TheLawyer.sh
Tilbage

Konsumægsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægsproducerende høns og opdræt hertil

BEK nr 524 af 22/05/2025

DanmarkBekendtgørelse2025

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 1

Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om bekæmpelse af salmonella i konsumægsproducerende høns og opdræt hertil.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter alle typer af salmonella undtagen Salmonella Gallinarum, Salmonella Pullorum og Salmonella Arizonae, der er omfattet af reglerne om hønsetyfus.

Stk. 3

Bekendtgørelsen omhandler endvidere krav til laboratorieundersøgelser og indberetning af laboratoriefund.

Stk. 4

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på konsumæg, som er lovligt fremstillet og markedsført i øvrige medlemslande i Den Europæiske Union og Tyrkiet, og på produkter, der er lovligt fremstillet i EFTA-stater, der deltager i EØS-aftalen.

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Antimikrobiel resistens: Visse arter af mikroorganismers evne til at overleve eller endog udvikle sig ved tilstedeværelse af en antimikrobiel agens i en given koncentration der normalt ville være tilstrækkelig til at hæmme samme art af mikroorganismers vækst eller dræbe dem.
  1. Besætning: En eller flere flokke af høns, der er registreret på et CHR-nummer, og som anvendes til samme formål og har samme operatør.
  1. Besætningsansvarlig: Den person, der i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) er registreret som ejer, hvis der ikke er registreret en bruger af besætningen.
  1. CHR-nummer: Et unikt registreringsnummer, som en ejendom er tildelt i CHR.
  1. En flok: Alt fjerkræ med samme sundhedsstatus, der holdes i samme rum eller samme indelukke, og som udgør en enkelt epidemiologisk enhed, og som anvendes til samme formål. For fjerkræ i bursystemer omfatter dette alle dyr, der er fælles om en given luftmængde.
  1. Endelig forbruger: Den endelige forbruger af en fødevare, som ikke anvender varen som led i operationer eller aktiviteter i forbindelse med en fødevarevirksomhed.
  1. Et hus: Et rum eller et indelukke, hvori en flok er opstaldet og er adskilt fra andre flokke.
  1. Et husnummer: Et specifikt nummer, som Danske Æg tildeler hvert hus på et CHR-nummer.
  1. Foder eller foderstoffer: Alle stoffer eller produkter, herunder tilsætningsstoffer, uanset de er uforarbejdede eller helt eller delvist forarbejdede, der er bestemt til anvendelse i foder til dyr.
  1. Høns: Dyr i alle aldre og begge køn af arten Gallus gallus.
  1. Konsumægsproducerende høns: En besætning, hvorfra der sælges eller på anden måde overdrages æg til konsum, herunder til produktindustri.
  1. Mistankeprøve: Prøve, der udtages for at be- eller afkræfte tilstedeværelsen af salmonella.
  1. Officielt udpeget laboratorium: Et laboratorium, der er udpeget af Fødevarestyrelsen som et officielt laboratorium i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler.
  1. Opdræt: Kyllinger og hønniker bestemt til konsumægsproduktion, fra de er daggamle til de overflyttes til æglægningshus eller indgår i konsumægsproduktion som konsumægsproducerende høns.
  1. Påvist salmonella: Salmonella der er isoleret og verificeret på et officielt udpeget laboratorium.
  1. Salmonella af anden type: Salmonella af anden type end Salmonella Typhimurium inklusive varianterne Salmonella 4,12:i:- og Salmonella 4,5,12:i:-, Salmonella Enteritidis, Salmonella Virchow, Salmonella Infantis og Salmonella Hadar.
  1. Smittet med salmonella: Hvis der i en prøve fra en flok er påvist Salmonella Typhimurium inklusive varianterne Salmonella 4,12:i:- og Salmonella 4,5,12: i:-, Salmonella Enteritidis, Salmonella Virchow, Salmonella Infantis eller Salmonella Hadar, eller hvis der er påvist salmonella af anden type, og mistankeprøven er positiv for samme type salmonella.

§ 3

Den besætningsansvarlige skal anmelde en besætning til registrering, med de i bilag 1 oplistede oplysninger, til Danske Æg og hos Fødevarestyrelsen samt til CHR.

Stk. 2

Den besætningsansvarlige skal sikre, at driften af besætningen ikke påbegyndes, før

  1. registreringerne i medfør af stk. 1, er fuldført,
  1. CHR-nummeret er tildelt, og
  1. den besætningsansvarlige har fået tildelt et entydigt et- eller tocifret husnummer til hvert hus fra Danske Æg.
Stk. 3

Den besætningsansvarlige skal sikre, at der ved indgangen til hvert hus opsættes tydelig skiltning, hvoraf CHR-nummer samt det husnummer, der er tildelt i medfør af stk. 2, nr. 3, fremgår.

§ 4

Den besætningsansvarlige skal underrette Danske Æg om ændringer i de oplysninger, der er nævnt i bilag 1, og om ophør eller bortforpagtning af den konsumægsproducerende besætning. Underretningen skal ske senest 7 dage efter ændringen.

§ 5

Den besætningsansvarlige for en opdrætsproduktion til konsumægsproduktionen skal sikre, at hønsene enten

  1. stammer fra rugerier, som er godkendt i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 af 28. juni 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429,
  1. kommer fra samhandel med EU-lande,
  1. er indført fra tredjelande i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed, eller
  1. stammer fra en flok, der er testet efter prøveprogrammet i bilag 3 og fundet fri for salmonella.

§ 6

Den besætningsansvarlige skal sikre, at hønsene i en besætning af konsumægsproducerende høns, enten

  1. stammer fra opdræt, der er registreret i medfør af § 5, stk. 1, og at de kun har haft kontakt med sådanne opdræt,
  1. kommer fra samhandel med EU-lande,
  1. er indført fra tredjelande i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed, eller
  1. stammer fra en flok, der er testet i overensstemmelse med prøveprogrammet i bilag 3 og fundet fri for salmonella.
Stk. 2

Kravene i stk. 1 gælder ikke for besætninger med op til 30 høns over 16 uger, jf. § 7, stk. 3.

§ 7

Den besætningsansvarlige skal oplyse forbrugeren om, at hønsene i en besætning af konsumægsproducerende høns er underkastet salmonellakontrol i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, når der leveres æg direkte til den endelige forbruger eller lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, jf. § 6, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Stk. 2

Oplysningen efter stk. 1 skal ske ved skiltning. Skiltet, der årligt tilsendes fra Danske Æg, skal anbringes synligt på det sted, hvorfra æggene sælges på bedriften.

Stk. 3

Uanset stk. 1 og 2 kan den besætningsansvarlige for en besætning med op til 30 høns over 16 uger til en kendt aftagerkreds frit omsætte æg, som ikke er underlagt salmonellakontrol, hvis den besætningsansvarlige

  1. oplyser modtageren om, at æggene ikke er omfattet af salmonellakontrol, og
  1. ikke annoncerer eller reklamerer med salg eller anden overdragelse af æg.

Ægpakkeri

§ 8

Den ansvarlige for et ægpakkeri med fuld autorisation skal sikre, at æg leveret til ægpakkeriet kommer fra flokke, der er undersøgt for salmonella med negativt resultat i overensstemmelse bilag 2. Det seneste analyseresultat må ikke være mere end 16 dage gammelt beregnet fra prøvens analysedato, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Den ansvarlige for et ægpakkeri med autorisation til begrænset, lokal omsætning i henhold til § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v., skal ved levering af æg fra egen besætning sikre, at flokken er undersøgt for salmonella med negativt resultat efter bilag 2. Det seneste analyseresultat må ikke være mere end 70 dage gammelt beregnet fra prøvens analysedato.

Stk. 3

Den ansvarlige for et ægpakkeri skal sikre, at ægpakkeriet ikke modtager æg fra flokke

  1. der ikke er testet for salmonella efter reglerne i bilag 2, eller
  1. som er mistænkt for at være smittet med salmonella eller er konstateret smittet med salmonella efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Optegnelser

§ 9

Den besætningsansvarlige skal føre optegnelser over tilgang og afgang af høns fra hver flok. Optegnelsen skal omfatte følgende:

  1. Antallet af høns, der indsættes.
  1. Dato for indsætning af daggamle kyllinger.
  1. Navn og adresse på rugeriet eller besætningen, der har leveret kyllingerne.
  1. Dato for indsætning af hønniker i stalde til ægproduktion.
  1. Angivelse af adresse og CHR/CVR-nummer på leverandøren af hønnikerne samt ejendommen, hvor disse er blevet opdrættet. Hvis konsumægproduktionen og hønnikeopdrættet foregår på samme ejendom, skal det specifikke hus eller den specifikke lokalitet, hvori hønnikerne er opdrættet, angives.
  1. Antallet af høns, der afsættes, samt navn, adresse og evt. CHR-nummer på modtageren af de pågældende høns.
Stk. 2

Den besætningsansvarlige skal ugentligt føre optegnelser over flokkens æglægningsprocent.

Stk. 3

Den besætningsansvarlige skal føre optegnelser over hver eneste afgang af æg med antal æg, dato for levering samt navn og adresse på modtageren. Hvis der leveres æg direkte til den endelige forbruger, er det dog tilstrækkeligt at føre optegnelser over antal leverede æg samt dato for levering.

Stk. 4

Den besætningsansvarlige sikre, at optegnelserne nævnt i stk. 1, 2 og 3, opbevares i mindst 2 år, fra hønsene er indsat i besætningen.

§ 10

Den besætningsansvarlige skal sikre, at der ikke anvendes antimikrobielle stoffer til forebyggelse og bekæmpelse af salmonella hos konsumægsproducerende høns og opdræt hertil.

Stk. 2

Den besætningsansvarlige skal sikre, at der ikke anvendes vaccination til forebyggelse og bekæmpelse af salmonella hos konsumægsproducerende høns og opdræt hertil.

§ 11

Den besætningsansvarlige skal sikre, at flokke af høns, der er omfattet af denne bekendtgørelse, ved opstaldning holdes adskilt fra andre dyr, herunder andre arter af fjerkræ, og enhver smittefarlig kontakt skal forhindres.

Stk. 2

Ved opstaldning forstås det sted, hvor dyrene sædvanligvis opholder sig, herunder hus og hønsegård.

Stk. 3

Krav om adskillelse efter stk. 1 gælder ikke for vogterhunde, hvis den besætningsansvarlige sikrer, at

  1. hundene undersøges for salmonella tidligst 14 dage før indsættelse i hønseflokken, med negativt resultat,
  1. foderet til hundene er varmebehandlet og efterfølgende opbevaret, så risikoen for, at det kontamineres med salmonella minimeres,
  1. hundenes afføring fjernes fra indhegningen med jævne mellemrum, og
  1. hundene ikke er i kontakt med hønsene så længe hundene er i behandling med lægemidler, herunder pour-on præparater, samt i den efterfølgende periode, hvor rester af lægemidlet udskilles helt.
Stk. 4

Den besætningsansvarlige skal sikre, at hundene holdes under opsyn, således de ikke indtager andet end det foder, der er anført i stk. 3, nr. 2, når hundene ikke opholder sig i indhegningen, hvor hønsene går.

§ 12

Den besætningsansvarlige skal sikre, at flokken er undersøgt for salmonella med et negativt resultat, i medfør af bilag 3, inden flokken må indgå i konsumægsproduktion, dette gælder når

  1. hønsene ikke stammer fra et godkendt rugeri i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1, eller
  1. hønsene ikke stammer fra et registreret opdræt.
Stk. 2

Kravene i stk. 1 gælder ikke for besætninger omfattet af § 7, stk. 3.

§ 13

Den besætningsansvarlige skal sikre, at der fra hver flok udtages og indsendes materiale til undersøgelse for salmonella efter beskrivelsen i bilag 2.

Stk. 2

Ved prøveudtagninger og indsendelser, der skal forestås af Fødevarestyrelsen, skal den besætningsansvarlige advisere Fødevarestyrelsen senest 14 dage før prøveudtagning.

§ 14

Den besætningsansvarlige skal sikre, at materiale til undersøgelse for salmonella indsendes til et officielt udpeget laboratorium sammen med oplysninger om CHR-nummer og husnummer, hvis det vedrører

  1. flokke, hvor hønsene ikke stammer fra et godkendt rugeri eller et registreret opdræt, jf. § 12,
  1. den løbende kontrol, hvor materiale udtages fra hver flok, jf. § 13, stk. 1, eller
  1. prøver, som Fødevarestyrelsen udtager på ejendomme med konsumægsproducerende flokke, hvor der ikke er påvist salmonella, jf. § 27.
Stk. 2

Hvis salmonellabakterier isoleres i materiale indsendt i henhold til stk. 1, eller i anden anledning, skal den besætningsansvarlige sikre, at

  1. salmonella-isolatet straks undersøges på et officielt udpeget laboratorium med henblik på verifikation og serotypning, og
  1. laboratoriet fremsender isolatet til Fødevarestyrelsen efter Fødevarestyrelsens anvisninger.
Stk. 3

Den besætningsansvarlige skal endvidere sikre, at

  1. bakteriologiske fund samt positiv serologisk reaktion mod salmonella straks indberettes til Fødevarestyrelsen,
  1. det officielt udpegede laboratorium er informeret om at foretage resistensbestemmelse med de antimikrobielle stoffer, der fremgår af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1729 af 17. november 2020 om overvågning og rapportering af antimikrobiel resistens hos zoonotiske og kommensale bakterier og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2013/652/EU, og
  1. resultatet af resistensbestemmelsen straks indberettes til Fødevarestyrelsen.
Stk. 4

Den besætningsansvarlige skal opbevare samtlige resultater af salmonellaundersøgelser i mindst 2 år fra resultatet foreligger.

Stk. 5

Den besætningsansvarlige skal sikre, at der ved fund af kritisk resistent salmonella sker opfølgning efter reglerne i bekendtgørelsen om kritisk resistent salmonella hos fjerkræ, kvæg og grise.

§ 15

Den besætningsansvarlige skal sikre, at både salmonellaundersøgelser og deres resultater, uanset om de er positive eller negative, overføres elektronisk til Fjerkrædatabasen efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Overførslen skal ske snarest muligt efter prøveresultatet foreligger, dog senest 14 dage efter.

§ 16

Fødevarestyrelsen sætter en flok under offentligt tilsyn, hvis der isoleres salmonella i materiale indsendt i henhold til § 14, stk. 1, eller flokken mistænkes for at være smittet med salmonella, jf. § 22.

§ 17

Den besætningsansvarlige for en flok under offentligt tilsyn skal sikre, at

  1. flokken holdes isoleret,
  1. høns fra flokken ikke sælges eller på anden måde overdrages til levebrug,
  1. høns fra flokken kun slagtes til konsum, hvis de slagtes på et fjerkræslagteri og efterfølgende varmebehandles på en virksomhed, der er autoriseret til at foretage varmebehandling af fjerkrækød,
  1. æg fra flokken kun anvendes til konsum, hvis de leveres direkte til en virksomhed, der er autoriseret til at fremstille varmebehandlede ægprodukter,
  1. høns ikke indsættes i flokken,
  1. den rutinemæssige prøveudtagning, jf. § 13, stk. 1 suspenderes,
  1. personer, der færdes mellem flokken og andre flokke, træffer foranstaltninger for at hindre smittespredning,
  1. der iværksættes en effektiv skadedyrsbekæmpelse,
  1. gødning, foder og lignende produkter behandles efter Fødevarestyrelsens anvisninger,
  1. redskaber, maskiner og lignende, der anvendes på flokkens opholdssteder, rengøres og desinficeres, inden de fjernes fra flokkens opholdssteder,
  1. der efter Fødevarestyrelsens anvisninger gennemføres en udredning af mulige smittekilder og eventuel spredning af smitten, samt at der sker underretning om resultatet af udredningen til Fødevarestyrelsen, og
  1. der straks gives meddelelse om det offentlige tilsyn til alle, der kommer i kontakt med flokken.

§ 18

Fødevarestyrelsen underretter Danske Æg, når en flok sættes under offentligt tilsyn, med henblik på registrering i Fjerkrædatabasen.

Påvisning af salmonella af anden type

§ 19

Hvis serotypning af salmonella påvist i materiale indsendt i henhold til § 14, stk. 1, påviser salmonella af anden type, anses flokken for at være mistænkt for smittet med salmonella af anden type.

Stk. 2

Fødevarestyrelsen udtager og indsender herefter hurtigst muligt materiale til undersøgelse efter bilag 2 fra flokke, der anses for mistænkt som beskrevet i stk. 1.

§ 20

En flok, der anses som mistænkt efter § 19, stk. 1, anses som smittet med salmonella af anden type, hvis mistanken bekræftes ved laboratoriemæssig undersøgelse af det materiale, der er udtaget af Fødevarestyrelsen, jf. § 19, stk. 2.

§ 21

Hvis mistanken om smitte med salmonella i en flok ikke kan bekræftes ved undersøgelse af det materiale, der er udtaget af Fødevarestyrelsen i henhold til § 19, stk. 2, udtager og indsender Fødevarestyrelsen snarest muligt en ny prøve til undersøgelse, dog tidligst 14 dage efter den første prøve. Hvis mistanken fortsat ikke kan bekræftes, anses flokken for at være fri for mistanke.

Mistanke om smitte med salmonella af andre grunde end bakteriologiske fund i prøver udtaget efter § 13, stk. 1, eller § 27

§ 22

En flok anses som mistænkt for at være smittet med salmonella, hvis

  1. der findes positiv serologisk reaktion mod salmonella i materiale indsendt fra flokken,
  1. der isoleres salmonella i materiale indsendt i anden anledning end prøveudtagning efter § 13, stk. 1, eller § 27, eller
  1. der i en prøve udtaget af Fødevarestyrelsen efter § 19, stk. 2, § 20, § 23 eller § 24, stk. 2, påvises en anden serotype end den, der førte til prøveudtagningen.
Stk. 2

Fødevarestyrelsen kan anse enkelte eller samtlige flokke i besætningen som mistænkt for at være smittet med salmonella, hvis

  1. infektion med salmonella hos mennesker kan spores tilbage til æg fra besætningen eller et afgrænset antal flokke, eller
  1. flokken har leveret høns til eller modtaget høns fra en flok, som er smittet med salmonella.

§ 23

Fødevarestyrelsen udtager og indsender materiale til undersøgelse, jf. bilag 2, kapitel 2, fra flokke, der er mistænkt i henhold til § 22.

Stk. 2

Kan mistanken om smitte med salmonella i en flok ikke bekræftes ved undersøgelse af materiale indsendt efter stk. 1, udtager og indsender Fødevarestyrelsen snarest muligt nyt materiale til undersøgelse. Denne prøve udtages dog tidligst 14 dage efter, at prøven efter stk. 1 er udtaget.

§ 24

En flok, der er mistænkt efter § 22, anses som smittet med salmonella, hvis mistanken bekræftes ved laboratoriemæssig undersøgelse af det materiale, der er udtaget af Fødevarestyrelsen, jf. § 23.

Stk. 2

Kan mistanken ikke bekræftes efter undersøgelse af det materiale, der er udtaget af Fødevarestyrelsen i henhold til § 23, anses flokken for at være fri for mistanke.

§ 25

Hvis en flok, der er mistænkt efter § 19, stk. 1, eller § 22, aflives og destrueres eller slagtes, uden at mistanken er afklaret, ophæves det offentlige tilsyn, når rengøring samt desinfektion, jf. § 29 er blevet godkendt af Fødevarestyrelsen på baggrund af visuel bedømmelse og svaberprøver udtaget af Fødevarestyrelsen.

§ 26

En flok anses som smittet med salmonella, når

  1. der i flokken konstateres Salmonella Typhimurium inklusive varianterne Salmonella 4,12:i:- og Salmonella 4,5,12:i:-, Salmonella Enteritidis, Salmonella Virchow, Salmonella Infantis og Salmonella Hadar, ved den i § 14, stk. 1 nævnte serotypning,
  1. flokken er fundet smittet med salmonella efter § 20 eller § 24,
  1. flokken tidligere har været under mistanke efter kapitel 8 vedrørende mistanke om salmonella, og der i prøver udtaget efter § 13, stk. 1 eller § 27 findes salmonella af samme serotype, eller
  1. der i prøver udtaget efter § 13, stk. 1, eller § 27 a) blev konstateret salmonella i den flok, som umiddelbart inden den nuværende flok opholdt sig i det eller de huse, hvor den nuværende flok opholder sig, og b) der ved den i § 14, stk. 1, nævnte serotypning konstateres salmonella af samme serotype i den nuværende flok, som blev konstateret i den tidligere flok.
  1. Der i prøver udtaget efter § 13, stk. 1 eller § 27 konstateres salmonella af anden type i en flok, hvor a) der ved den i § 14, stk. 1, nævnte serotypning tidligere er konstateret salmonella af samme serotype i en anden flok på ejendommen, og b) de to flokke har opholdt sig på ejendommen samtidig.
Stk. 2

Den besætningsansvarlige skal sikre, at æg fra en flok smittet med salmonella kun anvendes til konsum, hvis de leveres direkte til en virksomhed, der er autoriseret til at fremstille varmebehandlede ægprodukter.

Stk. 3

Den besætningsvarlige skal sikre, at høns fra en flok smittet med salmonella kun slagtes til konsum, hvis de slagtes på et fjerkræslagteri og efterfølgende varmebehandles på en virksomhed, der er autoriseret til at foretage varmebehandling af fjerkrækød.

§ 27

Når der er påvist salmonella uanset serotype i en flok, udtager Fødevarestyrelsen prøver på ejendommen i de konsumægsproducerende flokke, hvor der ikke er fundet salmonella, jf. bilag 2.

Ophævelse af offentligt tilsyn ved ikke bekræftet mistanke samt genindsættelse af høns

§ 28

Fødevarestyrelsen ophæver det offentlige tilsyn, når

  1. mistanken ikke kan bekræftes, jf. § 21, § 24, stk. 2, eller
  1. en mistænkt flok er blevet sat ud uden at mistanken er blevet afklaret, og rengøring samt desinfektion, jf. § 29, er blevet godkendt af Fødevarestyrelsen på baggrund af visuel bedømmelse og svaberprøver udtaget af Fødevarestyrelsen.
Stk. 2

Fødevarestyrelsen underretter Danske Æg om ophævelsen af det offentlige tilsyn med henblik på registrering i Fjerkrædatabasen.

§ 29

Den besætningsansvarlige må først indsætte høns i bygninger, hvor en mistænkt flok har opholdt sig, efter at Fødevarestyrelsen har godkendt den i § 25, nævnte rengøring og desinfektion.

Ophævelse af offentligt tilsyn ved smittede flokke og visse foranstaltninger

§ 30

Fødevarestyrelsen ophæver det offentlige tilsyn, når den besætningsansvarlige har sikret, at

  1. flokken er aflivet eller slagtet,
  1. rengøring og desinfektion er udført i medfør af stk. 2, og godkendt af Fødevarestyrelsen,
  1. gødning fra den smittede flok med salmonella er behandlet efter Fødevarestyrelsens anvisning, og
  1. alt tilbageværende foder fra en flok smittet med salmonella er behandlet efter Fødevarestyrelsens anvisning.
Stk. 2

Den besætningsansvarlige skal sikre, at alle rum, hvor flokken har opholdt sig, samt redskaber, maskiner og lignende snarest rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisning.

Stk. 3

Fødevarestyrelsen underretter Danske Æg om ophævelsen af det offentlige tilsyn med henblik på registrering i Fjerkrædatabasen.

§ 31

Den besætningsansvarlige for konsumægsproducerende høns skal udarbejde og følge et egenkontrolprogram. Egenkontrolprogrammet skal være egnet til at forebygge introduktion af salmonella i produktionen, og effektivt fjerne eventuel introduceret salmonella fra produktionen.

Stk. 2

Fødevarestyrelsen gennemfører et årligt tilsyn i besætningen for at kontrollere, at kravene i egenkontrolprogrammet overholdes.

Stk. 3

Undtaget fra kravene i stk. 1 og 2 er besætninger, hvorfra der alene leveres æg direkte til den endelige forbruger eller lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, jf. § 6, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Stk. 4

Undtaget fra kravene i stk. 1 er endvidere besætninger, der er omfattet af § 7, stk. 3, hvor der kun leveres æg direkte til en kendt aftagerkreds under visse betingelser.

§ 32

Alle udgifter, der afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

§ 33

Med bøde straffes den, der

  1. overtræder § 3, stk. 1 eller 2, § 4, § 5, § 6, stk. 1, §§ 7-10, § 11, stk. 1 eller 3, § 12, stk. 1, § 13, § 14, stk.1-4, § 15, § 17, § 25, § 26, stk. 2 eller 3, § 29, § 30, stk. 1-3, eller § 31, stk. 1, eller
  1. undlader at sikre udtagelse og indsendelse af materiale i henhold til § 14.
Stk. 2

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

  1. forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller
  1. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.
Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 34

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 499 af 23. marts 2021 om bekæmpelse af salmonella i konsumægsproducerende høns og opdræt hertil ophæves.


Fødevarestyrelsen

/P.D.V.\nCharlotte Vilstrup Castle / Kiki Catrine Hallind Paulsen/

Bilag 1 Oplysninger, der afgives i forbindelse med registrering

Den besætningsansvarlige skal angive følgende oplysninger for hver besætning i forbindelse med registrering, jf. § 3:

  1. Konsumægsbesætningens CHR-nummer.
  1. Navn og adresse i CHR.
  1. Navn og adresse for ejer af besætningen.
  1. Navn og adresse for den fysiske person (bruger i CHR), der har ansvaret for besætningen, hvis denne er forskellig fra ejeren.
  1. Forsendelsesadresse, hvis denne er en anden end ejers eller brugers adresse.
  1. Produktionsmetode (frilandsæg, skrabeæg, æg fra stimulusberigede bure eller økologiske æg).
  1. Virksomhedens maksimumskapacitet angivet pr. hus, som det antal dyr som stalden er godkendt til. Anvendes der forskellige produktionsmetoder, oplyses endvidere det maksimale antal dyr, der er plads til samtidig pr. produktionsmetode.
  1. Husnumre, hvis disse allerede er tildelt af Danske Æg, med angivelse af produktionsmetoden i det enkelte hus.

Bilag 2 Udtagning og indsendelse af prøver til undersøgelse for salmonella

Kapitel 1

Prøvetype

  1. Sokkeprøve: En prøve af gødning opsamlet under rundgang i stalden ved hjælp af prøvemateriale, som kan være tubegaze, afklippet i en længde af ca. 15 cm.
  1. Prøve af transportkasseindlæg: En blandingsprøve af synligt snavsede indlæg (papir, strøelse og gødning) udtaget tilfældigt fra fem forskellige kasser, så prøven omfatter i alt mindst 1 m2 og er repræsentativ for hele leverancen.
  1. Svaberprøve: En svaberprøve fra fem kasser/bakker, hvor et areal på minimum 1 m2 svabres med fugtige, sterile svabere.
  1. Gødningsprøve på 2 x 150 g: 2 x 150 g naturligt blandet gødning fra alle gødningsbånd eller skrabere i stalden efter udmugning; for trappeburssystemer uden skrabere eller gødningsbånd indsamles der dog 2 x 150 g blandet gødning fra 60 forskellige steder under burene i gødningskældrene. De to prøver samles og analyseres som en prøve.
  1. Gødningsprøve på 60 g: En prøve bestående af 60 friske gødningsklatter à mindst 1 gram. Gødningsklatterne skal opsamles jævnt fordelt i huset og samles i én plastpose. Når der udtages 5 x 60 g gødningsprøver pooles de til to samleprøver med henholdsvis to og tre gødningsprøver á 60 g.
  1. Støvprøve: Støvprøve af 250 ml støv fra støvkilder i huset inkl. eventuelle ægbånd. I bursystemer eller andre systemer, hvor det ikke er muligt at udtage støv, tages støvholdigt materiale fra området under burene eller ved aftørring med fugtede stofsvabere med et samlet areal på mindst 900 cm2 fra forskellige steder i fjerkræhuset.
  1. Prøve til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer: Fem tilfældigt udvalgte høns fra hvert hus.
  1. For flokke i bursystemer og for trappebursystemer uden skrabere eller gødningsbånd, udtages gødningsprøver efter nr. 4. For flokke i systemer med skrabere eller gødningsbånd kan der udtages sokkeprøver direkte på skrabere eller gødningsbåndene efter nr. 1. For flokke i stalde/æglæggerhuse med fritgående høner udtages der sokkeprøver efter nr. 1. Dog kan der for flokke i anlæg, hvor det på grund af strøelsens beskaffenhed ikke er muligt at udtage sokkeprøver, udtages gødningsprøver efter nr. 4.

Kapitel 2

Indsendelse af prøver

  1. Materiale til bakteriologisk undersøgelse for salmonella skal sendes til et officielt udpeget laboratorium. Dette materiale skal ledsages af information, der entydigt identificerer prøven, herunder tydelig angivelse af CHR-nummer og husnummer. På formularen skal samtlige relevante rubrikker udfyldes. Ved indsendelse af prøver fra konsumægsproducerende flokke skal der medfølge den af Danske Æg fremsendte stregkodemærkat.
  1. Materiale til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer skal sendes til et officielt udpeget laboratorium.
  1. Prøvematerialet til bakteriologisk undersøgelse indsendes hurtigst muligt og senest dagen efter opsamlingen og således, at det er modtaget på laboratoriet senest 2 døgn efter prøveudtagning. Materialet skal emballeres forsvarligt før indsendelse. Hvis prøven ikke kan indsendes samme dag, skal den indtil forsendelse opbevares nedkølet.

Kapitel 3

Prøveundersøgelse

  1. Prøver til undersøgelse for salmonella skal analyseres efter den seneste version af EN/ISO standard 6579 ”EN/ISO 6579/A1: Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer - Horisontal metode til bestemmelse af Salmonella spp. - Tillæg 1: Anneks D: Bestemmelse af Salmonella spp. i dyrefæces og i prøver fra primærproduktionsleddet”.
  1. For prøver, der udtages af den besætningsansvarlige, kan det accepteres, at der anvendes alternative analysemetoder, hvis metoderne er validerede på grundlag af referencemetoden, og hvis der anvendes en metode, der er certificeret af en tredjepart i overensstemmelse med protokollen i EN/ISO-standard 16140 eller andre internationalt anerkendte lignende protokoller.

Kapitel 4

Undersøgelser i opdrætsflokke

  1. For hver flok (ved daggamle kyllinger dog pr. leverance af kyllinger) udtages og indsendes følgende prøver (tabel 1):

a) Daggamle kyllinger: Fem transportkasseindlæg på totalt mindst 1 m2 eller svaberprøver fra fem transportkasser. Kan udtages af den besætningsansvarlige og skal være repræsentativ for hele leverancen.

b) 4 uger gamle kyllinger: Fem par sokkeprøver eller fem gødningsprøver på 60 g i produktionsanlæg. I flokke med mindre end 200 dyr udtages dog kun to par sokkeprøver eller en gødningsprøve 2 x 150 g. Kan udtages af den besætningsansvarlige.

c) 8 uger gamle kyllinger: Fem par sokkeprøver eller fem gødningsprøver på 60 g i produktionsanlæg. I flokke med mindre end 200 dyr udtages dog kun to par sokkeprøver eller en gødningsprøve 2 x 150 g. Prøverne kan udtages af den besætningsansvarlige.

d) 10 uger gamle kyllinger: Fem par sokkeprøver eller fem gødningsprøver på 60 g i produktionsanlæg. I flokke med mindre end 200 dyr udtages dog kun to par sokkeprøver eller en gødningsprøve 2 x 150 g. Prøverne kan udtages af den besætningsansvarlige.

e) Mindst 12 uger gamle, dog senest 2 uger før flytning, eller 2 uger før forventet start på æglægningen, hvis flokken ikke flyttes: Fem par sokkeprøver der undersøges som 2 prøver, eller to gødningsprøve på 150 g, der undersøges enkeltvis. Prøveudtagning og indsendelse forestås af Fødevarestyrelsen.

f) Mindst 13 uger gamle, dog senest 1 uge før flytning, eller 1 uge før forventet start på æglægningen, hvis flokken ikke flyttes: Fem par sokkeprøver, der undersøges som 2 prøver, eller to gødningsprøve på 150 g, der undersøges enkeltvis. Kan udtages af den besætningsansvarlige.

  1. For besætninger, hvor hønerne selv udruger kyllinger, som bliver i flokken og indgår i konsumægsproduktionen i samme flok, betragtes opdrættet som undersøgt ved de prøver, som udtages i forbindelse med prøveprogrammet for konsumægsproduktionen.

Kapitel 5

Undersøgelse i konsumægsbesætninger, som leverer æg til pakkerier med autorisation til fri omsætning eller til virksomheder, der fremstiller varmebehandlede ægprodukter, eller som har over 1.000 høns

  1. For hver flok udtages to par sokkeprøver. Prøverne udtages første gang ved 20 uger og derefter hver 2. uge. Prøverne udtages af den besætningsansvarlige. Prøveudtagningen og indsendelsen ved 24 uger udtages af Fødevarestyrelsen. Ved 24 uger tages også en støvprøve. Prøverne skal ved indsendelse til laboratoriet ledsages af stregkoder, der rekvireres fra Danske Æg. I flokke med dyr af forskellig alder udtages prøverne én gang årligt af Fødevarestyrelsen.
  1. Nr. 1 i dette kapitel gælder ikke for flokke, der er smittet med salmonella.

Kapitel 6

Undersøgelse i besætninger med 1.000 høns eller derunder, hvorfra der alene leveres æg direkte til den endelige forbruger, til egen detailvirksomhed på bedriften, fra egen bod på offentlige lokale markeder eller til et pakkeri med autorisation til begrænset, lokal omsætning .

  1. For hver flok udtages sokkeprøver efter tabel 2.
  1. Prøverne udtages og indsendes hver 9. uge, første gang ved 24 uger, +/- 2 uger. Prøverne udtages af den besætningsansvarlige og skal ved indsendelse til laboratoriet ledsages af stregkoder, som rekvireres fra Danske Æg.
  1. Nr. 1 og 2 i dette kapitel gælder dog ikke for flokke, som undersøges efter bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil eller konsumægsbesætninger undersøgt efter tabel 1 i dette bilag.

Kapitel 7

Undersøgelse af mistænkte flokke

  1. Prøveudtagning og indsendelse af materiale fra mistænkte flokke forestås af Fødevarestyrelsen.
  1. Hvis en flok mistænkes for at være smittet med salmonella, udtages to par sokkeprøver i flokke på 1-199 dyr og fem par sokkeprøver i flokke på 200 dyr eller derover. Desuden udtages to støvprøver og fem høns til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer. Prøverne skal undersøges enkeltvis.
  1. Hvis mistankeprøver udtaget efter nr. 2 i dette kapitel er negative, udtages tidligst 14 dage efter, endnu en prøve som beskrevet i nr. 1.

Kapitel 8

Intensiveret prøveudtagning

På CHR-numre, hvor der er konstateret salmonella i en eller flere flokke, udtager Fødevarestyrelsen i hver af de øvrige flokke på ejendommen fem par sokkeprøver, to støvprøver samt fem høns til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer.

Kapitel 9

Skematisk oversigt over prøveudtagning

Tabel 1: Prøveudtagning i flokke, der leverer æg til et pakkeri med autorisation til fri omsætning, eller i flokke i besætninger med over 1.000 høns.

Besætning Alder/tidspunkt Prøvemateriale Prøve tages af Opdrætsflokke Daggamle 5 transportkasser fra hver leverance: Papir (>1m2 i alt) eller svaberprøver (>1m2 i alt) (Analyseres som én samleprøve) Besætningsansvarlig 4 uger 5 par sokkeprøver analyseret som to samleprøver eller 5 gødningsprøver på 60 g analyseret som to samleprøver Besætningsansvarlig 8 uger 5 par sokkeprøver analyseret som to samleprøver eller 5 gødningsprøver på 60 g analyseret som to samleprøver Besætningsansvarlig 10 uger 5 par sokkeprøver analyseret som to samleprøver eller 5 gødningsprøver på 60 g analyseret som to samleprøver Besætningsansvarlig 2 uger før flytning 5 par sokkeprøver analyseret som to samleprøver eller 5 gødningsprøver på 60 g analyseret som to samleprøver Fødevarestyrelsen 1 uge før flytning 5 par sokkeprøver analyseret som to samleprøver eller 5 gødningsprøver på 60 g analyseret som to samleprøver Besætningsansvarlig Konsumægsproducerende høns Hver 2. uge fra uge 20 2 par sokkeprøver analyseret som én samleprøve eller 1 gødningsprøve 2 x 150 g Besætningsansvarlig 24 uger (+/- 2 uger) 2 par sokkeprøver analyseret som én samleprøve eller 1 gødningsprøve på 2 x 150 g, 250 ml (100 g) støv eller 1 stofsvaber på minimum 900 cm2 Fødevarestyrelsen Ved mistanke Ved mistanke om smitte med salmonella. Gentages efter 14 dage, hvis 1. prøve er negativ 5 par sokkeprøver eller 5 gødningsprøver på 60 g, dog jf. kapitel 7, nr. 25, i bilag 2, samt 2 støvprøver, som undersøges enkeltvis. Desuden 5 høns til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer. Fødevarestyrelsen

Tabel 2: Prøveudtagning i flokke i besætninger med 1.000 høns eller derunder, hvorfra der alene leveres æg direkte til den endelige forbruger, til egen detailvirksomhed på bedriften, fra egen bod på offentlige lokale markeder eller til et pakkeri med autorisation til begrænset, lokal omsætning.

Besætning Alder/tidspunkt Prøvemateriale Prøve udtages af Opdrætsflokke Daggamle 5 transportkasser fra hver leverance: Papir (>1m2 i alt) eller svaberprøver (>1m2 i alt) (Analyseret som én samleprøve) Besætningsansvarlig 4 uger 5 par sokkeprøver analyseret som to samleprøver eller 5 gødningsprøver på 60 g analyseret som to samleprøver Besætningsansvarlig 8 uger 5 par sokkeprøver analyseret som to samleprøver eller 5 gødningsprøver på 60 g analyseret som to samleprøver Besætningsansvarlig 10 uger 5 par sokkeprøver analyseret som to samleprøver eller 5 gødningsprøver på 60 g analyseret som to samleprøver Besætningsansvarlig 2 uger før flytning 5 par sokkeprøver analyseret som to samleprøver eller 5 gødningsprøver på 60 g analyseret som to samleprøver Fødevarestyrelsen 1 uge før flytning 5 par sokkeprøver analyseret som to samleprøver eller 5 gødningsprøver på 60 g analyseret som to samleprøver Besætningsansvarlig Konsumægs- producerende høns Hver 9. uge fra uge 24 2 par sokkeprøver analyseret som én samleprøve eller 1 gødningsprøve 2 x 60 g Besætningsansvarlig Ved mistanke Ved mistanke om smitte med salmonella. Gentages efter 14 dage, hvis 1. prøve er negativ Fra flokke på 1 - 199 dyr: 2 par sokkeprøver og 2 støvprøver, undersøgt enkeltvis Fra flokke på 200 dyr eller derover: 5 par sokkeprøver og 2 støvprøver, undersøgt enkeltvis. Desuden udtages, uanset flokstørrelse, 5 høns til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer. Fødevarestyrelsen

Jf. dog bilag 3 for flokke, hvor dyrene ikke stammer fra et godkendt rugeri eller registreret opdræt.

Bilag 3 Prøveudtagning af flokke, hvor dyrene ikke stammer fra et godkendt rugeri eller registreret opdræt.

Der må leveres æg fra flokken, hvis denne er testet, jf. § 12, stk. 1 for salmonella og fundet negativ efter følgende program.

Kapitel 1

Indsætning af dyr fra en flok, som ikke er kontrolleret efter kapitel 4 i dette bilag og ikke stammer fra godkendt rugeri eller registreret opdræt

Inden nye dyr indsættes i flokken, skal disse undersøges, jf. § 12, i oprindelsesbesætningen som anført nedenfor:

a) Fra flokke på 1 - 199 dyr: 2 par sokkeprøver eller 2x 60 g gødning samt 2 støvprøver, der undersøges enkeltvis.

Fra flokke på 200 dyr eller derover: 5 par sokkeprøver eller 5x 60 g gødning samt 2 støvprøver, der undersøges enkeltvis.

b) Prøven under a) skal tages 2 gange med 14 dages mellemrum.

c) Den seneste prøve må ikke være mere end 14 dage gammel, når der leveres dyr til en konsumægsbesætning.

d) Er de seneste prøver mere end 14 dage gammel, skal der udtages nye prøver som anført under pkt. a) og b).

e) Den første prøveudtagning forestås af Fødevarestyrelsen. Efterfølgende prøveudtagning og indsendelse af materiale forestås af den besætningsansvarlige.

Kapitel 2

Prøveprogram for eksisterende flokke inden omsætning af æg påbegyndes

Inden levering af æg fra flokken kan påbegyndes, skal flokken, jf. § 12 undersøges efter nedenstående program og findes negativ for salmonella:

a) Fra flokke på 1 - 199 dyr: 2 par sokkeprøver eller 2x 60 g gødning samt 2 støvprøver, der undersøges enkeltvis.

Fra flokke på 200 dyr eller derover: 5 par sokkeprøver eller 5x 60 g gødning samt 2 støvprøver, der undersøges enkeltvis.

b) Prøven under a) skal udtages 2 gange med 14 dages mellemrum.

c) Den første prøveudtagning forestås af Fødevarestyrelsen. Efterfølgende prøveudtagning og indsendelse af materiale forestås af den besætningsansvarlige.

Kapitel 3

Prøvetyper og udtagning af prøver

  1. Sokkeprøve: En prøve af gødning opsamlet under rundgang i stalden ved hjælp af prøvemateriale, som kan være tubegaze, afklippet i en længde af ca. 15 cm.
  1. Gødningsprøve: Naturligt blandet gødning udtaget jævnt fordelt fra hønsenes opholdssteder.

Kapitel 4

Indsendelse af prøver

  1. Materiale til bakteriologisk undersøgelse for salmonella skal sendes til et officielt udpeget laboratorium. Dette materiale skal ledsages af information, der entydigt identificerer prøven, herunder tydelig angivelse af CHR-nr. og husnummer. På formularen skal samtlige relevante rubrikker udfyldes.
  1. Alt materiale skal indsendes hurtigst muligt efter opsamlingen og skal emballeres forsvarligt før indsendelse. Hvis det ikke kan indsendes samme dag, skal det opbevares nedkølet.

Kapitel 5

Prøveundersøgelse

Prøver til undersøgelse for salmonella skal analyseres efter den seneste version af EN/ISO standard 6579 ”EN/ISO 6579/A1: Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer - Horisontal metode til bestemmelse af Salmonella spp. - Tillæg 1: Anneks D: Bestemmelse af Salmonella spp. i dyrefæces og i prøver fra primærproduktionsleddet”.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
22. maj 2025