TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kontrol af overholdelsen af EU's handelsnormer for friske frugter og grøntsager og bananer

DanmarkBekendtgørelse2025

Ministeriet for Grøn Trepart

BEK nr 547 af 23/05/2025 I medfør af § 2, stk. 1, § 13, stk. 1, og § 28, stk. 3, i lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., fastsættes efter bemyndigelse:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for kontrol af virksomheder, der dyrker og pakker, importerer eller eksporterer, friske frugter, grøntsager og bananer omfattet af forordning (EU) nr. 1308/2013, bilag I, del IX og del XI.

Definitioner

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Friske frugter og grøntsager: Frugter og grøntsager omfattet af forordning nr. 1308/2013, bilag I, del IX og del XI, der er friske, uforarbejdede, hele, intakte og udviklede.
  2. Bananer: Bananer omfattet af forordning (EU) nr. 1308/2013 henhørende under KN-kode 0803 90 10, der er opført i bilag I, del XI.
  3. Forordning (EU) nr. 1308/2013: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 med senere ændringer.
  4. Forordning (EU) nr. 2023/2429: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2023/2429 af 17. august 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår handelsnormer for frugt- og grøntsagssektoren, visse forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og banansektoren og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1666/1999 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 og (EU) nr. 1333/2011.
  5. Forordning (EU) nr. 2023/2430: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2023/2430 af 17. august 2023 om regler om kontrol af overensstemmelse med handelsnormer for frugt- og grøntsagssektoren, visse forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og banansektoren.
  6. Styrelsen: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Registrering

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Virksomheder, der dyrker og samtidig pakker egne og eventuelt pakker andres friske frugter og grøntsager og bananer omfattet af forordning (EU) nr. 1308/2013, samt importører og eksportører af sådanne friske frugter og grøntsager og bananer, skal registreres i styrelsen. Stk. 2. Anmodning om registrering indsendes til styrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside. Stk. 3. Ændringer i de registrerede oplysninger, herunder ophør af virksomheden, skal straks indberettes til styrelsen.

Mærkning

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Styrelsen kan efter ansøgning tillade, at virksomheder, i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 2023/2430, anvender det i forordningens bilag I nævnte mærke. Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til styrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside. Stk. 3. Styrelsen kan tilbagekalde tilladelser, jf. stk. 1, hvis kravene i tilladelsen ikke længere opfyldes.

Overensstemmelsesattest og fritagelsesattest

§ 5

§ 5. Styrelsen kan udstede overensstemmelsesattester og fritagelsesattester i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) nr. 2023/2430.

Import

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Import af friske frugter og grøntsager og bananer, som er omfattet af de særlige handelsnormer, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EU) nr. 2023/2429, fra en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, skal anmeldes styrelsen mindst 24 timer før ankomst til grænsekontrolstedet med henblik på kontrol og frigivelse. Stk. 2. Import af sendinger efter stk. 1, for hvilke der ønskes foretaget kontrol lørdage, søndage og søgnehelligdage samt grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, skal anmeldes senest kl. 14:00 næstsidste hverdag før ekspeditionsdagen. Stk. 3. Anmeldelse skal ske på et skema, der findes på styrelsens hjemmeside.

Eksport

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Eksport af friske frugter og grøntsager, som er omfattet af de særlige handelsnormer, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EU) nr. 2023/2429, til en stat, der ikke er medlem af den Europæiske Union, skal senest 24 timer før afsendelsen anmeldes til styrelsen med henblik på kontrol. Stk. 2. Kontrol af eksport efter stk. 1, for hvilke der ønskes foretaget kontrol lørdage, søndage og søgnehelligdage samt grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, skal anmeldes senest kl. 14:00 næstsidste hverdag før ekspeditionsdagen. Stk. 3. Anmeldelsen skal ske på et skema, der findes på styrelsens hjemmeside.

Straf

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Overtrædelse af de handelsnormer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 2023/2429 kan straffes med bøde. Stk. 2. Overtrædelse af § 3, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, kan straffes med bøde. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden m.v.

selskab
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 812 af 3. juni 2022 om kontrol af overholdelsen af EU’s handelsnormer for friske frugter og grøntsager ophæves.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø /Peter Østergård Have / Michael Etting Pentz/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
26. maj 2025