TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forretningsorden for Abortnævnet

DanmarkBekendtgørelse2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 552 af 26/05/2025 I medfør af § 97, stk. 4, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret ved lov nr. 405 af 29. april 2025, og efter forhandling med Abortnævnet fastsættes:

Abortnævnets opgaver, sammensætning og offentlighed

§ 1

§ 1. Abortnævnet træffer afgørelser i sager om anmodning om tilladelse til abort og fosterreduktion efter §§ 94, 95 stk. 2 og 3, og § 99 a, stk. 1 og 2 i sundhedsloven. Abortnævnet træffer også afgørelser i sager om anmodning om sterilisation efter § 106, stk. 2, §§ 107, 110 og 111 i sundhedsloven.

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Abortnævnet består af en formand, et antal næstformænd og øvrige medlemmer, som fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. sundhedslovens § 97 a, stk. 1-3. Stk. 2. Abortnævnet er beslutningsdygtigt, når det er sammensat af formanden eller en næstformand og to øvrige medlemmer, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Abortnævnet tiltrædes af en særlig beskikket dommer i forbindelse med behandling af ansøgninger omfattet af sundhedslovens § 108, stk. 3. Stk. 4. Formanden eller en næstformand leder nævnsmødet.

§ 3

§ 3. Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed for Abortnævnet, jf. sundhedslovens § 97, stk. 2, og § 108, stk. 1.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Formanden afgør, om en sag falder inden for Abortnævnets kompetence og om ansøgeren har tilstrækkelig retlig interesse i sagen. Formanden træffer også afgørelse i sager om aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i Abortnævnets sager. Stk. 2. Formanden kan bemyndige sekretariatet, jf. § 3, til at træffe afgørelse efter stk. 1.

§ 5

§ 5. Abortnævnets møder er ikke offentlige, jf. dog § 10, stk. 2.

Forberedelse af sager om abort og fosterreduktion

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Sekretariatet for Abortnævnet er ansvarligt for at tilvejebringe relevante oplysninger, jf. § 7, herunder at tilbyde den gravide kvinde en indledende samtale samt at indhente fornødne faglige vurderinger til brug for vurdering af den enkelte sag i Abortnævnet. Stk. 2. I sager om anmodning om abort efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 2, 4 og 5, udarbejder sekretariatet til brug for Abortnævnets behandling af sagen en socialfaglig rapport på baggrund af en samtale med den gravide kvinde, jf. dog stk. 3. Stk. 3. I særlige tilfælde kan sekretariatet, i stedet for eller som supplement til den socialfaglige rapport, jf. stk. 2, anmode en speciallæge i psykiatri om at udfærdige en speciallægeerklæring om den gravide kvindes psykiske tilstand, herunder kvindens evne til at tage vare på et barn.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Relevante oplysninger i sager, hvor der anmodes om tilladelse til abort eller fosterreduktion efter sundhedslovens §§ 94 eller 95, kan være oplysninger om kvindens fysiske og psykiske helbredsmæssige forhold samt sociale og økonomiske forhold, herunder oplysninger fra en eventuel indledende samtale med den gravide kvinde, patientjournaler, oplysninger tilvejebragt i medfør af § 6, stk. 2 og 3, sociale akter og skatteoplysninger m.v., som er nødvendige, for at der kan træffes afgørelse i den enkelte sag. Stk. 2. Relevante oplysninger i sager efter sundhedslovens § 99 a, stk. 2, hvor en gravid kvinde under 15 år anmoder om tilladelse til ikke at indhente samtykke fra forældremyndighedens indehaver, eller hvor en gravid kvinde under 15 år anmoder om tilladelse til abort eller fosterreduktion selvom samtykke efter sundhedslovens § 99, stk. 2 nægtes, er oplysninger om kvindens sociale forhold, herunder kvindens relation til forældremyndighedens indehaver.

skat

Forberedelse af sager om sterilisation

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Sekretariatet for Abortnævnet er ansvarligt for at tilvejebringe relevante oplysninger, jf. § 9, herunder at indhente fornødne faglige vurderinger til brug for vurderingen af den enkelte sag. Stk. 2. I sager om anmodning om sterilisation efter sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 2 og 4, kan sekretariatet anmode en speciallæge i psykiatri om at udfærdige en speciallægeerklæring om ansøgerens psykiske tilstand, herunder dennes evne til at tage vare på et barn.

§ 9

§ 9. Relevante oplysninger i sager efter sundhedslovens § 106, stk. 2, §§ 107, 110 og 111, kan være oplysninger om ansøgerens fysiske og psykiske helbredsmæssige forhold samt sociale og økonomiske forhold, herunder oplysninger fra et eventuelt kommunalt samtaleforløb med ansøgeren, patientjournaler, sociale akter m.v., som er nødvendige, for at der kan træffes afgørelse i den enkelte sag.

Afholdelse af møde m.v. i sager om abort og fosterreduktion

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Ved behandling af anmodninger om tilladelse til abort og fosterreduktion, udøver Abortnævnet som udgangspunkt sin virksomhed i videomøder. Møderne kan afholdes fysisk, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt, eller som telemøder, såfremt der sker elektronisk nedbrud eller lignende i forbindelse med afholdelse af videomøde. Stk. 2. Abortnævnet tilbyder den gravide kvinde fysisk fremmøde i sekretariatet eller digital deltagelse under nævnsmødet. Den gravide kvindes manglende deltagelse tillægges ikke processuel skadevirkning. Ved den gravide kvindes fysiske fremmøde ledsages denne af en medarbejder i sekretariatet. Den gravide kvinde deltager ikke under Abortnævnets votering. Stk. 3. Sekretariatet indkalder til nævnsmøder. Indkaldelsen suppleres af relevante sagsoplysninger, jf. § 7.

§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Sekretariatet beslutter med udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes kompetencer, hvilke medlemmer der skal deltage i Abortnævnets afgørelse af den enkelte sag, jf. sundhedslovens § 97 a, stk. 5, 2. pkt., i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2-5. Stk. 2. Abortnævnet består ved den enkelte sags behandling af formanden eller en næstformand, som skal have bestået juridisk kandidateksamen, et lægefagligt medlem, som skal have speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin eller speciale i psykiatri, og et socialfagligt medlem, som skal være psykolog, socialrådgiver eller have anden lignende relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer, og som har relevante kompetencer, for eksempel kendskab til udsatte kvinder, herunder vold og overgreb mod kvinder, eller som er børnesagkyndig. Stk. 3. Sekretariatet skal ved sammensætningen af Abortnævnet tage udgangspunkt i sagens karakter, herunder:

  1. Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin.
  2. Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 2, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri og et medlem med socialfaglige kompetencer, som har relevant erfaring, herunder kendskab til vold og overgreb mod kvinder.
  3. Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 3, hvor anmodningen fremsættes på baggrund af en risiko for forringelse af den gravide kvindes psykiske helbred, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri. Hvor anmodningen fremsættes på baggrund af en risiko for forringelse af den gravide kvindes fysiske helbred, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik.
  4. Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 4, hvor anmodningen fremsættes på baggrund af den gravide kvindes psykiske lidelse eller forstyrrelse af dennes intellektuelle udvikling, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri. Hvor anmodningen fremsættes på baggrund af den gravide kvindes fysiske sygdom, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik. I sager, hvor den gravide kvinde er mindreårig, skal Abortnævnet besættes af et børnesagkyndigt medlem.
  5. Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 5, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri og et medlem med socialfaglige kompetencer, som har relevant uddannelse og erfaring til at kunne vurdere den gravide kvindes situation. Stk. 4. Ved behandling af en sag, efter sundhedslovens § 95, stk. 2, hvor anmodningen fremsættes på baggrund af den gravide kvindes psykiske helbred, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri. Hvor anmodningen fremsættes på baggrund af den gravide kvindes fysiske helbred, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik.
§ 11

(Stk. 5)

Stk. 5. Ved behandling af en sag efter sundhedslovens § 95, stk. 2, hvor anmodningen fremsættes på baggrund af risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse, og ved behandling af en sag efter sundhedslovens § 95, stk. 3, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin.

Afholdelse af møde m.v. i sager om sterilisation

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Ved behandling af anmodninger om tilladelse til sterilisation, udøver Abortnævnet som udgangspunkt sin virksomhed i videomøder. Møderne kan afholdes fysisk, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt, eller som telemøder, såfremt der sker elektronisk nedbrud eller lignende i forbindelse med afholdelse af videomøde. Stk. 2. Sekretariatet indkalder til nævnsmøder. Indkaldelsen suppleres af relevante sagsoplysninger, jf. § 9.

§ 13

(Stk. 5)

§ 13. Sekretariatet beslutter med udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes kompetencer, hvilke medlemmer der skal deltage i Abortnævnets afgørelse af den enkelte sag, jf. sundhedslovens § 108, stk. 1, jf. § 97 a, stk. 5, 2. pkt., i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2-5. Stk. 2. Abortnævnet består ved den enkelte sags behandling af formanden eller en næstformand, som skal have bestået juridisk kandidateksamen, et lægefagligt medlem, som skal have speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin eller speciale i psykiatri, og et socialfagligt medlem, som skal være psykolog, socialrådgiver eller have anden lignende relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer. Stk. 3. Sekretariatet skal ved sammensætningen af Abortnævnet tage udgangspunkt i sagens karakter, herunder:

  1. Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 1, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin.
  2. Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 2, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri.
  3. Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 3, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin.
  4. Ved behandling af en sag efter sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 4, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri og et medlem med socialfaglige kompetencer, som har relevant uddannelse og erfaring til at kunne vurdere ansøgerens situation. Stk. 4. I sager, hvor ansøgeren er mindreårig, skal Abortnævnet besættes af et børnesagkyndigt medlem. Stk. 5. Abortnævnet tiltrædes af en særlig beskikket dommer i de tilfælde, som er omfattet af sundhedslovens 108, stk. 3.

Afgørelser mv.

§ 14

(Stk. 4)

§ 14. Abortnævnets afgørelser træffes ved stemmeflertal, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I sager efter sundhedslovens § 108, stk. 3, hvor Abortnævnet tiltrædes af en særlig beskikket dommer, er formandens stemme afgørende ved stemmelighed. Stk. 3. Abortnævnets afgørelser indføres i en beslutningsprotokol, som underskrives af formanden eller vedkommende næstformand. Stk. 4. Sekretariatet udfærdiger hurtigst muligt efter nævnsmødet en begrundet afgørelse med angivelse af, om afgørelsen er truffet af et enigt nævn, med stemmelighed eller af et flertal af Abortnævnets medlemmer. I afgørelsen angives navnene på de nævnsmedlemmer, der har deltaget i afgørelsen. Et medlems eventuelle dissens anføres kort i afgørelsen med angivelse af medlemmets navn.

§ 15

(Stk. 3)

§ 15. Abortnævnets afgørelser kan have følgende indhold:

  1. Abortnævnet giver tilladelse til anmodning om abort, fosterreduktion eller sterilisation.
  2. Abortnævnet giver afslag på anmodning om tilladelse til abort, fosterreduktion eller sterilisation. Stk. 2. Abortnævnet kan desuden give tilladelse til eller afslag på en anmodning om ikke at indhente et samtykke fra forældremyndighedens indehaver efter sundhedslovens § 99 a, stk. 2, eller give tilladelse til eller afslag på en anmodning om abort eller fosterreduktion, selvom samtykke efter sundhedslovens § 99, stk. 2 nægtes. Stk. 3. Abortnævnets afgørelse, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, skal klart tilkendegive, om der gives tilladelse til eller afslag på anmodning om tilladelse til abort, fosterreduktion eller sterilisation.
§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Sekretariatet meddeler straks, efter Abortnævnet har truffet afgørelse, mundtligt afgørelsen til ansøgeren, og sender herefter en skriftlig afgørelse til ansøgeren. Stk. 2. Hvis afgørelsen indeholder en tilladelse, jf. § 15, stk. 1, meddeler sekretariatet mundtligt afgørelsen til det sygehus, der skal foretage indgrebet, og sender herefter en skriftlig afgørelse til sygehuset.

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Ved tilladelse til abort eller fosterreduktion vejleder Abortnævnet den gravide kvinde om muligheden for at få en støttesamtale forud for og efter indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af sundhedspersoner eller civilsamfundsorganisationer, jf. sundhedslovens § 100 a, stk. 1. Stk. 2. Ved afslag på anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion vejleder Abortnævnet den gravide kvinde om muligheden for en støttesamtale hos relevante civilsamfundsorganisationer, herunder patientforeninger og handicaporganisationer, jf. sundhedslovens § 100 a, stk. 2.

§ 18

§ 18. Fremkommer der i en sag, som Abortnævnet har afgjort, nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, kan Abortnævnet beslutte at tage sagen op til fornyet behandling og afgørelse. Det samme gælder, hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen, eller hvis afgørelsen hviler på en retlig mangel.

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Abortnævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Stk. 2. Abortnævnets afgørelser kan indbringes for Abortankenævnet, jf. sundhedslovens § 97, stk. 3 og § 108, stk. 2.

§ 20

(Stk. 2)

§ 20. Abortnævnet udarbejder en årsberetning om Abortnævnets virksomhed, som offentliggøres på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside. Årsberetningen sendes til indenrigs- og sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen, Abortankenævnet og regionerne. Årsberetningen forberedes af sekretariatet. Stk. 2. Afgørelser, der er af principiel betydning og egnede som vejledning om Abortnævnets praksis, offentliggøres i anonymiseret og resumeret form på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside.

Forskellige bestemmelser

§ 21

§ 21. Abortnævnets medlemmer og andre, der deltager i Abortnævnets arbejde, er ved udøvelsen af deres virksomhed for Abortnævnet underlagt tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

§ 22

(Stk. 5)

§ 22. Medlemmerne af Abortnævnet er i forbindelse med deres virksomhed for Abortnævnet omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet. Stk. 2. Et nævnsmedlem har pligt til at underrette sekretariatet om forhold, som kan medføre vedkommendes inhabilitet, ligesom ethvert af Abortnævnets andre medlemmer, der er bekendt med sådanne forhold, har pligt til at oplyse sekretariatet herom. Stk. 3. Et nævnsmedlem må ikke medvirke ved behandlingen af en konkret sag i blandt andet følgende situationer:

  1. Hvis nævnsmedlemmet har nære personlige relationer til ansøgeren.
  2. Hvis ansøgeren på noget tidspunkt er blevet undersøgt eller behandlet af nævnsmedlemmet.
  3. Hvis der i øvrigt foreligger konkrete omstændigheder, som kan være egnede til at vække tvivl om nævnsmedlemmets uvildighed. Stk. 4. Hvis et nævnsmedlem er i tvivl om sin habilitet, kan spørgsmålet drøftes med sekretariatet. Stk. 5. Sekretariatet afgør, om et nævnsmedlem kan deltage i behandlingen af en sag. I tilfælde af nævnsmedlemmets inhabilitet, indkalder sekretariatet et andet medlem.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2025. Stk. 2. Anmodninger om tilladelse til abort, fosterreduktion og sterilisation, som er indgivet til et abortsamråd før den 1. juni 2025, men som ikke er færdigbehandlet inden den 1. juni 2025, overdrages til Abortnævnets behandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet /Sophie Løhde / Cathrine Kaaber Sørensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
26. maj 2025