Tilbage
Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye rammer for akkreditering)
DanmarkLov2025
Uddannelses- og Forskningsministeriet
LOV nr 675 af 17/06/2025 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
(Stk. 2)
§ 1. I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændringer:
- Overskriften til kapitel 2 affattes således: »Kapitel 2 Akkrediteringsrådet og dets sekretariat«
- § 2 ophæves.
- Overskriften før § 3 ophæves.
- I § 3, stk. 2, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dog stk. 3« til: »et sekretariat, jf. dog stk. 6«.
- I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: »Stk. 3. Sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet varetages af en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet. Stk. 4. Sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Stk. 5. Sekretariatet er fagligt uafhængigt i sin opgavevaretagelse. Sekretariatet skal leve op til internationale standarder for akkreditering og skal i den forbindelse samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.« Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
- I § 3, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., udgår »eller for at afprøve Danmarks Akkrediteringsinstitutions konkurrencedygtighed«, og »Danmarks Akkrediteringsinstitution« ændres til: »sekretariatet«.
- § 3, stk. 4, ophæves.
- I § 4, stk. 1, ændres »8 medlemmer« til: »7 medlemmer«.
- § 4, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Ministeren udpeger medlemmerne. 3 medlemmer udpeges efter indstilling fra relevante organisationer, herunder aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner, og 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelserne for de videregående uddannelsesinstitutioner.«
- I § 5, stk. 2, udgår »Danmarks Akkrediteringsinstitution og«, og »beretninger om deres« ændres til: »beretning om rådets«.
- § 5 a ophæves.
- I § 7, stk. 1, § 13, stk. 1, § 24, stk. 1, 3. pkt., og § 27, stk. 1, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution« til: »sekretariatet«.
- I § 7, stk. 4, § 13, stk. 4, og § 26 a, stk. 1, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution« til: »Sekretariatet«.
- I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »6 år« til: »8 år«.
- Efter § 9 indsættes: »§ 9 a. Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv institutionsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om procedure og kriterier for forlængelse af en positiv institutionsakkreditering efter stk. 1.«
- I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter en turnusplan, jf. § 5 a«.
- I § 22, stk. 2, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitutions« til: »sekretariatets«.
- § 26 a, stk. 2, ophæves.
- I § 27, stk. 4, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurderinger efter § 26 a, stk. 1,« til: »Sekretariatets vurderinger efter § 26 a«, og »og opgaver i udlandet som kvalitetssikringsoperatør efter § 26 a, stk. 2,« udgår.
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Christina Egelund/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. juni 2025