Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og barselsloven (Udvidet ret til dagpenge til iværksættere og bagatelgrænse for arbejde i selvstændig virksomhed med fulde barselsdagpenge)
Beskæftigelsesministeriet
LOV nr 437 af 06/05/2025 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
(Stk. 4)
§ 1. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 3 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 5 i lov nr. 1656 af 30. december 2024 og § 13 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
- I § 49, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter » jf. dog stk. 4«: »og § 49 a«.
- Efter § 49 indsættes: »§ 49 a. Et medlem, som er omfattet af § 53 a, kan vælge, at beregningsperioden er de seneste 12 måneder forud for opstarten af virksomheden. Ved beregningen af dagpengenes størrelse kan der kun medregnes indkomst efter § 48, stk. 1, nr. 1 og 2. Stk. 2. Beregningsperioden i stk. 1 kan forlænges efter reglerne i § 49, stk. 3.«
- I § 51 a indsættes som 2. pkt.: »Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om beregning af dagpengesatsen efter § 49 a.«
- I § 53, stk. 8, nr. 1 og 2, og stk. 18, ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.
- Efter § 53 indsættes: »§ 53 a. Et medlem, som starter selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og som i en periode fra og med det tredje år til og med det femte år fra opstartstidspunktet ophører med driften heraf, jf. § 57 b, kan få forlænget optjeningsperioderne i § 53, stk. 2. Optjeningsperioderne kan forlænges med den periode, medlemmet har drevet virksomheden ud over 2 år. Stk. 2. Det er en betingelse for at få forlænget perioderne efter stk. 1, at medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for opstart af virksomheden opfylder et indkomstkrav, jf. § 53, stk. 2, på baggrund af indkomst efter § 53, stk. 3, nr. 1 og 2. Det er endvidere en betingelse, at virksomheden har haft en nettoomsætning eller kapitalindskud på mindst 500.000 kr. Stk. 3. Perioden i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17 og 18. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til dagpenge efter stk. 1 og 3, herunder om dokumentation for opstart af virksomhed, opfyldelse af nettoomsætningskrav eller krav om kapitalindskud i virksomheden og dokumentation herfor m.v.«
§ 2. I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025, som ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 11 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
- I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. En selvstændig, som arbejder op til 3,5 timer om ugen i sin virksomhed, kan vælge, at dette ikke skal anses som, at den pågældende har genoptaget arbejdet. Dette gælder dog ikke i perioder med fravær efter § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, 1. pkt., eller § 13, stk. 3.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
- I § 22, stk. 3, der bliver stk. 4 , indsættes efter »genoptaget delvis«: », og om arbejdstimer efter stk. 2 og regler, som sikrer de nødvendige oplysninger i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler«.
(Stk. 3)
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 2 træder i kraft den 5. januar 2026. Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres i medfør af § 22, stk. 4, i barselsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 2.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Ane Halsboe-Jørgensen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. september 2025