Bekendtgørelse om opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 888 af 25/06/2025 I medfør af § 23 b, stk. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2025 efter § 23 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Den særlige tilskudsordning for 2025
(Stk. 2)
§ 2. Det særlige tilskud for 2025 ydes til kommuner, hvor udviklingen i antallet af dagpengemodtagere opgjort i fuld- tidspersoner ifølge opgørelser fra Styrelsen for Arbejdsmar- ked og Rekrutterings målesystem Jobindsats.dk i perioden 1. kvartal 2024 til 1. kvartal 2025 overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 3 procentpoint, jf. § 23 b, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Stk. 2. Der anvendes følgende landsdelsinddeling: Køben- havn og Østsjælland, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland samt Bornholm, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland og Nordjylland. Fordelingen af kommuner på de 8 landsdele fremgår af bilag 1.
(Stk. 2)
§ 3. Tilskuddet udgør 155.700 kr. pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen, tillagt 3 procentpoint dog fratrukket 0,01 pct. af kommunens statsga- ranterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret. Stk. 2. Tilskuddet pr. bruttoledig er fastsat på grundlag af de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret 2025 og antallet af bruttoledige dagpengemodtagere (ledige og aktiverede), der ligger til grund for dette skøn.
§ 4. Samtlige kommuner bidrager til den særlige tilskuds- ordning i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede befolkningstal pr. 1. januar 2025 som opgjort af Danmarks Statistik.
Ikrafttræden
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet /P.M.V.\nSvend Særkjær / Dorte Lemmich Madsen/
Bilag 1
København og Østsjælland København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Greve Køge Roskilde Solrød Lejre Nordsjælland Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs Gribskov Vest-, Sydsjælland og Bornholm Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Bornholm Fyn Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyn Langeland Ærø Sydjylland Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle Østjylland Horsens Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Aarhus Hedensted Vestjylland Herning Holstebro Lemvig Struer Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Skive Viborg Nordjylland Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. juni 2025