises på stedet til vejmyndigheden, politiet og Arbejdstilsynet. Stk. 2. Politiet skal orienteres om start- og sluttidspunkt for det faktiske tidsrum for vejarbejdet, og politiet kan forlange afmærkningen ændret eller fjernet, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til færdselssikkerheden.

§ 10. Tekst på midlertidig vejafmærkning med vejvisningstavler skal udføres med Dansk Vejtavleskrift. Stk. 2. På motorveje og motortrafikveje, hvor den permanente hastighed er 100 km/h eller derover, er de anvendte skriftstørrelse (versalhøjder) med undtagelse af tekst på servicetavler følgende:

1. 285 mm.
2. 340 mm.
3. 405 mm.
4. 480 mm. Stk. 3. På øvrige veje er de anvendte skriftstørrelser (versalhøjder) følgende:
5. 101 mm.
6. 120 mm.
7. 143 mm.
8. 170 mm.
9. 202 mm.
10. 240 mm.

Materialetyper

§ 17. På motorveje skal advarselstavler som minimum opsættes i en afstand af 200 m før farestedet. Opsættes advarselstavler i større afstand end 400 m fra farestedet, skal tavlen forsynes med undertavle, der angiver afstanden til farestedet. Advarselstavlen skal opsættes ved begge sider af kørebanen, jf. dog § 12. Stk. 2. I tættere bebygget område, hvor den lokale hastighedsbegrænsning er 60 km/h eller lavere, skal advarselstavler opsættes 50 m før farestedet, jf. dog stk. 3-5. Hvor den lokale hastighed i tættere bebygget område er 70 km/h eller derover, skal advarselstavler opsættes 150 m før farestedet, jf. dog stk. 3-5. Stk. 3. Hvor det begrundet i forholdene på stedet ikke er muligt at opfylde afstandskravene i stk. 2, skal advarselstavlerne opsættes i den først mulige større afstand før farestedet og forsynes med undertavle med afstandsangivelse. Stk. 4. Når der på grund af vejens forløb er begrænsede oversigtsforhold, skal advarselstavler opsættes i større afstand før farestedet end de i stk. 2 nævnte og forsynes med undertavle med afstandsangivelse. Stk. 5. På fortov og cykelsti kan advarselstavler opsættes i kortere afstand før farestedet end de stk. 2 nævnte. Stk. 6. Hvis arbejdet udføres på veje uden midterrabat, skal afmærkningen opsættes for begge færdselsretninger.

§ 19. A 39 Vejarbejde skal opsættes før vejarbejde, jf. dog stk. 2. Stk. 2. A 39 Vejarbejde kan undlades ved udførsel af vejservice i overensstemmelse med, hvad der er angivet i bilag 2, tabel 3. Stk. 3. A 39 Vejarbejde kan udelades ved venstre side af kørebanen ved kørende vejarbejde på motorveje med nødspor, hvor vejarbejdet udelukkende foregår i nødspor eller i yderrabat uden for lygtetændingstiden. A 39 Vejarbejde skal dog altid opsættes ved begge sider af kørebanen, når der indføres hastighedsbegrænsning eller sker reduktion af antallet af vognbaner (sporbortfald) i forbindelse med arbejdet. Stk. 4. Hvis et arbejdskøretøjs hastighed er 40 km/h eller lavere, og det befinder sig på kørebanen, skal der på motorveje anvendes afmærkningsflade, jf. afsnit 5 og bilag 1, samt forvarsles med A 39 Vejarbejde suppleret med Z 93 Gult blinksignal. A 39 Vejarbejde må maksimalt være placeret i en afstand af 3 km før arbejdskøretøjet. Stk. 5. A 39 Vejarbejde skal suppleres med Z 93 Gult blinksignal over tavlen, jf. dog stk. 6, når hastighedsbegrænsningen er 90 km/h eller højere på veje med to eller flere vognbaner i samme færdselsretning. Stk. 6. Hvor A 39 Vejarbejde anvendes som variabel tavle, kan Z 93 Gult blinksignal være indbygget i begge sider øverst i den variable tavle. Stk. 7. A 39 Vejarbejde med undertavle U 6 skal opsættes på sideveje til afmærkningsstrækningen og kan opsættes, hvor det skønnes nødvendigt ved udkørsler fra ejendom og lignende. Stk. 8. A 39 Vejarbejde skal ved vejarbejde uden for kørebanen, hvor A 39 vejarbejde er synlig fra kørebanen, forsynes med undertavle med teksten »På cykelsti«, »På fortov«, »I nødspor«, »På rabat« el.lign. svarende til det areal, hvor vejarbejdet udføres.

§ 28. E 16 Vognbaneforløb skal anvendes på trafikveje, hvor der sker en ændring af vognbaneforløbet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. E 16 Vognbaneforløb kan udelades, hvor der ved anvendelse af begrænsningslinje eller afmærkningsflade sker en reduktion af vognbaner. Stk. 3. Længdeafmærkning på E 16 Vognbaneforløb skal anføres med sort og rabatter med hvidt omgivet af sort kontur. Længdeafmærkning, der adskiller modsatrettet færdsel, skal udføres med sort omgivet af hvid kontur. Arbejdsområdet skal anføres med sort skråskravering afgrænset af sort linje på gul bund.

§ 30. E 53,4 Område med fartdæmpning kan opsættes i kryds, i rundkørsler og på strækninger i forbindelse med prioritering eller signalregulering, når der aktuelt foretages manuelt vejarbejde i eller maksimalt 1 m fra trafikområdet. Stk. 2. E 53, 4 Område med fartdæmpning kan ved vejarbejde af maksimalt 24 timers varighed på samme sted i tættere bebygget område på veje med en permanent hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller lavere opsættes på kortere strækninger ud for arbejdsstedet. Stk. 3. E 53,4 Område med fartdæmpning skal udføres i overensstemmelse med bilag 4 i bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, jf. dog § 99, stk. 2. Tavlen E 53 område med fartdæmpning skal indsættes med en bredde på 32 cm og en højde på 40 cm på en 60 cm bred og 90 cm høj gul baggrundsplade med teksten »Folk på vejen«. Teksten »Folk på vejen« skal udføres med versalhøjde 8 cm. Stk. 4. E 53,4 Område med fartdæmpning skal opsættes ved enhver indkørsel til området i en afstand af 10–50 m før arbejdsområdet. Hvor tavlen opsættes i forbindelse med prioritering eller på en strækning med signalanlæg, kan tavlen opsættes alene i venstre side af kørebanen. Stk. 5. På E 53,4 Område med fartdæmpning skal 20 km/h anvendes som hastighedsangivelse. Stk. 6. Der må i et område med fartdæmpning ikke opsættes særlige advarselstavler i forbindelse med de hastighedsdæmpende foranstaltninger i området. Stk. 7. E 53,4 Område med fartdæmpning og E 54 Ophør af område med fartdæmpning kan opsættes på køretøjer.

Variable tavler

§ 31. Trykknapdetektor for aktivering af variabel C 55 Lokal hastighedsbegrænsning skal kunne aktiveres af chaufføren på arbejdskøretøjet, der skal køre ud i trafikområdet. Efter aktivering af detektoren skal den variable tavle straks skifte til 50 km/h. Hastigheden skal reguleres automatisk til visningen før aktiveringen efter højst fem minutter. Stk. 2. Variable tavler som ikke er CE-mærkede skal opfylde de samme ydeevnekrav som CE-mærkede permanente variable tavler. Dokumentation herfor skal foreligge i form af testcertifikat.

§ 35. Q 44 Spærrelinje kan udelades i forbindelse med C 51 Overhaling forbudt i følgende situationer:

1. Ved vejarbejde af maksimalt 24 timers varighed på samme sted.
2. Ved vejarbejde af mere end 24 timers varighed på samme sted, hvor Q 44 Spærrelinje er erstattet med N 42 Kantafmærkningsplader , N 44,1 Markeringscylinder , N 44,2 Markeringskegle eller N 44,3 Vognbanedeler til adskillelse mellem færdselsretningerne. Den indbyrdes afstand mellem N 42 , N 44,1 og N 44,2 må højst være 15 m.
3. Ved vejarbejde af mere end 24 timers varighed på samme sted i forbindelse med midlertidige signalanlæg eller prioritering.

§ 37. N 44,1 Markeringscylinder og N 44,2 Markeringskegle kan have flere røde og hvide retroreflekterende bånd, end der er vist i bekendtgørelse om vejafmærkning. Stk. 2. Refleksarealet på N 44,1 og N 44,2 skal dække mindst 20 % af højden. Stk. 3. N 44,1 Markeringscylinder skal have en højde på enten ca. 50 cm eller ca. 100 cm og have en rød fluorescerende overflade samt rød og hvid refleksfolie af minimum materialetype 3, som specificeret i bilag 1 til bekendtgørelsen om anvendelse af vejafmærkning. Materialetypen skal være den samme på hele afmærkningsstrækningen.

§ 44. N 42 Kantafmærkningsplader må ved vejarbejde anvendes i fem dimensioner:

1. Ca. 50 x 12,5 cm med 3 røde striber.
2. Ca. 75 x 18,75 cm med 3 røde striber.
3. Ca. 100 x 25 cm med 3 røde striber.
4. Ca. 110 x 25 cm med 4 røde striber.
5. Ca. 145 x 25 cm med 5 røde striber. Stk. 2. N 42 Kantafmærkningsplader i størrelse ca. 75, 100, 110, og 145 cm skal opsættes med underkanten højst 0,5 m over terræn. Stk. 3. N 42 kantafmærkningsplader skal opsættes som supplement på eller ved trafikværn langs vognbaner. Pladerne kan opsættes
6. på toppen af trafikværnet, udført i højden ca. 50 cm,
7. ved siden af trafikværnet mellem trafikværn og kørebane i højderne ca. 75 cm, 100 cm eller 145 cm, eller
8. ved siden af trafikværnets bagkant, modsat kørebanen, i højderne ca. 75 cm, 100 cm eller 145 cm. Stk. 4. Trafikværn skal være forsynet med reflekser svarende til dansk refleksionsklasse 4. Reflekserne skal dække mindst 10 cm 2 pr. løbende 2 m trafikværn.

Længdeafspærring

§ 45. Længdeafspærring mellem trafikområde og arbejdsområde skal etableres ved N 42 Kantafmærkningsplader, N 44,1 Markeringscylinder eller N 44,2 Markeringskegle. Længdeafspærring kan udformes med trafikværn og afmærkes, jf. § 37. Stk. 2. Længdeafspærring mellem cykelsti eller fortov og arbejdsområde etableres ved N 44,1 Markeringscylinder for hver 3 m og suppleres med en højt- og en lavtsiddende O 45 Spærrebom henholdsvis 70-80 cm og 10-20 cm over terræn. O 45 Spærrebom opbygget som lægte kan anvendes. Alternativt kan anvendes tilsvarende afspærring, som forhindrer fodgængere og cyklister i uforvarende at gå eller køre ind på arbejdsområdet. Langs afspærringen skal placeres N 46 Markeringslygter pr. 10 m i 70-150 cm højde tændt i lygtetændingstiden, medmindre afmærkningen er tilstrækkelig belyst. Stk. 3. Ved længdeafspærring må den indbyrdes afstand mellem N 42 Kantafmærkningsplader, N 44,1 Markeringscylinder eller N 44,2 Markeringskegle ikke overstige:

1. 10 m i tættere bebygget område.
2. 30 m uden for tættere bebygget område.
3. 3 m ved afgrænsning mellem cykelsti eller fortov og arbejdsområde. Stk. 4. Gangbroer over udgravninger skal forsynes med rækværk.

Tværafspærring

§ 46. Tværafspærring skal etableres med O 43-45 Spærrebomme i mindst størrelse 33 x 150 cm og være forsynet med et Z 93 Gult blinksignal i begge ender, jf. dog stk. 3-5. Hvor bredden på tværafspærringen er større end 3 m, må afstanden mellem de enkelte blinksignaler højst være 3 m. Stk. 2. Tværafspærringen skal dække hele bredden af et arbejdsområde. Stk. 3. Når afstanden fra tværafspærring til signalanlæg, afstanden fra tværafspærring til afmærkning for højdevarsling, der er forsynet med gule blinksignaler eller afstanden fra tværafspærring til røde blinksignalanlæg er kortere end stopsigtslængden angivet i bilag 2, tabel 2, må Z 93 Gult blinksignal ikke anvendes på tværafspærringen. Stk. 4. Stk. 3 gælder også for Z 93 gult blinksignal på afmærkningsflade. Stk. 5. Tværafspærring anvendt i nødspor, i rabat og på øvrige arealer uden for kørebanen skal etableres ved O 45 Spærrebom uden Z 93 Gult blinksignal. Stk. 6. På trafikveje med modsatrettet færdsel skal anvendes begrænsningslinje til indsnævring af kørebanen. Tværafspærring kan dog anvendes ved prioritering og på strækning med signalregulering. Stk. 7. O 45 Spærrebom kan anvendes på et hvidt barrierehegn i mindst størrelse 33 x 150 cm. Barrierehegnet skal fastgøres, så afstanden fra terræn til overkant af afmærkningen er ca. 100 cm.

Tværafspærring på cykelsti og fortov

§ 47. Tværafspærring på cykelsti skal afmærkes med O 45 Spærrebom i mindst størrelse ca. 33 x 150 cm, jf. dog stk. 3. Over O 45 Spærrebom på cykelsti skal placeres mindst to N 46 Markeringslygter tændt i lygtetændingstiden, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Stk. 2. Tværafspærring på fortov skal afmærkes med en højt- og en lavtsiddende O 45 Spærrebom henholdsvis 70-80 cm og 10-20 cm over terræn, jf. dog stk. 3. O 45 Spærrebom opbygget som lægte kan anvendes. Den lavtsiddende O 45 Spærrebom må placeres højere, hvis der er anvendt en kontinuert understøtning under spærrebommene. Over øverste spærrebom på fortov skal placeres mindst to N 46 Markeringslygter tændt i lygtetændingstiden, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst . Stk. 3. O 45 Spærrebom kan udelades, hvor pladsforholdene nødvendiggør det .

Begrænsningslinje

§ 48. Begrænsningslinjer kan anvendes på alle typer af veje med hastighedsbegrænsning på 80 km/h eller lavere. Stk. 2. Begrænsningslinjer skal afmærkes med N 42 Kantafmærkningsplader med højst 10 meters indbyrdes afstand målt på den linje, hvor de er opstillet, jf. dog stk. 10. Stk. 3. N 42 kantafmærkningsplader skal ved afmærkning af begrænsningslinjer være ca. 145 cm på trafikveje og minimum 100 cm på lokalveje. Stk. 4. En begrænsningslinje udført som fartdæmpende forsætning skal forsynes med løbelys, jf. dog stk. 5 og stk. 9. Stk. 5. Når afstanden fra begrænsningslinjen til signalanlæg, afstanden fra begrænsningslinjen til afmærkning for højdevarsling, der er forsynet med gule blinksignaler eller afstanden fra begrænsningslinjen til røde blinksignalanlæg er kortere end stopsigtslængden angivet i bilag 2, tabel 2, må Z 93 Gult blinksignal ikke anvendes på begrænsningslinjen. Stk. 6. Begrænsningslinjers forskydning skal tilpasses hastighedsbegrænsningen og være:

1. 1:10 ved hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller lavere.
2. 1:20 ved hastighedsbegrænsning på 60 km/h.
3. 1:30 ved hastighedsbegrænsning på 70 eller 80 km/h. Stk. 7. Kantlinjer langs begrænsningslinjer kan udelades. Dog skal der være vognbanelinje eller spærrelinje mellem forsatte vognbaner, som ikke bortfalder. Stk. 8. På motorveje, samt motortrafikveje med to eller flere vognbaner i samme færdselsretning, skal afstanden mellem to begrænsningslinjer være mindst 200 m. Stk. 9. Hvor der efter en eller flere begrænsningslinjer orienteret i samme retning forekommer en eller flere begrænsningslinjer orienteret i modsat retning, kan løbelys på sidstnævnte udelades. Tilbageledning skal altid forsynes med løbelys. Stk. 10. En begrænsningslinje kan erstattes med en afmærkningsflade.

§ 51. Z 93 Gult blinksignal skal opsættes mindst 100 cm over terræn og være tændt hele døgnet. Lyskeglen skal rettes mod den færdselsretning, blinksignalet henvender sig til. Stk. 2. Ved opstilling af Z 93 Gult blinksignal skal den optiske akse sigte mod føreren af en bil på 50-100 meters afstand. Stk. 3. Blinkende Z 93 Gult blinksignal skal selvjustere procentvis i lysstyrke efter omgivelsernes lysforhold. Lysstyrken justeres fra 100 % i dagslys til min. 10 % i mørke. Stk. 4. Z 93 Gult blinksignal må ikke virke blændende for trafikanter og skal vise lampernes omrids samt afmærkningens betydning. Stk. 5. Ved anvendelse af Z 93 Gult blinksignal som løbelys må der ikke anvendes baggrundslys.

§ 52. Afmærkning med B 18 Hold tilbage for modkørende og B 19 Modkørende færdsel skal holde tilbage må alene anvendes på strækninger af højst 100 m, og hvor hastighedsbegrænsningen er 50 km/h eller lavere. Stk. 2. På trafikveje med dobbeltrettet trafik skal B 18 Hold tilbage for modkørende og B 19 Modkørende færdsel skal holde tilbage eller signalregulering anvendes, når den fri bredde er mellem 3 og 4,5 m. På strækninger over 100 m, eller hvor hastighedsbegrænsningen er højere end 50 km/h, kan alene signalregulering anvendes. Stk. 3. På lokalveje med dobbeltrettet trafik skal B 18 Hold tilbage for modkørende og B 19 Modkørende færdsel skal holde tilbage eller signalregulering anvendes, når den fri bredde er mellem 2,6 m og 3,5 m. På strækninger over 100 m, eller hvor hastighedsbegrænsningen er højere end 50 km/h, kan alene signalregulering anvendes.

Signalregulering

§ 58. Hvor den fri bredde forbi et vejarbejde er mindre end 3 m, skal vejen spærres helt eller delvist, afhængigt af hvilke færdselsarter der tillades at færdes på vejen, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Hvor den fri bredde forbi et vejarbejde på lokalveje er mindre end 2,6 m, skal vejen spærres helt eller delvist, afhængigt af hvilke færdselsarter der tillades at færdes på vejen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2 gælder ikke i forbindelse med vejarbejde, der udføres uden pauser længere end 30 minutter og har en varighed på maksimalt 24 timer.

§ 65. Den del af den eksisterende afmærkning, som ikke skal gælde under vejarbejdet, skal fjernes, annulleres eller tildækkes. Hvor den hvide kørebaneafmærkning annulleres af gult kryds, skal det gule kryds være en reflektionsklasse højere end den eksisterende hvide kørebaneafmærkning, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Længdeafmærkning, der leder færdslen direkte ind på arbejdsområdet, skal altid fjernes, uanset om der anvendes gul afmærkning, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Stk. 2. gælder ikke ved vejarbejder af maksimalt 24 timers varighed på samme sted.

§ 71. Ved kørende vejarbejder skal der opsættes A 39 vejarbejde med undertavle »x – y km« (arbejdstrækningens længde), jf. dog §§ 73-76. Stk. 2. Under udførsel af kørende vejarbejde eller i forbindelse med opsætning eller nedtagning af vejafmærkning kan ophørstavler C 53 Ophør af overhaling forbudt, C 54 Ophør af overhaling med lastbil forbudt, C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning og C 59 Ophør af forbud monteres på arbejdskøretøjet. Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning skal erstattes med C 55 Lokal hastighedsbegrænsning på strækninger med permanent lokal hastighedsbegrænsning.

§ 74. På motorveje og motortrafikveje med to eller flere vognbaner i samme færdselsretning skal afsætning eller udførelse af kørebaneafmærkning ske i et afspærret arbejdsområde, medmindre afsætning eller udførsel af kørebaneafmærkning foretages som et kørende vejarbejde. Længden af det afspærrede område må ikke overstige 5 km, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte længde kan fraviges, hvor færdslen i begge retninger afvikles i den anden halvdel af motorvejen. Stk. 3. Ved afsætning eller udførelse af kørebaneafmærkning skal hastighedsbegrænsningen være 80 km/h eller derunder.

§ 75. På øvrige veje end de i § 74, stk. 1 nævnte, skal der opsættes A 39 Vejarbejde med undertavle med teksten »Afstribning 150-y m« (arbejdsstrækningens længde) , jf. dog stk. 2. Længden må ikke overstige 3 km. Stk. 2. På veje i tættere bebygget område, hvor den permanente hastighedsbegrænsning er 50 km/h eller derunder, kan afstanden fra A 39 Vejarbejde med undertavle »Afstribning x-y m« reduceres til 50 m før arbejdsstedets begyndelse. Stk. 3. Ved afsætning eller udførelse af kørebaneafmærkning skal hastighedsbegrænsningen være 50 km/h eller derunder. Stk. 4. På veje med 2 vognbaner med modsatrettet færdsel, hvor begge vognbaner er åbne ved arbejdsstedet, skal der etableres overhalingsforbud for begge retninger.

Asfaltarbejder

§ 76. Maskinfræsning og -udlægning af asfaltbelægninger skal udføres i et afspærret arbejdsområde. Stk. 2. På veje, der ikke er motorveje, skal der opsættes A 39 Vejarbejde med undertavle med teksten »Asfaltarbejde 150-y m« (arbejdsstrækningens længde), jf. dog stk. 4. Længden må ikke overstige 3 km. Stk. 3. På veje i tættere bebygget område med permanent hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller derunder kan afstanden reduceres til 50 m, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Ved uoverskuelige bakker og sving skal de nævnte afstande i stk. 2 og 3 for opsætning af A 39 Vejarbejde forøges.

§ 78. C 55 Lokal hastighedsbegrænsning kan anvendes på afmærkningsflade på stedet ved den akutte hændelse. Stk. 2. C 55 Lokal hastighedsbegrænsning med U 2 undertavle om afstandsangivelse kan anvendes på vejstrækninger med begrænset oversigt. Tavlerne skal i disse tilfælde placeres 200-400 m før afmærkningsfladen på stedet ved den akutte hændelse enten på en selvstændig stander eller en afmærkningsflade. Stk. 3. C 55 Lokal hastighedsbegrænsning kan ved anvendelse i henhold til stk. 2 opsættes alene i højre side af kørebanen.

§ 82. Personer, der udfører reparation af køretøj og/eller etablerer afmærkning med afmærkningsflade efter denne bekendtgørelse, skal have gennemført et kursus, der lever op til de krav, der fremgår af bilag 3. Stk. 2. Der udstedes bevis for gennemført kursus. Kursusbeviset er gyldigt i 5 år og fornys ved deltagelse på nyt kursus. Stk. 3. Kursusbevis skal medbringes, når den pågældende udfører reparation af køretøj og/eller etablerer afmærkning med afmærkningsflade efter dette afsnit, og skal på forlangende forevises politiet.

Ansvar

§ 84. Afmærkningsfladen skal være udformet med en grundramme opbygget af to vandrette, en højtsiddende og en lavtsiddende, O 45 spærrebomme og to lodrette O 45 spærrebomme placeret i hver side af afmærkningsfladen mellem de vandrette O 45 spærrebomme , jf. eksemplet i bilag 1, figur 2. Stk. 2. De vandrette O 45 Spærrebomme på afmærkningsfladen skal have røde felter i begge ender. De lodrette O 45 spærrebomme på afmærkningsfladen skal have hvide felter i begge ender. Stk. 3. O 45 Spærrebom skal ved brug på afmærkningsfladen udføres i materieltype 3. Stk. 4. Afmærkningsfladen udføres i en bredde på mellem 2 og 2,55 m således, at felterne på de vandrette O 45 Spærrebomme inddeles i fem lige bredde felter. Afmærkningsfladen udføres i en højde på mellem 3,5 m og 3,6 m således, at de lodrette O 45 spærrebomme inddeles i fem lige høje felter. Den lavtsiddende vandrette O 45 spærrebom kan reduceres til 40 cm i højden. Stk. 5. Afmærkningsfladen skal minimum have samme bredde som det bærende køretøj.

§ 86. På afmærkningsfladens grundramme skal Z 93 Gult blinksignal monteres i hver side i 1-1,5 meters højde målt fra terræn til underkant af lysåbning. Stk. 2. På den højtsiddende vandrette O 45 Spærreboms yderste felter , skal der monteres et Z 93 Gult blinksignal med et lysåbningsareal på mindst 700 cm 2 . Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte fire Z 93 Gult blinksignal skal blinke samtidig med en blinkfrekvens på 1 sek. og en blinkvarighed på 0,2 sek. eller en blinkfrekvens på 1,5 sek. og en blinkvarighed på 0,6 sek., jf. dog § 95, stk. 2.

§ 89. Afmærkningsfladen må højst vise to forskellige hovedtavler med tilhørende undertavler. Stk. 2. Færdselstavler på afmærkningsfladen må ikke dække de lodrette og vandrette O 45 Spærrebomme . Dog kan E 16 Vognbaneforløb delvis dække de lodrette ligeligt. Stk. 3. D 15 Påbudt passage, D 16 Valgfri passage og blinkende pile må ikke påbyde passage til vognbaner med modkørende trafik. Stk. 4. Når D 16 Valgfri passage anvendes, skal den blinkende pil skiftevis være orienteret mod højre eller venstre. Stk. 5. D 15 Påbudt passage, D 16 Valgfri passage og C 55 Lokal hastighedsbegrænsning kan anvendes som variable tavler på afmærkningsfladen.

Afmærkningsfladen ved vejarbejde

§ 91. Ved vejarbejde skal afmærkningsfladen være forsynet med et antal Z 93 Gult blinksignal , som kan danne blinkende pil til højre eller til venstre til supplering af D 15 Påbudt passage . Stk. 2. Afmærkningsfladen skal ved vejarbejde på motorveje, hvor vognbaner afspærres i forbindelse med, at vognbaneantallet reduceres, forvarsles med E 16 Vognbaneforløb , medmindre der er tale om kørende vejarbejde. Stk. 3. Ved vejarbejde alene i nødsporet på motorveje og motortrafikveje skal blinkende kryds anvendes. Dog kan der ved portopstillinger med to afmærkningsflader i samme snit anvendes blinkende pil i nødspor på motorveje og motortrafikveje. De to blinkende pile skal blinke synkront.

Afmærkningsfladen ved akutte trafikfarlige hændelser på motorvej eller motortrafikvej

§ 92. Den vognbane, der inddrages til udbedring af en akut trafikfarlig hændelse, skal afmærkes med en afmærkningsflade. Afmærkningsfladen anvendt som afspærring af en vognbane skal være udformet som vist på figur 2 i bilag 1. Stk. 2. Afmærkningsflade placeret i vognbane ved akut trafikfarlig hændelse, hvor der er mulighed for passage forbi afspærringen, skal være forsynet med O 45 Spærrebom med Z 93 Gult blinksignal , gul blinkende pil, D 15 Påbudt passage eller D 16 Valgfri passage og C 55 Lokal hastighedsbegrænsning med undertavle med afstandsangivelse, jf. figur 2 i bilag 1. Stk. 3. Inddrages alene nødspor til udbedring af en akut trafikfarlig hændelse, skal nødsporet afmærkes med en afmærkningsflade, jf. § 94, stk. 2. Afmærkningsfladen skal være forsynet med Z 93 Gult blinksignal og gult blinkende kryds, som illustreret på figur 4 i bilag 1. Stk. 4. Ved totalspærring af vejen anvendes afmærkningsflade som vist på figur 2 i bilag 1 med slukket pil og tildækket, fjernet eller slukket D 15 Påbudt passage og C 55 Lokal hastighedsbegrænsning med undertavle.

§ 94. Ved udførelse af reparation på stedet eller ved fjernelse af et havareret køretøj i nødspor, kan der ved afspærring af nødspor anvendes afmærkningsflade forsynet med Z 93 Gult blinksignal og gult blinkende kryds, jf. figur 4 i bilag 1. Stk. 2. Den i stk. 1 og § 92, stk. 3 nævnte afmærkningsflade skal udelades og kan erstattes med O 45 spærrebom , når afspærringen i nødsporet sker sammen med anvendelse af afmærkningsflade til afspærring af 1. vognbane. Stk. 3. Ved udførelse af reparation på stedet eller ved fjernelse af et havareret køretøj i tilfælde, der udover brug af nødspor tillige kræver inddragelse af en del af kørebanen på motorvej eller motortrafikvej, jf. færdselslovens § 47, stk. 2, skal første vognbane inddrages og afmærkes med en afmærkningsflade forsynet med Z 93 Gult blinksignal , D 15 påbudt passage og med gul blinkende pil, jf. figur 3 i bilag 1. Nødsporet kan afspærres med O 45 Spærrebom.

§ 95. Gult blinkende kryds og gul blinkende pil på afmærkningsfladen skal blinke skiftevis med de øvrige blinkende Z 93 Gult blinksignal på O 45 Spærrebomme, jf. § 86. Stk. 2. Z 93 Gult blinksignal med et lysåbningsareal på 250 cm 2 skal som blinkende kryds eller blinkende pil på afmærkningsfladen have en blinkfrekvens på 1,5 sekunder og en blinkvarighed på 0,6 sekunder. Stk. 3. Gult blinkende kryds og gul blinkende pil skal være placeret i mindst 2,5 meters højde over terræn målt til underkant af lysåbning for de lavest placerede Z 93 Gult blinksignal , der udgør det blinkende kryds eller den blinkende pil.

Monteret på køretøjer

§ 96. Z 93 Gult blinksignal skal, anvendt alene som gult blinkende kryds eller gul blinkende pil på køretøj, monteres på en matsort bund. Stk. 2. Gult blinkende kryds og gul blinkende pil skal være placeret i mindst 1,5 meters højde over terræn målt til underkant af lysåbning for de lavest placerede Z 93 Gult blinksignal , der udgør det blinkende kryds eller den blinkende pil. Stk. 3. Z 93 Gult blinksignal som gult blinkende kryds eller gul blinkende pil kan udføres i 2 størrelser, jf. dog stk. 4:

1. Højden og bredden på gult blinkende kryds eller gul blinkende pil skal være 100 cm med et lysåbningsareal på min 250 cm 2 monteret på en flade på 105 x 105 cm.
2. Højden og bredde på gult blinkende kryds eller gul blinkende pil skal være 75 cm med et lysåbningsareal på 140 – 150 cm 2 monteret på en flade på 80 x 80 cm. Stk. 4. Stk. 3, nr. 2, finder alene anvendelse, hvor det ikke er muligt at montere en plade på køretøjet i den størrelse, som er angivet i stk. 3, nr. 1.

§ 99. Indtil 1. januar 2028 kan afmærkningsflade udført efter § 24 i bekendtgørelse nr. 800 af 4. juli 2012 om afmærkning af vejarbejder mv. fortsat anvendes på en mobil afspærring (tavlevogn) erhvervet før 1. januar 2016. Stk. 2. Indtil 1. januar 2027 kan E 53,4 Område med fartdæmpning anvendes i den udformning, der fremgår af bekendtgørelse nr. 1129 af 18. september 2013 om afmærkning af vejarbejder mv.

Vejdirektoratet /Jens Holmboe / Lasse Mohr-Winterberg/

Bilag 1

Figur 1 – Afmærkningsflade her vist som ved vejarbejde mod midterrabat. Afmærkningsfladen kan vises med passage mod højre eller mod venstre eller med valgfri passage. Ved valgfri passage ( D 16 Valgfri passage ) skal den blinkende pil, i takt med blinkfrekvensen på afmærkningsfladen, skifte mellem højre og venstre side. Ved totalafspærring af vognbane(r) skal den gule pil være slukket og D 15 Påbudt passage eller D 16 Valgfri passage skal være fjernet, tildækket eller slukket. Figur 2 – Afmærkningsfladen her vist som ved akutte trafikfarlige hændelser, samt eksempel for målene for en afmærkningsflade med bredde på 2,5 m og højde på 3,5 m. D15 Påbudt passage kan på afmærkningsfladen vise til højre og til venstre, sammen med gul pil. Ved anvendelse af D16 skal pilen skiftevis vise til højre eller venstre sammen med blinkfrekvensen. Figur 3 – Afmærkningsflade her vist som ved afspærring af 1. vognbane ved harvarerede køretøj i nødspor. Figur 4 – Afmærkningsflade her vist som ved afspærring af nødspor, eksempelvis ved reparation på stedet eller fjernelse af havarerede køretøjer, alene i nødsporet. Figur 5: Afmærkningsflade her vist som tavleflade med færdselsregulering ved sporbortfald.

Bilag 2

Tabel 1. Mindste afstand mellem to tavlesnit med færdselstavler Hastighed (km/h) 40 50 60 70 80 90 100 110 130 Min. afstand (m) 22 28 33 39 44 50 56 61 72 Tabel 2. Længden af stopsigt ved forskellige hastigheder Hastighed (km/h) 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 Min. afstand (m) 40 55 75 90 115 135 160 190 220 260 Tabel 3. Undladelse af A 39 Vejarbejde ved vejservice Kørende vejservice Stationært vejservice Stationært vejservice af yderst kort varighed Hastigheds- begrænsning ≤50km/h ˃50 km/h ≤50km/h ˃50 km/h ≤50km/h ˃50 km/h A 39 vejarbejde kan undlades. Ja Ja Ja Nej Ja Ja

Bilag 3

Titel: Vejen som arbejdsplads, autohjælp Varighed: 1 dag. Målformulering for kurset Deltagerne på kurset skal opnå grundlæggende viden om korrekt afmærkning og efterfølgende kunne afmærke korrekt ved reparation eller bortbugsering af motorkøretøjer på motorveje og motortrafikveje. Det er væsentligt, at der undervises i de sikkerhedsmæssige aspekter, som derved øger trafiksikkerheden for øvrige trafikanter såvel som sikrer egen sikkerhed på vejen. Kurset skal indeholde følgende hovedelementer:

• Vejledninger for afmærkning af vejarbejder (herunder bl.a. love og regler for afmærkning, krav til afmærkningsplaner, ansvar for og tilsyn ved afspærringer, samspil mellem vejmyndighed, entreprenør og politi) - Færdsels- og trafiksikkerhed (herunder bl.a. faktorer som påvirker trafiksikkerheden herunder vejens, bilens og førerens tilstand) - Arbejdsplanlægning (herunder bl.a. planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet således, at det kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt) - Beredskab (herunder bl.a. hvordan ulykken begrænses) - Branchevejledninger og instruktioner vedr. indsats af redningsberedskab, oprydning efter ulykker mm. - Praktiske brancherelaterede afmærkningsopgaver med fokus på anvendelse af afmærkningsfladen og håndtering af færdslen i øvrigt.