Bekendtgørelse om indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af kontanthjælp og andre ydelser
Beskæftigelsesministeriet
BEK nr 782 af 18/06/2025 I medfør af § 80 d i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, fastsættes efter bemyndigelse:
Ydelsen, hvoraf der skal indbetales bidrag til den obligatoriske pensionsordning
§ 1. Der indbetales bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, for personer, der modtager hjælp efter § 16, stk. 1, med eventuelle tillæg efter §§ 17-20, 27 a, 68 og 69 j, § 71, stk. 1-4, og § 74 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Beregning af bidragets størrelse
(Stk. 2)
§ 2. Kommunen beregner bidraget med den procentsats, der er nævnt i lovens § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er beregnet til en person efter reglerne i lovens § 26, stk. 2, §§ 30-33, 36-40 a, 42, 43, 68 a og 69 b-69 f, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 69 m-69 q, §§ 73 f og 73 g, § 74 d, stk. 2 og 3, og §§ 76-77 b og efter fradrag for personens ATP-bidrag efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 1. Bidraget for en måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 2. Der beregnes ikke bidrag til den obligatoriske pensionsordning, hvis ydelsen er givet med tilbagebetalingspligt efter lovens § 93.
Indberetning af bidrag
(Stk. 2)
§ 3. Ved indberetningen af en ydelse, der er nævnt i § 1, til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, skal kommunen indberette bidraget til den obligatoriske pensionsordning, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt person. Indberetningen sker til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om et indkomstregister. Indberetningen sker under de i § 4, stk. 1, nævnte SE-numre. Stk. 2. Kommunen skal oplyse personen om indberetning af bidraget til den obligatoriske pensionsordning.
Indbetaling af bidrag
(Stk. 3)
§ 4. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning af de enkelte ydelser, jf. § 1, indbetales kvartalsvis af kommunen. Opkrævningen sendes af Arbejdsmarkedets Tillægspension via digital post. Ved indbetaling af bidraget til den obligatoriske pensionsordning skal anvendes den af Arbejdsmarkedets Tillægspension anviste betalingskanal. Dette kan være den betalingskanal, som fremgår af opkrævningen, Informationsservice, Betalingsservice eller en tilsvarende betalingsløsning. Ved betaling via Betalingsservice overføres beløbet automatisk til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indbetalingen for ydelser efter lovens § 16, stk. 1, med eventuelle tillæg efter §§ 17-20, 27 a, 68 og 69 j, § 71, stk. 1-4, og § 74 a, stk. 2 og 3, skal foretages på mindst et SE-nummer. Stk. 2. Bidragene forfalder til betaling den 1. juli (for 1. kvartal), 1. oktober (for 2. kvartal), 1. januar (for 3. kvartal) og 1. april (for 4. kvartal). Kommunen betaler bidraget af de ydelser, der er nævnt i § 1, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 3. Såfremt bidragene forfalder til betaling på en banklukkedag, anses forfald for den førstkommende bankdag.
Regulering
§ 5. Regulerer kommunen en ydelse, der er nævnt i § 1, skal kommunen regulere bidraget til den obligatoriske pensionsordning af ydelsen.
Tilbagebetaling af bidrag
(Stk. 3)
§ 6. Hvis en person skal betale en ydelse, der er nævnt i § 1, tilbage til kommunen, skal det indbetalte bidrag til den obligatoriske pensionsordning af ydelsen betales tilbage af Arbejdsmarkedets Tillægspension til kommunen. Stk. 2. Bidrag til den obligatoriske pensionsordning, der vedrører tidligere perioder, tilbagebetales til kommunen på baggrund af kommunens indberetninger til indkomstregisteret. Stk. 3. Ved beregning af beløbet, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2, anvendes procentsatsen, jf. § 80 c i lov om aktiv socialpolitik, for det år, som det tilskud, der skal tilbagebetales, vedrører.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1444 af 4. december 2023 om indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af kontanthjælp og andre ydelser ophæves.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering /Jens Erik Zebis / Tina Holgaard Madsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. juni 2025