Bekendtgørelse om gebyrordning for erstatningsnatur i fremskyndelsesområder
Ministeriet for Grøn Trepart
BEK nr 500 af 20/05/2025 I medfør af § 3, stk. 11, og § 73, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, som ændret ved lov nr. 499 af 20. maj 2025, fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse, når en godkendelse af et projekt indeholder et vilkår om gebyrbetaling for erstatningsnatur med levesteder for beskyttede dyre- og plantearter efter § 28, stk. 11, eller § 34, stk. 10, i bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE.
Gebyrbetaling
(Stk. 3)
§ 2. Projektejer skal betale et opstartsgebyr for erstatningsnatur, jf. stk. 2. nr. 1, inden for den betalingsfrist, der fastsættes i afgørelsen efter § 6, nr. 1. Projektejer skal efter en 4-årig opstartsperiode betale et årligt gebyr for erstatningsnatur, jf. stk. 2. nr. 2, inden for den betalingsfrist, der fastsættes i afgørelsen efter § 6, nr. 1, så længe anlægget er i drift. Stk. 2. Gebyrbetalingen for erstatningsnatur består af:
- Et opstartsgebyr til dækning af Naturstyrelsens og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs udgifter til etablering af det antal ha erstatningsnatur, som projektejeren skal betale for, jf. § 4. Opstartsgebyret omfatter et beløb svarende til de gennemsnitlige omkostninger til etablering af erstatningsnatur herunder erhvervelse af erstatningsjord til markedspris eller svarende til markedspris ved ændret anvendelse af statsligt areal til erstatningsnatur, anlægsomkostninger til etablering af erstatningsnatur og administrationsomkostninger forbundet hermed. Opstartsgebyret dækker derudover omkostningerne til erstatningsnatur i en opstartsperiode på fire år efter afgørelse om betaling af gebyr for erstatningsnatur, jf. § 6, nr. 1.
- Et årligt gebyr til dækning af Naturstyrelsens og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs udgifter til vedligehold af det antal ha erstatningsnatur, som projektejeren skal betale for, jf. § 4, og administrationsomkostninger forbundet hermed. Det årlige gebyr opkræves første gang efter den 4-årige opstartsperiode. Stk. 3. Gebyrbetalingen fastsættes på grundlag af markedspriser og Naturstyrelsens og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs gennemsnitlige omkostninger ved etablering og vedligehold af tilsvarende naturprojekter opgjort pr. ha erstatningsnatur.
(Stk. 2)
§ 3. Opstartsgebyret fastsættes, så der er balance mellem udgifter og indtægter over en 4-årig periode, jf. Finansministeriets Budgetvejledning. Stk. 2. Opstartsgebyret og det årlige gebyr reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk-Administrativ Vejledning fra Finansministeriet.
(Stk. 2)
§ 4. Gebyrbetalingen skal dække Naturstyrelsens og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs omkostninger vedrørende etablering og vedligehold af erstatningsnatur på et areal, der størrelsesmæssigt (antal ha) svarer til 150 procent af den berørte del af projektarealet, jf. stk. 2. Stk. 2. Den berørte del af projektarealet er det areal, hvor en screening, der gennemføres efter § 28 eller § 34 i bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE, har vist, at projektet med stor sandsynlighed vil medføre væsentlige uforudsete skadelige virkninger på beskyttede plante- og dyrearter efter EU’s habitatdirektiv- og EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, og hvor det ikke er muligt for projektejeren at anvende passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger og kompensationsforanstaltninger for at sikre de beskyttede arter.
Administration af ordningen
§ 5. Den myndighed, der har fastsat vilkår om gebyr for erstatningsnatur i en godkendelse af et projekt efter § 28, stk. 11, eller § 34, stk. 10, i bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE, fremsender afgørelsen herom samt de relevante oplysninger om projektet til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
§ 6. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø administrerer gebyrordningen for erstatningsnatur og varetager herunder følgende opgaver:
- Træffer inden for 30 dage efter modtagelsen af de relevante oplysninger om et projekt, jf. § 5, afgørelse om størrelsen af gebyrbetalingen for erstatningsnatur samt betingelser for betalingen, herunder betalingsfrist.
- Opkræver gebyrbetalingen for erstatningsnatur fra projektejeren.
§ 7. Naturstyrelsen etablerer og vedligeholder erstatningsnatur med levesteder for de beskyttede dyre- og plantearter, som projektet med stor sandsynlighed forventes at påvirke væsentligt, med henblik på at sikre eller forbedre bevaringsstatus for de berørte dyre- eller plantearter. Naturstyrelsen varetager herunder følgende opgaver:
- Udarbejder dokumentation for skøn over omkostninger jf. § 2, nr. 1 og 2, til brug for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse om gebyrbetaling for etablering og vedligehold af erstatningsnatur.
- Foretager en konkret vurdering af, hvor og hvordan det naturfagligt er hensigtsmæssigt at etablere erstatningsnatur, herunder i forhold til de konkrete muligheder for erhvervelse af jord eller ændret anvendelse af statsligt areal til etablering af erstatningsnatur.
Klage og straf
(Stk. 4)
§ 8. Afgørelser efter § 6, nr. 1, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Stk. 2. Klageberettiget efter § 8, stk. 1, nr. 1, er den projektejer, som afgørelsen vedrører. Stk. 3. Klage efter § 8, stk. 1, nr. 1, skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter afgørelsen efter § 6, nr. 1. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 4. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. § 21 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for Miljø- og Fødevareklagenævnet.
(Stk. 2)
§ 9. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den der overtræder § 2, stk. 1 ved enten at undlade at betale det opgjorte gebyr eller ved at overskride fristen for betaling, der er fastsat i medfør af afgørelsen, jf. § 6, nr. 1. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelse
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. maj 2025.
Ministeriet for Grøn Trepart /Jeppe Bruus / Charlotte Brøndum/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 20. maj 2025