TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud fra Kattevelfærdspuljen

DanmarkBekendtgørelse2025

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 589 af 27/05/2025 I medfør af tekstanmærkning nr. 106, stk. 1, ad 24.21.02. til § 24 på Finansloven for finansåret 2025 fastsættes efter bemyndigelse:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for tilskud til forbedring af dyrevelfærden for katte ( felis catus) i Danmark inden for følgende indsatsområder:

  1. Transport eller behandling af syge, tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde katte.
  2. Syge, tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde kattes ophold på internat.

Ansøgning om tilskud

Ansøgningsbetingelser

§ 2

§ 2. Ansøger skal være en non-profit og ikke-erhvervsdrivende forening, organisation eller fond med et gyldigt CVR-nummer, der arbejder med dyrevelfærden for katte i Danmark.

Betingelser for tilskud

§ 3

§ 3. Der kan ydes tilskud til ansøger, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  1. Ansøger skal have betalt eventuelle tilbagebetalingskrav fra de seneste tre års dyrevelfærdspuljer jf. bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2024 om tilskud fra Dyrevelfærdspuljen.
  2. De tilskudsberettigede udgifter er på mindst 10.000 kr. og vedrører ét eller flere af indsatsområderne, jf. § 1.
  3. De tilskudsberettigede udgifter vedrører aktiviteter i Danmark.
§ 4

§ 4. Hvis ansøger udøver økonomiske aktiviteter samtidig med ikke-økonomiske aktiviteter, er tilskud ud over betingelserne, jf. § 3, også betinget af følgende:

  1. Tilskuddet kan kun dække de ikke-økonomiske aktiviteter.
  2. Der føres et selvstændigt regnskab for de ikke-økonomiske aktiviteter.

Ansøgning om tilskud

regnskab
§ 5

(Stk. 5)

§ 5. Ansøgning om tilskud skal indsendes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fra den 1. september til den 30. september i det år, hvor udgiften har været afholdt og betalt. Stk. 2. Ansøger skal have sikret på ansøgningstidspunktet, at den del af de tilskudsberettigede udgifter, der er ydet tilskud til efter denne bekendtgørelse, ikke finansieres af yderligere tilskud fra offentlige myndigheder. Stk. 3. For ansøgning om tilskud i 2026 skal udgiften være afholdt og betalt i perioden fra den 1. oktober 2025 til og med den 30. september 2026. Stk. 4. Ansøger skal have sikret, at de tilskudsberettigede udgifter enten bogføres på en særskilt konto i tilskudsmodtagers regnskab eller med en særlig regnskabskode i tilskudsmodtagers regnskabssystem. Stk. 5. Ansøger skal kunne fremsende ansættelseskontrakter for de medarbejdere, der søges om tilskud til, hvis der anmodes herom.

ansættelseregnskab
§ 6

(Stk. 6)

§ 6. Ansøgning om tilskud skal indeholde følgende:

  1. Et udfyldt ansøgningsskema samt skema over fakturaer og betalingsdokumentation, jf. bilag 1.
  2. En kopi af ansøgers gældende vedtægter.
  3. Dokumentation for, hvornår udgiften er afholdt og betalt.
  4. Dokumentation for at udgiften vedrører ordningens formål, jf. § 1.
  5. Dokumentere timeforbruget samt lønudgiften, hvis der søges om tilskud til lønudgifter. Stk. 2. Hvis ansøgers gældende vedtægter ikke dokumenterer, at ansøger arbejder med dyrevelfærd for katte i Danmark, skal anden dokumentation herfor også vedlægges ansøgning om tilskud. Stk. 3. Hvis ansøger er momsregistreret, og der søges om tilskud til moms, skal et bindende svar fra Skatteforvaltningen vedlægges ansøgning om tilskud, som dokumentation for, at momsen ikke kan refunderes i henhold til den nationale momslovgivning. Stk. 4. Hvis tilskudsmodtager har både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter, skal der vedlægges et regnskab over begge aktiviteter. Stk. 5. Hvis tilskudsmodtager søger om tilskud til lønudgifter, skal der vedlægges timeregnskab for lønnede timer. Stk. 6. Hvis tilskudsmodtager udøver økonomiske aktiviteter samtidig med ikke-økonomiske aktiviteter, skal der vedlægges dokumentation for, at udgiften er betalt og afholdt for ikke-økonomiske aktiviteter.

Prioritering

skatmomsregnskab
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Tilskud kan højest udgøre 80 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter. Stk. 2. Der kan kun ydes tilskud til lønudgifter, hvis der ikke er overansøgning på puljen. Stk. 3. Hvis ikke alle tilskudsberettigede ansøgninger kan imødekommes inden for rammen på Finansloven, nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt. Tilskudsberettigede udgifter eksklusiv egenfinansiering nedsættes ikke til under 8.000 kr.

Offentliggørelse

§ 8

§ 8. Tilskudsmodtagers navn og tilskudsbeløb kan offentliggøres på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside.

Tilskudsberettigede udgifter

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Der kan ydes tilskud til afholdte og betalte udgifter i de første 8 måneder af ansøgningsåret, som er nødvendige for og direkte relateret til aktiviteter omfattet af § 1. Stk. 2. I 2026 kan der ydes tilskud for afholdte og betalte udgifter i perioden fra den 1. oktober 2025 til og med den 30. september 2026.

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Der kan ikke ydes tilskud til:

  1. Almindelige driftsudgifter, herunder husleje.
  2. Udgifter til aktiviteter, som ansøger er forpligtet til at gennemføre efter anden lovgivning.
  3. Udgifter til aktiviteter, som allerede afholdes af offentlige myndigheder.
  4. Forsikrings-, finansierings- og pengeinstitutomkostninger.
  5. Køb af fast ejendom, køb af grunde og bygninger samt omkostninger forbundet herved.
  6. Vedligeholdelse af bygninger, ombygninger og tilbygninger.
  7. Løn, jf. dog stk. 2.
  8. Moms, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Der kan dog ydes tilskud til lønudgifter til dyrepassere, dyrereddere, veterinærsygeplejersker og andre medarbejdere for deres virke for katte, hvis der ikke er overansøgning på puljen. Stk. 3. Der kan dog ydes tilskud til moms, hvis ansøger ikke kan få refunderet momsen i henhold til den nationale momslovgivning.
momsleje

Sanktioner

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Ved manglende opfyldelse af betingelserne, jf. §§ 2-6, kræves tilskuddet tilbagebetalt helt eller delvist. Stk. 2. Ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter denne bekendtgørelse, som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Rentekrav, der udgør mindre end 50 kr., inddrives dog ikke.

Ikrafttræden

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1719 af 30. december 2024 om tilskud fra Kattevelfærdspuljen ophæves.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen /Kenneth Vang Joensen / Kristine Riskær/

Bilag 1 Ansøgningsskema

Overskrift til formateret tekst Du skal udfylde alle punkter i ansøgningsskemaet. Under punkt G i ansøgningsskemaet kan du se, hvilke bilag du skal vedlægge din ansøgning. Vi gør opmærksom på, at tilskudsmodtagers navn og tilskudsbeløb kan offentliggøres på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside www.lfst.dk. Ansøgningsperiode Du skal sende din ansøgning fra den 1. til den 30. september for det år, hvor udgiften har været afholdt og betalt. A. Ansøger A1. Gyldigt CVR-nr. for ansøger (foreningen/organisationen/fonden) Du kan oprette CVR-nr. på www.cvr.dk. Gyldigt CVR-nr.: A2. Ansøgers (foreningens/organisationens/fondens) navn og adresse m.v. Vi henvender os til den kontaktperson, du angiver. Du skal derfor angive den e-mail og det telefonnummer., hvor vi kan træffe kontaktpersonen i dagtimerne. Navn: Gade/vej og nr.: Postnr. : By: Telefon: E-mail: Ansøgers kontaktperson på tilskudsordningen: Telefon kontaktperson: E-mail kontaktperson: Hvem tegner foreningen/organisationen/fonden juridisk og har dermed bemyndigelse til at ansøge på vegne af foreningen, organisationen eller fonden? Navn: Stilling: Denne person skal underskrive ansøgningen. B. Tilskud under Dyrevelfærdspuljen B1. Tilskud under Dyrevelfærdspuljen 2024 Du skal udfylde dette punkt, hvis du søger om tilskud fra Kattevelfærdspuljen i 2025. Sæt kryds. Har foreningen/fonden/organisationen fået tilskud under Dyrevelfærdspuljen 2024? Ja: Nej: B2. Tilskud under Dyrevelfærdspuljen 2025 Du skal udfylde dette punkt, hvis du søger om tilskud fra Kattevelfærdspuljen i 2026. Sæt kryds. Har foreningen/fonden/organisationen fået tilskud under Dyrevelfærdspuljen 2025? Ja: Nej: B3. Tilskud under Dyrevelfærdspuljen 2026 Du skal udfylde dette punkt, hvis du søger om tilskud fra Kattevelfærdspuljen i 2027. Sæt kryds. Har foreningen/fonden/organisationen fået tilskud under Dyrevelfærdspuljen 2026? Ja: Nej: Vær opmærksom på, at de tilskudsberettigede udgifter kun kan dækkes af tilskud fra den ene pulje, og du kan derfor ikke anvende den samme faktura som dokumentation under både Dyrevelfærdspuljen og Kattevelfærdspuljen. C. Foreningens, organisationens eller fondens arbejde C1. Kort resume af foreningens, organisationens eller fondens indhold og effekt Giv en kort og præcis beskrivelse af foreningens, organisationens eller fondens generelle arbejde, herunder særligt hvordan dyrevelfærden for katte forbedres, og hvilken effekt foreningen, organisationen eller fonden har på dyrevelfærden for katte i Danmark. (Maksimalt 10 linjer). C2. Foreningen/organisationen/fonden formål Beskriv foreningens/organisationens/fondens formål. D. Ansøgning om tilskud D1. Indsatsområder Hvilke indsatsområder søger du tilskud til? Der kan sættes mere end ét kryds.

§ 12

(Stk. 2)

Indsatsområde Sæt kryds 1: Transport eller behandling af syge, tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde katte 2: Syge, tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde kattes ophold på internat D2. Foreningens, organisationens eller fondens udførte arbejde i relation til de udgifter du søger om tilskud til under Kattevelfærdspuljen Beskriv, hvordan foreningens/organisations/fondens afholdte og betalte udgifter har bidraget til bedre dyrevelfærd for katte i Danmark, herunder hvordan udgifterne er kommet kattene direkte til gode: E. Afholdte og betalte udgifter, som du søger om tilskud til E1. Bilagsoversigt Du skal udfylde en oversigt over de bilag, du indsender, og som er omfattet af din ansøgning om tilskud. Oversigten udfyldes i et separat excel-ark, som du finder på vores hjemmeside lwww.fst.dk i Tilskudsguide, under Kattevelfærdspuljen. Bilagsskemaet vedlægges dit udfyldte ansøgningsskema. E2. Ansøgt tilskud Tilskud fra Kattevelfærdspuljen kan udgøre op til 80 pct. af dine tilskudsberettigede udgifter. Samlede udgifter: (det samlede beløb, som de indsendte bilag udgør) Kr. 100 pct. Tilskud, der søges om fra Kattevelfærdspuljen: (= op til 80 pct. af de samlede udgifter) Kr. Op til 80 pct. E3. Moms Er foreningen/organisationen/fonden momsregistreret? Ja: Nej: Søger du om tilskud til moms? Ja: Nej: E4. Bærer du endeligt momsen og vil derfor søge om tilskud til moms. Har du både svaret ja til, at du er momsregistret, og ja til at du søger om tilskud til moms, skal du besvare dette spørgsmål. Hvis du er momsregistreret, kan du kun få tilskud fra Kattevelfærdspuljen til moms, hvis du til ansøgning om tilskud vedlægger et bindende svar fra Skatteforvaltningen som dokumentation for, at momsen ikke kan refunderes i henhold til den nationale momslovgivning. Vedlagt et bindende svar fra Skatteforvaltningen Ja: Nej: F. Økonomiske aktiviteter F1. Økonomiske aktiviteter Marker, hvad der er gældende for foreningen/organisationen/fonden. Se nærmere i vejledningen, hvad der forstås ved hhv. økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter. Sæt kryds Foreningen/organisationen/fonden udøver kun ikke-økonomiske aktiviteter Foreningen/organisationen/fonden udøver kun økonomiske aktiviteter Foreningen/organisationen/fonden udøver både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter F2. Betingelser ved udøvelse af økonomiske aktiviteter samtidig med ikke-økonomiske aktiviteter, jf. § 4 Hvis ansøger udøver økonomiske aktiviteter samtidig med ikke-økonomiske aktiviteter, er tilskud ud over betingelserne, jf. § 3 i bekendtgørelsen, også betinget af følgende:

  1. Tilskuddet kun kan dække de ikke-økonomiske aktiviteter. 2. Der føres et selvstændigt regnskab for de ikke-økonomiske aktiviteter. 3. Tilskuddet anvendes ikke til at dække omkostninger, som påhviler virksomheder beskæftiget i landbrugssektoren. Ansøger kan opfylde følgende af de betingelser, der er fastsat i § 4 Sæt kryds ved det eller de krav, som kan opfyldes: Tilskuddet dækker kun de ikke-økonomiske aktiviteter Der føres et selvstændigt regnskab for de ikke-økonomiske aktiviteter Tilskuddet anvendes ikke til at dække omkostninger, som påhviler virksomheder beskæftiget i landbrugssektoren
skatmomsregnskab
§ 12

(Stk. 2)

G. Tjekliste – har du husket det hele? G1. Ansøgningsskemaet

  • Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt.
  • Ansøgningen er dateret og underskrevet. G2. Bilag til ansøgningsskemaet
  • Skema over indsendte bilag er udfyldt og vedlagt ansøgningen (Excel-format).
  • Fakturaer er vedlagt.
  • Betalingsdokumentation er vedlagt.
  • Det bindende svar fra Skatteforvaltningen er indhentet og vedlagt ansøgningen. (Skal vedlægges, hvis ansøger er momsregistreret, og der søges om tilskud til udgifter inkl. moms)
  • Foreningens, organisationens eller fondens gældende vedtægter er vedlagt ansøgningen.
  • Evt. anden dokumentation, som dokumenterer, at foreningen, organisationen eller fonden arbejder med dyrevelfærd udelukkende for katte i Danmark, er vedlagt ansøgningen.
  • Dokumentation for den specifikke bogføringskonto eller den særlige regnskabskode i regnskabet er vedlagt Du finder mere information om ordningen på vores hjemmeside www.lfst.dk i Tilskudsguide. H. Underskrift Ansøgningen underskrives af nedenstående person, som med sin underskrift:
  • Bekræfter at være bemyndiget til at ansøge på vegne af foreningen/organisationen/ fonden. - Erklærer, at de afgivne oplysninger er korrekte. - Erklærer, at ikke have fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Navn på underskriver (blokbogstaver):

dag-måned-år Underskrift Den person, der skriver under, skal være den samme, som den person der tegner foreningen/organisationen/fonden juridisk og dermed har bemyndigelse til at ansøge på vegne af foreningen/organisationen/ fonden, og som er angivet under punkt A2. Sådan sender du ansøgningen Du kan sende ansøgningen inkl. bilag med e-mail til: kattemidler@lfst.dk eller med Digital Post. eller med post til: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Slottet 3 6440 Augustenborg Att. : Grøn Udvikling og Ny Viden

skatmomsregnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
28. maj 2025