TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik

DanmarkBekendtgørelse2025

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 832 af 18/06/2025 I medfør af § 25 b, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, som ændret ved lov nr. 1655 af 30. december 2024, og § 42 a, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021, som ændret ved lov nr. 1655 af 30. december 2024, fastsættes efter bemyndigelse:

Persongrupper omfattet af boligstøtteloftet

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter gifte eller samlevende personer, der modtager kontanthjælp, herunder supplerende hjælp, til forsørgelse efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, og som derved omfattes af § 25 b i lov om aktiv socialpolitik.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. For en gift eller samlevende person, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, kan der som boligstøtteloft maksimalt ydes 363 kr. (2025-niveau) i boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, jf. dog stk. 2. En gift eller samlevende person, som modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik og har fået kontanthjælpen med eventuelle tillæg nedsat efter §§ 10 f, 10 h og 10 j, eller § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er dog ikke omfattet af boligstøtteloftet efter 1. pkt. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i forhold til boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, der gives til en bolig, hvor en person i husstanden

  1. er omfattet af boligstøttereglerne for stærkt bevægelseshæmmede,
  2. er omfattet af boligstøttereglerne for personer, der modtager døgnhjælp efter lov om social service,
  3. modtager boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte af kommunen, eller
  4. er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Stk. 3. Gifte eller samlevende, der modtager det beløb, de hver især ville have modtaget efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, jf. § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er ikke omfattet af boligstøtteloftet.

Nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet

§ 3

(Stk. 6)

§ 3. Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, der ydes til personer, som er omfattet af boligstøtteloftet, jf. § 25 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, indgår som en forholdsmæssig andel af den samlede boligstøtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der indgår i beregningen af husstandsindkomsten, jf. § 6 i lov om individuel boligstøtte. Husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, betragtes i den forbindelse ligeledes som husstandsmedlemmer, jf. § 7 i lov om individuel boligstøtte. Resterende boligstøtte efter fordeling, der ikke kan deles ligeligt i hele kroner mellem husstandsmedlemmerne, indgår ikke i beregningen. Lån, som modtageren har givet afkald på, indgår ikke i beregning af nedsættelsen. Stk. 2. Overstiger den boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, der indgår som en forholdsmæssig andel af den samlede boligstøtte efter stk. 1, 363 kr. (2025-niveau), nedsættes andelen af boligstøtten til 363 kr. (2025-niveau). Nedsættelsen af boligstøtten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der får boligstøtten nedsat som følge af § 2. Nedsættelsen i boligstøtten foretages, som den er opgjort for den enkelte, jf. stk. 1. Nedsættelsen i boligstøtten foretages først i den del af boligstøtten, som er ydet som lån. Stk. 3. Udbetales der kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, til begge personer i et ægtepar for en hel kalendermåned, nedsættes boligstøtten for begge ægtefæller i den pågældende måned. I de måneder, hvor der ikke udbetales kontanthjælp til ægtefællen, vil der ikke skulle ske nedsættelse af den forholdsmæssige andel af boligstøtten for denne ægtefælle, jf. stk. 2. Stk. 4. Nedsættelsen af boligstøtten efter fremgangsmåden i stk. 2 foretages første gang, når der udbetales kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, for en hel kalendermåned. Boligstøtten indgår for den samme kalendermåned, som kontanthjælpen efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, til en gift eller samlevende person, udbetales for. Stk. 5. Nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i stk. 2 foretages sidste gang ved udbetaling af kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, for den sidste hele kalendermåned, hvor en person modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 6. En kalendermåned, hvor en gift eller samlevende person helt eller delvist har modtaget hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, herunder supplerende hjælp, indgår som en hel kalendermåned, hvis personen kan betragtes som modtager af hjælp alle månedens dage. En kalendermåned, hvor en gift eller samlevende modtager af hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik holder ferie med feriegodtgørelse en del af måneden, indgår som en hel kalendermåned. Tilsvarende gælder en kalendermåned, hvor en modtager af hjælp har frasagt sig hjælpen en del af måneden, og der herefter fortsat består et forsørgelsesbehov.

§ 4

§ 4. Udbetaling Danmark skal udbetale boligstøtte for hver kalendermåned på baggrund af en foreløbig beregning af nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i § 3, stk. 2, på baggrund af oplysninger fra kommunen om, at personen er omfattet af boligstøtteloftet, jf. § 25 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Udbetaling Danmark skal foretage en ny beregning for nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i § 3, stk. 2, for en måned, hvor der er foretaget foreløbig nedsættelse af boligstøtten, jf. § 4. Den nye beregning foretages, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Stk. 2. Det er kun nødvendigt for Udbetaling Danmark at foretage den nye beregning af nedsættelsen som følge af boligstøtteloftet i det omfang, at genberegningen af boligstøtten, jf. § 8 d i boligstøtteloven, medfører ændring af boligstøtten.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Udbetaling Danmark skal foretage en endelig beregning af nedsættelse af boligstøtten efter fremgangsmåden i § 3, stk. 2, som følge af den årlige endelige efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb, jf. §§ 46 b og 47 i lov om individuel boligstøtte. Stk. 2. Udbetaling Danmark oplyser særskilt borgeren om de kalendermåneder, hvor der er sket nedsættelse af boligstøtten, ved efterreguleringen efter stk. 1.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Udbetaling Danmark skal foretage en ændret beregning af nedsættelse af boligstøtten på baggrund af oplysninger fra kommunen om, at en person i en kalendermåned er omfattet af boligstøtteloftet, jf. § 25 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, såfremt grundlaget for beregningen ændres som følge af oplysninger om, at en person i husstanden ikke længere er omfattet af boligstøtteloftet eller oplysninger om, at en person i husstanden er omfattet af boligstøtteloftet. Ændringerne foretages i henhold til § 3, stk. 4 og 5, hvorefter boligstøtteloftet kun finder anvendelse for hele kalendermåneder med hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, som gift eller samlevende. Stk. 2. Udbetaling Danmark skal foretage en ændret beregning af nedsættelsen af boligstøtten, hvis boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte omberegnes som følge af øvrige ændringer i husstanden.

§ 8

§ 8. Retten til udbetaling af boligstøtte uden nedsættelse sker uden ansøgning, når en gift eller samlevende person ikke længere modtager hjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Undladelse af partshøring

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Udbetaling Danmark kan undlade at foretage partshøring af den person, der får boligstøtten udbetalt i en husstand med et husstandsmedlem, der får boligstøtten nedsat som følge af § 2, i forbindelse med nedsættelsen af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet ved den foreløbige beregning af nedsættelsen af boligstøtten, jf. § 4, ved genberegningen af nedsættelsen af boligstøtten, jf. § 5, ved efterreguleringen af nedsættelsen af boligstøtten, jf. § 6, samt ved en ændret beregning af nedsættelsen af boligstøtten, jf. § 7. Stk. 2. Udbetaling Danmark skal samtidig med nedsættelsen af boligstøtten efter § 3, stk. 2, gøre personen, der får udbetalt boligstøtten, jf. stk. 1, bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget. Udbetaling Danmark kan fastsætte en frist for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

Fordeling af opgaver mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en person, der har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan anses for samlevende, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Uanset 1. pkt., anses en person, hvor Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og en person, der modtager tillæg til enlige personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, jf. § 18, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, ikke for samlevende. Afgørelsen efter 1. pkt., vil skulle træffes samtidigt med, at kommunen træffer afgørelse om, at personen har ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen videregiver de nødvendige oplysninger om personen, jf. 1 pkt., til Udbetaling Danmark. Stk. 2. Kommunen vejleder en gift eller samlevende person, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, om, hvilken betydning boligstøtteloftet, jf. § 2, har for boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Stk. 3. Udbetaling Danmark varetager beregningen af nedsættelsen af boligstøtten efter § 25 b, stk. 6, og træffer afgørelser efter § 25 b, stk. 1-3 og 6-11, i lov om aktiv socialpolitik, jf. kapitel 2 i denne bekendtgørelse.

§ 11

§ 11. Resterer der efter reguleringen i §§ 5-7 et tilbagebetalingskrav, kan Udbetaling Danmark alene opkræve for meget udbetalt boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, når borgeren har undladt at give meddelelse til Udbetaling Danmark eller modtaget boligstøtten mod bedre vidende, jf. § 47, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Kommunens og Udbetaling Danmarks afgørelser om beregningen og nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik kan indbringes for Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg, jf. § 98 i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser om tilbagebetaling af boligstøtte på baggrund af beregningen af nedsættelsen af boligstøtten, jf. kapitel 2 i denne bekendtgørelse, kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 73 a i lov om individuel boligstøtte.

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1599 af 27. december 2019 om beregning af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik og fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter § 25 d i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælpsloftsbekendtgørelse) ophæves. Stk. 3. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på nedsættelse af boligstøtte før bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1. For sådanne nedsættelser i boligstøtten finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1599 af 27. december 2019 om beregning af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik og fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter § 25 d i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælpsloftsbekendtgørelse) fortsat anvendelse, uanset stk. 2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering /Jens Erik Zebis / Tina Holgaard Madsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
26. juni 2025
Bekendtgørelse om nedsættelse af boligstøtten som følge af boligstøtteloftet efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik | TheLawyer.sh