TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om grænsen for arbejdende kapital

DanmarkBekendtgørelse2025

Erhvervsministeriet

BEK nr 633 af 04/06/2025 I medfør af § 1 a, stk. 3, i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 29. marts 2022, som ændret ved lov nr. 1666 af 30. december 2024, fastsættes:

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på danske pengeinstitutter, som tilbyder betalingskonti, hvorpå en erhvervsdrivende eller en forening kan indsætte midler, hæve kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner, herunder kredittransaktioner, til og fra tredjemand.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved arbejdende kapital summen af egenkapital, efterstillede kapitalindskud, indlån og anden gæld, indlån i puljeordninger, udstedte obligationer til dagsværdi og udstedte obligationer til amortiseret kostpris.

§ 3

§ 3. Grænsen for arbejdende kapital, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 3, i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti, er 15 mia. kr.

§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.

Erhvervsministeriet /Morten Bødskov / Hans Høj/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
6. juni 2025
Bekendtgørelse om grænsen for arbejdende kapital | TheLawyer.sh