TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om pulje til fremme af el-delebiler

DanmarkBekendtgørelse2025

Transportministeriet

BEK nr 591 af 27/05/2025 I medfør af tekstanmærkning nr. 121 ad 28.21.23. til § 28 på finansloven for finansåret 2025 fastsættes efter bemyndigelse:

Formål

§ 1

§ 1. I Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er der aftalt afsat en pulje til at understøtte øget anvendelse af el-delebiler. Der er i overensstemmelse med aftalen afsat midler til puljen på finansloven for 2023 og 2024. Grundet utilstrækkeligt afløb på de afsatte midler i perioden 2023-2024 resterer der således 46,6 mio. kr. i puljen. Denne bekendtgørelse fastlægger processen for ansøgning og tildeling af tilskud af de tilbageværende midler.

Anvendelsesområde

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Puljen omfatter følgende typer af el-delebilsordninger:

  1. Ordninger vedrørende el-delebiler med fast stamplads, for eksempel boligforeninger, som har etableret/ønsker at etablere en fælles el-delebilsordning; firmaer der tilbyder abonnementsordninger, hvor der kan lejes en el-delebil eller tilsvarende koncepter.
  2. Ordninger vedrørende el-delebiler uden fast stamplads, for eksempel firmaer, der tilbyder abonnementsordninger, hvor der kan lejes en el-delebil, som afhentes ét sted og parkeres et andet sted.
  3. Nabo-til-nabo el-delebilsordninger, for eksempel en platform, der faciliterer brugen af nabo-til-nabo el-delebiler. Stk. 2. Der kan ydes tilskud til projekter og tiltag, der fremmer brugen af el-delebiler, har et væsentligt potentiale og er alment tilgængelige, herunder til følgende typer af projekter og tiltag:
  4. Etablering af parkeringspladser med ladestandere forbeholdt el-delebiler og etablering af ladestandere på eksisterende delebilspladser.
  5. Pilotprojekter, lokale markedsundersøgelser og udvikling af nye tiltag og platforme. Stk. 3. Der kan ydes tilskud til etablering af nye el-delebilsordninger og til omstilling af eksisterende delebilsordninger til el-delebiler samt til udvikling af eksisterende el-delebilsordninger. Stk. 4. Der gives ikke tilskud til indkøb af biler og privatpersoners indkøb af ladestandere.

Definitioner

leje
§ 3

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Elbil: Bil der alene drives af el.
  2. Delebiler med fast stamplads: Delebiler, som holder på faste stampladser (parkeringspladser), hvor de både afhentes og afleveres.
  3. Delebiler uden fast stamplads: Delebiler, som kan afhentes ét sted og afleveres et andet sted inden for et geografisk afgrænset område.
  4. Nabo-til-nabo delebiler: Privatejede biler, som udlejes til andre medlemmer af ordningen.

Statsligt tilskud

leje
§ 4

§ 4. Den samlede pulje til fremme af el-delebiler i 2025 er på i alt 46,1 mio. kr.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Tilskud efter denne bekendtgørelse udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Tilskud ydes til private virksomheder og foreninger, der udøver økonomisk aktivitet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (herefter de minimis-forordningen). Stk. 2. Tilsagn om tilskud er betinget af, at virksomheden eller foreningen erklærer, at den over de seneste tre regnskabsår, samlet set ikke modtager mere end, hvad der svarer til 300.000 EUR i de minimis-støtte. Stk. 3. Ved beregningen af modtaget de minimis-støtte, jf. stk. 2, indgår bl.a. forbindelser i overensstemmelse med definitionen af virksomheder i artikel 2, stk. 2, i de minimis-forordningen.

Ansøgning om tilskud

regnskab
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Ansøgning om tilskud kan indgives af virksomheder og foreninger eller partnerskaber mellem disse. Stk. 2. Der kan kun være én juridisk tilskudsmodtager pr. ansøgning, uagtet flere parter indgår i et samarbejde om et projekt, herunder i form af et partnerskab eller lignende.

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Ansøgning om tilskud skal indgives til Vejdirektoratet ved at anvende det til enhver tid gældende ansøgningsskema med projektbeskrivelse, projektbudget og tidsplan på www.virk.dk. Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om eventuel anden tildelt de minimis-støtte i de seneste tre regnskabsår. Stk. 3. I 2025 åbner puljen for ansøgninger den 1. august og lukker for ansøgninger den 30. september. Stk. 4. Vejdirektoratet kan til enhver tid anmode om yderligere dokumentation i forbindelse med behandlingen af ansøgninger.

Kriterier for tildeling af tilskud og vilkår

regnskab
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Ved tildeling af tilskud lægges der primært vægt på, at projekterne fremmer et eller flere af nedenstående forhold:

  1. Koblingen mellem el-delebiler og kollektiv transport.
  2. Brugen af el-delebiler i nybyggeri og tæt boligbebyggelse.
  3. Brugen af el-delebiler i tyndt befolkede områder. Stk. 2. Ved tildeling af tilskud lægges sekundært vægt på følgende forhold:
  4. Geografisk dækning ift. eksisterende el-delebilsordninger.
  5. Behov for el-delebilsordninger, der ikke vil blive dækket på markedsvilkår.
  6. Projektets modenhed.
  7. Antal potentielle brugere, der får gavn af projektet.
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Tilskud kan udgøre op til 80 pct. af de godkendte tilskudsberettigede omkostninger for projekter, der modtager tilsagn om tilskud i 2025. Stk. 2. Tilskudsmodtagers egenfinansiering kan ikke dækkes af andre statslige puljer eller af EU-tilskud.

Administration og tilsyn m.v.

§ 10

(Stk. 9)

§ 10. Vejdirektoratet behandler ansøgninger om tilskud og træffer afgørelser herom. Stk. 2. Vejdirektoratet kan stille vilkår for tilsagn om tilskud. Stk. 3. Tilskudsmodtager skal sende underskrevet accept af tilsagn til Vejdirektoratet inden projektet påbegyndes og inden for den af Vejdirektoratet oplyste tidsfrist. Stk. 4. Vejdirektoratet forestår udbetaling af puljemidler. Dette sker, når tilskudsmodtager kan dokumentere at have afholdt udgifter til projektet. Tilskud kan udbetales i forbindelse med den årlige statusredegørelse eller i forbindelse med slutrapporteringen af projektet. Kun udgifter til projektet, der afholdes efter at tilsagnet er accepteret af tilskudsmodtager, er tilskudsberettigede. Stk. 5. Ændring af et projekt, hvortil der er meddelt tilsagn om tilskud, skal godkendes af Vejdirektoratet, inden ændringen iværksættes. Ændring af et projekt kan godkendes, hvis Vejdirektoratet vurderer, at projektet efter ændringen fortsat er i overensstemmelse med projektets formål. Stk. 6. Tilskudsmodtager skal senest den 1. juni hvert år indsende en skriftlig statusredegørelse om projektets fremdrift til Vejdirektoratet indtil projektet er slutrapporteret. Stk. 7. Tilskudsmodtager skal udarbejde en skriftlig slutrapportering af det endelige projekt til Vejdirektoratet. Slutrapporteringen skal sendes til Vejdirektoratet senest 3 måneder efter, at projektet er gennemført og alle udgifter til projektet er afholdt. Stk. 8. Vejdirektoratet fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes og kan i den forbindelse anmode om enhver oplysning til brug herfor fra tilskudsmodtageren. Stk. 9. Tilskudsmodtager skal straks underrette Vejdirektoratet, hvis

  1. der foreligger forhold, som efter § 11 kan medføre krav om helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud, eller
  2. der foreligger forhold, som efter § 13 kan medføre krav om hel eller delvis tilbagebetaling af allerede udbetalt tilskud.

Bortfald af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling af tilskud

§ 11

§ 11. Tilsagn om tilskud kan helt eller delvist bortfalde, hvis

  1. tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger,
  2. tilskudsmodtager har modtaget midler til projektet fra andre statslige puljer eller EU-tilskud, jf. § 9, stk. 2,
  3. tilskudsmodtager har tilsidesat sin underretningspligt efter § 10, stk. 9,
  4. projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning, eller
  5. vilkår for tilskud, herunder den til enhver tid gældende regnskabsinstruks og den til enhver tid gældende revisionsinstruks, ikke opfyldes.
regnskab
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Projekter, der modtager tilsagn om tilskud i 2025, skal være slutrapporteret senest den 1. december 2028, ellers bortfalder tilsagn om tilskud, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For projekter, som ikke kan afsluttes inden for fristen jf. stk. 1, kan der søges om godkendelse til en ændring af projektet, jf. § 10, stk. 5, som reducerer indholdet af projektet, så det fortsat kan gennemføres inden for tidsfristen.

§ 13

§ 13. Vejdirektoratet kan kræve, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvist, hvis

  1. der er sket helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud i henhold til §§ 11-12, eller
  2. de udbetalte tilskudsmidler uden forudgående godkendelse har været anvendt til andre formål end beskrevet i projektbeskrivelsen.
§ 14

§ 14. Hvis et udbetalt tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales, opkræves det skyldige beløb til betaling senest 30 dage efter påkrav. Rente fastsættes i overensstemmelse med renteloven og beregnes fra forfaldsdagen.

Regnskab og revision

regnskab
§ 15

§ 15. Den til enhver tid gældende regnskabsinstruks og den til enhver tid gældende revisionsinstruks skal overholdes. Instrukserne vil blive gjort tilgængelige på www.vejdirektoratet.dk.

Klage

regnskab
§ 16

§ 16. Vejdirektoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ikrafttræden og ophør

§ 17

(Stk. 3)

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 569 af 30. maj 2024 om pulje til fremme af el-delebiler ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på tilskud, der er tildelt før bekendtgørelsens ikrafttræden. Tilskud tildelt efter bekendtgørelse nr. 821 af 15. juni 2023 i ansøgningsåret 2023 og tilskud tildelt efter bekendtgørelse nr. 569 af 30. maj 2024 i ansøgningsåret 2024 behandles efter de nævnte bekendtgørelser.

Vejdirektoratet /Jens Holmboe / Lasse Mohr-Winterberg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
28. maj 2025