TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker

DanmarkBekendtgørelse2025

Erhvervsministeriet

BEK nr 834 af 18/06/2025 I medfør af § 2, stk. 2, § 5, stk. 4, § 8, stk. 3, § 10, stk. 2, § 12, stk. 8, og § 13, stk. 5, i lov nr. 697 af 20. juni 2025 om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker og efter forhandling med miljøministeren fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for produktionsvirksomheder, jf. § 2. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder, som har adgang til at benytte indgangsordningen efter lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder anvendelse for de kompetente myndigheder, der varetager sagsbehandlingen i forbindelse med virksomheders etablering, omdannelse og udvidelse af produktionsanlæg, som er omfattet af lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker. Stk. 4. Bekendtgørelsen finder anvendelse for kommuner, der ansøger om udpegning af industriparker i henhold til lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker.

Supplerende definitioner

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Ved produktionsvirksomheder forstås virksomheder omfattet af krav om miljøgodkendelse efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller krav om regelmæssige tilsyn efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om miljøtilsyn, jf. dog stk. 2-3. Stk. 2. Virksomheder, hvis hovedaktivitet er oplistet i bilag 1 til denne bekendtgørelse, kan ikke benytte indgangsordningen i forbindelse med etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg i det omfang, det fremgår af bilag 1. Stk. 3. Forsyningsvirksomheder, herunder virksomheder på el-, gas-, vand-, PtX- og fjernvarmeområdet, kan ikke benytte indgangsordningen.

§ 3

§ 3. Ved simple godkendelsesforløb forstås projekter, som opfylder følgende betingelser:

  1. Projektet kræver godkendelse i medfør af bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
  2. Projektet er ikke omfattet af miljøvurderingspligt efter miljøvurderingsloven.
  3. Projektet er ikke omfattet af beredskabslovens §§ 34-37 eller bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

Godkendelsesforløb for produktionsvirksomheder

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Produktionsvirksomheder, der ønsker at etablere, udvide eller omdanne produktionsanlæg, kan ansøge om at benytte indgangsordningen ved at udfylde en anmodningsblanket på Virk.dk. I blanketten skal virksomheden oplyse, hvilket kriterie, jf. § 10 i lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker, der søges om adgang på grundlag af. Stk. 2. Produktionsvirksomheder, der ansøger om adgang på grundlag af kriteriet om investeringssum, har pligt til at fremsende supplerende dokumentation herfor efter anmodning.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Godkendelsesforløbets varighed regnes fra den dato, hvor den kompetente myndighed har vurderet, at virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse er oplyst i tilstrækkelig grad til, at sagsbehandlingen af ansøgningen om miljøgodkendelse kan iværksættes. Stk. 2. Hvis virksomheden efter at have påbegyndt godkendelsesforløbet foretager ændringer i projektet, der efter de kompetente myndigheders vurdering medfører et behov for yderligere sagsbehandling hos disse myndigheder, medregnes den periode, myndighederne bruger på at vurdere, hvilke yderligere oplysninger og dokumentation virksomheden skal fremlægge i anledning af ændringen, samt den tid, virksomheden bruger på at indhente og fremsende disse oplysninger og dokumentation til myndighederne, ikke i godkendelsesforløbets varighed.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Indgangsordningen fremsender en procesplan til produktionsvirksomheden inden for to måneder, fra indgangsordningen har modtaget kopi af virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse. Ansøgningen skal svare til den ansøgning om miljøgodkendelse, som virksomheden har indsendt til den kompetente myndighed via Byg og Miljø-platformen. Stk. 2. Hvis virksomheden efterfølgende foretager ændringer i projektet, der medfører behov for yderligere sagsbehandling ved de kompetente myndigheder, eller hvis der som følge af ændringer i projektet er behov for, at virksomheden fremsender supplerende oplysninger eller dokumentation, indhenter yderligere tilladelser, dispensationer eller foretager anmeldelser, ændrer indgangsordningen procesplanen i overensstemmelse hermed.

Godkendelsesprocedure for nettonul-projekter og projekter vedrørende kritiske råstoffer

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Virksomheder, der ønsker at etablere, udvide eller omdanne anlæg til nettonulprojekter, kan ansøge om at benytte indgangsordningen ved at udfylde en anmodningsblanket på Virk.dk. Stk. 2. Virksomheder omfattet af reglerne i CRMA-forordningen, der ønsker at etablere, udvide eller omdanne produktionsanlæg til udvinding, forarbejdelse eller genanvendelse af kritiske råstoffer, kan ansøge om at benytte indgangsordningen ved at udfylde en blanket på Virk.dk.

§ 8

§ 8. Hvis indgangsordningen i forbindelse med vurderingen efter § 9 i lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker finder, at en ansøgervirksomhed ikke opfylder betingelserne i lovens § 8, vurderer indgangsordningen af egen drift, om virksomheden i stedet kan få adgang i medfør af de øvrige adgangskriterier i lovens § 10.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Ansøgning om udvælgelse som strategisk nettonulprojekt skal foregå gennem Europa-Kommissionens til enhver tid gældende digitale ansøgningsmodul til strategiske projekter under Net-Zero Industry Act. Ansøgninger kan indsendes løbende. Stk. 2. Ansøgninger, der opfylder kriterierne i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024, vil løbende forelægges for erhvervsministeren med henblik på endelig udvælgelse som strategiske nettonul-projekter.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Godkendelsesprocedurens varighed regnes fra den dato, hvor den kompetente myndighed har vurderet, at virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse er oplyst i tilstrækkelig grad til, at sagsbehandlingen af ansøgningen om miljøgodkendelse kan iværksættes. Stk. 2. Hvis virksomheden efter at have påbegyndt godkendelsesproceduren foretager ændringer i projektet, der efter de kompetente myndigheders vurdering medfører et behov for yderligere sagsbehandling hos disse myndigheder, medregnes den periode, myndighederne bruger på at vurdere, hvilke yderligere oplysninger og dokumentation virksomheden skal fremlægge i anledning af ændringen, samt den tid, virksomheden bruger på at indhente og fremsende disse oplysninger og dokumentation til myndighederne, ikke i godkendelsesforløbets varighed.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Indgangsordningen fremsender en procesplan til produktionsvirksomheden inden for to måneder, fra indgangsordningen har modtaget en kopi af virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse. Ansøgningen skal svare til den ansøgning om miljøgodkendelse, som virksomheden har indsendt til den kompetente myndighed via Byg og Miljø-platformen. Stk. 2. Hvis virksomheden efterfølgende foretager ændringer i projektet, der medfører behov for yderligere sagsbehandling ved de kompetente myndigheder, eller hvis der som følge af ændringer i projektet er behov for, at virksomheden fremsender supplerende oplysninger eller dokumentation, indhenter yderligere tilladelser, dispensationer eller foretager anmeldelser, ændrer indgangsordningen procesplanen i overensstemmelse hermed.

Ophør af industriparker

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Hvis et areal er udpeget til industripark, jf. § 13 i lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker, og omfattet af en statslig arealreservation fastsat i et landsplandirektiv, der er udstedt af ministeren for byer og landdistrikter i henhold til planloven, ophører udpegningen til industripark, hvis arealreservationen ikke er udnyttet fem år efter udpegningen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om, at udpegningen ikke ophører, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  1. Der er tilvejebragt en kommuneplan for hele arealet for industriparken.
  2. Kommunen har allerede lokalplanlagt for hele eller for dele af industriparken.
  3. Kommunen dokumenterer, at den fysiske etablering inden for industriparken er påbegyndt. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen inddrager Plan- og Landdistriktsstyrelsen samt relevant kommune i vurderingen af, hvorvidt betingelserne efter stk. 2 er opfyldt, inden udarbejdelse af sin indstilling til erhvervsministeren.

Ikrafttræden

§ 13

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.

Erhvervsministeriet /Morten Bødskov / Katrine Winding/

Bilag 1

Følgende virksomheder, hvis hovedaktivitet er oplistet nedenfor, kan ikke benytte indgangsordningen. Listen tager udgangspunkt i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1027 af 2. september 2024 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen). Undtagne virksomheder (med reference til listepunkt, som opført i bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen) (”s” = S-mærkede virksomheder i medfør af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen) Bemærkninger og eventuelle undtagelser til undtagelsen (dvs. virksomheder/anlægsprojekter, der alligevel godt kan benytte indgangsordningen 1. Energianlæg 1.1. Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover: a) Hvor brændslet er kul og/eller orimulsion. (s) b) Hvor brændslet er andet end kul og/eller orimulsion. c) I fyringsanlæg på platforme på havet (offshore). (s) 1.1a, 1.1b er undtaget fra indgangsordningen medmindre det pågældende anlægsprojekt omfatter produktion, der ikke er forsyningsvirksomhed, jf. § 2, stk. 3. Forsyningsvirksomheder er undtaget fra loven, jf. § 2 stk. 3 5. Affaldshåndtering 5.1. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter: a) Biologisk behandling. b) Fysisk-kemisk behandling. c) Blanding forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter. d) Rekonditionering forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter. e) Genanvendelse/regenerering af opløsningsmidler. f) Genanvendelse/genvinding af uorganiske materialer undtagen metaller eller metalforbindelser. g) Regenerering af syrer eller baser. h) Nyttiggørelse af komponenter, der har været brugt til forureningsbekæmpelse. i) Nyttiggørelse af komponenter fra katalysatorer. j) Genraffinering eller andre former for genbrug af olie. k) Deponering i overfladevand. 5.1 Undtaget, medmindre anlægsprojektet omhandler genanvendelse af affaldet i en stedbaseret materialeforsyningskæde, symbiose mv. 5.2. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg: a) For ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time. (s) b) For farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag. (s) 5.2. undtaget, medmindre anlægsprojektet omhandler nyttiggørelse af affaldet i en stedbaseret materialeforsyningskæde, symbiose mv. 5.3. a) Bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand 2) : i) Biologisk behandling. ii) Fysisk-kemisk behandling. iii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. iv) Behandling af slagger og aske. v) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. (s) 5.3.a. undtaget, medmindre anlægsprojektet omhandler genanvendelse af affaldet i en stedbaseret materialeforsyningskæde, symbiose mv. 5.3 b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand: i) Biologisk behandling. ii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. iii) Behandling af slagger og aske. iv) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. (s) 5.3 b) undtaget, medmindre anlægsprojektet omhandler genanvendelse af affaldet i en stedbaseret materialeforsyningskæde, symbiose mv. 5.4. Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g, i Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald3), som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over 25.000 tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. (s) Undtaget 5.5. Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af listepunkt 5.4, i afventning af en af de i listepunkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres. 5.6. Underjordisk lagring af farligt affald, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons. (s) Undtaget 6.11. Uafhængigt dreven rensning af spildevand, der ikke er omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand, og som udledes af et anlæg på dette bilag 1. (s) Undtaget, medmindre anlægsprojektet omhandler genanvendelse af spildevandet i en stedbaseret materialeforsyningskæde, symbiose mv.

§ 13

Følgende virksomheder, hvis hovedaktivitet er oplistet nedenfor, kan ikke benytte indgangsordningen. Listen tager udgangspunkt i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 1027 af 2. september 2024 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen). Undtagne virksomheder (med reference til listepunkt som opført i bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen) (”s” = S-mærkede virksomheder i medfør af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen) Bemærkninger og eventuelle undtagelser til undtagelsen (dvs. virksomheder/anlægsprojekter, der alligevel godt kan benytte indgangsordningen C. Oplagring af og fremstilling på basis af mineralolie, mineralolieprodukter og naturgas C 201. Oplag af mineralolieprodukter på mere end 2.500 tons. C 204. Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end 50 tons. C 201 og C 204 undtaget fra indgangsordningen, medmindre lagring er integreret i en produktionsvirksomhed, som er omfattet af indgangsordningen. C 205. Anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (s) C 206. Anlæg for indvinding eller lagring af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (s) Lagring er undtaget medmindre det er integreret i en produktionsvirksomhed. D. Fremstilling, aftapning og oplag af kemiske stoffer og produkter D 201. Virksomheder, der ved fysiske processer fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening. Oplag af flydende organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening, bortset fra flydende kvælstofholdige gødningsstoffer. Oplag af flydende kvælstofholdige gødningsstoffer på mere end 500 tons. Lagring er undtaget, medmindre det er integreret i en produktionsvirksomhed, som er omfattet af indgangsordningen. Kraft- og varmeproduktion G 201. Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 5 MW og mindre end 50 MW. G 202. Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW. Undtaget Forsyningsvirksomheder er undtaget fra loven jf. § 2 stk. 3. H. Motorsportsbaner og flyvepladser H 201. Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg, der anvendes 5 dage om året eller mere. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning. H 202. Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. Undtaget I. Dambrug, havbrug og husdyrbrug I 201. Saltvandsdambrug, bortset fra FREA-anlæg, jf. listepunkt I 204. I 202. Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg, bortset fra FREA-anlæg, jf. listepunkt I 204. I 204. FREA-anlæg: Fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation af procesvand og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet, dog undtaget anlæg til åleopdræt. I 205. Havbrug, dvs. opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder. (s) Undtaget J. Andre listevirksomheder J 202. Krematorier. J 203. Udendørs skydebaner. J 204. Forlystelsesparker. Undtaget J 201. Kolonne 2-virksomheder, som defineret i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. J 209. Kolonne 3-virksomheder, som defineret i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, bortset fra virksomheder omfattet af listepunkt C 201, C 204 og D 212. (s) Virksomheder, hvis hovedaktivitet er omfattet af listepunkterne J 201 og J 209 er kun undtaget, hvis det er lagervirksomhed. Lagervirksomhed er dog ikke undtaget, hvis projektet indgår i materialeforsyningskæde til forsvarsindustri Al forsvarsindustri kan benytte indgangsordningen. K. Nyttiggørelse og bortskaffelse af affald K 201. Anlæg, der nyttiggør farligt affald, hvor virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af listepunkt 5.1 eller 5.2 b i bilag 1. K 206. Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding. Undtaget, medmindre anlægsprojektet omhandler genanvendelse af affaldet i en stedbaseret materialeforsyningskæde, symbiose mv. K 204. Anlæg til biologisk behandling, fysisk-kemisk behandling eller blanding af ikke-farligt affald forud for bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons affald pr. dag. Undtaget, medmindre anlægsprojektet omhandler nyttiggørelse af affaldet i en stedbaseret materialeforsyningskæde, symbiose mv. K 205. Anlæg, der bortskaffer ikke-farligt affald ved anden behandling end deponering eller forbrænding, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1. Undtaget K 203. Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212. Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset fra de under listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 nævnte anlæg. K 212. Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.5 på bilag 1 eller listepunkt K 211. Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.1 d i bilag 1 eller listepunkt K 211. Undtaget K 214. Anlæg til kompostering af affald og evt. andre materialer, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug, med en kapacitet for tilførsel af affald på mere end 100 tons pr. år, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.3 i bilag 1. Undtaget, medmindre anlægsprojektet omhandler genanvendelse af affaldet i en stedbaseret materialeforsyningskæde, symbiose mv. K 215. Anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig med 3 tons pr. time. Anlæg til forbrænding af husdyrgødning omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1069/2009, gennemført ved forordning (EU) nr. 142/2011, og som er ændret ved forordningerne (EU) nr. 592/2014 og (EU) nr. 2017/1262, er ikke omfattet. Undtaget, medmindre anlægsprojektet omhandler nyttiggørelse af affaldet i en stedbaseret materialeforsyningskæde, symbiose mv. K 207. Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald4). K 208. Deponeringsanlæg for ikke-farligt inert affald. K 217. Deponeringsanlæg for farligt affald, som modtager 10 tons om dagen eller mindre og har en samlet kapacitet på under 25.000 tons. Andre anlæg til bortskaffelse af farligt affald, hvor kapaciteten er mindre end eller lig med 10 tons pr. dag. Undtaget K 211. Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder med en kapacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3. Undtaget K 216. Anlæg for håndtering af udvindingsaffald, der akkumulerer eller deponerer affald, som er opstået i forbindelse med efterforskning, udvinding, oparbejdning og oplagring af mineralressourcer eller i forbindelse med stenbrudsdrift, med undtagelse af affald, der opstår i forbindelse med, men ikke er knyttet direkte til de nævnte aktiviteter. (s) Undtaget

§ 13

Følgende virksomheder, hvis hovedaktivitet er oplistet nedenfor, kan ikke benytte indgangsordningen. Listen tager udgangspunkt i § 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december 2019 om miljøtilsyn. Undtagne virksomheder (med reference til punktnummer i § 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december 2019 om miljøtilsyn) Bemærkninger og eventuelle undtagelser til undtagelsen (dvs. virksomheder/anlægsprojekter, der alligevel godt kan benytte indgangsordningen 3) husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt efter §§ 16 a eller 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller efter de tidligere gældende regler i §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller § 33 i lov om miljøbeskyttelse Undtaget 4) ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold, som inden den 1. august 2017 var omfattet af regelmæssigt tilsyn efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1519 af 7. december 2016 om miljøtilsyn, indtil kommunalbestyrelsen meddeler godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b, jf. nr. 3, i dette stykke, eller træffer afgørelse om, at ejendommen med erhvervsmæssigt dyrehold ikke er omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b Undtaget 6) virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. 7) virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelse om etablering og drift af renserier Undtaget 8) mellemstore fyringsanlæg med a) en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW, som er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, og som var i drift den 20. december 2018 eller senere, b) en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW og mindre end 50 MW, som er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, og som er defineret som et bestående fyringsanlæg i samme bekendtgørelse, fra den 1. januar 2025, eller c) en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end eller lig med 5 MW, som er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, og som er defineret som et bestående fyringsanlæg i samme bekendtgørelse, fra den 1. januar 2030. Undtaget Følgende virksomheder, hvis hovedaktivitet er oplistet nedenfor, kan ikke benytte indgangsordningen. Listen tager udgangspunkt i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1516 af 29. juni 2021 om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (brugerbetalingsbekendtgørelsen), jf. tilsynsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 5. Undtagne virksomheder (med reference til listepunkt som opført i bilag 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen) Bemærkninger og eventuelle undtagelser til undtagelsen (dvs. virksomheder/anlægsprojekter, der alligevel godt kan benytte indgangsordningen A. forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal A51. Guld- og sølvsmedjer. Kunststøberier. D 56. Virksomheder, der aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler, biocider, kemikalier eller produkter. Undtaget E. Oparbejdning. E 60. Renserier og erhvervsmæssigt drevne vaskerier. E 62. Anlæg til vask eller rensning af mere end 1.000 tons grøntsager pr. år Undtaget H. Anlæg for motorkøretøjer H 51. Garageanlæg og pladser til kørende materiel. Undtaget I. Dambrug I 51. Fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet. Undtaget J. Anden virksomhed J 52. Anlæg for behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug eller aktiviteter under listepunkt J 205 på bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, med en kapacitet for tilførsel af husdyrgødning på 30 tons pr. dag eller derover. Oplag af materiale iblandet husdyrgødning og/eller afgasset biomasse, der indeholder mindre end eller lig med 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug eller aktiviteter under listepunkt J 205 eller K 214 på bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, med en kapacitet for tilførsel af husdyrgødning på 30 tons pr. dag eller derover. J 53. Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi, og som ikke er omfattet af et andet listepunkt i bilag 1 eller bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Undtaget K. Affaldsoplagring, omlastning og kompostering K 51. Containerpladser Containerpladser med mindre end 4 containere eller med et samlet volumen af oplaget på mindre end 30 m3. K 52. Anlæg for omlastning af ikke-farligt affald med en kapacitet for tilførsel af affald på mindre end 30 tons pr. dag. K 53. Komposteringsanlæg med kapacitet for tilførsel af organisk affald og evt. andre materialer på 100 tons årligt eller mindre. K51 og K52 undtaget. K 53 er undtaget, medmindre anlægsprojektet omhandler genanvendelse af affaldet i en stedbaseret materialeforsyningskæde, symbiose mv.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
26. juni 2025