TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om kollektiv forvaltning af ophavsret (Delegation af tilskudsforvaltning til Copydan Verdens TV)

DanmarkLov2025

Skatteministeriet

LOV nr 751 af 20/06/2025 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. I lov nr. 321 af 5. april 2016 om kollektiv forvaltning af ophavsret foretages følgende ændringer:

  1. Overskriften til kapitel 8 affattes således: »Kapitel 8 Håndhævelse, tilsyn og sanktioner m.v.«
  2. Efter § 35 indsættes i kapitel 8 før overskriften før § 36: »§ 35 a. Kulturministeren kan bemyndige Copydan Verdens TV til at varetage udbetaling af tilskud fastsat på finansloven til skabende og udøvende kunstnere, der bliver økonomisk påvirket af momslovens § 4 d. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 skal udbetales efter en fordelingsnøgle, som aftales mellem Koda, Gramex og de kunstnerorganisationer, der indgår i Copydan Verdens TV. Stk. 3. Copydan Verdens TV afrapporterer årligt til Kulturministeriet om udbetalingen af tilskud. Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af afrapporteringen efter stk. 3 og om anvendelse af digitale løsninger til afrapporteringen, herunder om anvendelse af digital kommunikation, særlige digitale formater m.v.«
moms
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Rasmus Stoklund/

Metadata

Type
Lov
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
20. juni 2025
Lov om ændring af lov om kollektiv forvaltning af ophavsret (Delegation af tilskudsforvaltning til Copydan Verdens TV) | TheLawyer.sh