Bekendtgørelse om klageadgang over screeningsafgørelser efter miljøvurderingsloven for visse projekter på havområdet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
BEK nr 576 af 26/05/2025 I medfør af § 49, stk. 5, og § 50, stk. 2, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, fastsættes:
Klage og søgsmål
(Stk. 7)
§ 1. Afgørelser efter § 21 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) vedrørende projekter på havet omfattet af § 17, stk. 4, nr. 1 og 2 kan påklages til Energiklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 2. Klageberettiget efter stk. 1 er enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen. Stk. 3. Klageberettiget efter stk. 1 er endvidere lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø. Det samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser. Stk. 4. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder kravene i stk. 3. Stk. 5. Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter offentliggørelsen af screeningsafgørelsen efter miljøvurderingslovens § 21. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag. Stk. 6. Klage over en afgørelse efter § 21 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet. Stk. 7. Afgørelser truffet af Energiklagenævnet kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter denne bekendtgørelse, skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt adressaten. Er afgørelsen offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra offentliggørelsen.
Ikrafttræden
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet /Lars Aagaard / Stig Uffe Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. maj 2025