TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af sundhedsloven (Indførelse af en ny forsøgsordning med medicintilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris)

DanmarkLov2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

LOV nr 503 af 20/05/2025 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret senest ved lov nr. 438 af 6. maj 2025, foretages følgende ændringer:

  1. I § 152 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. I perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2028 kan Lægemiddelstyrelsen træffe afgørelse om meddelelse af tilskud efter §§ 144 og 145 på baggrund af en forhandlet fortrolig pris. Hele den forhandlede fortrolige prisreduktion betales af virksomheden og tilfalder regionerne.«
  2. I § 154 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ansøgningsproceduren og meddelelse af tilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris efter § 152, stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter endvidere regler om regionernes indberetninger til Sundhedsdatastyrelsen vedrørende lægemidler, for hvilke der er truffet afgørelse om meddelelse af tilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris efter § 152, stk. 5.«
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Sophie Løhde/

Metadata

Type
Lov
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
20. maj 2025