Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 865 af 20/06/2025 I medfør af § 2, stk. 5, og § 51, stk. 1 og 2, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier m.v. (epidemiloven) fastsættes:
Formål
§ 1. Bekendtgørelsen har til formål at sikre løbende og rettidig anmeldelse af forekomst af udvalgte smitsomme sygdomme til de centrale sundhedsmyndigheder med henblik på at iværksætte eller målrette forebyggende indsats og behandling af de pågældende sygdomme.
Generelle bestemmelser og definitioner
(Stk. 7)
§ 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for offentlige og private behandlingssteder, læger og andre autoriserede sundhedspersoner, der har patienter i behandling eller udfører ligsyn eller obduktioner, samt offentlige og private laboratorier. Stk. 2. Ansvaret for videregivelse af oplysninger efter denne bekendtgørelse påhviler den læge, der har en person i behandling med smitsom sygdom eller mistanke herom, eller som udfører ligsyn eller obduktion på en afdød, der inden dødsfaldet led af en smitsom sygdom, eller hvor der er mistanke herom, jf. dog stk. 3 og 4. Lægen kan uddelegere til andre at videregive oplysningerne. Stk. 3. Ansvaret for videregivelse af oplysninger efter denne bekendtgørelses kapitel 3, § 13, stk. 2-3, og § 14, stk. 1 og 3-4, påhviler laboratoriets ledelse, der i nødvendigt omfang udpeger en læge til at videregive oplysningerne. Videregivelsen kan uddelegeres til andre. Stk. 4. Ansvaret for videregivelse af oplysninger efter denne bekendtgørelses kapitel 4 påhviler behandlingsstedets ledelse, der i nødvendigt omfang udpeger en læge til at videregive oplysningerne. Videregivelsen kan uddelegeres til andre. Stk. 5. Anmeldelsespligten omfatter personoplysninger vedrørende de smitsomme sygdomme, jf. bekendtgørelse om smitsomme sygdomme, der fremgår af denne bekendtgørelses liste 1a, 1b, 1c og 2 jf. bekendtgørelsens bilag. Stk. 6. Oplysninger, der er pligt til at videregive efter stk. 5, omfatter følgende, jf. dog §§ 10-12:
- Personlig identifikation af patienten, herunder navn, CPR-nummer eller lignende og adresse samt aktuelle indlæggelses/opholdssted.
- Behandlingsstedets og anmeldende læges navn og kontaktoplysninger.
- Tidspunkt for diagnose og eventuel indlæggelse.
- Diagnose eller mistænkt diagnose, subsidiært identificeret mikroorganisme eller smitstof.
- Hvorvidt der er symptomer, eller om sygdommen eller tilstanden er opdaget i forbindelse med screening, kontaktopsporing eller lignende.
- Sygdommens debuttidspunkt, såfremt der er symptomer.
- Smittekilde eller mistænkt smittekilde.
- Resultater af relevante kliniske og laboratoriemæssige undersøgelser.
- Oplysninger om nylig udlandsrejse, såfremt sygdommen mistænkes erhvervet i udlandet.
- Øvrige oplysninger om patientens færden, ophold og kontakter i ind- og udland (kun sygdomme på liste 1a og 1b).
- Hvorvidt patienten har bopæl eller opholdssted på en lokalitet med særlig risiko for smitte eller hvor der opholder sig personer med særlige risikofaktorer, herunder fængsel, plejehjem, bosted, asylcenter m.v.
- Hvorvidt der er mistanke om at sygdommen eller tilstanden er en del af et udbrud eller ophobning med flere erkendte eller mistænkte tilfælde af samme sygdom/tilstand indenfor en afgrænset personkreds.
- Hvorvidt der er sikret relevant opfølgning, herunder profylaktisk behandling til relevante kontakter. Stk. 7. Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut afgrænser nærmere omfanget af oplysninger efter stk. 6, der anmodes om i forbindelse med anmeldelse, afhængig af den enkelte sygdoms eller det enkelte sygdomstilfældes karakter.
(Stk. 8)
Stk. 8. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Laboratorie: Enhver virksomhed, der udfører laboratorieanalyser i form af mikrobiologiske undersøgelser af prøvemateriale fra mennesker.
- Mikrobiologisk undersøgelse: En undersøgelse med henblik på påvisning og videre identifikation af mikrobiologiske agens, eller deres egenskaber eller markører herfor.
- Prøveresultater: Resultater af mikrobiologiske undersøgelser.
Lægers opgaver
Telefonisk og skriftlig anmeldelse af sygdomme på liste 1a, herunder alvorlig ophobning af sygdomstilfælde
(Stk. 5)
§ 3. Den læge, der konstaterer eller får mistanke om et tilfælde af en af de på liste 1a anførte sygdomme hos en patient, som vedkommende har i behandling, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted. Stk. 2. Pligten til anmeldelse efter stk. 1 omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonation konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af en af de på liste 1a anførte sygdomme, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet. Stk. 3. Telefonisk anmeldelse efter stk. 1 og 2 skal desuden snarest muligt, og indenfor 24 timer efter den telefoniske anmeldelse, suppleres af skriftlig anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut, jf. § 5, med mindre mistanken umiddelbart afkræftes. Stk. 4. I tilfælde, hvor en læge konstaterer eller får mistanke om tilfældet i forbindelse med behandling udenfor sygehus, og patienten umiddelbart indlægges på et sygehus, påhviler anmeldelsen den behandlende læge på sygehuset . Stk. 5. Der skal ligeledes ske anmeldelse efter reglerne i stk. 1-4 ved en ophobning af sygdomme eller tilstande:
- der er alvorlige og uforklarede, og som mistænkes at være forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstoffer, men hvor årsagen ikke nødvendigvis er påvist, eller
- med kendt årsag, men som optræder på en usædvanlig måde, der giver anledning til bekymring.
Telefonisk og skriftlig anmeldelse af sygdomme på liste 1b hos børn og ansatte i dagtilbud
(Stk. 2)
§ 4. Den læge, der konstaterer et tilfælde af en af de på liste 1b anførte sygdomme hos en patient, som vedkommende har i behandling, skal førstkommende hverdag anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, såfremt der er tale om et barn i dagtilbud eller en ansat i dagtilbud med tæt kontakt til børn. Tilfældet skal endvidere anmeldes skriftligt, jf. § 5. Stk. 2. Pligten til anmeldelse efter stk. 1 omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonation konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af en af de på liste 1b anførte sygdomme, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet.
Skriftlig anmeldelse af sygdomme på liste 1a, 1b og 1c
(Stk. 3)
§ 5. Den læge, der konstaterer et tilfælde af en af de på liste 1a, 1b og 1c anførte sygdomme hos en patient, som vedkommende har i behandling, skal snarest muligt og uden unødig forsinkelse anmelde tilfældet skriftligt. Stk. 2. Pligten til anmeldelse efter stk. 1 omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonation konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af en af de på liste 1a, 1b eller 1c anførte sygdomme, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet. Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1 og 2 skal ske via en af Statens Serum Institut anvist metode til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut for så vidt angår sygdomme på liste 1a og 1b. Anmeldelse skal ske til Statens Serum Institut for så vidt angår sygdomme på liste 1c.
Laboratoriers opgaver
(Stk. 3)
§ 6. Laboratorier skal løbende anmelde prøveresultater, og supplerende oplysninger vedrørende prøveresultater, vedrørende sygdomme omfattet af liste 1a, 1b, 1c og 2 til Statens Serum Institut via en af Statens Serum Institut anvist metode og efter nærmere anvisninger, der fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning til denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Supplerende oplysninger omfatter oplysninger om omstændighederne omkring prøvetagningen, herunder årsag til prøven, særlige ekspositioner m.v., jf. § 2, stk. 6, i det omfang disse er tilgængelige for laboratoriet. Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke resultater af analyser foretaget i forbindelse med screening af gravide eller af levende eller afdøde donorer af blod, humane væv og celler samt organer. For disse analyser finder bestemmelserne i kapitel 5 og 6 anvendelse.
§ 7. Isolater eller prøvemateriale skal indsendes til Statens Serum Institut for sygdomme markeret med på liste 1a, 1b, 1c og 2 efter nærmere anvisninger, der fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning til denne bekendtgørelse.
Laboratorieanmeldelse af hiv-undersøgelser
§ 8. Laboratorier, der udfører undersøgelser for hiv, skal foretage månedlig anmeldelse af antal udførte undersøgelser, samt antal positive heraf, til Statens Serum Institut via en af instituttet anvist metode.
Indhentning af supplerende patientoplysninger
§ 9. Behandlingssteder skal på forespørgsel af Statens Serum Institut videregive supplerende oplysninger, jf. § 2, stk. 6, vedrørende patienter eller afdøde med anmeldte sygdomme der fremgår af liste 2, når Statens Serum Institut i konkrete tilfælde vurderer det nødvendigt af hensyn til overvågning og bekæmpelse af de angivne sygdomme.
§ 10. Behandlingssteder skal på forespørgsel af Statens Serum Institut videregive oplysninger vedrørende hvilken behandling, der er givet til patienter eller afdøde med anmeldte sygdomme der fremgår af liste 1a, 1b, 1c og 2, og effekt af behandlingen, når Statens Serum Institut i konkrete tilfælde vurderer det nødvendigt af hensyn til overvågning og bekæmpelse af de angivne sygdomme.
§ 11. Behandlingssteder skal på forespørgsel af Statens Serum Institut videregive supplerende oplysninger ud over de i § 2, stk. 6 anførte, vedrørende patienter eller afdøde med anmeldte sygdomme der fremgår af liste 1a, 1b, 1c og 2, når Statens Serum Institut i særlige tilfælde og efter meddelelse fra Sundhedsstyrelsen vurderer det nødvendigt og proportionalt af hensyn til bekæmpelse af et konkret, alvorligt udbrud af en smitsom sygdom.
(Stk. 2)
§ 12. Behandlingssteder skal på forespørgsel af Styrelsen for Patientsikkerhed videregive supplerende oplysninger ud over de i § 2, stk. 6 anførte, vedrørende patienter der er smittet eller formodes at være smittet med en alment farlig sygdom, jf. bekendtgørelse om alment farlige sygdomme, når det er nødvendigt for Styrelsen for Patientsikkerheds beslutning om foranstaltninger efter epidemilovens kapitel 5. Stk. 2. Pligten til at videregive oplysninger efter stk. 1 omfatter endvidere oplysninger vedrørende afdøde, herunder når det er nødvendigt for Styrelsen for Patientsikkerheds beslutning om der skal ske obduktion efter epidemilovens § 47.
Anmeldelse i forbindelse med screening af gravide
(Stk. 3)
§ 13. Tilfælde af hepatitis B (liste 1b), hiv og syfilis (liste 1c) konstateret i forbindelse med screening af gravide skal anmeldes skriftligt af den rekvirerende læge i overensstemmelse med § 5. Stk. 2. Laboratorier, der analyserer blodprøver fra gravide for hiv, hepatitis B og syfilis, skal endvidere månedligt indsende anmeldelse til Statens Serum Institut via en af instituttet anvist metode. Stk. 3. Anmeldelser efter stk. 2 skal omfatte det totale antal gravide, der er testet for hiv, hepatitis B og syfilis, samt antallet af positive prøver. For hver positiv prøve skal desuden anmeldes oplysninger om den gravide, inklusive cpr-nummer, forventet fødested samt navn på egen læge.
Anmeldelse i forbindelse med screening af donorer
(Stk. 4)
§ 14. Tilfælde af hepatitis B (liste 1b), hiv, hepatitis C og syfilis (liste 1c) konstateret i forbindelse med screening af levende eller afdøde donorer af blod, humane væv og celler samt organer skal anmeldes skriftligt af en læge på det laboratorium, der forestår analysen, i overensstemmelse med § 5. Stk. 2. Tilfælde af gonorré (liste 1c) konstateret i forbindelse med screening af levende donorer af sædceller skal anmeldes skriftligt af den læge, der først får patienten i behandling, i overensstemmelse med § 5. Stk. 3. Laboratorier, der analyserer donorblod for hiv, hepatitis B og hepatitis C, skal endvidere månedligt indsende anmeldelse til Statens Serum Institut via en af instituttet anvist metode. Stk. 4. Anmeldelser efter stk. 3 skal omfatte det totale antal undersøgte donationer og antal førstegangsdonorer. For hver positiv prøve skal desuden anmeldes oplysninger om donoren, inklusive cpr-nummer.
Øvrige bestemmelser
§ 15. Sundhedsstyrelsen udarbejder i tilslutning til denne bekendtgørelse en vejledning, der uddyber detaljer vedrørende anmeldeprocedurer og faglige kriterier for anmeldelse af de enkelte sygdomme m.v. Vejledningen findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Ikrafttrædelse m.v.
(Stk. 2)
§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1260 af 27. oktober 2023 ophæves.
Sundhedsstyrelsen /Jonas Egebart / Kirstine Moll Harboe/
Bilag 1 Lister over anmeldelsespligtige sygdomme
Tabel 1. Alfabetisk oversigt over anmeldelsespligtige sygdomme og tilstande samt mikroorganismer og eventuelt indsendelse af isolater eller andet biologisk materiale. Tabellen viser sygdommens danske og internationale navn samt hvilket agens, der forårsager sygdommen eller tilstanden. I kolonnen ’Liste’ er angivet bestemmelser for anmeldelse m.v., jf. følgende anvisninger: Liste 1a Telefonisk anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed og skriftlig anmeldelse til både Styrelsen for Patientsikkerhed og til Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelsens §§ 3-4 og § 5, stk. 1-2 og 3, 1. pkt., samt laboratorieanmeldelse til Statens Serum Institut, jf. § 6. Nærmere anmeldekriterier fremgår af vejledningen. Liste 1b Skriftlig anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed og til Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelsens §§ 3-4 og § 5, stk. 1-2 og 3, 1. pkt., samt laboratorieanmeldelse til Statens Serum Institut, jf. § 6. Nærmere anmeldekriterier fremgår af vejledningen. Endvidere telefonisk anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed på førstkommende hverdag, hvis patienten er et barn i dagtilbud (daginstitution, dagpleje el.lign.) eller en ansat i dagtilbud med tæt kontakt til børn, jf. bekendtgørelsens § 4. Liste 1c Skriftlig anmeldelse til Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelsens § 5 stk. 3, 2. pkt., samt laboratorieanmeldelse til Statens Serum Institut, jf. § 6. Nærmere anmeldekriterier fremgår af vejledningen. Liste 2 Alene laboratorieanmeldelse til Statens Serum Institut, jf. bekendtgørelsens § 6. Alene mikroorganismens navn er angivet, men der er underforstået tale om ”tilstand med påvisning af [mikroorganisme]”. For sygdomme markeret med skal isolater eller andet biologisk materiale, herunder i visse tilfælde primærprøver, indsendes til Statens Serum Institut efter nærmere beskrevne retningslinjer, der fremgår af vejledningen, jf. bekendtgørelsens § 7. Der henvises endvidere til information på Statens Serum Instituts hjemmeside. Dansk navn Markering Internationalt navn Agens Liste Adenovirus (humanpatogene) Mastadenovirus Mastadenovirus spp. 2 Alpha- og Betacoronavirus, endemiske humanpatogene (fraset SARS-CoV-2) 1) Endemic human pathogenic Alpha- and Betacoronavirus (excluding SARS-CoV-2) Endemiske humanpatogene Alpha- og Betacoronavirus spp. (herunder human coronavirus OC43, 229E, HKU-1, NL63 mv.) 2 Anisakis-arter Anisakis spp. Anisakide nematoder 2 Antimikrobiel resistens af mulig klinisk betydning 2) Antimicrobial resistance of potential clinical importance Se vejledningen 2 Bakterier i spinalvæske Bacteria in cerebrospinal fluid 2 Bakteriæmi Bacteraemia 2 Bartonella-arter Bartonella spp. Bartonella spp. 2 Bordetella pertussis infektion (kighoste) hos børn under 6 år Bordetella pertussis infection (pertussis) in children under 6 years Bordetella pertussis 1b Bordetella pertussis Bordetella pertussis Bordetella pertussis 2 Borrelia-arter i cerebrospinalvæske (neuroborreliose) Borrelia spp. in cerebrospinal fluid (Lymes disease) Borrelia spp. 2 Botulisme Botulism Clostridium botulinum 1a Brucella-arter Brucella spp. Brucella spp. 2 Burkholderia mallei, og Burkholderia pseudomallei (melioidose) Burkholderia mallei and Burkholderia pseudomallei (melioidosis) Burkholderia mallei og Burkholderia pseudomallei 2 Caliciviridae (herunder norovirus, sapovirus mv.) Caliciviridae Caliciviridae (herunder norovirus, sapovirus mv.) 2 Campylobacter-arter Campylobacter spp. Campylobacter spp. 2 Candida auris, infektion eller kolonisation Candida auris, infection or colonisation Candida auris 2 Carbapenemase-producerende Acinetobacter-arter, infektion eller kolonisation Carbapenemase producing Acinetobacter spp., infection or colonisation Carbapenemase-producerende Acinetobacter spp. 2 Carbapenemase-producerende Enterobacterales (CPE), infektion eller kolonisation Carbapenemase producing Enterobacterales (CPE), infection or colonisation Carbapenemase-producerende Enterobacterales 1b Carbapenemase-producerende Pseudomonas-arter, infektion eller kolonisation Carbapenemase producing Pseudomonas spp, infection or colonisation Carbapenemase-producerende Pseudomonas spp. 2 Chlamydia pneumoniae Chlamydia pneumoniae Chlamydia pneumoniae 2 Chlamydia trachomatis, okulær eller genital lokalisation Chlamydia trachomatis, ocular or genital site Chlamydia trachomatis 2 Clostridioides difficile Clostridioides difficile Clostridioides difficile 2 Coxiella burnetii (Q-feber) Q-fever Coxiella burnetii 2 Cryptosporidium- arter Cryptosporidium spp. Cryptosporidium spp. 2 Cytomegalovirus Cytomegalovirus Cytomegalovirus spp. 2 Difteri Diphtheria Corynebacterium diphtheriae, C. ulcerans og C. pseudotuberculosis 1a Escherichia coli, HUS-associerede Shigatoksin-producerende (HUSEC) infektion eller kolonisation Infection or colonization with HUS inducing Shiga toxin-producing E. coli (HUSEC) HUS-associerede Shigatoksinproducerende Escherichia coli (HUSEC) 1b Escherichia coli, shigatoksin-producerende (STEC) Shiga toxin-producing E. coli (STEC) Shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) 2 Echinococcus granulosus og Echinococcus multilocularis Echinococcus granulosus and Echinococcus multilocularis Echinococcus granulosus og Echinococcus multilocularis 2 Entamoeba histolytika Entamoeba histolytica Entamoeba histolytika 2 Enterovirus-arter Enterovirus spp. Enterovirus spp. (inkl. poliovirus, coxsackievirus og rhinovirus) 2 Epstein-Barr Virus (mononukleose) Epstein-Barr Virus (mononucleosis) Epstein-Barr Virus (Lymphocryptovirus humangamma4) 2 Fasciola hepatica (leverikte) Fasciola hepatica Fasciola hepatica 2 Francisella tularensis (tularæmi) Tularemia Francisella tularensis 2 Giardia lamblia s. intestinalis/duodenalis Giardia lamblia s. intestinalis/duodenalis Giardia lamblia s. intestinalis/duodenalis 2 Gonorré Gonorrhoea Neisseria gonorrhoeae 1c Haemophilus influenzae som har forårsaget invasiv 3) infektion Haemophilus influenzae (invasive disease) Haemophilus influenzae 2 Hanta-virus Hanta-virus Orthohantavirus spp. 2 Havbakterier Marine bacteria Vibrio spp. og Shewanella spp. 2 Hepatitis A (smitsom leverbetændelse) Hepatitis A (infectious hepatitis) Hepatitis A virus 1b Hepatitis B, akut og kronisk Hepatitis B, acute and chronic Hepatitis B virus 1b Hepatitis C, akut og kronisk Hepatitis C, acute and chronic Hepatitis C virus 1c Hepatitis D virus Hepatitis D virus Hepatitis D virus 2 Hepatitis E virus Hepatitis E Hepatitis E virus 2 Hiv-infektion HIV infection Human immunodeficiency virus 1c Human metapneumovirus (HMPV) Human metapneumovirus (HMPV) Human metapneumovirus (HMPV) 2 Human parainfluenza virus 1-4 Respirovirus and Orthorubulavirus Respirovirus spp. og Orthorubulavirus spp. 2 Human T-lymphotropic virus (HTLV) Human T-lymphotropic virus (HTLV) Deltaretrovirus spp. 2 Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), ved mistanke om infektiøs oprindelse Haemolytic-uraemic syndrome of suspected infectious origin 1b Influenza forårsaget af ny type/subtype med pandemisk potentiale 4) Influenza caused by new type/subtype with pandemic potential Influenzavirus af ny type/subtype 1a Influenza af zoonotisk oprindelse, herunder fugleinfluenza, svineinfluenza mv. Zoonotic Flu, e.g. Avian Flu, Swine Flu etc. Influenzavirus af zoonotisk oprindelse 1a Influenzavirus Influenza virus Influenzavirus 2 Kolera Cholera Vibrio cholerae 1b Kopper Smallpox Orthopoxvirus variola 1a Legionærsygdom (Legionella-pneumoni) Legionnaires’ disease Legionella spp. 1b Leishmania-arter Leishmania spp. Leishmania spp. 2 Lepra (spedalskhed) Leprosy Mycobacterium leprae 1c Leptospirose Leptospirosis Leptospira spp. 1b Listeriose Listeriosis Listeria monocytogenes 2 MERS Middle East Respiratory Syndrome MERS-coronavirus 1a Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA), infektion eller kolonisation Methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA), infection or colonization Methicillinresistente Staphylococcus aureus 1b Mikroorganismer, der forårsager urinvejsinfektioner og dybe infektioner efter planlagt total hoftealloplastik (kunstig hofte) eller knæalloplastik (kunstigt knæ) (HAIBA) 5) Microorganisms that cause urinary tract infections and deep infections after planned total hip arthroplasty or knee arthroplasty. Se vejledningen. 2 Miltbrand Anthrax Bacillus anthracis 1a Mistanke om ophobning af sygdomme eller tilstande, uanset om de særskilt er opført i indeværende bilag, jf. § 3, stk. 5: 1) der er alvorlige og uforklarede, og som mistænkes at være forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstoffer, men hvor årsagen ikke nødvendigvis er påvist, eller 2) med kendt årsag, men som optræder på en usædvanlig måde, der giver anledning til bekymring. Suspected outbreak of diseases, regardless of whether the disease is specifically included in this appendix: 1) that are serious and unexplained, and suspected to be caused by a biological agent, but where the agent has not necessarily been proven, or 2) of known cause, but presenting in an unusual manner that causes concern 1a Mistanke om fødevare- eller vandbårent udbrud: Sygdomstilfælde der mistænkes at være forårsaget af indtag af fødevarer eller af vandforsyning, og hvor der foreligger oplysninger om flere sammenhængende tilfælde. Agens skal ikke nødvendigvis være påvist. Suspected food- or waterborne outbreak: Disease cases suspected to be caused by ingestion of food or by water supply, and where information suggests multiple related cases. It is not necessary for the causative agent to be proven. 1b Mpox Mpox Orthopoxvirus monkeypox 1a Mycoplasma genitalium Mycoplasma genitalium Mycoplasma genitalium 2 Mycoplasma pneumoniae Mycoplasma pneumoniae Mycoplasma pneumoniae 2 Mæslinger Measles Morbillivirus hominis 1a Invasiv meningokoksygdom 3) Invasive meningococcal disease Neisseria meningitidis 1a Nipahvirus infektion Nipah virus infection Henipavirus nipahense 1a Ornitose (papegøjesyge) Ornithosis Chlamydia psittaci 1b Orthoherpesviridae Orthoherpesviridae Herpes simplex virus type 1 og 2 ¬Skoldkoppevirus (varicella-zoster virus)¬Human betaherpesvirus 6A, 6B og 7¬Human gammaherpesvirus 8 (kaposi's sarcoma-associated herpesvirus) 2 Papillomaviridae, humanpatogene Human pathogenic papillomaviridae Humanpatogene papillomaviridae 2 Parasitter i spinalvæske/cerebralvæv Parasites in cerebrospinal fluid/ cerebral tissue 2 Parechovirus Parechovirus Parechovirus spp. 2 Parotitis virus (fåresyge, parotitis epidemica) Parotitis virus (mumps, epidemic parotitis) Orthorubulavirus parotitidis 2 Parvoviridae Parvoviridae Parvovirus¬Human bocavirus (HBoV) 2 Patogen Yersinia enterocolitica og Yersinia pseudotuberculosis Pathogenic Yersinia enterocolitica and Yersinia pseudotuberculosis Patogen Yersinia enterocolitica og Yersinia pseudotuberculosis 2 Pest Plague Yersinia pestis 1a Plasmodium-arter (malaria) Plasmodium spp. (malaria) Plasmodium spp. 2 Polio Poliomyelitis Poliovirus 1a Polyomaviridae Polyomaviridae Wu-polyomavirus¬KI-polyomavirus¬JC-virus¬BK-virus 2 Rabies Rabies Lyssavirus 1a Respiratorisk syncytial virus (RSV) Respiratory syncytial virus (Orthopneumovirus hominis) Orthopneumovirus hominis 2 Rickettsia-arter (rickettsioser inkl. plettyfus) Rickettsia spp. (rickettsioses incl. typhus) Rickettsia spp. 2 Rotavirus Rotavirus infection Rotavirus 2 Rubella, herunder i graviditeten og ved kongenit rubella Rubella including rubella diagnosed in pregnancy and congenital rubella Rubellavirus 1b Salmonella-arter Salmonellosis Salmonella spp. 2 SARS Severe Acute Respiratory Syndrome SARS-coronavirus-1 1a SARS-coronavirus-2 (covid-19) SARS-coronavirus-2 (covid-19) SARS-coronavirus-2 2 Shigella-arter/ enteroinvasive E. coli (EIEC) (ipaH positive) akut gastroenteritis Acute gastroenteritis caused by Shigella or ipaH positive enterobacterales Shigella spp. og ipaH positive E. coli 1b Staphylococcus aureus Staphylococcus aureus Staphylococcus aureus 2 Streptococcus pneumoniae som har forårsaget invasiv 3) infektion (invasiv pneumokoksygdom) Streptococcus pneumoniae (invasive pneumococcal disease) Streptococcus pneumoniae 2 Streptokokker, beta-hæmolytiske Beta-haemolytic streptococci Streptococcus pyogenes, Streptococcus agalactiae og Streptococcus dysgalactiae 2 Syfilis inklusiv medfødt syfilis Syphilis including congenital syphilis Treponema pallidum 1c Taenia solium (bændelorm) Taenia solium Taenia solium 2 Tetanus (stivkrampe) Tetanus Clostridium tetani 1c Toxoplasma gondii Toxoplasmosis Toxoplasma gondii 2 Trichinella-arter (trikinellose) Trichinellosis Trichinella spp. 2 Trichophyton arter (tinea/ dermatofytose) Trichophyton spp. Trichophyton spp. 2 Trypanosomoa brucei gambiense og Trypanosoma brucei rhodiense (Afrikansk sovesyge) og Trypanosoma cruzi (Chagas sygdom) Trypanosomiasis (sleeping sickness); African and Chagas disease Trypanosomoa brucei gambiense, Trypanosoma brucei rhodiense og Trypanosoma cruzi 2 Tuberkulose 6) Tuberculosis Følgende i Mycobacterium tuberculosis kompleks: M. tuberculosis, M. bovis og M. africanum 1b Tyfus og Paratyfus Typhoid fever and Paratyphoid fever Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi 1b Variant Creutzfeld-Jacobs sygdom Variant Creutzfeld-Jacob’s disease Specifikke prioner 1c Vektorbårne vira, herunder Flavivirus, Chikungunya, West Nile virus, TBE virus, Zika virus, Rift Valley-feber-virus mv. Vectorborne viral infections (including Flavivirus, Chikungunya, West Nile virus, TBE virus, Zika virus, Rift Valley fever virus etc. ) Flavivirus, Chikungunya, West Nile virus, TBE virus, Zika virus, Rift Valley-feber-virus mv. 2 Viral hæmoragisk feber (Ebola, Lassa, Marburg og Krim-Congo) Viral haemorrhagic fever (Ebola, Lassa, Marburg and Crimean-Congo) Orthoebolavirus spp., Mammarenavirus spp., Orthomarburgvirus spp., Orthonairovirus spp. 1a Øvrige tarmpatogener af klinisk betydning Other intestinal pathogens of clinical importance Tarmpatogene agens, der ikke specifikt fremgår af listerne. (Se vejledningen) 2
(Stk. 2)
- SARS-Coronavirus-2 er selvstændigt anmeldepligtig, se under SARS-Coronavirus-2.
- Kendte mikroorganismer med antimikrobiel resistens, som eksempelvis vancomycin-resistente enterokokker (VRE), patogener med resistens overfor 3. generations cephalosporiner fra blod, herunder ESBL -producerende bakterier og AmpC producerende E. coli, linezolid-resistente enterokokker (LRE) og resistente candida-arter, der ikke er selvstændigt nævnt i liste 1 eller 2. Jf. vejledningen.
- Fund af bakterier i blod, cerebrospinalvæske eller andre normalt sterile steder, f.eks i pleura- og ledvæske
- Efter nærmere retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
- Udvalgte sundhedssektorerhvervede infektioner defineret ud fra behandlingsdata, mikrobiologiske data fra udvalgte mikrobiologiske prøvekategorier og algoritmer der fastlægger tidsmæssige relationer for behandling, mikrobiologisk diagnose samt kontakt med hospital (HAIBA) omfatter udover de tre nævnte også Clostridioides difficile og bakteriæmi, som begge fremgår selvstændigt af liste 2.
- Anmeldes ved diagnose, og resultatet af behandlingen oplyses på forespørgsel til Statens Serum Institut efter endt behandling, jf. bekendtgørelsens § 10, efter nærmere beskrevne retningslinjer, der fremgår af vejledningen til nærværende bekendtgørelse. Liste 1a Botulisme Difteri Influenza, pandemisk alarmperiode Influenza af zoonotisk oprindelse, herunder fugleinfluenza og svineinfluenza Kopper Neisseria meningitidis som har forårsaget invasiv infektion (invasiv meningokoksygdom) MERS Miltbrand Mistanke om ophobning af sygdomme eller tilstande, uanset om de særskilt er opført i indeværende bilag, jf. § 3, stk. 5: 1) der er alvorlige og uforklarede, og som mistænkes at være forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstoffer, men hvor årsagen ikke nødvendigvis er påvist, eller 2) med kendt årsag, men som optræder på en usædvanlig måde, der giver anledning til bekymring. Mpox Mæslinger Nipahvirusinfektion Pest Polio Rabies Viral hæmoragisk feber (Ebola, Lassa, Marburg og Krim-Congo) SARS Liste 1b Carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE), infektion eller kolonisation Hepatitis A (smitsom leverbetændelse) Hepatitis B, akut og kronisk Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), ved mistanke om infektiøs oprindelse Bordetella pertussis infektion (kighoste) hos børn under 6 år Kolera Legionærsygdom (Legionella-pneumoni) Leptospirose Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA), infektion eller kolonisation Mistanke om fødevare- eller vandbårent udbrud: Sygdomstilfælde der mistænkes at være forårsaget af indtag af fødevarer eller af vandforsyning, og hvor der foreligger oplysninger om flere sammenhængende tilfælde. Agens skal ikke nødvendigvis være påvist. Ornitose (papegøjesyge) Rubella, herunder i graviditeten og ved kongenit rubella Shigella spp. / enteroinvasive E. coli (EIEC) (ipaH positive), som har forårsaget akut gastroenteritis Tyfus og Paratyfus E. coli, HUS-associerede shigatoksin-producerende (HUSEC) Tuberkulose Liste 1c Gonorré Hepatitis C, akut og kronisk Hiv-infektion Lepra (spedalskhed) Syfilis inklusiv medfødt syfilis Tetanus (stivkrampe) Variant Creutzfeld-Jacobs sygdom
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. juni 2025