VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen har til formål at lette den administrative proces for opstillere af VE- anlæg ved at udpege ét kontaktpunkt, som vejleder om den administrative proces, og ved at indføre krav til tilladelsesprocessen, herunder en samlet tidsfrist for behandling af ansøgninger om tilladelser omfattet af tilladelsesprocessen og bestemmelser om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler.

Bekendtgørelsen har ligeledes til formål at medvirke til udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi, som har en betydelig samlet størrelse.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på den administrative proces og tilladelsesprocesser for projekter til produktion af vedvarende energi i og uden for fremskyndelsesområder.

Bekendtgørelsen fastsætter desuden nærmere regler om områder til fremskyndelse af vedvarende energi på land og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om udpegning, tilladelsesprocesser, fastsættelse af afbødende foranstaltninger og om screening af konkrete projekter i forbindelse hermed.

Indtil der er opnået klimaneutralitet, formodes planlægning, opførelse og drift af VE-anlæg, sådanne anlægs tilslutning til nettet, selve det tilknyttede net og lagringsaktiver at være af væsentlig samfundsmæssig interesse og at tjene den offentlige sundhed og sikkerhed i forbindelse med afvejningen af retlige interesser i de individuelle tilfælde med henblik på følgende regler:

1. § 6, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

1. § 9, stk. 1, og § 11, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

1. § 6, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet.

1. § 65, stk. 4, nr. 3, i lov om naturbeskyttelse.

1. § 46, stk. 2, nr. 1, i lov om jagt og vildtforvaltning.

1. § 9, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt.

1. § 3, stk. 1, og § 6, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

1. § 4, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

1. § 7, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

1. § 4, stk. 1 og 2, og § 6, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved videnskabelige undersøgelser, forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. VE-anlæg: Anlæg til vedvarende energi der etableres og drives med henblik på produktion af energi fra vedvarende energikilder.

1. Samplaceret energilagringsprojekt: Et anlæg til kombineret energilagring kombineret med et anlæg, der producerer vedvarende energi, som er koblet til det samme nettilslutningspunkt.

1. Den administrative proces: Hele forløbet og alle aspekter for ansøgning om og tildeling af alle tilladelser, og øvrige nødvendige procedurer for opstillere af VE-anlæg.

1. Tilladelsesprocessen: Processen for at opnå de relevante myndighedstilladelser til at opføre, foretage repowering af og drive VE-anlæg, herunder dem, der kombinerer forskellige vedvarende energikilder, varmepumper og samplaceret energilagring, herunder el- og varmeanlæg, samt de aktiver, der vil være nødvendige for anlæggets tilslutning til nettet og miljøvurderinger. Tilladelsesprocessen er en delmængde af den administrative proces.

Energistyrelsen er kontaktpunkt for vejledning om den administrative proces, herunder tilladelsesprocessen.

Energistyrelsen skal som kontaktpunkt

1. vejlede overordnet om den administrative proces på anmodning fra opstillere, herunder hvilke trin opstillere skal igennem for at etablere og drive VE-anlæg,

1. kunne formidle kontakt til de relevante fagkompetente myndigheder for vejledning af fagspecifik karakter relateret til den administrative proces, herunder tilladelsesprocessen,

1. etablere og administrere en hjemmeside med information om den administrative proces, herunder tilladelsesprocessen,

1. oplyse om tidsfristens påbegyndelsestidspunkt, jf. § 9, på anmodning fra opstiller eller relevante myndigheder, og

1. sikre overholdelse af tidsfristerne for tilladelsesprocessen.

Energistyrelsen skal sikre, at hjemmesiden, jf. § 6, stk. 1, nr. 3,

1. indeholder informationer til opstillere om trin i den administrative proces, herunder tilladelsesprocessen,

1. udgør en online procedurehåndbog for opstillere af VE-anlæg, herunder mindre projekter, VE-egenforbrugeres projekter og VE-fællesskaber,

1. indeholder henvisninger til relevante myndigheder for fagspecifik vejledning om processer og tilladelser omfattet af den administrative proces, og

1. tilbyder opstillere mulighed for at ansøge om tilladelser omfattet af tilladelsesprocessen gennem hjemmesiden eller via links til andre myndigheders ansøgningsportaler og vejleder opstillere om, hvor øvrige ansøgninger om tilladelser omfattet af den administrative proces kan indgives.

Tilladelsesprocessen omfatter perioden fra den relevante myndigheds anerkendelse af fuldstændigheden af ansøgningen om tilladelse til den endelige afgørelse om tilladelsesprocessens resultat.

Ansøgningsprocessen samt den relevante myndigheds sagsbehandling af tilladelsesprocessen skal gennemføres i elektronisk format.

Senest 45 dage efter modtagelsen af en ansøgning om tilladelse til at opføre, foretage repowering af og drive et VE-anlæg skal den relevante myndighed tage stilling til, om ansøgningen indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen.

Den relevante myndighed skal anmode ansøgeren om at indgive yderligere oplysninger uden unødigt ophold, hvis ansøgeren ikke har fremsendt alle de oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen.

Datoen for den relevante myndigheds anerkendelse af ansøgningens fuldstændighed gælder som tilladelsesprocessens startdato.

Hvor alle ansøgninger om tilladelser omfattet af tilladelsesprocessen kan indgives samtidigt, påbegyndes tidsfristerne i kapitel 4, 5, 6 og 7, når alle de relevante myndigheder har modtaget fyldestgørende ansøgninger.

Hvor kun en del af ansøgningerne omfattet af tilladelsesprocessen kan indgives samtidigt, påbegyndes tidsfristerne i kapitel 4, 5, 6 og 7, når de relevante myndigheder har modtaget fyldestgørende ansøgninger for disse tilladelser.

Hvor kun en del af ansøgningerne omfattet af tilladelsesprocessen kan indgives samtidigt, jf. stk. 2, sættes tidsfristerne i bero, når disse ansøgninger er færdigbehandlet.

De relevante myndigheder skal på anmodning fra kontaktpunktet oplyse, hvornår en fyldestgørende ansøgning om tilladelse omfattet af tilladelsesprocessen er modtaget, og hvornår en ansøgning omfattet af tilladelsesprocessen er færdigbehandlet.

De relevante myndigheder skal årligt indberette oplysninger om myndighedens sagsbehandlingstider for tilladelser til VE-anlæg til kontaktpunktet.

Kontaktpunktet kan offentliggøre oplysninger om myndighedernes sagsbehandlingstider for tilladelser til VE-anlæg.

De relevante myndigheder har ansvaret for overholdelse af tidsfristerne for tilladelsesprocessen. Kontaktpunktet kan henstille, at myndigheden foretager tiltag med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne, hvor kontaktpunktet konstaterer, at de relevante myndigheder ikke overholder tidsfristerne for tilladelsesprocessen.

Varigheden af tilladelsesprocessen omfatter ikke følgende perioder, medmindre disse falder sammen med andre administrative faser af tilladelsesprocessen:

1. Den periode, i hvilken anlæggene til vedvarende energi, deres nettilslutninger og den tilhørende nødvendige netinfrastruktur opføres eller får foretaget repowering med henblik på at sikre netstabilitet, -pålidelighed og -sikkerhed.

1. Den periode, der medgår til de administrative faser, der er nødvendige for væsentlige opgraderinger af nettet, som kræves for at sikre netstabilitet, -pålidelighed og -sikkerhed.

1. Tiden til retsmidler og andre sager ved en domstol eller ret og alternative tvistbilæggelsesmekanismer, herunder klageprocedurer, udenretslige klager og midler.

Netvirksomheder skal senest 30 dage efter modtagelsen af en fuldstændig underretning om nettilslutning af VE-anlæg med en samlet kapacitet, der er lig med eller mindre end 10,8 kW, give ansøgeren besked om, hvorvidt anlægget kan tilsluttes umiddelbart i forbrugsinstallationen uden yderligere tekniske undersøgelser i forhold til sikkerhedsmæssige betænkeligheder eller systemkomponenters tekniske inkompatibilitet.

Myndighedernes sagsbehandlingstid er under tilladelsesprocessen underlagt en samlet tidsfrist på maksimalt 2 år for VE-anlæg på land og 3 år for VE-anlæg på havet. Hvis det er behørigt begrundet i ekstraordinære omstændigheder, herunder hvis sagsbehandlingen kræver forlængede perioder, der er nødvendige med henblik på vurderinger i henhold til gældende EU-miljølovgivning, kan tidsfristerne forlænges med op til 6 måneder. Den relevante myndighed oplyser opstilleren klart om de ekstraordinære omstændigheder, der begrunder en sådan forlængelse.

Tilladelsesprocessen for repowering af elproducerende VE-anlæg, for nye installationer med en elkapacitet på mindre end 150 kW og for samplaceret energilagring må ikke overstige 1 år. For repowering af VE-anlæg på havet må tilladelsesprocessen dog ikke overstige 2 år. Tidsfristerne kan forlænges med op til 3 måneder, hvor de relevante myndigheder vurderer, at dette er behørigt begrundet i ekstraordinære omstændigheder. Ekstraordinære omstændigheder kan ved repowering være tvingende sikkerhedsmæssige grunde, hvor projektet har en væsentlig indvirkning på nettet eller anlæggets oprindelige kapacitet, størrelse eller ydeevne. Den relevante myndighed oplyser opstilleren klart om de ekstraordinære omstændigheder, der begrunder en sådan forlængelse.

Relevante myndigheder i tilladelsesprocessen skal anvende en enkelt procedure, der samler alle relevante vurderinger af et givet projekt, når der kræves en miljøkonsekvensvurdering efter miljøvurderingsloven og en habitatvurdering efter en af følgende bekendtgørelser:

1. Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

1. Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved videnskabelige undersøgelser, forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore.

1. Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet.

1. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Den relevante myndighed afgiver under hensyntagen til opstilleren af projektets oplysninger en udtalelse om omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, som opstilleren af projektet skal medtage i miljøkonsekvensvurderingsrapporten, jf. § 23 i miljøvurderingsloven, når en miljøkonsekvensvurdering er påkrævet. Myndighedens udtalelse om oplysningernes omfang og detaljeringsgrad må ikke udvides efterfølgende. En opstiller kan på eget initiativ medtage oplysninger i miljøkonsekvensrapporten, som ligger ud over myndighedens udtalelse efter 1. pkt.

Drab på eller forstyrrelse af bilag IV-arter og beskyttede fugle betragtes ikke som forsætlig efter følgende regler, når der for et specifikt VE-projekt er fastsat passende afbødende foranstaltninger:

1. § 29 a, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse.

1. § 7 i lov om jagt og vildtforvaltning.

1. § 4 og § 10, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt.

1. § 4 og § 5 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

1. § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved videnskabelige undersøgelser, forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore.

Den relevante myndighed kan i tilladelsen til et konkret projekt stille vilkår om, at nye afbødende foranstaltninger, der har til formål så vidt muligt at forebygge drab på eller forstyrrelse af arter, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) og 2009/147/EF (fuglebeskyttelsesdirektivet) eller andre former for miljøpåvirkning, der ikke er blevet afprøvet i vidt omfang med hensyn til deres effektivitet, kan anvendes i ét eller flere pilotprojekter i en begrænset periode, forudsat at effektiviteten af de afbødende foranstaltninger overvåges nøje, og at der straks tages passende skridt, hvis de viser sig ikke at være effektive.

For så vidt angår projekter til forstærkning af eksisterende netinfrastruktur begrænses en afgørelse, jf. miljøvurderingslovens § 21, eller miljøkonsekvensvurdering, jf. miljøvurderingslovens § 25, til den potentielle virkning af ændringen eller udvidelsen i forhold til den oprindelige netinfrastruktur.

Afgørelse om en screeningsproces eller miljøkonsekvensvurdering i henhold til miljøvurderingslovens § 15 af repowering af et elproducerende VE-anlæg er begrænset til de potentielle virkninger af ændringen eller udvidelsen i forhold til det oprindelige projekt.

Repowering af solenergianlæg, som ikke kræver ekstra areal og er i overensstemmelse med de gældende miljømæssige afbødningsforanstaltninger, der er fastsat for det oprindelige solanlæg, er undtaget fra alle gældende krav om at gennemføre en miljøkonsekvensvurdering i henhold til miljøvurderingslovens § 15.

Tilladelsesprocessen for installation af solenergiudstyr og samplaceret energilagring, herunder bygningsintegrerede solcelleanlæg, i eksisterende eller fremtidige kunstige konstruktioner, med undtagelse af kunstige vandoverflader, må ikke overstige 3 måneder, forudsat at hovedformålet med sådanne kunstige konstruktioner ikke er produktion af solenergi eller energilagring.

Installation af solenergiudstyr er undtaget fra kravet om screening og tilladelse i henhold til § 15 i miljøvurderingsloven.

Tilladelsesprocessen for installation af solenergiudstyr med en kapacitet på 100 kW eller derunder, herunder for VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber, må ikke overstige 1 måned. I mangel af svar fra de relevante myndigheder eller enheder inden for den fastsatte frist efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning, jf. §§ 9 og 10, anses tilladelsen for at være givet, forudsat at solenergiudstyrets kapacitet ikke overstiger den eksisterende kapacitet for tilslutning til distributionsnettet.

Tilladelsesprocessen for installation af varmepumper på under 50 MW må ikke overstige 1 måned. I tilfælde af jordvarmepumper må tilladelsesprocessen dog ikke overstige 3 måneder.

Kommunalbestyrelsen eller klima-, energi- og forsyningsministeren kan vedtage eller udstede en eller flere planer, jf. §§ 23 og 24, hvori der udpeges områder til fremskyndelse af vedvarende energi på land for

1. solcelleanlæg,

1. vindmøller eller

1. solcelleanlæg og vindmøller.

De områder, der udpeges, skal være tilstrækkeligt homogene landområder, hvor udbredelsen af solcelleanlæg og vindmøller ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for det udvalgte område. Den udpegende myndighed skal ved udpegningen samtidig:

1. prioritere kunstige og bebyggede overflader såsom tage og bygningsfacader, transportinfrastruktur og deres umiddelbare omgivelser, parkeringsområder, landbrugsbedrifter, affaldsanlæg, industriområder, miner, kunstige indre vandområder, søer eller reservoirer, og, hvor det er relevant, rensningsanlæg til byspildevand samt forringede landområder, der ikke kan anvendes til landbrug,

1. udelukke Natura 2000-områder og områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er udpeget med henblik på bevaring af natur og biodiversitet, vigtige trækruter for fugle samt andre identificerede områder på grundlag af følsomhedskort og de værktøjer, der er omhandlet i nr. 3, bortset fra kunstige og bebyggede arealer beliggende i de pågældende områder såsom tage, parkeringsområder og transportinfrastruktur,

1. anvende alle passende og forholdsmæssige værktøjer og datasæt til at identificere de områder, hvor VE-anlæggene ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på miljøet, herunder risikokortlægning for vilde dyr og planter, samtidig med at der tages hensyn til de data, der er tilgængelige i forbindelse med udviklingen af et sammenhængende Natura 2000-net, både med hensyn til naturtyper og arter i henhold til direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) og med hensyn til fugle og områder i henhold til direktiv 2009/147/EF (fuglebeskyttelsesdirektivet).

Kommunalbestyrelsen eller klima-, energi- og forsyningsministeren skal i planen fastsætte passende regler for områderne til fremskyndelse af vedvarende energi, herunder om effektive afbødende foranstaltninger, der skal opfyldes for installation af solcelleanlæg, vindmøller og samplaceret energilagring samt de aktiver, der er nødvendige for sådanne anlægs og sådan lagrings tilslutning til nettet, for at undgå de skadelige miljøvirkninger, der kan opstå, eller, hvis det ikke er muligt, i væsentlig grad reducere dem, hvis det er relevant, mens det sikres, at der forholdsmæssigt og rettidigt anvendes passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger for at sikre overholdelse af forpligtelserne i artikel 6, stk. 2, og artikel 12, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet), artikel 5 i direktiv 2009/147/EF (fuglebeskyttelsesdirektivet) og artikel 4, stk. 1, litra a, nr. i, i direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet) og for at undgå forringelse og opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a, i direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet).

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved bekendtgørelse udpege et eller flere områder til fremskyndelse af vedvarende energi for solcelleanlæg og vindmøller, jf. § 22.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter en frist på mindst 4 uger for fremsættelse af bemærkninger til et forslag om udpegning.

Efter udløb af fristen i stk. 2, udsteder klima-, energi- og forsyningsministeren bekendtgørelsen, jf. dog stk. 4.

Foretages der efter udløbet af fristen fastsat efter stk. 2, væsentlige ændringer af forslaget om udpegning, skal der foretages en ny høring. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til det ændrede forslag.

Hvis klima-, energi- og forsyningsministeren ophæver en bekendtgørelse, fastsættes en frist på mindst 4 uger for fremsættelse af bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen gennemfører en screeningsproces efter ansøgning fra opstiller om godkendelse af et projekt, jf. § 28, stk. 1, der placeres i et område til fremskyndelse af vedvarende energi, som klima-, energi- og forsyningsministeren har udpeget, jf. stk. 1.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med projekters overholdelse af vilkår fastsat i afgørelser efter § 28, stk. 9 og 11, jf. § 29.

Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af anmodning fra en opstiller eller af egen drift i en plan udpege et eller flere områder til fremskyndelse af vedvarende energi for solcelleanlæg og vindmøller i overensstemmelse med § 22.

Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 4 uger for fremsættelse af bemærkninger til planforslaget.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med planlægning efter lov om planlægning for et konkret projekt kun afvise en opstillers anmodning om at udpege et område til fremskyndelsesområde, såfremt det vurderes, at betingelserne i § 22 ikke er opfyldt. Kommunalbestyrelsens meddelelse af et afslag skal ske hurtigst muligt.

Kommunalbestyrelsen kan ophæve en plan om udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi, jf. dog stk. 3.

Hvis kommunalbestyrelsen ophæver en plan om udpegning af et område til fremskyndelse af vedvarende energi efter stk. 4, fastsætter kommunalbestyrelsen en frist på mindst 4 uger for fremsættelse af indsigelser til ophævelsen af planen.

Myndighedernes sagsbehandlingstid er under tilladelsesprocessen underlagt en samlet tidsfrist på maksimalt 12 måneder for solcelleanlæg og vindmøller på land inden for områder, der er udpeget til fremskyndelse af vedvarende energi i overensstemmelse med § 22, jf. dog § 27, stk. 3. Hvis det er behørigt begrundet i ekstraordinære omstændigheder, kan tidsfristen forlænges med op til 6 måneder. Myndighederne oplyser opstilleren klart om de ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde sådanne forlængelser.

Tilladelsesprocessen for repowering af elproducerende solcelleanlæg og vindmøller på land, for nye installationer med en elkapacitet på mindre end 150 kW og for samplaceret energilagring må ikke overstige 6 måneder. Tidsfristerne for repowering kan forlænges med op til 3 måneder, hvor de relevante myndigheder vurderer, at dette er behørigt begrundet i ekstraordinære omstændigheder. Ekstraordinære omstændigheder kan ved repowering være tvingende sikkerhedsmæssige grunde, hvor projektet har en væsentlig indvirkning på nettet eller anlæggets oprindelige kapacitet, størrelse eller ydeevne. Myndighederne oplyser opstilleren klart om de ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde sådanne forlængelser.

Senest 30 dage efter modtagelsen af en ansøgning om tilladelse til at opføre, foretage repowering af og drive solcelleanlæg og vindmøller inden for områder til fremskyndelse af vedvarende energi, jf. § 22, skal den relevante myndighed tage stilling til, om ansøgningen indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen.

Den relevante myndighed skal anmode ansøgeren om at indgive yderligere oplysninger uden unødigt ophold, hvis ansøgeren ikke har fremsendt alle de oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen.

Datoen for den relevante myndigheds anerkendelse af ansøgningens fuldstændighed gælder som tilladelsesprocessens startdato.

Solcelleanlæg og vindmøller på land, der placeres i et område til fremskyndelse af vedvarende energi, der er udpeget i overensstemmelse med § 22, og som opfylder de regler, herunder afbødende foranstaltninger, der er fastsat efter § 22, stk. 3-6, undtages fra følgende vurderinger, jf. dog stk. 2 og 3:

1. Miljøkonsekvensvurdering efter miljøvurderingslovens § 15.

1. Væsentligheds- og konsekvensvurdering efter: a) § 6 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. b) §§ 3-5 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. c) §§ 3-5 i bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Undtagelse efter stk. 1, gælder ikke for projekter, som kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat, eller hvis en stat, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad, anmoder herom, jf. miljøvurderingslovens § 38, stk. 1 og 2.

Opstiller kan afslå, at reglerne i kapitel 9 finder anvendelse for opstillers projekt.

Kommunalbestyrelsen skal efter ansøgning fra opstiller om godkendelse af et projekt, der placeres i et område til fremskyndelse af vedvarende energi, jf. § 22, stk. 1, gennemføre en screeningsproces.

Formålet med screeningsprocessen er at fastslå:

1. Om projektet opfylder de regler og afbødende foranstaltninger, der er fastsat i klima-, energi- og forsyningsministerens bekendtgørelse, jf. § 23, stk. 1, eller kommunalbestyrelsens plan, jf. § 24, stk. 1.

1. Om der er stor sandsynlighed for, at projektet i betragtning af de berørte geografiske områders miljøfølsomhed vil give anledning til væsentlige uforudsete skadelige virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbindelse med miljøvurderingen, jf. 22, stk. 8, og hvis det er relevant, i forbindelse med en vurdering i henhold til artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet, jf. § 22, stk. 8.

1. Om projektet falder ind under anvendelsesområdet for miljøvurderingslovens § 38, stk. 1 og 2, på grund af sandsynligheden for, at projektet vil give anledning til væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet i en anden stat, der ikke var forudset i forbindelse med vurderinger efter § 22, stk. 9, eller efter anmodning fra en stat, som sandsynligvis vil blive påvirket i væsentlig grad.

Screeningsprocessen efter stk. 1, af ansøgninger om repowering af solcelleanlæg og vindmøller beliggende i områder til fremskyndelse af vedvarende energi, jf. § 22, stk. 1, begrænses til de potentielle virkninger af ændringen eller udvidelsen i forhold til det oprindelige projekt.

Hvis repowering af et solcelleanlæg ikke kræver ekstra plads og er i overensstemmelse med de gældende miljømæssige afbødende foranstaltninger, der er fastsat for det oprindelige solcelleanlæg, fritages projektet fra alle gældende krav om at gennemføre en screeningsproces efter stk. 1.

Med henblik på screeningsprocessen efter stk. 1, skal opstillers ansøgning indeholde oplysninger om karakteristika for projektet, om projektets overensstemmelse med de regler og foranstaltninger, der er fastlagt i henhold til § 22, stk. 3-6, for det specifikke område til fremskyndelse af vedvarende energi, om eventuelle yderligere foranstaltninger, der er foreslået af opstiller, og om, hvordan disse foranstaltninger afbøder indvirkninger på miljøet.

Screeningsprocessen efter stk. 1, skal baseres på eksisterende data fra miljøvurderingen og, hvis relevant, habitatvurderingen, jf. § 22, stk. 8.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med screeningsprocessen anmode opstiller om yderligere tilgængelige oplysninger.

Kommunalbestyrelsen skal afslutte screeningsprocessen vedrørende ansøgninger om nye solcelleanlæg og vindmøller senest 45 dage efter datoen for indgivelse af tilstrækkelige oplysninger, der er nødvendige til dette formål. I tilfælde af ansøgninger om anlæg med en elektrisk kapacitet på mindre end 150 kW og for nye ansøgninger om repowering af solcelleanlæg og vindmøller skal screeningsprocessen afsluttes inden for 30 dage.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med projekters overholdelse af vilkår fastsat i afgørelser efter § 28, stk. 9 og 11.

En afgørelse om godkendelse af et projekt efter § 28, stk. 9 og 11, bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet, inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Kommunalbestyrelsen kan genoptage en afgørelse efter § 28, stk. 9 og 11, og kan ændre vilkår i en eksisterende afgørelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Det kan dokumenteres, at andre afbødende eller kompenserende foranstaltninger er mere passende for projektet, end hvad der blev lagt til grund ved myndighedens meddelelse af afgørelsen.

1. At projektet fortsat opfylder betingelserne i § 22, stk. 3-5.

Udkast til afgørelse efter stk. 1 skal sendes i offentlig høring i 4 uger, inden der træffes endelig afgørelse.

Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan ved bekendtgørelse udpege et eller flere fremskyndelsesområder til udvikling af net- og lagringsinfrastrukturprojekter, der er identificeret som nødvendige for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet, herunder for at kunne støtte og supplere områderne til fremskyndelse af vedvarende energi. Udpegning efter 1. pkt. skal ske på baggrund af Energinets langsigtede udviklingsplan, jf. § 4, stk. 2, i lov om Energinet. Områderne skal udpeges, hvor en sådan udvikling ikke forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet, eller hvor en sådan virkning kan afbødes behørigt eller, hvis det ikke er muligt, kompenseres.

Områderne, der udpeges efter stk. 1, skal:

1. For netinfrastrukturprojekters vedkommende, undgå Natura 2000-områder og områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er udpeget med henblik på bevaring af natur og biodiversitet, medmindre der ikke findes forholdsmæssige alternativer til etableringen under hensyntagen til målsætningerne for området.

1. For lagringsprojekters vedkommende, udelukke Natura 2000-områder og områder, der er udpeget i henhold til nationale beskyttelsesordninger.

1. Sikre synergier med udpegelsen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi .

Klima-, energi-, og forsyningsministeren skal gennemføre en miljøvurdering i henhold til miljøvurderingsloven, afsnit II (Miljøvurdering m.v. af planer og programmer) af bekendtgørelser efter stk. 1, og, hvis en bekendtgørelse kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt, en passende vurdering i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet).

I forbindelse med gennemførelse af miljøvurderinger efter stk. 3, skal klima-, energi-, og forsyningsministeren vurdere, om bekendtgørelsen vil falde ind under anvendelsesområdet for miljøvurderingslovens § 38, stk. 1 og 2, på grund af at der er stor sandsynlighed for, at bekendtgørelsen kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat eller hvis en stat, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad, anmoder herom, jf. § 33, stk. 2.

Klima-, energi-, og forsyningsministeren skal i en bekendtgørelse efter stk. 1, på baggrund af vurderingen efter stk. 3, fastsætte passende og forholdsmæssige regler, herunder om forholdsmæssige afbødende foranstaltninger, for at undgå skadelige indvirkninger på miljøet, der kan opstå i forbindelse med udvikling af net- og lagringsprojekter, eller, hvis det ikke er muligt, i væsentlig grad reducere disse.

Klima-, energi-, og forsyningsministeren skal i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelser efter stk. 1, høre Energinet og relevante netvirksomheder.

Klima-, energi-, og forsyningsministeren fastsætter en frist på mindst 4 uger for fremsættelse af bemærkninger til et forslag om udpegning.

Efter udløb af fristen i stk. 7, udsteder klima-, energi-, og forsyningsministeren bekendtgørelsen, jf. dog stk. 9.

Foretages der efter udløbet af fristen fastsat efter stk. 7, væsentlige ændringer af forslaget om udpegning, skal der foretages en ny høring. Klima-, energi-, og forsyningsministeren fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til det ændrede forslag.

Net- og lagringsinfrastrukturprojekter, der placeres i et fremskyndelsesområde, der er udpeget i overensstemmelse med § 32, og som opfylder de regler, herunder de afbødende foranstaltninger, der er fastsat efter § 32, stk. 5, undtages af klima-, energi-, og forsyningsministeren fra følgende vurderinger, jf. dog stk. 2:

1. Miljøkonsekvensvurderingen i henhold til § 15 i lov om miljøvurdering.

1. Væsentligheds- og konsekvensvurdering efter: a) § 6 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. b) §§ 3-5 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. c) § 2 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. d) §§ 3-5 i bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

1. Artsbeskyttelsesvurdering efter: a) § 10 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. b) § 29 a i lov om naturbeskyttelse. c) § 7 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. d) § 6 a og § 7 i jagt- og vildtforvaltningsloven. e) §§ 4-7 og § 10, stk. 1, i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. f) § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om æg fra vilde fugle og registrering af ægsamlinger. g) § 7 i bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. h) §§ 4-5 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

Undtagelse efter stk. 1, gælder ikke for projekter, som kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat, eller hvis en stat, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad, anmoder herom, jf. miljøvurderingslovens § 38, stk. 1 og 2.

Den relevante myndighed skal, efter ansøgning fra Energinet om godkendelse af et projekt, der placeres i et område til fremskyndelse af net- og lagringsinfrastruktur, jf. § 32, stk. 1, gennemføre en screeningproces.

Formålet med screeningprocessen er at fastslå:

1. Om projektet opfylder de regler og afbødende foranstaltninger, der er fastsat i en bekendtgørelse, der udpeger fremskyndelsesområdet, jf. § 32, stk. 5.

1. Om der er stor sandsynlighed for, at projektet i betragtning af de berørte geografiske områders miljøfølsomhed vil give anledning til væsentlige uforudsete skadelige virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbindelse med miljøvurderingen, jf. § 32, stk. 3, og, hvis det er relevant, i forbindelse med en vurdering i henhold til artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet, jf. § 32, stk. 3.

1. Om projektet falder ind under anvendelsesområdet for miljøvurderingslovens § 38, stk. 1 og 2, på grund af sandsynligheden for, at projektet vil give anledning til væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet i en anden stat, der ikke var forudset i forbindelse med vurderinger efter § 32, stk. 3, eller efter anmodning fra en stat, som sandsynligvis vil blive påvirket i væsentlig grad.

Screeningsprocessen efter stk. 1, begrænses til den potentielle virkning af ændringen eller udvidelsen i forhold til den oprindelige netinfrastruktur for projekter, der angår forstærkning af eksisterende netinfrastruktur i et fremskyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruktur.

Med henblik på screeningprocessen efter stk. 1, skal Energinets ansøgning indeholde oplysninger om karakteristika for projektet, om projektets overensstemmelse med de regler og foranstaltninger, der er fastlagt i henhold til § 32, stk. 5, for det specifikke område til fremskyndelse af net- og lagringsinfrastruktur, om eventuelle yderligere foranstaltninger, der er foreslået af Energinet, og om, hvordan disse foranstaltninger afbøder indvirkninger på miljøet.

Screeningsprocessen efter stk.1, skal baseres på eksisterende data fra miljøvurderingen og, hvis relevant habitatvurderingen, jf. § 32, stk. 3.

Den relevante myndighed kan i forbindelse med screeningsprocessen anmode Energinet om yderligere tilgængelige oplysninger.

Den relevante myndighed skal afslutte screeningprocessen inden for 30 dage efter datoen for indgivelse af tilstrækkelige oplysninger, der er nødvendige til dette formål.

Hvis screeningsprocessen viser, at et projekt opfylder de regler og foranstaltninger, der er fastsat efter § 32, stk. 5, samt at der ikke er stor sandsynlighed for, at projektet vil give anledning til væsentlige uforudsete skadelige virkninger, jf. stk. 2, nr. 2, som ikke kan afbødes med de foranstaltninger, der er angivet i bekendtgørelsen efter § 32, stk. 5, eller som Energinet selv har foreslået efter stk. 4, træffer den relevante myndighed afgørelse om godkendelse af projektet ud fra et miljømæssigt perspektiv, uden at der kræves en begrundet afgørelse, jf. dog stk. 9 og 12.

Den relevante myndighed fører tilsyn med projekters overholdelse af regler og vilkår fastsat i afgørelser efter § 34, stk. 8 og 10.

En afgørelse om godkendelse af et projekt efter § 34, stk. 8 og 10, bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet, inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Til Miljø- og Fødevareklagenævnets læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, kan påklages:

1. Kommunalbestyrelsens afgørelse om ikke at udpege et område til fremskyndelse af vedvarende energi efter opstillers anmodning, jf. § 24, stk. 3, for så vidt angår retlige spørgsmål.

1. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 28, stk. 9 og 11, samt § 31, stk. 1.

1. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 28, stk. 12.

Klageberettiget efter § 37, nr. 2, er enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Klageberettiget efter § 37, nr. 1 og 3, er opstiller.

Klage efter § 37, nr. 1-3, skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter offentliggørelsen af afgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

En afgørelse efter § 28, stk. 9 og 11, må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Klage over afgørelser efter § 28, stk. 9 og 11 og § 31, stk. 1, har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Afgørelser efter § 34, stk. 8 og 10, kan ikke påklages til den relevante minister eller anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

En afgørelse efter § 34, stk. 10, kan påklages af Energinet til Miljø- og Fødevareklagenævnets læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter § 24, stk. 3, § 28, stk. 9, 11 og 12, § 31, stk. 1, og § 34, stk. 8 og 10, skal være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt adressaten. Er afgørelsen offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra offentliggørelsen.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Miljø- og Fødevareklagenævnets, jf. § 37, nr. 1-3, og § 39, stk. 2, skal være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt adressaten. Er afgørelsen offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra offentliggørelsen.

Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter § 37, nr. 1-3, og § 39, stk. 2, indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden.

Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Myndigheden skal straks underrette Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.

Myndighedens videresendelse af klage og efterfølgende kommunikation om klagesagen, jf. stk. 1, til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Tilsvarende gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises .

Indgives en klage efter stk. 1, ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1-3, ikke anvendelse.

Påklages en afgørelse, skal den myndighed, der har truffet afgørelsen, sikre, at adressaten for afgørelsen straks underrettes om klagen.

Reglerne i kapitel 3, 4, 5 og 6 finder anvendelse for ansøgninger om bevilling efter § 10 og tilladelse efter § 11 i lov om elforsyning, for anlæg med henblik på produktion af VE-elektricitet.

Reglerne i kapitel 3, 4, 5 og 6 finder anvendelse for ansøgninger om tilladelser efter §§ 22 a, 25 og 29 i lov om fremme af vedvarende energi, for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder.

Reglerne i kapitel 3 og 4 finder anvendelse for ansøgninger om godkendelser af anlæg med henblik på produktion af vedvarende energi efter § 10, stk. 2 og 3, og § 28, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. maj 2025.

Bekendtgørelse nr. 773 af 20. juni 2024 om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE, ophæves.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på tilladelsesprocesser, der har en startdato før bekendtgørelsens ikrafttræden. For tilladelsesprocesser, der har en startdato i perioden fra den 1. juli 2024 og frem til 21. maj 2025, finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 773 af 20. juni 2024 om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE, anvendelse. For tilladelsesprocesser, der har en startdato inden den 1. juli 2024, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 882 af 20. juni 2023 om kontaktpunkt og tidsfrister i VE-tilladelsesprocessen, anvendelse.

Energistyrelsen

/Stig Uffe Pedersen / Martha Nør Kjeldsen/