TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort m.v.

DanmarkBekendtgørelse2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 529 af 21/05/2025 I medfør af § 12, stk. 7, og § 58, stk. 4, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, fastsættes:

Indplacering i sikringsgruppe 1 og 2

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. En person skal vælge mellem sikringsgruppe 1 og 2 ved bestilling af sundhedskort. Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver eller værgen skal samtykke i valget for en person under 15 år. Stk. 3. En person mellem 15 og 18 år kan vælge sikringsgruppe uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værgen.

§ 2

§ 2. Vælger en person ikke sikringsgruppe, meddeler kommunalbestyrelsen den sikrede, forældremyndighedens indehaver eller værgen, at den sikrede indplaceres i gruppe 1, medmindre der inden for 14 dage fremsættes anmodning om valg af gruppe 2.

§ 3

§ 3. Når en person bestiller overflytning mellem sikringsgruppe 1 og 2 sker overflytningen med virkning senest 14 dage efter, kommunalbestyrelsen har registreret at have modtaget gebyr for nyt sundhedskort, jf. § 11, stk. 1 og 2. Fornyet overflytning mellem sikringsgruppe 1 og 2 kan tidligst finde sted 1 år efter.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en gruppe 2-sikret straks skal overføres til gruppe 1-sikring og forblive under denne sikringsgruppe, når der er ydet den sikrede sygehjælp efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik eller helbredstillæg efter § 14 a i lov om social pension og § 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Stk. 2. Den sikrede forbliver under gruppe 1-sikring, så længe det skønnes påkrævet af hensyn til den pågældendes økonomiske forhold og behov for sygehjælp.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Regionsrådet kan beslutte, at en gruppe 2-sikret straks skal overføres til gruppe 1-sikring og forblive under denne sikringsgruppe i tilfælde, hvor den sikrede har fået så omfattende ydelser af lægehjælp, at der må anses at foreligge misbrug af retten til tilskud efter sundhedslovens §§ 60, stk. 2, og 64, stk. 2. Stk. 2. Den sikrede forbliver under gruppe 1-sikring, så længe regionsrådet skønner det påkrævet.

Sundhedskort

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Alle personer, der er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller fast opholdssted her i landet, forsynes med et sundhedskort. Nyfødte dog tidligst, når de er navngivet. Stk. 2. Personer, der er registreret i CPR som værende uden fast bopæl (fx hjemløse), forsynes også med et sundhedskort.

§ 7

(Stk. 5)

§ 7. Sundhedskortet kan udstedes til personer omfattet af § 6 som et fysisk og digitalt sundhedskort. Stk. 2. Personer, der udstedes det digitale sundhedskort, kan fravælge at få udstedt det fysiske sundhedskort fremadrettet. Forældremyndighedens indehaver eller værgen kan ikke fravælge at få udstedt det fysiske sundhedskort på vegne af en person under 15 år. En person mellem 15 og 18 år kan fravælge at få udstedt det fysiske sundhedskort fremadrettet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værgen. Stk. 3. Personer, der har fravalgt at få udstedt det fysiske sundhedskort, jf. stk. 2, 1. og 3. pkt., kan til enhver tid vælge at få udstedt et fysisk sundhedskort på ny. I sådanne tilfælde skal det digitale sundhedskort anvendes, indtil det nye fysiske sundhedskort er blevet udstedt. Stk. 4. Det digitale sundhedskort gøres tilgængeligt gennem en IT-løsning, som ejes og administreres af Digitaliseringsstyrelsen. Fravalg af det fysiske sundhedskort, jf. stk. 2, 1. og 3. pkt., sker gennem en eller flere IT-løsninger, som ejes og administreres af Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles i IT-løsningerne nævnt i 1. og 2. pkt. IT-løsningerne nævnt i 1. og 2. pkt. tilgås ved brug af eID fra en dansk national identifikationsordning (f.eks. MitID). Stk. 5. Forældremyndighedsindehavere får i deres digitale sundhedskort adgang til digitale sundhedskort for mindreårige børn under 15 år.

persondata
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Sundhedskortet skal indeholde oplysninger om personnummer, navn og adresse, sikringsgruppe, for gruppe 1-sikrede den valgte læge (eller lægekompagniskab) og bopæls- eller opholdskommune, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Mindreårige under 15 års digitale sundhedskort skal ikke indeholde oplysninger om adresse og bopæls- og opholdskommune. Stk. 3. For personer med navne- og adressebeskyttelse skal det digitale sundhedskort ikke indeholde oplysninger om adresse, bopæls- og opholdskommune eller lægeoplysninger.

§ 9

§ 9. På grundlag af kommunalbestyrelsens registrering af borgerens indplacering i sikringsgruppe og oplysninger om valg af læge udstedes sundhedskortet af kommunalbestyrelsen efter nærmere aftale med regionsrådet.

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Ved ændring af de i § 8, stk. 1, nævnte oplysninger udstedes et nyt sundhedskort. Stk. 2. Ved udstedelse af et nyt sundhedskort afleveres det eventuelt tidligere udstedte fysiske sundhedskort til bopælskommunen eller tilintetgøres. Digitaliseringsstyrelsen opdaterer oplysningerne i det eventuelt tidligere udstedte digitale sundhedskort. Stk. 3. Ved ophør af retten til et sundhedskort afleveres det eventuelt tidligere udstedte fysiske sundhedskort til bopælskommunen eller tilintetgøres. Digitaliseringsstyrelsen gør det eventuelt tidligere udstedte digitale sundhedskort ugyldigt.

Opkrævning af gebyr for sundhedskort

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Kommunalbestyrelsen opkræver et gebyr på 40 kr. for hvert sundhedskort, der udstedes på grund af bortkomst eller ødelæggelse af det fysiske sundhedskort, eller når den sikrede ønsker ændringer i oplysningerne, jf. § 8, stk. 1, der kan henføres til vedkommendes egen beslutning eller handlemåde. Dog opkræves ikke gebyr for kort, der udstedes:

  1. I forbindelse med generel udskrivning af kort til alle aktivt sikrede.
  2. Når den sikrede første gang får ret til ydelser efter sundhedsloven.
  3. I forbindelse med overgang mellem hvilende og aktiv sikring, f.eks. i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af værnepligt.
  4. Ved ændring af personnummer.
  5. I forbindelse med lægeskift som følge af praksisophør, ved ophævelse eller ændring af kompagniskabspraksis eller andre ændringer i lægepraksis, som er begrundet i beslutninger, der træffes af den enkelte læge eller regionen.
  6. I forbindelse med flytning, herunder hvis der samtidig med flytning sker lægeskift.
  7. Ved navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab.
  8. Ved brud eller revner i kortet, når dette er mere end 4 år gammelt.
  9. Ved defekt ved magnetstriben, der ikke kan henføres til forkert opbevaring eller brug af kortet.
  10. I forbindelse med skift til en læge der er fasttilknyttet til den sikredes plejehjem eller lignende bolig, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1219 af 22. oktober 2018 om plejehjemsoversigten.
  11. I forbindelse med skift til en læge der er fasttilknyttet til den sikredes botilbud etableret efter § 108 i lov om social service eller § 105 i lov om almene boliger m.v. med hjælp efter § 85 i lov om social service. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opkræver gebyr efter stk. 1 uanset om sundhedskortet udstedes fysisk eller digitalt. Gebyret opkræves dog kun én gang per udstedelse af sundhedskort, uanset om sundhedskortet derved udstedes som både fysisk og digitalt sundhedskort. Stk. 3. Gebyrets størrelse vurderes én gang årligt.

Klageadgang

leje
§ 12

§ 12. Klage over afgørelser vedr. udstedelse af sundhedskort eller om indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og overførsel til gruppe 1-sikring efter denne bekendtgørelse kan inden 4 uger efter, at sikrede har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Styrelsen for Patientklager, jf. § 5 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Ikrafttræden

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. maj 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1585 af 9. december 2024 om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort m.v. ophæves.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet /P.M.V.\nDorte Bech Vizard / Matthias Smed Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
23. maj 2025
Bekendtgørelse om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort m.v. | TheLawyer.sh