TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kommuners og regioners indberetning af oplysninger om lægesamtaler i forbindelse med stofmisbrugsbehandling, lægelig stofmisbrugsbehandling, frit valg i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehandling og om patienter i integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik til Sundhedsdatastyrelsen

DanmarkBekendtgørelse2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 895 af 25/06/2025 I medfør af § 195, stk. 3, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, fastsættes:

§ 1

(Stk. 6)

§ 1. Oplysninger om lægesamtaler i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 1, om lægelig stofmisbrugsbehandling i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 3, om frit valg i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 7, og om patienter i integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik i henhold til sundhedslovens § 82 c, stk. 1, skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen (Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB)) via Stofmisbrugsdatabasen og til Landspatientregistret (LPR) efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Indberetningen skal for kommunerne indeholde de oplysninger, der fremgår af det til enhver tid gældende »Fællesindhold – Stofmisbrugsdatabasen«, og for regionerne indeholde de oplysninger, som fremgår af gældende »Indberetningsvejledning til LPR«, som begge er tilgængelige via Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside. Stk. 3. Indberetningen om lægesamtaler i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 1, skal ske løbende og senest 1 måned efter, at lægesamtalen har fundet sted. Stk. 4. Indberetningen om lægelig stofmisbrugsbehandling i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 3, skal ske løbende og senest 1 måned efter, at behandlingen er påbegyndt. Stk. 5. Indberetningen om frit valg i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 7, skal ske løbende og senest 1 måned efter, at frit valg er benyttet. Stk. 6. Indberetningen skal for kommunerne ske elektronisk i overensstemmelse med det til enhver tid gældende vejledningsmateriale om »Stofmisbrugsdatabasen«, og for regionerne ske i overensstemmelse med »Indberetningsvejledning til LPR«, som begge er tilgængelige via Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet er ansvarlige for, at indberetning af oplysninger sker i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan dog overlade indberetningen af oplysninger til de institutioner, hvorpå lægelig stofmisbrugsbehandling i henhold til sundhedslovens § 142, stk. 3, og § 82 c, stk. 1, finder sted.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1789 af 16. december 2015 om kommunernes indberetning til Sundhedsdatastyrelsen om lægesamtaler i forbindelse med stofmisbrugsbehandling, lægelig stofmisbrugsbehandling og frit valg i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehandling ophæves.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet /P.M.V. \n Lene Brøndum Jensen / Tammie Carlslund Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
27. juni 2025