TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Digitaliseringsstyrelsens behandling af oplysninger i nemkontosystemet

DanmarkBekendtgørelse2025

Digitaliseringsministeriet

BEK nr 791 af 20/06/2025 I medfør af § 24, stk. 3 og 4, i lov nr. 696 af 20. juni 2025 om nemkonto fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om Digitaliseringsstyrelsens behandling af oplysninger i nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsens behandling af oplysninger i nemkontosystemet

persondata
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Digitaliseringsstyrelsen kan behandle oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, herunder oplysninger om privatpersoners og juridiske enheders nemkonti og ydelsesspecifikke konti, og øvrige forhold, når sådanne oplysninger er nødvendige til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af nemkontosystemet. Stk. 2. De oplysninger, som Digitaliseringsstyrelsen behandler efter stk. 1, omfatter:

  1. Betalingsmodtagerens navne- og adresseoplysninger.
  2. Betalingsmodtagerens personnummer.
  3. Oplysninger om betalingsmodtageren registreret i CPR-registret.
  4. Betalingsmodtagerens CVR-, SE- og P-nummer.
  5. Oplysninger om betalingsmodtageren registreret i CVR-registret.
  6. Betalingsmodtagerens kontooplysninger i et dansk pengeinstitut, dansk betalings- eller e-pengeinstitut, EU-/EØS-kreditinstitut, EU-/EØS-betalingsinstitut, EU/EØS-e-pengeinstitut, færøsk eller grønlandsk pengeinstitut, færøsk betalings- eller e-pengeinstitut og tredjelandskreditinstitut samt oplysninger om kontoen og instituttet.
  7. Oplysninger om, hvorvidt betalingsmodtageren er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer og oplysninger om fordringshaver og ydelsesarter, gælden kan modregnes i.
  8. Oplysninger om betalingsordrer i nemkontosystemet, herunder ydelsesart, beløbsstørrelse, transaktionsoplysninger og eventuelle oplysninger den offentlige udbetaler har anført til betalingsordren.
§ 3

§ 3. Digitaliseringsstyrelsen kan, til brug for de private udbetaleres kontrol- og tilsynsopgaver efter § 8, stk. 2, også behandle følgende oplysninger:

  1. Betalingsmodtagerens personnummer.
  2. Betalingsmodtagerens CVR-, SE- og P-nummer.
  3. Antal betalingsmodtagere, som aktuelt har en given konto registreret som nemkonto i nemkontosystemet.
  4. Oplysninger om, hvordan kontoen er blevet anvist til nemkontosystemet.
  5. Datoen for en kontos aktivering og registrering som nemkonto i nemkontosystemet.
  6. Hvor mange gange betalingsmodtagerens nemkonto er ændret inden for en given periode, herunder om en ny nemkonto er under aktivering.

Opbevaring og sletning af oplysninger i nemkontosystemet

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Digitaliseringsstyrelsen sletter endeligt oplysninger om anviste konti senest 10 år efter, at oplysningerne er registreret som slettet i nemkontosystemet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I forbindelse med en privatpersons død eller en juridisk enheds ophør sletter Digitaliseringsstyrelsen endeligt oplysninger om anviste konti senest 2 år efter, at oplysningerne er registreret som slettet i nemkontosystemet.

Videregivelse af oplysninger fra nemkontosystemet

§ 5

§ 5. Digitaliseringsstyrelsen kan videregive følgende oplysninger fra nemkontosystemet til offentlige udbetalere relateret til behandlingen af den offentlige udbetalers betalingsordrer og indberetning af nemkonti og ydelsesspecifikke konti til nemkontosystemet:

  1. Betalingsmodtagerens navne- og adresseoplysninger.
  2. Betalingsmodtagerens personnummer.
  3. Betalingsmodtagerens CVR-, SE- og P-nummer.
  4. Oplysninger om værgemål.
  5. Betalingsmodtagerens kontooplysninger i et dansk pengeinstitut, dansk betalings- eller e-pengeinstitut, EU-/EØS-kreditinstitut, EU-/EØS-betalingsinstitut, EU-/EØS-e-pengeinstitut, færøsk eller grønlandsk pengeinstitut, færøsk betalings- eller e-pengeinstitut og tredjelandskreditinstitut samt oplysninger om kontoen og instituttet.
  6. Oplysninger om ydelsesarten.
  7. Oplysninger om beløbsstørrelse.
  8. Oplysninger tilknyttet betalingsordrer.
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Digitaliseringsstyrelsen kan videregive oplysninger fra nemkontosystemet til Skatteforvaltningen til brug for modregning i udbetalingsbeløb eller med henblik på udbetaling til rettighedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra Skatteforvaltningen. Stk. 2. De oplysninger, som Digitaliseringsstyrelsen kan videregive efter stk. 1, omfatter:

  1. Betalingsmodtagerens navne- og adresseoplysninger.
  2. Betalingsmodtagerens personnummer.
  3. Betalingsmodtagerens CVR-, SE- og P-nummer.
  4. Betalingsmodtagerens kontooplysninger i et dansk pengeinstitut, dansk betalings- eller e-pengeinstitut, EU-/EØS-kreditinstitut, EU-/EØS-betalingsinstitut, EU-/EØS-e-pengeinstitut, færøsk eller grønlandsk pengeinstitut, færøsk betalings- eller e-pengeinstitut og tredjelandskreditinstitut samt oplysninger om kontoen og instituttet.
  5. Oplysninger om ydelsesarten.
  6. Oplysninger om beløbsstørrelse.
  7. Oplysninger tilknyttet betalingsordrer.
skat
§ 7

§ 7. Digitaliseringsstyrelsen kan videregive følgende oplysninger fra nemkontosystemet til pengeinstitutter, betalings- eller e-pengeinstitutter og kreditinstitutter, der er tilsluttet ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste efter bekendtgørelse om ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til nemkontosystemet, vedrørende konti, institutterne fører:

  1. Betalingsmodtagerens personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer.
  2. Betalingsmodtagerens kontooplysninger i et dansk pengeinstitut, dansk betalings- eller e-pengeinstitut, EU-/EØS-kreditinstitut, EU-/EØS-betalingsinstitut, EU-/EØS-e-pengeinstitut, færøsk eller grønlandsk pengeinstitut, færøsk betalings- eller e-pengeinstitut og tredjelandskreditinstitut samt oplysninger om kontoen og instituttet.
  3. Oplysning om, på hvilken måde betalingsmodtagerens nemkonto er anvist.
  4. Datoen for en kontos aktivering og registrering som nemkonto i nemkontosystemet.
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Digitaliseringsstyrelsen kan videregive følgende oplysninger fra nemkontosystemet til private udbetalere via private kontoformidlere og eventuelt via en operatør af finansiel digital infrastruktur i forbindelse med kontoopslag:

  1. Betalingsmodtageres navne- og adresseoplysninger, når kontoen føres i udlandet.
  2. Betalingsmodtagerens personnummer.
  3. Betalingsmodtagerens CVR-, SE- og P-nummer.
  4. Betalingsmodtagerens kontooplysninger i et dansk pengeinstitut, dansk betalings- eller e-pengeinstitut, EU-/EØS-kreditinstitut, EU-/EØS-betalingsinstitut EU-/EØS-e-pengeinstitut, færøsk eller grønlandsk pengeinstitut, færøsk betalings- eller e-pengeinstitut og tredjelandskreditinstitut samt oplysninger om kontoen og instituttet. Stk. 2. Når den private udbetaler har tilladelse fra Finanstilsynet som forbrugslånsvirksomhed efter § 3, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomhed eller er registreret som udlånsvirksomhed efter hvidvasklovens § 48, stk. 1, kan Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med kontoopslag også videregive følgende oplysninger til den private udbetaler via en privat kontoformidler, når det er nødvendigt for de private udbetaleres kontrol- og tilsynsopgaver:
  5. Oplysning om, på hvilken måde betalingsmodtagerens nemkonto er anvist.
  6. Oplysninger om, at betalingsmodtagerens senest anviste nemkonto ikke er aktiveret.
  7. Antal gange betalingsmodtagerens nemkonto er ændret inden for de seneste seks måneder. Stk. 3. Er en privat udbetaler en virksomhed med registreret hjemsted i et andet EU-/EØS-land, og har virksomheden tilladelse efter det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning svarende til § 3, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomhed, eller er registreret efter det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning svarende til hvidvasklovens § 48, stk. 1, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Ikrafttrædelse

§ 9

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.

Digitaliseringsministeriet /Caroline Stage Olsen / Tanja Franck/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
24. juni 2025